Et besøg ~ Gregers

Sted. Rosevelt Residence
Omgivelser. Ingen endnu
Vejr. Køligt med en let brise
Tid. 20.30
Dag+dato. IRL
Påklædning. http://milanooweddingdressdk.blog.com/files/2010/03/short-sleeves-ruffle-bow-lolita-dress-7761-1.jpg

Azriel stod udenfor sin store hoveddør og havde stået der lige siden bilen kørte ud af hendes indkørsel. Hun vidste ikke hvorfor hun stod der, og ikke bare gik indenfor og lyttede efter bilen køre op ad indkørslen, som var lavet af små sten, så det kunne sagtens høres inde fra huset. Hun vel lidt nervøs, da hun aldrig rigtig havde prøvet at have et menneske boende hos sig, mens at andre vampyre også boede der, men selvfølgelig skulle dette da prøves.
Hun vidste egentlig ikke hvordan mennesket ville tage hendes hjem, da det var et stort og dystert palæ, men med et gammeldags udseende både indenfor og udenfor og lyset som var derinde aldrig var skruet ordentligt, op så alle rum var lidt dunkle. Azriel smilte for sig selv, da hun egentlig også havde brug for nogle at snakke med, som ikke var vampyr eller et væsen for den sags skyld. En normal person.
Hun lod et blik gå tilbage imod den åbne dør, og kunne se få vampyre stå derinde. De var nervøse, da de ikke havde var vant til et menneske under det samme tag som dem, så meget. Azriel havde dog gjort klar for dem, at hvis de bare så meget tænkte på at gøre ham noget eller så skævt imod ham, ville det ikke tages let på, da det ville være en seriøs affære. Hun ville ikke have at dette menneske skulle føle sig bange og truet under hans ophold, men hun stolede dog på sine vampyre til at de intet ville gøre imod drengen og ville tage pænt imod ham. De andre vampyr gik dog hurtigt, da Azriel så tilbage på dem. De var egentlig oss lidt forundret over at hun ville lade et menneske komme ind, men igen... det skulle prøves...

Gregers havde stået udenfor noget tid, han var ret så træt efter flyveturen, han følte sig altid frisk i et fly, han vidste ikke helt hvorfor eller hvordan, men følesen af oplevelsen af nye steder, og verden forsvinde under ham, havde altid gjort ham i et nysgerrigt og godt humør, men nu efter 9 timer med slik, og sikkert en alt for dyr mobil regning var han ankommet, og det var ikke så slet at være i den forkerte ende af verden, Gregers havde altid været en optimist, og som hans gamle efterskole kamarat sagde da en gruppe af dem var faret vild i en skov "det er en del af eventyret!" og det var lige præsist hvad Gregers så dette som, han kunne vælge at være nervøs, eller gøre det han gjore nu, at finde den mest nice løsning, og han var lettet da han havde fundet et sted at overnatte, han vidste ikke helt hvorda han skulle betale denne Azriel, men han skulle blive ramt af en metoer, for ikke at finde en måde at betale på. Gregers så den sorte bil som kom kørene, manden bag rettet sagde så "Gregers?". Gregers fik en venligt smil frem, og svaret så "Ja" Gregres ventede på tegn til at han måtte gå ind i bilen, han vidste intet om øens kultur, og ville ikke bryde med deres samfunds normer, men da manden bare kigget på ham, valgte Gregers at nikke taknemligt, og satte sig ind i bilen.
de kørte noget i en 20 miuter, han havde brugt tiden på at vågen lidt på, han ville ikke se træt ud, når han skulle takke hans vært for æren, han ville give et godt indtryk, han var jo gæsten og skulle prøve at passe ind under hendes regler, han vidste ikke at de var en kvinde, men navnte gav ham det indtryk. bilen stoppede og Gregers kiggede ned af sig selv, han havde sin østerskov trøje på, som var en sort hætte trøje med logo og en masse navne skrevet på ryggen, også havde han nogen nye hvide cowboy bukser på, og hans militær støvler, dem og trøjen var nok det han var medt glad for at sit tøj, men han var glad for dette var noget pænt tøj, han havde valgt at tage afsted i for hans taske var jo sent afsted til han rigtige destination. han så døren bliv åbnet.

