overkill (Madelaine)

S-Zeeman
T-22.00
O-mennsker der drak
P-hætte trøje sort samt sorte kappa bukser og sorte sko
V-torden vejr


Laroy sad mellem alle disse møg hammerne fulde mennsker og han kunne bare ikke tage alt det her det var som om hans indre vrede stig mere og mere inde i ham til sidst ville det jo bryde ud også ville der jo ikke komme noget kønt syn ud af det her. Han var den eneste dæmon til stede lige nu og det var også kun godt for ham så var det bare mere sjov til ham selv så skulle han ikke dele det med nogen. Han rejste sig stille op i det der var en som skubbede til ham for at spille sej overfor ham men, så kold som laroy nu var blevet tog han og knyttede sin hånd og ellers fløj den afsted mod ham der lige havde skubbet til ham og ramte manden på siden af hovedet så man kunne høre nakke og kæben brække på manden. Efter det slag gik det i sort for Laroy og da han vågnede op fra alt sin vrede var der blod mere eller mindre over det hele der var ikke et øje at se udover ham selv så han gik om bag baren og tog en flaske vodka og drak det stille og roligt rent og det hele og satte sig på en stol. Han havde blod på tøjet og på hænderne så man kunne godt se at han havde slået en del ihjel nu og her så det kunne man godt kalde for overkill.

Madelaine var søvnløs, og var taget ned på zeeman, for
at bælle whisky. Hun var, igen, løbet ud for det selv, og
havde brug for sin daglige whisky, plus det hjalp på at
sove. Egentlig ville hun ha taget ned en bar meget tættere
på, men zeeman var ikke fyldt med blanke mennesker,
som hun tit synes der var.

Hun gik fra det tætteste busstoppested, og de flade sko,
som hun næsten aldrig gik i, lavede ingen ekko mod murene,
som hun plejede at gøre når hun havde de høje på.
En smøg sad i hendes mundvig, og røgen susede omkring hendes
hovede, i det hun pustede det ud foran hende, og derefter trådte
ind i tågen.

Dog da hun var gået noget vej, undrede hun sig over der ingen
støj var, ingen klingrende glas, eller røb, eller musik.
Hun hævede et øjenbryn, og fik sat farten op en smule, for at
se ind på baren. Da hun stod uden for, kunne hun kun se en fyr.
En fyr, der så sorgmodig ud. Hun trak vejret langsomt, og sugede
på sin smøg imens hun lod sig studere fyren og baren lidt.
Hun undrede sig meget over, hvor der ingen var. Hvad der var sket.
Dog i samme øjeblik faldt hendes øjne over få mørke pletter på gulvet
indenfor, og da hun kom tættere på døren, kom en tung lugt af blod
også, dæmon blod.

Laroy sad helt roligt for sig selv der inde alle var væk der lå ting fra mennesker her og der og der lå et hovede henne for enden af baren hvor øjne var prikket ud og det hele men, han var bare helt kold overfor alt lige nu da han jo lige havde slået en masse mennesker ihjel og det hele.
Han kiggede rundt da han syns han kunne fornemme en eller anden dæmon eller noget i nærheden men der var ikke nogen anden end en person også ham. Han gik hen til døren og åbnede den og stod med vodka flasken i hånden og kiggede direkte på personen "goddag eller rettere godaften"sagde han og tog en tår at flasken. Han stod i døren og kiggede på personen som var en kvinde og en dæmon måske "er man kommet her for at drikke eller hvad"sagde han og kiggede bare på hende

Madelaine blev overrasket over døren blev åbnet
før hun fik drejet i håndtaget. En mand stod i døren,
og som han fik den op ramte en bølge hende med varme
og lugten af dæmon. Hun kiggede nøje på manden, fra
top til tå, og bemærkede ingen fare ved ham. Et venligt
smil kom frem på hendes mund, og i det manden gav lyd
fra sig blev hun en smule overrasket igen. Han var imøde-
kommende og lige på. Madelaine lagde godt mærke til hans
vodka flaske i hånden. Tanken om vodka tiltrak hende ikke,
da hun var til whisky.

"Ja, jeg skal bare have noget at drikke " svarede Madelaine
og trådte ind ved siden af den drikkende herre i døren.
Da Madelaine trådte indenfor og fik sin jakke af, stod en stærk
lugt af blod og kød hende til næsen. I samme øjeblik, gik vand-
produktionen i hendes mund i gang, og hendes øjne blev dybe og
skarpe. En scanning fra hendes øjne gik igennem rummet, men
hun fandt intet andet en blod pletter, dog lidt efter fandt hun en
siddende ved baren. Med hovedet ned mod bordet.

