Uventet besøg(zack).

Det var endnu en stille aften i wereclaw, i hvertfald i layren palæet. Der var helt mørkt i hele det store palæ, som husede den gamle fuldblodsvarmpyr Lucifer og hans nieche Silvia. Det eneste lys var i det store biblotek på 3 sal, som også var det sted Lucifer opholdte sig mest.

"Hmm, endnu en roglig nat Silvia", sagde Lucifer stille og børstede sin fløjskjorte af for støv, han havde ikke haft den på i et par måneder. "Ja..", sagde Silvia rogligt og så ned i sin te kop. De sad i to lænestole over for hinanden ved siden af en stor åben pejs, med et bor i mellem dem der var fint, men enkelt, dækket op med en te kande, to kopper, og nogle brownies, måske var de begge varmpyre, men lucifer havde en sød tand. Høje og mørke bogreoler fyldt med tykke læderindbunde bøger stod langs alle væggende, imens et stort vindue ved nordvæggen var den eneste vej ud, bortset fra døren i sydvæggen.

En mindre hær af dusørjægere var på vej mod palæ'et de sneg sig rundt, der var ca 35 dusørjægere, de fik hurtigt kravlet over hegnene og murene og dræbt vagterne uden en lyd, den eneste lyd man hørte var lyden af 35 kastekroge der sagde et lavt metallisk klik, da de ramte muren samtidigt. grupperne var lynhurtigt delt og alle vidste hvor de skulle hen og hvad de skulle lave, de vidste ikke hvad der befandt sig i huset, det var derfor det kun var Zack og en af de stærkere dusørjægere som skulle ind i huset, mens de andre "belejrede" det, Zack kravlede op af et nedløbsrør og op på husets tag og så ned af et andet nedløbsrør og ind i et værelse... *meget fint* tænkte Zack og hjalp den anden dusørjæger ind, den anden dusørjæger gemte sig i dette lokale, for at have et rum de kunne stikke af igennem, så han var nød til at blive der mens at Zack smurte sig ind i ting der fjernede alt der hed lugt fra ham, det samme gjorde alle de andre dusørjægere, selv den stærkeste varulvenæse ville ikke kunne lugte dem om de så stod lige bagi varulven. Zack sneg sig lydløst ned af en gang og kunne høre to personer inde i en sal, der spiste og snakkede, Zack ventede lidt udenfor døren og tog mod til sig, men ventede med at gå ind, man kunne alligevellet ikke se ham i den mørke gang han havde jo helt sort tøj på.

"Når men til sagen...du sagde at jægerende er kommet på sporet af mig igen, hmm?", sagde Lucifer i sin mørke, silkebløde stemme og satte sin tekop ned. Det var ikke den første gang jægerne var kommet efter ham, ham og Silvia havde boet i italien i en overgang lige efter hun blev til en varmpyr, men jægerne havde fundet ham der. Derefter havde de boet i england hos nået gammel familie af Lucifer, men for at redde familien fra jægerne, som stadig var på sporet af dem, flyttede de igen. De flyttede til wereclaw hvor lucifer havde boet som ung med sine egne forældre, som var blevet dræbt af jæger. Byen havde selvføglig ændret sig meget, eftersom det var omkring 300 år siden han sidst havde været der, men det gik an som nyt hjem.

"..Desværre ja, vi burde overveje at flytte igen..". "Hmm, det bliver ikke nødvendigt min kære. Ser du, jeg kan sagtens tilgive at de prøver at dræbe mig, men at de komme efter ungdommen, og endag dig min kære nieche, så kan jeg ikke tilgive det. Det burde, og skal, ikke gå ud over andre i deres jagt på mig"

Zack gled i noget vand og slog hovedet lige ind i døren... "Av for satan" gispede Zack og skyndte sig at løbe ned af gangen, han var ligeglad med om han larmede han ville bare væk, før den ældre vampyr kom og tog ham, vis den vampyr var så gammel som rygtet sagde, ville den være stærk, meget stærk og det skulle Zack altså ikke nyde noget af, Zack nåede ned af gangen og drejede ned af en anden og stoppede og listede ind på et badeværelse, og gemte sig i badekarret derinde, mens han rystede af spænding.