Azriel kunne høre bilen komme langt væk fra, og lod et varmt smil komme over hendes læber da den kørte langsomt ind i indkørslen. Hun kunne mærke hvordan hun blev mere og mere spændt, og betragtede bilen. Chaufføren kom hurtigt ud af bilen da han havde slukket for motoren, og gik over til døren ved bagsæderne, og åbnede den for den unge mand. Azriel nærmede sig langsomt bilen og kunne se en lidt træt dreng, og kunne egentlig godt forstå det, da han sikkert havde været ude på en lang rejse. Hun ventede tålmodigt på at drengen steg ud af bilen, så hun kunne præsentere sig ordentligt.

Gregers ventede ikke sekund, på at ud af bilen da døren bliv åbnet, han kiggedet sig ikke så meget omkring han ville ikke fjerne øjnene fra den pige der stod ikke langt fra ham, han nikkede anderkendene, og gik så hen imod hende, han følte det var okay at kigge omkring nu, så det gjore han først ville han sturedere huset bag hende, det lignet noget fra en horro film, men på et eller andet plan så det ret hyggeligt ud, da den mørkelagte facade fik det virke som en vamt og roligt sted. han synets det var et stort hus, han følte sig lidt for uformel til huset, han håbet ikke at han ville fornærme værten når han mødte hende, måske kunne den pige vise ham vej, hun var sikkert datter til denne Azriel.
Gregers var ikke mere end 1 1/2 meter fra pige og stoppet så. Gregers fandt det venlige væsen han som han selv syntes han var, og sagde så roligt og underdådigt "Jeg hedder Gregers, Jeg vil gerne understrege hvor dejligt det er at må overnatte hos jer" Gregers kigget på hendes kjole og sagde med samme tonefald "Det er en smuk kjole de har på, kan virkelig godt lide den røde farve, og selvom jeg er en dreng vil jeg gerne påstå de har en god smag, men for at forsætte vores præsentration, hvad er deres navn?" han smilte glad og tilfreds, og prøvet at skjule han var træt.

Azriel betragtede drengen imens han steg ud af bilen og kom over imod ham. Han så ud til at være en fornuftig og venlig ung mand, og hun var sikker på at han ville få en god tid hos hende. Hun lavede en lille nejende bevægelse, da hun jo var lidt gammeldags, og havde det bedst med at være høflig overfor alle gæster i sit hus "Det er hyggeligt at dem møde dem Gregers" sagde hun venligt og sendte ham et varmt smil "De behøver ikke at takke. Det er en ære at have dig som gæst, og jeg ville da ikke have at en dreng som dem skulle være her uden at sted at være" forklarede hun. Hun lod et blik gå ned ad sig selv, og kunne ikke lade vær med at smile over hans kompliment til hendes kjole "Jamen tusind tak Gregers" sagde hun og så op på ham igen. Selvom at han prøvede at skjule sin træthed, kunne hun dog godt se på ham at han havde haft en lang dag "Mit navn, er Azriel" sagde hun, og var klar på at han ville blive overrasket. Hun var jo vant til det, og vidste at et helt almindeligt menneske, ville blive endnu mer overraskede og forvirrede end væsnerne blev.

Gregers nikkedet anerkendene til hendes ord, og da hun sagde hendes navn fik han en klup i halsen, dette forstod han intet af, han havde forventet det var en voksen, men så slog det ham, hun var alt for voksen til at være et barn, og alt for lille til at være en normal voksen, så han tænkte hun sikkert var en dværg, det var det jo mennesker der var, og han havde skam intet imod hun var dværg, og han havde ingen lyst til at hentyde til det, da det ikke var venligt, og hun hørte det sikkert meget, så det var ingen grund til at snakkke om det. han satte sig ned på hans ene knæ, for at kommen se op på hende, hvor bagefter han blødt og roligt tog hendes hånd, og kysset den blidt, den var kold men det var nok på grund af det kolde vejr tænkte han, han lagde hånden ned ved hendes side igen, og sagde så venligt "Jeg er beæret over at måtte overnatte i deres hus, men endnu mere beæret over deres behagelige selskab" Gregers holdt en pause og sagde så "Deres navn er fra flere religioner ikke sandt?, det er en døds engel på de fleste, men nogen få panskae religioner omkring rusland i middels alderen mener de til at være et navn som kan give syndsforladelse, lidt lige som at sige ave maria, ikke sandt?, beklae min fremtrædehendhed, jeg har blot en forkærlighed for histoie og etik... deres forældre må have en store tanker med dem"

