Alt for koldt til at være udenfor.

Årstid: Vinter
Dag: Tirsdag
Tid: 21:52
Vejr: sne udenfor. Mørk og koldt. Blæsevejr
Sted: Domkirken
Omgivelser: Bænke, stole, døbefond, vægmalerier af kristendommen, engle o.s.v

Eolith rystede sneen af sine vinger, da han var kommet i læ fra den hårde, kolde vind. Han havde det ikke så godt med at flyve, når der var så koldt. Han så sig hurtigt omkring inden han gik videre, og lod bare sine vinger være ude, da der tomt for mennesker.
"Hm.." Mumlede han tænkende for sig selv.

P: militærbukser, resten ava. To 'Desert Eagle' pistoler i hans bælte og et langt sværd på ryggen alt sammen dækket af den lange jakke.

Trako skubbede den store dør op med begge hænder og trådte højlydt ind. Cigaren dinglede fra hans mundvige og en svag lugt spredte sig fra den. Han var et yderst religiøst menneske på nogle punkter Hans far havde været præst før han og resten af familien var blevet myrdet af vampyrer. Nu var Trako alene, med sine våben og sin tro. Han rettede si jakke til med en let berøring. Han så rundt med et vagtsomt blik. Selvom han var et religiøst menneske og godt kendte de gamle kirkeregler om at ligge sine våben i våbenhuset så lod det ham ikke røre. Han var jo trodsalt en soldat af guds fold som han selv sagde det. I andres øjne var han dog blot en morder.

Eolith fik et chok, da kirkedøren gik op. Han skyndte sig hurtigt at gemme sig bag en stor mamorstolpe, for at kunne trække sine vinger ind, uden at mennesket skulle se ham. Alt hvad han kunne fornemme, var hans race.. og hans lugt af røg.. ikke at han også var dusørjæger.
Han kiggede diskret ud til ham og nærstuderede ham inden han trådte mere frem. Han havde fået et chok, men var nu helt rolig allerede.

Trako så hen på den fremmede dreng. Han så for ung til at han ville betgne ham som en mand. Han smilte med et lettere fornøjet smil. Den dreng var vaks. Det kunne han lide. Men spørgsmålet var om han var vaks for en grund. Han havde jo ført støt på væsner der skjulte deres sande jeg. Han tog cigaren ud med to fingre og lod en røgsky sprede sig ud. Han så med halvt åben mund på drengen før han så sagde "Søger ly for vejret i guds hus knægt?" Han stak cigaren ind igen. En havana cigar. Han røg intet andet. Det var nærmest hans varemærke. Han fejrede altid et vellykket mord med en cigar men han røg osp for sjov

Han blinkede uforstående på manden og kunne tydeligt høre hvad han sagde, selvom han stod helt ned i den anden ende af kirken. Han holdt øje med hans cigar og så op på hans ansigt igen. "Nej, hvorfor tror du det?" Spurgte han, selvom det vidst nok passede, at han mest var der for at få læ, men måden mennesket sagde det på, fik det til at lyde som en dårlig ting. En typisk voksenting var, at blande sig i den slags, og så røg han endda indendøre selv?

Trako så ham an. Han smilte lettere hånligt "fordi at du ligner en splejs" svarede han og tog et sug fra sin cigar. Han gik med en rungende lyd fra sine sko der gav genlyd i hele kirken op mod ham. Han strakte sin fingre kort der gav et knæk. Han lagde hovedetpå skrå og to sin cigar ud igen. Den dreng ville aldrig blive noget stort. Han lignede en forkælet møgunge i hans egne øjne. Han lignede ikke en der kunne slås og slet ikke en der kunne håndtere et avanceret skydevåben. Hvis man ikke kunne håndtere et skydevåben kunne man slet ikke håndtere et slåvåben som hans sværd. Den slags våbenvar jo ikke ligeså klodsede men til gengæld var deres styrke jo ikke ligeså stor

//Hans vurdering passer nu meget godt på ham x3//

Han så overrasket på ham, da han fik sådan et strengt svar tilbage. Det lignede ikke voksne at sige sådan noget til en ung knægt, der egentlig var høflig. Han havde lyst til at svare han grimt tilbage, men lod være, da han ikke rigtig havde lyst til at diskutere. Ikke her.
"Man må ikke ryge i kirken" Var hans eneste svar til det, og så opmærksomt på ham, da ham nærmede sig Eolith. Han kunne ikke ungå at kigge på hans tøj. Han lignede mest af alt en af de skuespillere man så i de amerikanske actionfilm fra nogle år tilbage. Han sagde ikke noget om det, men tyggede let sammen i sine tænder.