"Det er måske sandt", sagde Silvia og sukkede kort, han var altid så overbærende. "Men-". Hun stoppede med at tale da de begge hørte et dunk imod døren, efterfulgt af et gispende av for satan. "Hm, så de er her, var?", sagde Lucifer i sin bløde stemme, og smilede lidt skummelt nu, som om han nød tanken om at han skulle på jagt efter en.

Silvia og Lucifer rejste sig op og forlod bibloteket. "Lord Layren, Lady Layren, hvad laver de herude?", sagde en af vagterne som passere værelset på hans patrulije. "Blot en lille nattur, fortæl resten af vagterne at de skal gå ned i vinkælderen og vente der indtil jeg giver tegn, vi har ubudende gæster"

Zack hørte to personer skynde sig forbi toilet'et han smuttede ud og kiggede efter dem... Det var et par fandens vagter og de løb som om fanden var i hælene på dem, Ami trak en kniv og skar den enes hals over (sølvkniv), og stak den anden i maven så han sad fast i væggen, han nåede og udstøde et smertensskrig før han døde, som tydeligt kunne høres i hele palæ'et... "Fuck!" kom Zack til at udbryde halvhøjt hvorefter han løb videre, han sneg sig hen til et værelse og gik ind på det... Det var tydeligvis en piges værelse, for der lå pigetøj og undertøj på sengen.. Nyvasket, kunne han dufte. Han stillede sig bagi døren og trak endnu en kniv og ventede, han kendte ikke deres rutiner, og vidste derfor ikke at de ville gemme sig i vinkælderen.

"Ehh?, dig igen var?", lød en bekendt kvindestemme fra sengen. Silvia sad med sine ben krydsede på sengen, og så på zack. Hun havde et lille smil over læberne, men han kunne se at det var falsk, og hendes blå øjne bar had i dem. "Dig og dine små venner kunne bare ikke vente med at starte jeres lille jagt, hmm?". Hun sukkede kort og så imod ham. "Min onkel har allerede dræbt din lille ven..vores vagter er gemt og han angribe når som helst..". Døren smækkede i, da den blev lukket og låst udefra, af en af vagterne som havde set ligende.

"Nå nå nå, så det var åbenbart dit værelse kan jeg se?.. Hmm ved du hvor mange af jeres vagter vi har dræbt? 13 styks indtil videre, så jeg tror ikke vi behøves at være bange for jer." sagde Zack og puttede kniven væk igen, han mente ikke hende her var til nogen fare... Indtil videre... Men for en sikkerheds skyld så hun ikke ville bide ham, tog han en sprøjte med klamt varulve blod og sprøjtede ind i sine årer... Nu ville hun helt sikkert ikke drikke hans blod vidste han... Vampyrer hadede varulve blod.. De syntes de smagte klamt.. Eller de fleste gjorde vidste han.

Silvia bemærkede sprøjten, og duftede at det var varulve blod. Silvia havde kun smagt varulve blod 3 gange i sit liv. 2 af gange havde været fordi hun var på sultens ren, og havde overfaldet to personer, som så tilfældigvis havde vist sig at være varulve. Hun havde hadet smagen, men det var bedre ind at dø af sult. Den 3 gang havde været da hun var mindre. Hun havde ikke haft helt styr på sine kræfter endnu, så hun havde dræbt den ved at bide den.

"Ingen har bedt jer om at være bange for os..kan du ikke se at mig og min onkel bare vil leve i fred? Han drikke kun blod fra mig af, han fortjener ikke dette"

"Ja men hvem drikker du så blod fra?" spurgte Zack, for vis han drak blod af hende drak hun jo nok ikke blod af ham, hun drak måske af en anden vampyr?.. men den vampyr skulle jo så også leve og så måtte den jo nok drikke af mennesker, sådan ville det ihvert faldet ende et stykke ude, med hvem der drak blod fra hvem. Zack smilede til hende og satte sig over på sengen til hende og spurgte. "Er dette dit værelse?" Zack kiggede rundt i værelset en gang mere.

