Tankespind og strid [ Elion Elodi ]

Dato:Irl
Tid: 19:35
Sted: Lille gemt park
Omgivelser: Træer, gader, gadelamper, få legeplads ting.
Vejr: Koldt, blæsende og mørkt.


Vinden tog fat i Madelaines hår, imens hun stille sad på en lille slidt
bænk i enden af en lille firkantet park. Det var ikke en rigtigt park,
fyldt med store græsplæner eller stier. Bare et lille sted hvor børne
familierne kunne hygge sig en sommer dag med deres mindre børn.
De to gynger svang også knirkende i det vinden tog fat i deres sæder.
En smøg var tændt i Madelaines hånd, og røgen lod sig ikke i syne, da
vinden stjal den med det samme. Tanker strøg rundt i hendes hovede,
og en smule frustration kom i hende, da der var for meget at spekulere
over. Hjerte banken var kommet pågrund af hendes rastløse og små paniske
krop. Minderne om hende og hendes eks kæreste, Loren, gik hende tungt
på, og at de var gået fra hinanden, var stadig chokerende, selvom de begge
tog beslutningen af slutte det. Loren havde ellers bestilt rejse, og ville nyde
hendes selskab, hvor han før var i seng med det halve af byen. Men hende
var han glad for. Dog kunne hun godt mærke at følelsen for ham ikke var
den samme mere. Og det resulterede i at hun lagde en af sine unge tatto
kunder ned. Hed sex, igen, på arbejdet. Hun smilede dog skævt ved tanken,
da kunden var sød og charmerende.

Hendes krop rystede pågrund af det kolde vejr, som bar en kold og bidende
blæst. Madelaine havde sat sig inde midt i lejeligheds buskaset, da hun havde
brug for plads og stilhed til at få set sine dybe tanker i øjnene. Og det var sjældent,
hun fik det gjort. Men hun var en sund tøs, der kendte sig selv meget godt, men
havde fået rod i det omkring kærlighed og de slags følelser det fulgte med.
Der gik mindre og mindre tid imellem hvæssende fra hendes smøg, og i aggression
over hendes usikkerhed, rejste hun sig hurtigt og lod sin ene hånd glide tilbage på
hendes pande. Hendes ansigt pegede op imod den sorte himmel, og den magre hånd
holdte det sorte pandehår væk fra hendes blege og trætte ansigt.

Påklædning: Et par korte sorte shorts en pink top, og et par pinke sokker, håret hænger løst..

Elodi kom stille trøffende igennem den lille parks små stier, det sorte hår blev let blæst omkring af vinden, imens hendes skridt ikke kunne høres, Et suk gled over de rosa læber, imens Hendes hænder forsvandt ned i lommerne på de korte jeans, Perfekt nat at rende rundt udenfor i.. Hun savnede lidt sit gamle liv det hele var bare blevet taget fra hende som ved et trylleslag?, dog var der så mange nye ting, hun godt kunne lide ved dette liv hun havde fået. Dog brød hun sig ikke om at rende rundt i mærket dag ud og dag ind, men sådan var hendes liv nu blevet, hun både elskede og haede az for dette. men det sted havde tøsen aldrig givet hende en grund til hvorfor hun skulle ende sådan?, Atter gled et lille suk udover hendes læber i det hun stoppede op og sparkede til en sten som fløj igennem luften og ramte ind i et træ og lavede en bule. perfekt dette var ikke hendes mening, hun sukkede kort og fortsatte bare sin lille spaser tur rundt i den lille park, hun var god tilfreds med at az havde søgret for hun ville havde nogle.. donor? der hjemme så hun slap for at jage mennesker, hvilket ikke var let for hende da deres blod duftede så sød... bare tanken om årende der lød igennem en arm.. Hun rystede med det samme hidsigt på hovedet i det hun drømmede sig lidt væk, i blod land? et lusket smil gled over hendes læber imens hun rettede sit blik imod jorden, og fortsatte bare sin tur fremad. hun følte sig enligt en del udenfor når hun ikke var sammen med.. az og de andre hjemme i huset, men de var med tiden blevet mer og mer træt af hende, og hendes dumme evne, perfekt hun kunne ikke se på nogen uden de led under det, hun bed sig kort i underlæben og gav sig til at tygge på den, imens hun stoppede op i det hun kunne fornemme en i nærheden?, perfekt, hun holde blikket rettet imod jorden for ikke at komme til at se på personen da det bare ville ende i problemer for hende, og hun ville ikke i problemer endnu.. måske senere i livet. når hun engang var 200 år? et smil gled over hendes læber,

Vinden blev mere og mere kraftfuld og forskellige mad
lugte strøg igennem luftens små ture. Madelaine lænede
sig sukkende tilbage på bænken og kiggede op på de høje
lejeligheder hvor forskellige vinduer havde lyst tændt hos
sig. Hendes cigaret skod lå dødt på jorden, og blev hurtigt
grebet af vinden og blæst væk. Hun lod sit blik følge den,
og i sit tomme blik, fremkom to blanke øjne. Et snøft kom
fra hendes næse, og jakkeærmet tørre det, som føltes der
var der, væk. Hun gemte sine hænder inde i ærmernes ender
og lod sine ben falde over kryds. Dog i samme øjeblik, kom
der en vibration fra hendes mobil, og i en automatisk vane
tog hun den op med det samme.
Hendes chef forlangte hende til at møde op imorgen, da
en glemt kunde skulle ha lavet sit motiv. Hun sukkede endnu
engang, og låste telefonen efter hun havde læst beskeden.
Ned i jakkelommen kom den igen, og tilbage sad hun og kiggede
op på lejeligheder.

Hun kom til at tænke på sin elskede lejelighed, som lå i det gamle
og næsten forfaldende bygning. Den havde to værelser, og det var
ganske fint for Madelaine, samt at den havde så meget personlig
og bar på noget af en vild historie. Politiet kom ikke længere forbi
og tjekkede efter spor, dog idet de var mennesker, var de meget
nervøse omkring at hun ikke var særlig almindelig. Men de var nok
de slags betjente der var utrolig uvidne, eller ligefrem nye og ikke
kendte noget til racerne.
Avis artiklerne var også slettet fra medierne, efter ejeren forsvandt.
Madelaine væmmede sig i tanken om ham. Madelaine stak af som
15 årig, da hun var træt af sit liv ude på landet med sine ellers gode
forældre. Hun skulle prøve noget nyt, og fik så et værelse i lejeligheden,
og skulle kun betale med rengøring og madlavning til ejeren. Dog gik
det ikke som hun forventede, i det han begyndte at misbruge hende,
og da der først var gået en månede eller to, tog hun affærre, og slog
ham ihjel. Men ingen vidste det. Ikke engang hendes eks Loren.