Alt for koldt til at være udenfor.

Han klukkede ondt. Han lukkede lighteren i og der blev mørkt igen. Han grinte "held og lykke" han vente sig om og gik hen mod trappen igen. Han smilede lumsk. Denne engel ville snart være fortid. Det var han sikker på. Hans hånd var klar ved jakken. Klar til at gribe hans pistol. Han grinte højt og ondt

Eolith hørte hans skridt mod trapperne igen, og han rejste sig en anelse mere sikkert op, for at se høre ham træde ud af døren. Hans hovede tittede op bag gravkisten, men han kunne intet se. Han ventede med at gøre noget, til jægeren var gået. Mobilen havde han parat i sin bukselomme.

Trako's skridt forsvandt stille da han gik op af trappen igen. Han forsvandt ud af døren som han lukkede med et stort bump. Han så sig om efter noget at blokere døren med. Den engel skulle alrig se dagens lys igen. Han knurrede vredt "intet!" Han så på døren igen og trak sit sværd op. Han holdte det med begge hænder og lyttede. Lyttede efter fodtrin

Han var helt stille, og hørte til sin overraskelse porten der gik. Hurtigt trak han sine vinger ud, hvis der skulle blive brug for dem, tændte lyset på mobilen og banede sig vej hen til døren. han gik ud og kom op til trapperne. Med hastige skridt gik han mod døren og tog i døren, mens han allerede var parat til at flyve sin vej. Han tænkte ikke længere, da han allerede han dannede sig en ide om, at det var var en psykopat, der så havde vendt snuden hjemad.

Trako så på håndtaget og bed sig i læben. Nu var det nu. Han trak sværdet helt op over hovedet og svang det så ned med en voldsom styrke og fart. En svedperle sprang fra hans pande. Denne engel var et overstået kapitel snart. Han så med store øjne mod sit sværd der svang gennem luften som om den skar luften i to

Eolith nåede lige at skimme lyden af sværdet, der blev kylet ned gennem luften, og hamrede hurtigt den tunge dør ind mod sværdet så det sad fast. Han tittede frem igen og så på jægeren med et chokkeret blik. "Hvorfor prøver du på at slå mig ihjel!?" Spurgte han, selvom han godt have opfanget at det var på baggrund af hans race "Jeg har jo ikke gjort dig noget?!".

Han slap irriteret sværdet "fint lad os slå en aftale af" hvæsede han. Der var alligevel ingen ære i at dræbe en engen som ham her. Han var jo en kujon. En kryster. Han så koldt på ham "jeg lader dig leve og så glemmer du alt om mig. ikke et ord til nogen" han så koldt på ham og havde en hånd klar på sin pistol hvis englen afslog

"Sådan nogle som dig burde ryge ind på et galecenter" Svarede han og så stift på ham, selvom han helst ikke ville have at han skulle skyde "Du prøvede jo at slå mig ihjel? Hvad ville du have gjort hvis det skete!?". Han rystede på hovedet og smilte pludsligt. "Nej, jeg vil ikke indgå den aftale. Du skal modtage en helt speciel og personlig straf for at have forsøgt mord i min kirke". Med et sprang han over ham, og baskede med vingerne, så han kunne få en tilstrækkelig kraft til at lægge ham ned.

Trako væltede omkuld mens han famlede om sin pistol med hånden. Han rettede den mod englen men og trykkede men der kom intet andet end et klik *forbandet* tænkte han, Denne pisto var ikke blevet genladt endnu. Han vred sig og skubbede til englen med voldsomme bevægelser og slag.

Eolith fik et chok, selv efter det sølle klik der kom ud af det. Han greb tæt fat omkring Trako mens han baskede med vingerne, for at give kraftige vindstød ned mod ham.
*Han er jo alt for stædig og stærk* Tænkte han mens han kæmpede med ham. Han lænede sig ind over ham og pressede hurtigt sine læber imod hans og holdt godt fast i hans arme.

Han spirede øjnene op med et sæt og skubbede ham ekstr hård væk. Han hadede bøsser. Og han hadede kysseri. Han kyssede knapt nok piger. Han stak sin hånd ind under jakkenog gre sin kniv specielt egnet til nedfældning af dæmoner. Han var klar til at stikke. Han vidste ik hvad han elles sgu gøre hvis englen ik røg af

Eolith røg til siden af det sidste slag og tog sig til maven. "Av.." Vrissede han og kneb øjnene sammen, men kun i kort til før han hurtigt rejste sig op. Han havde fået en mindre mavepuster, men han var allerede kommet på rette køl igen "Du har selv bedt om det. Jeg skal skræmme livet af dig, skal jeg".