"Dem der er så uheldige at fange mit øje når jeg er sulten", sagde hun og kikkede på ham med sammenknebende øjne. Da han satte sig løftede hun let sit ene øjenbryn og betragtede ham. "Nu smiler du pludseligt og spørg mig om værelset, som om vi var venner?", sagde hun let mistroisk og rejste sig fra sengen. "Fjern alle dine våben, så kan vi snakke.."

"Kun vis du fjerner dine våben." sagde Zack og tog hende blidt om hagen, så hun vidste hvilke våben han talte om. "Eller dem gider du måske ikke fjerne?... Bare fordi du kan dø vis du fjerner dem?" spurgte Zack og tilføjede så med et stort halv flabet smil. "Vis jeg fjerner mine våben kan jeg også dø, kan du se hvor ens vi entenligt er?, sænker du paraderne, risikerer du døden, det samme her." sagde Zack.

Silvia så lidt på ham med sine mørke øjne, men vente hoved væk og fnyste let. "Hvorfor opfører du dig sådan her imod mig. Vi havde samleje en enkel gang fordi du ville have information, det giver os intet bånd, men stadig opfører du dig sådan her", sagde hun og så på ham igen. "Vi er ikke ens, og sandheden er at du vil dræbe det eneste familie jeg har tilbage, det er ikke nået jeg bare kan lade ske"

"I kunne også gå over til dyreblod og så til gengæld få lov til at slippe med livet i behold?" sagde Zack og smilede, det havde virket før og måske virkede det igen?... Men nej, hende her og hendes familie var jo nok for grådige til at gå over til dyreblod. Zack rejste sig op og tog en pistol og skød låsen af døren og åbnede den og gik ned af den tomme gang, hun kunne bare gå med vis hun gad, men det var han lidt ligeglad med om hun gjorde.. Han skulle bare lige ud til sine soldater og give et par ordre, mente han.

"Du ved godt det ikke nytter nået at tjekke op på dem", sagde hun og fulgte ham ned af den tomme gang. Der var unaturligt stille i det store palæ, man skulle tro at de andre jægere ville opdage lucifer, som var gået udenfor. Da de drejede om et hjørne, lå en af de 35 andre jægere som var kommet med, i gennem et af vinduerne, han var blevet skudt af sit eget våben i gennem hoved. "Det er forsent zack, de er væk..", sagde hun og så på ham med sine mørke øjne. Af en eller anden underlig grund, lød hun trist da hun sagde det.

"Så er det godt jeg har et gidsel." Konstaterede Zack, og gik bare videre uden at så meget som at værdige hende et blik, vis hans soldater var døde, så skulle hendes også dø. Det var noget for noget i den her verden. Sådan havde det altid været... Altid, og det ville aldrig blive ændret, ihvert faldet ikke før al ondskab var ude af denne verden. Zack afvæbnede lynhurtigt sin døde kammerat og tog hans udstyr, som om Zack vidste alle steder på hans krop han kunne gemme et våben.

"Hmm?, så du er den zack jeg har hørt så meget om..den store leder af jægerne som ikke vil lade mig, eller min kære lille ineche fred", lod den mørke silkebløde stemme fra bag ham. Lucifer stod ved siden af Silvia, og havde ikke en skræmme på sig. "Jeg må sige jeg er skuffet, jeg troede en mand af din rang ville udgører en større trussel". Silvia sukkede kort og så på zack. "begynd ikke en kamp med min onkel, du vil dø zack"

"Hellere dø end at leve i vanære." sagde Zack og spredte benene lidt, Han vidste vampyren ville forvente han vendte sig om og angreb til en af siderne, så Zack kastede sig forover og hang få milisekunder 90 grader i luften, Zack sparkede onkelen lige på munden, han vidste at vampyrer havde følelse omkring deres tænder. Zack undlod at trække et våben da han vidste det ville blive brug mod ham, men stillede sig i 'Bruce-Lee'-stilling, og sørgede for at bevæge sig lidt rundt så det blev sværrere at ramme ham. "Som en sindsyg mand engang sagde til mig... En jæger må være stærkere end sit bytte for at fange det." Zack smilede trodsigt til manden.