Med det samme spurgte hun fyren over skulderen:
" Hvad er der sket her? "
Hendes ben var en smule bøjet og hendes overkrop
en smule foroverbøjet i det hun kan lugte der var sket
noget voldsomt. Godt eller ondt, vidste hun dog ikke.

Han kiggede på hende da hun gik forbi ham men han blev stående lidt der og så et menneske gå forbi stedet og smilte sådan lidt lumsk og gik ud på gaden og havde flasken i hånden og knyttede lidt om den og kastede den så efter mennesket men ramte ved siden af men, menneske fik sig da et chok og løb sin vej.
Han gik stille ind igen og så på hende "lad os bare sige man skal ikke pisse en dæmon af der er ingen levende mennesker her"sagde han og gik hen bag baren igen og tog noget whisky denne her gang det kunne han bedre lide end vodka så han åbnede den og drak stille fra flasken af og så på hende "vil du ha noget"sagde han og kiggede bare på hende med det kolde blik han havde i sine øjne. Han var ikke sur på hende eller noget da hun jo ikke havde gjort noget mod ham hun var jo også dæmon lod det til og sådan noget og han ville ikke skade noget dæmoner med mindre det var højest nødvendigt.

Madelaine var allerede usikker over situationen,
og pludseligt vendte hendes krop sig om imod
døren ved lyden af smadret glas.
Hun gik hen foran døren, dog halvanden meter
væk. Da ser hun fyren stå halv ude af døren, og
igennem vinduet ser hun en løbe for vid og sans
væk. På asfalten lå hans halv tomme vodka flaske,
og hurtigt får Madelaine udregnet hvad der skete.
Hun kiggede forbløffet på fyren, og spurgte så med
hævet stemme:
" Hvad fanden laver du? ". Hendes stemme rungede
hen imod ham, men gav ingen genlyd pågrund af den
åbne dør. Hun gik et par skridt hen imod ham, og
kiggede efter offeret han prøvede at ramme.

I det fyren forklare omkring der ingen levende mennesker
var og at man ikke skal pisse en dæmon af, gik det op
for hende at han havde slagtet hele Zeeman. Men dog
var Zeeman, det dystre sted for væsner. Mennesker kom
også, men det var for det meste væsner, vampyrer, dæmoner,
dødsengle.
" Har du slagtet alle? Pågrund af en pissede dig af?" spurgte
hun dog ikke med hævet stemme, da hun stod ved siden af
ham, men bestemt og kraftig.
Madelaine gik ind igen, og var blevet godt irriteret, hun var
så træt af de dæmoner der ikke kunne styre sig pågrund af
dæmoners temarement. Samt så var hun taget derned for at
drikke så hun igen kunne gå hjem og sove, men nu skulle hun
så og bruge sin tid på en umoden og ukontrolleret dæmon, som
havde ædt alle på Zeeman, men tanken om han måske havde
ædt andre dæmoner, gjorde hende kvalm.

Han kiggede på hende "jep har jeg men der er en bartender der er bundet sammen her omme bag baren han var viste dæmon eller også var det vampyr så ham gad jeg ikke gøre noget men det var kun mennesker der var her lige til at drikke og sådan noget"sagde han og kiggede rundt og ja kun mennesker ingen anden form for væsner eller noget.
Han kiggede på hende "whisky"sagde han og rakte hende flasken og stod og ventede på at se om hun ville tage i mod den eller hvad hun ville det var vel noget at drikke hun var kommet efter "det er den sidste der var her"sagde han og kiggede på hende da hun jo ikke havde taget den endnu "men så det godt man har noget der hjemme til forsikringen når man har en tørste efter det"sagde han og smilte stille.

Madelaine tog sig lidt til hovedet, da hun havde blandet
sig ud i noget værre noget. Også nu hvor krigen endelig
var tonet en smule end efter alt det kamp og had der havde
været der.
" Hvad fik dig til at dræne så mange?". Spurgte hun halv højt,
og gik lidt rundt i baren, som var plettet med blod og smadrede
ting. Hun bøjede sig ned ved en større blodpøl, og lod en finger
glide let over overfladen. Hun mærkede på eksistensen, og på
afstand kunne hun godt lugte det var menneske, men hun ville
forsikre sig om han ikke havde vendt sig imod sin race.
Madelaine gik ikke indfor krig, men dog var der noget om striden
der fangede hende, og hun havde altid været glad for diskussion.
Hun fandt dem underholdene.
Blodet på hendes finger, lod ned omkring hendes finger, og inden
en dråbe ramte jorden, lod hun den falde på hendes tunge.
Smagen var let og klistret, så han havde ret, menneskeblod.