Trako grinte koldt og så på sin cigar "Har du aldrig hørt om gaverne til Jesus Kristus. Gud, røgelse og Myrraskær. Dette er min form for røgelse" han proppede den ind i munden igen og stoppede op foran ham. Han så hånligt på ham med et strengt blik. Han troede ikke denne dreg over en dørtærskel. Han havde en svag tanke om at dette ikke var et menneske. Det sade hans intuition ihvertfald. Den avde før haft ret og derved reddet hans liv. Han tog sin cigar ud igen "Tror du på eventyr" sagde han så med et lumsk smil

Han brød sig ikke om lugten af røg, heller ikke selvom han selv havde hyggerøget mange gange før. Han kneb øjnene en anelse tættere sammen og så op på ham, og ville ikke vise nogen former for ynkelighed, selvom manden klarede det godt med at nedsætte ham med sit blik.
"Nej, det gør jeg ikke" Fastslog han modstridigt. Ved ordet eventyr, tænkte han tilbage på de historier han blev tvunget til at arbejde med i folkeskolen, såsom Den grimme ælling eller Den lille rødhætte. Godt nok havde han jo fået bevist, at mennesket ikke kendte til hverken engle eller vampyre, men at man ligefrem også skulle tro på eventyrer...? Nu var han selvfølgelig ikke helt sikker på hvad manden mente, men han antog ham nu også for at være en lille smule sær.

Trako pustede en røgsky ud i hovedet på drengen "jamen knægt lad mig da så fortælle dig et eventyr. Der var engang en hyggelig lille familie der blev dræbt af nogle frygtelige væsner. Kun en overlevede. Han voksede op og blev stærk. Han begyndte at jage disse væsner" Han tog et hiv og så op på de forskellige malerier "Guds engel Gabriel. Guds budbringer" Trako fnøs "Engle og gud har intet tilfælles" Han så på drengen ud af øjenkrogen "Tror du på engler" sagde han så med et udfordrende blik mens han holdte cigaren mellem to fingre

Han lyttede med, og følte ikke rigtigt at dette var noget eventyr han havde hørt om. Han nikkede da han spurgte ham om noget og så på ham. "Selvfølgelig tror jeg på engle" Svarede han, og holdt skjul på sin overraskelse over ordet engel. "Men.. hvad mener du med at de ikke har noget med Gud at gøre?" Han begyndte helt at tvivle om han overhoved gad at læse bibelen nu for at finde ud om sin egen race, hvis det ikke havde noget med det at gøre. Han mente selv, at han var kristen, selvom han hverken var døbt, konfirmeret eller havde den ringeste ide om, hvad kristendommen egentlig var.

Trako smilte koldt til ham "Engle stammer helt tilbage fra de græske mytologier som et tegn på død. Det er de stadig. De er nogle forbandede væsner der kun hører til et sted. Det er skærsilden. De fortjener evig pinsel" Han så nøjagtomst på drengen. Han ville opfange hver en reaktion. Hver ting der kunne vise om han var hvad han gav sig ud for.... Et menneske. Han smilte lumsk og tog et hiv fra cigaren

"Nu er det jo kun et eventyr" Henkastede han, og lød lettere tøsefornærmet. Af de engle han havde mødt, var der på ingen måder nogen former for død eller ondskab over dem, nej, de var utroligt nok, ligesom han altid havde forestillet sig som barn, dengang hvor han selv troede han var født som menneske. "Nej, jeg tror på at de er Guds sendebude, ligesom beskrevet i de historier jeg har hørt".

Trako grinte og smed cigaren ned på gulvet. Han så rundt i kirken før han så svarede "Gud viser sig for mennesker i drømme. Det er beskrevet flere gange i biblen. Hvorfor skulle han så bruge engle som sendebude" han grinte kort. Han begyndte at få mistanke om at drengen her var engel. Trako tegnede et kors på sit bryst før han så på ham igen "Den eneste engel der har arbejdet for gud.... Det var hans dødsengel der straffede hele ægyptens folk" fortsatte han med et bedrevidene blik. Han havde forstand på stort set alle religioner og mytologier. På den måde havde han en ekstra viden om de forskellige racer

Han stoppede kort med at tænke, da han egentlig ikke havde noget svar. Han mente ikke, at han skulle spørge den mand om mere. Han smilte forsigtigt og trak på skuldrene for at vise, at han ikke gik så højt op i det. Han ville helst ikke blande sig i mennesket med sin kristendom. Engle behøvede jo ikke nødvendigvis have noget at gøre med menneskets opfattelse af dem. "Nå jah.. Hvad ved jeg" Svarede han bare og smilte stadig en anelse uden selv at tænke over det "Jeg vil helst ikke ødelægge mit billede af engle, bare fordi du kommer her og skal gå i dybden med det. Hvem er du egentlig?".