Azriel så op på Gregers og kunne se på ham at han var blevet forvirret over hende. Hun betragtede ham, og blev overrasket da han satte sig ned på et knæ og så lidt varsomt på ham og vidste ikke om det var i orden at han tog hendes hånd, men kunne så ikke lade vær med at smile da han kyssede den. Hun lavede et respektfuldt nik til ham "Du behøver ikke at takke. Det er altid hyggeligt at få gæster. Det er så sjældent at jeg få selskab fra folk som dem" sagde hun og sendte ham en varmt smil. Hun nikkede svagt "Jo mit navn betyder skam noget, og det er derfor at jeg fik dette navn tildelt til mig" fortalte hun, og undgik at fortælle hvordan hun fik det, da det ville give lidt for meget væk til dette menneske. Hun smilte svagt og trak på skuldrene "Det havde de vidst" mumlede hun, og kunne næsten ikke huske sine egne forældre, men vidste dog godt at det ikke var dem som havde givet hende det navn. Hun rystede hurtigt på hovedet, for at få de tanker ud af hovedet og rømmede sig "Få fat på din baggage, og lad mig derefter vise dem rundt" sagde hun og smilte en varmt smil igen.

Greges rejste sig op og hørte på hendes ord, han forstod godt hun ikke fik så mange unge gæster, det var nok lidt for fint for mange unge til de ville ture banke på hoved døren. Gregers kunne godt lide hendes personlighed, den var rolig, afslappende og høflig, så hun var klart en nice dværg, Gregers nikkede bare til det hun sagde om hendes navn, det var da meget fedt med en betydning bag sit navn, han vidste ikke helt hvordan han skulle betale for hendes gæstfrihed, for selvom hun sikkert ville takke nej, så kendte Gregers folk godt nok til ta vide at alle er glade for ar blive værsat, Men hvordan det skulle forgå var han ikke overbevidst om endnu, men som han lærte hende at kende, skulle han nok finde på den bedste måde.
Gregers smilte varmt tilbage til hende, og sagde så ”Jeg selv mistede min baggage, de behøver dog ikke at tænke på jeg selv, da jeg altid kommer ud af ting med begge ben på jorden, men hvis de ville vise mig rundt alligevel ville jeg være beæret”

Azriel så op på Gregers og smilte skævt og rystede på hovedet af ham "Du er da lidt uheldig" sagde hun og lavede så et kort nik imod huset "Jamen, så kom" sagde hun og begyndte at gå imod hoveddøren "Hvis du vil, kan jeg sikkert godt låne dig noget tøj. Altså hvis du virkelig ikke har andet tøj med end det du har på nu" sagde hun og så op på Gregers. Da de var gået helt indenfor, kunne hun hører løbende fodtrin, væk fra den store sal de nu stod i. Azriel gættede på at det havde været nogle af de andre vampyrer, som ikke ville blive opdaget af hende "Jeg siger til dig nu, at der bor andre under dette tag, så du skal ikke være forbavset hvis du ser nogen gå rundt" sagde hun med et svagt smil, og førte så Gregers helt ind i den store sal. Den var gammeldags, og lignede noget der var taget ud af en middelalder film. En stor trone lignende stol sad henne for enden af salen, imens der var nogle lange borde i siderne af det store rum, med stole ved sig. "Dette er storsalen. Her spiser de andre, og får beskeder og andre ting som det" sagde hun med et lille smil. Hendes stemme havde ekko i det store rum, og man kunne godt se på hende hvor meget rummet betød for hende..