Lucifer løftede en hånd og ømmede sig lidt på kæben, men så ikke just rørt ud af det, det var vist nået han havde prøvet før. "Du kender dig godt på os..men sig mig en ting, jæger, hvorfor har du vist venlighed og lyst imod min nieche, som er lige så uskyldig som jeg, når du er ude på at dræbe mig?"

"Simpelthent fordi du er gammel og er en størrere trussel, og så har du ikke fortrinnet at have kvindelig charme." konstaterede Zack og tilføjede så "Det håber jeg da ihvert faldet ikke du har?.. Det ville være ret så klamt." Zack smilede, han gjorde meget for at tirre denne vampyr, men ikke alt. "Og forresten syntes jeg at du skulle lære dine vagter lidt bedre op, de burde have hørt vores kastekroge og dræbt os allerede før vi kom over muren."

"Min kære dreng, det ville jo være kedeligt..men jeg er blevet helt trist over alt dette, du bryder ind i mit hjem, fornærmer mig, men alligevel, så har du allerede tabt", she said, og så på zack med et let smil. "Men det er da rart at høre at min kære nieche har fanget din interesse, hun har været så ensom på det sidste, det lader til hendes gamle onkel ikke er godt nok selskab mere".

"Jeg væmmes over jer." sagde Zack koldt og gik videre ned af gangen, man kunne ikke ane han følte ubehag ved situationen, men han følte som om det var totalt klamt og gik nærmest og bad for at det hele bare var en drøm og han lige omlidt ville vågne op i sin fængelscelle, sammen med Zachary Johnson, og skulle på gårdtur og bare væk herfra. Zack vendte sig om og pegede på den gamle mand og sagde "Okay, jeg føler måske ikke væmmelse over for din niece, men dig... Dig nærer jeg indtil videre kun afsky for... Og husk, selvom du er vampyr er du ikke uovervindelig." Zack sikrede sig let, hans kravebeskytter sad ordenligt, så han ikke endte med at blive bidt, folk der ikke kendte Zacks reaktionsmåder, vidste ikke at han når han begyndte på sådan noget ikke var langt fra panik.

"At forlade en ungmø uden et ordenligt farvel? Tsk tsk, de unges mannere disse dage", sagde lucifer og vente ryggen til zack, uden rigtig at lytte til hans ord omkring hans had for ham. "Du er velkommen en anden gang, "Store jæger", bring endelig flere tropper med næste gang, jeg vil se frem til det".

Silvia så efter sin onkel som forsvandt ind i gangens mørke, og så imod zack, hvorefter hun sukkede, forstod han ikke for farligt det var at snakke sådan til hendes onkel. "..Hvorfor er det at du ikke væmmes ved mig?", sagde hun stille.

Zack overvejede at give hendes onkel fingeren, men så var han forsvundet.. Han vendte sig mod Silvia og trak på skuldrene og sagde mens han lod som om han var ligeglad "Det ved jeg da ikke?" Zack stillede sig op af en væg, og ventede på de vagter han regnede med at onkelen ville sende efter ham, og eventuelt på onkelen selv kom tilbage, Onkelen havde jo bare ladet ham sparke ham i hovedet.

Silvia sukkede let, men besluttede at tage sagen i egen hånd, hand skjulte nået, og hun havde ikke svært ved at regne ud hvad det var. "Det føldes mærkeligt ikke? At du har føelser for nået som du egntlig skal dræbe", sagde hun og gik imod ham. "Sig mig zack...hvordan føldes det..", sagde hun stille og stod lige foran ham. "At elske en varmpyr?"