"Smithy, Trako Smithy. Nogle kalder mig dog Tracker. Af gode grunde" han smilte overlegent til det sidste han selv sagde og så på ham "hvad med dig knægt. Hvad er du undskyld hvem er du" han smilte lumsk og så kort om på døren. Han stak sin ene hånd ned i lommen. Han elskede kirker. De bragte altid en falsk trygheds følelse.

Eolith var lige ved, af ren vane, at række ham hånden da han skulle til at præsentere sig. Han gjorde det igen. Fornærmede ham uden grund, ved at betragte ham som en eller anden ting. Han så pirret på ham, inden han svarede. "Eolith". Han gav ikke nogen større præsentation med både efternavn og kaldenavn i tilfælde af, at han også bare skulle gøre grin med det også.

Han begyndte at grine stille "og hvad er du så" han så med hævet øjenbryn på ham "er du et menneske" han elskede det spørgsmål. Det kunne tit vise hvad man var uanset hvad man svarede. Trako så ham ind i øjnene. Han afventede svaret med et opmærktsomt blik. Han stak sin ene hånd ind under sin jakke

Eolith rynkede på panden og så på ham. "Hvad mener du?" Spurgte han, men tog det så lidt roligt igen. Det var ikke nogen fornærmelse denne gang, men Trako vidste åbenbart noget om de racer der nu levede iblandt dem. Han kunne ikke bide sig sikker på det, og smilede derfor drilsk. "Tro det eller ej, men jeg er en engel" Sagde han og lod ikke smilet glide væk. Han ville se hvordan han reagerede på det, før han kunne lægge facaden væk igen.

Han trak strak sin pistol frem og pegede den mod Eoliths pande "der dummede du dig virkelig knægt" han grinte koldt "Du har hørt om engle hva? har du så også hørt om engles død?" han smilte koldt. Han holdte sin finger på aftrækkeren og så stift på ham. Han spyttede ned på gulvet af gammel vane

Smilet forsvandt og han blev nærmest helt bleg da Trako rettede pistolen mod ham. Han var ikke vant til at se våben til daglig og fik et chok. Han gik ikke ud fra at det var nogen vandpistol, men et rigtigt skydevåben han ligefrem kunne dø af. "Hvad er det du gør!?" Sagde han i chok og daskede hurtigt han arm væk fra sit åsyn, og løb hen til en gammel trædør, der var i kirken. Han skyndte sig ind, smækkede døren bag sig og løb ned ad nogle trapper, ned til kælderen.
"Han er jo psykopat!" Hviskede han i chok, og løb ned i mørket, uden at vide hvad der lå gemt dernede.

Trako så efter ham med et tilfreds smil. Han satte pistolen tilbage i sit hylster og rettede igen på sin jakke. Han gik med rolige skridt mod døren. "engle" sukkede han "de er altid kujoner". Han havde dog intet imod det. Han elskede jagten. Det var det der gjorde det hele værd. Det var måsk derfor nogle kaldte ham Tracker

Eolith kunne intet se i mørket, men han førte sig frem igennem et større rum, der blev brugt til opbevaringer af kongelige, gejstlige og andre adelige lig i deres kister. Eolith lunne intet se, men gemte sig hurtigt bag et af stenkisterne. Han lyttede efter Trako, mens han forsøgte at holde styr på sine tanker, samt sine hjerteslag.

Trako gik ned af trappen. Da han så mørket trak han sin shibu lighter frem. En klar fremme kom frem med et 'klik'. Han så rundt og bevægede sig ned mellem kisterne "Nu er du hvor du hører hjemme. Hos de døde" han grinte koldt. Hans ører var spidse for at opfange alle lyde. han så stille rundt

//altså ikke spidse i bogstavelig forstand xD//

Eolith lyttede til hans skridt og forholdt sig helt i ro. Han trak forsigtigt sin mobil op, for også at kunne holde øje med, hvor han gik. Han lyste ind mod sin mave, og dækkede for lyset, mens han tjekkede batteriet. Han fik øje på klokken, der inden længe ville slå elleve.
Han smilte bittert. Nok var det hans eneste våben, men det var også hans mest eftertragtede og ultimative træk. Han stoppede mobilen i lommen igen, og ventede opmærksomt.