I det fyren nævnte ordet whisky rettede hun sig med det samme
op og fik hurtigt øje på en frisk whisky flaske. Hun rømmede sig,
og uden et ord gik hun med raske trin hen mod baren, og med et
hurtigt greb tog hun fat om flasken, rev låget af og flaske toppen
mod hendes fyldige læber. Den sviende væske kradsede ned igennem
hendes hals, og en næsten orgasmisk følelse strøg igennem hendes
krop.

" Hvad vil du gøre når politiet kommer? Har du ikke lært noget?"
spurgte hun efter flere mundfulde, og lod sin hånd tørre rester væk
fra munden, imens hun drejede rundt på hælen, og lod sit blik falde
dømmende på fyren.

Han kiggede på hende med et stille smil "ja der er jeg her ikke når de kommer hvis de kommer tror ikke noget fik ringet til dem før det var forbi"sagde han og kiggede på hende "dem der var her troede de skulle spille så smarte overfor mig og sådan nogen finder jeg mig ikke i"sagde han og gik stille ud mod bagdøren og så på hende "vil du med hjem til mig eller vil du hellere blive og få skylden for det jeg har gjort"sagde han og gik ud af døren.
Mens han gik tænde han for en cigaret og tog et hiv af den og gik vider gennem nogen gyder som var mørke og sådan noget og viste jo ikke om hun var komme med eller noget men, det var jo helt op til hende selv hvad hun gjorde og ikke gjorde det var ikke ham der bestemte det.

Madelaine blev forvirret over hans svar, og fandt hans
syn på tingene latterlig og umoden. Og han lignede en
fyr med livserfaring og var ansvarsfuld. Hun sukkede,
og tog endnu en tår af sin whisky.

I det hun sank flasken fik hun øje på fyren som var på
vej mod bagdøren. Hun lod whiskyen synke, imens fyren
så begyndt at tale.
Da han tilbød hende at tage med hjem, hævede hun et
øjebryn da det lød som en måde at få hende med hjem
til enten sex, eller han kunne prøve på det. Men som han
fortsatte med hvis hun blev, så ville få skylden. Hævede
begge brynene sig, og hun lod flasken med et 'bonk' falde
på bordet. Hun havde stadig hånden rundt om den, så intet
af whiskyen gik til spilde.

Eftersom han han forsvandt ud af baren, lod Madelaine sig sidde.
Hun blev ved med at drikke videre på sin friske whisky, imens hun
kunne høre hans skridt forsvinde. Hun sukkede og kiggede rundt i
den tomme bar. Hun vidste at politiet snart ville komme, og at hun
skulle begynde at komme væk derfra. Men hun havde ikke lyst til at
tage hjem, men kun videre ud i natten, dog var hun mundlam af fyrens
angreb på baren.

Han gik stille og roligt for sig selv nu da hun var blevet tilbage men han kunne jo ikke hjælpe hende hvis politiet kom før hun var kommet væk jo en måde at betale hende fri hvis hun blev taget så i stedet for at tage hjem fandt han en vej op på et hus hvorfra han kunne se Zeeman fra og holdte stille og roligt øje med hvad der forgik og han kunne høre politiet komme tættere på stedet.
Han stod lidt og var bare der for at se om hun blev taget med på stationen og sådan så vil han jo hjælpe hende ud derfra igen på en eller anden måde som han nok skulle komme på en ide til det når det var.

Madelaine mærkede godt på situationen at hun skulle
til at komme væk. Så hun tog whiskyen i hånden og
traskede så ud af indgangen. Uden rigtig at tænke sig
om, da det ville ha været bedre hvis hun havde taget
bagdøren som, fyren.

Gaden var øde og mere og mere whisky røg ned i maven
på Madelaine. Hun begyndte at kunne mærke den, da hun
snart havde drukket den hele. Dæmoner blev jo hurtigt
afhængige af alkohol, men det tog lang tid før de begyndte
at mærke noget, og i det tilfælde var det med Madelaine.

Hun vandrede ned af gaden, og kiggede langsomt tilbage
på Zeeman, da hun var gået ned af en vej lige over den,
men ikke på vejen hvor den lå på, for ellers ville politiet,
hvis de så hende, gætte på det var hende der havde gjort
det. Kulden tog til, og fik hendes næse til at løbe en smule,
så et snøft lød fra hende. I samme øjeblik hørte hun sirenerne
slukke. Hurtigt vendte hun sig om for at kigge, og så så hun politi
bilerne holde uden for og hurtigt strømmede det ud med betjente.

