you trap me? I let the dog on the leash(abaddon)

Tid: omkring 8 om morgen.
sted: i byen.
omgivelser: ikke så mange mennesker.

Ancilla løb i hurtig tempo ned af gaderne, ikke fordi hun flygtede nej langt fra. Hun elskede bare at løbe, og hun løb ca 1 time hver dag. Hun elskede at bruge sin krop, føle bageefter hvor afslappet og afstresset man er efter der. Det var hendes form for terapi, ikke fordi hun behøvede det, mente hun selv. Men det var hendes måde at komme ud med aggressionerne. Hun løb forbi et ældrepar, der også løb her tidligere om morgen. Vejret var skønt til det, hverken for varmt, eller for koldt. Hun løb forbi et hjørne hvor en ung mand løb bag ved hende, han var nok lidt yngre end hende. Han havde et fedt smil på sine læber, han ville vise sig over for hende, hvad han kunne gøre. Han satte farten op og løb op foran hende. Ancilla elskede udfordringer og særdeles konkurrencer, hun elskede dem fordi hun aldrig tabte. Hun kunne ikke lade vær med at smile af hans forsøg. *når skal vi lege, så lad os lege.* Ancilla begyndte at løbe hurtigere og overhalede ham, han så noget forundret på hende, for han havde ikke regnet med at han kunne løbe hurtigt. Men så satte han også farten op. Hun kunne høre hans tunge vejrtrækning, og kunne også høre hans hjerte banke. Hendes smil blev bare bredere, og hun kunne begynde at lugte den bitter lugt af adrenalin fra ham af. Så han prøvede vist at gøre at det han kunne, men desværre var det ikke nok. Ancilla havde selv sved for panden, og kunne mærke sine lægmuskler arbejde. Men hun kunne sagtens løbe hurtigere, så hun begyndte at løbe fra ham, så da hun var kommet et langt stykke forud. Stoppede han op med tungen hængende ud af halsen. Hun begyndte, så at løbe alt det hun kunne overhoved. Hun løb imod de mere forladte gader og hun løb i vildt hurtigt fart i hendes tætsiddende sort med grå striber træningstøj. Hendes hestehale piskede fra side til side. Hun mærkede hendes ben syre, og det begyndte at gøre udlidelig ondt. Hun løb flere 100 meter sådan, og så stoppede hun da hun mærkede at nu var hun ved at presse sig selv alt for meget. Hun stoppede op og lændte sig op af muren. Sveden piblede fra hendes ansigt og krop. Hun kunne ikke lade vær med at smile, selvom musklerne i hendes krop skreg på hvile. Hun lod så hendes hånd glide ned i lommen og fiske den chokoladebar hun havde taget med. Hun åbnede den stille og roligt, selvom hendes krop/mave hellere ville have hun spiste den hurtigt. Men det var hende der havde kontrollen og ikke hendes krop. Hun åbnede den stille og tog små bider af den, og hun nød hver eneste bid af den. Hun kiggede fra side til side og så at her var mennesketomt. Det her var også mere industri området med kontorbygningerne og sådan noget.