Madelaines blik hang på den i lidt tid, før hun så vente om og
begyndte at gå hjem ad. Dog gik hun ikke længe før, en mandlig
stemme råbte ned af gyden. Hans stemme bedte hende om at
stoppe, men i det hun stoppede op og kiggede, havde Madelaine
fundet ud af hvad de troede hun var.

* Pis! * tænkte hun, og i samme øjeblik begyndte hun at løbe.

Laroy så det hele som skete men han så nu meste efter hende kvinden da man ikke skulle lade en dæmon i stikken når man selv var en så han kom ned fra taget og satte i løb for at få fat i hende før politiet. Han løb så hurtigt han kunne for at nå det han løb igennem disse gyder som om han kendte dem som sin egen baglomme og på en måde kom han foran hende og ventede på at hun kom forbi og trak hende ind i en hulens fart og gemte hende ind bag sig "nu må du ha mig undskyldt"sagde han da han kunne høre andre betjente kyssede han hende på munden.
Mens han gjorde det var der en betjent der lyste på dem "undskyld har i set en kvinde løbe forbi her"spurgte han og laroy pegede den vej det skulle for finde hende "tak"sagde betjenten og de alle gik vider og laroy slap hende igen "det var så lidt tror jeg nok"sagde han og kiggede efter betjene der var væk "sikke nogen fjolser"sagde han roligt.

Madelaines hjerte bankede for fuld hammer, og heldigt
nok havde hun ikke sine høje støvler på, så hun kunne
løbe utrolig hurtigt. De magre ben som hun havde, kunne
dog godt føre hende hurtigt over asfalten. Hendes vejtrækning
var voldsom, men hun holdte den stabil, så hun ikke blev forpustet.
Dog syrede hendes ben hurtigt.

Hun kiggede hurtigt tilbage for at se efter betjenten, men der var
flere efter hende, så hun satte farten op. Hurtigt vendte hun blikket
fremad igen, men idet hun fik synet af vejen foran hende, blev hun
trukket ind i en gyde. I reaktion, slog hun fra sig, men så hurtigt,
selv i mørket at det var den umodne fyr. Hun nåede ikke at sige noget
før han så placerede sine læber mod hendes. Hendes første reaktion
var at skubbe ham væk, men hun mærkede hans stærke greb, og
hurtigt efter deres læber mødtes blev de begge belyst af en betjent.

Madelaines hjerte bankede stadig men holdte vejret for ikke at virke
mistænkelig, dog undrede det hende at de ikke kunne kende hende.

Da betjenende gik videre og mørket faldt over dem igen, Madelaine
skubbede sig fra hende, men dog måtte hun indrømme at hans
læber fristede hende. Hun vred sig af bitterhed, og lod sin hånd kører
over sine læber pågrund af hans kys, men dog også små dråber sved.

Højt udstødte hun:
" Hvad fanden..?" og kiggede forvirret rundt. Hun forstod ikke hvordan
han kunne pludseligt være der, og vide hvad der skete, hvorfor han ville
hjælp hende og at den eneste måde var at kysse hende. Dog måtte hun
sige at det var snedigt.
Hun var mundlam, men havde lyst til at skælde ud eller bare komme med
en bemærkning. Hun lod sine hænder falde på hendes hofter, og kiggede
så skifte hvis på fyren og enderne af gyden. Men i sidste ende endte hendes
blik på fyrens øjne. Hun lod dem stå der lidt, i det hun ikke kunne finde
ud af hvem han var.
"Hvad hedder du?" spurgte hun og prøvede at trække vejret langsomt.

Han kiggede på hende "hvad jeg rede dig sådan da for at du ikke skulle komme i brummen på grund af mig men mit navn er Laroy hvad med dig"sagde han og kiggede på hende og holdte sig på vagt for at se om der kom betjente men, det gjorde der ikke så det ud til "skal vi gå et sted hen eller noget et sted hvor man kan være rolig"sagde han og slappede bare stille af.
Han kiggede på hende og var bare glad for hun ikke kom i problemer på grund af ham lige nu og sådan noget for så ville han tro at hun blev sur på ham hvis det var.
Han kiggede på hende "men det op til dig hvor vi smutter hen hvis det er du vil være sammen med mig altså"sagde han og smilte roligt.

// kan du skrive kommaer?//

Madelaine mærkede kulden strømme omkring
hendes krop. Hun rystede lidt på skuldrene og
og lod sine hænder gemme sig ned i hendes
jakkelommer. Hun fugtede sine læber med sin
tungespids, og trak skuldrene op til hendes øre.

" Madelaine.." svarede hun og var en smule
omtumlet af hele situationen, dog følte hun sig
charmeret af hans kys.

Hun nikkede let og svarede ham efter han spurgte:
" Jo..." hun havde brug for varme, men var langt
hjemmefra. Hun kiggede stadig ned af gydernes
ender for at tjekke at ingen betjente var omkring dem,
dog stille begyndte hun at kunne se lygter nede for
enden af gyden.

" Lad os komme væk " sagde hun halv hviskende
og gjorde klar til at sætte af til løb.

Han kiggede på hende og smilte hun havde endeligt nogen bløde læber mon det var nogen man kunne komme til at møde igen, måske hvis han var heldig hvem viste "det hyggeligt at møde dig Madelaine"sagde han roligt og still så det kun var hende der hørte det.
Han kiggede bagud for at se efter betjente "så lad os komme afsted hvor skal vi hen før vi bare spænder der ud af"sagde han og kiggede på hende roligt, og stod bare klar "for der skal da være et sted hvor vi skal hen og gemme os til det faldet til jorden det her"sagde han og ventede på et svar fra hendes side af, og hun kunne vel finde et sted de skulle hen og være i stedet for de bare løb.

//ja da håber bare mere at de sat rigtigt//

" Bare løb! " råbte hun, og lidt for højt da
betjente sikkert ville ha hørt det hvis de havde
været opmærksomme.
Hun begyndte at løbe ned af en af gaderne der
lå tæt på, i den anden retningen end betjentene.
Dog i det at hun løb ud på vejen igen, som pegede
lige ned til Zeeman, så hun at flere biler var kommet
til gerningsstedet. Hendes øjne var knebet sammen,
og pågrund af farten, kulden og vinden mod hendes
ansigt løb et par ubetydelige tåre. Hun strøg ned igennem
en masse gyder, og da hun løb ned af de små veje, lod
hendes hurtige og paniske fodtrin give klang på murene.

Der var ingen sirener eller hunde på spil, så tankerne gik
på at hvis hun blev ved med at løbe, ville de nok ikke opfange
hende. Hun så flere gange tilbage for at se om Laroy var med.

// du skal bare sætte kommaerne hvor du normalt, talende,
ville holde en pause //

Han nikkede hurtigt og løb med hende så godt han kunne, hun var godt nok foran ham da det var hende der førte an og det hele "jeg er skam med"sagde han, da hun kiggede tilbage efter ham. Han smilte roligt da der ikke var hunde eller noget der var efter dem "madelaine vi kan tage det roligt nu vi er langt nok væk nu"sagde han, og kiggede på hende og stoppede op stille og roligt og håbede på at hun hørte hvad han lige havde sagt til hende. Han kiggede på hende og håbede bare på at hun stoppede sammen med ham i stedet for at forsætte uden ham, og sådan noget for de var langt nok væk nu til at slappe af og gå i stedet for at løbe som gale mennesker og alt det.

Madelaine stoppede, men mærkede stadig adrenalinen i hende.
Hun vendte sig om, bøjede sig forover, lod sine hænder ligge
vægten på hendes knæ, og hurtigt begyndte hun at få vejret igen.
" Er du sikker? " spurgte hun, og lænede sig lidt til siden for at se
ombag ved Laroy. Derfter, da hun intet kunne se, vendte hendes
blik op på hans øjne. Men de var der ikke længe før, hun så små
irriteret rejste sig, og svang lidt med armene.
" hvad nu?" spurgte hun og gik små rastløst rundt på den bulede
asfalt under dem.

Få lys var stadig tændt i nogle lejeligheder, og Madelaine kiggede
op på nogle af bygninger omkring dem, for at tjekke at ingen havde
set dem, eller så på dem nu. Hvis først nogle fik øje på dem, og at
de løb, ville de sikkert, som det gode folk de var, ringe og melde.

Han kiggede på hende roligt "hvis det er kan vi tage hjem til mig der kan folk ikke se os"sagde han, og kiggede bag sig og gav sig til at gå væk fra stedet af da han ikke vil ha mere lort som han ikke kunne komme ud af igen. Han kiggede tilbage på hende "vil du med vi skal bare lidt ud for byen"spurgte han, og var bare venlig mod hende og sådan noget han gik stille og roligt vider og håbede lidt på hun vil med da hun nok ikke havde andre steder lige nu og tage hen men, det viste han jo ikke lige helt.
Han puttede sine hænder i hans bukselommer mens han gik da de var blevet lidt kolde af alt den løben, og sådan noget men det var normalt ville han da tro sikker var han ikke helt på sådan nogle ting som det.