for koldt til at være udenfor - sakref morladin

Tid: 15:00
Vejr: overskyet og regn vejr
Sted: Wareclare domkirke
Omgivelser: Ikke rigtigt nogen

Det havde regnet det meste af dagen, og det havde fået den unge dusørjæger til at søge indendørs. da hun jo ikke havde nået hjem og derfor bare sov der hvor hun kunne, hun gik stille ind i domkirken og så sig stille omkring. hun kørte vandet ud af sit hår, inden hun gik op ved første række og satte sin rygsæk fra sig. hun gik stille op for at få fyldt sin lille blå flaske som hang rundt om halsen på hende, hun havde jo ikke nået valg end at havde sine våben på sig hele tiden. det var vel også dejligt hvis der jo kom et væsen eller nået, hun smilte svagt og tog den igen rundt om halsen på sig og rettede den så den hang lige ned af hendes lille overkrop. hun vende sit blik op mod loftet som så ret så smuk ud, med alle de tegninger rundt omkring.

pludslig havde hun det som om at hun ikke var alene derinde men hun havde ikke hørt døren gå op eller hørt noget som helst komme ind

Rosalie så sig stille omkring med et undrende blik "hallo?" sagde hun stille i det og lod sin ene hånd glide ned over på sin pistol, som sad på hendes lår under kjolen. mens hun blev ved med at se sig omkring, da hun ikke var sikker på at det bare var hende eller om der virkelig var nogen.

pludslig også selv om at hun havde kigget der en gang før stod der en sort skikkelse hun kunne ikke se hvem det var men hun kunne se skikkelsens grønne øjne de lyste som små stjerner på en klar sort nat.

//du ved godt du ikke må styre min person ikke??//

Hun fik et lille chok og så bare over på personen "hvem er du ?" spurgte hun om og kunne med det samme se at det bestemt ikke var et menneske, hun begynde at gå bagud mens hun blev ved med at pille ved sin kjole. hun ville ikke afsløre at hun var en dusørjæger før den prøvede på nået, hun var ikke sikker på hvilket væsen det var dog viste hun bare at de øjne ikke kom fra et menneske.

//sorry jeg tænkte bare at hun ville nok have drejet sig rundt nogle gange før hun stoppede sorry//

skikkelsen rejste sig op og begyndte at snakke "spørger du om hvem jeg er i hvad mit navn er eller om hvem jeg er i væsen?" spurgte den hende med en meget menneskelig stemme.

//det er okay.. kunne godt være du ikke viste det ^^//

Hun så bare over på ham og blev kort forvirret i det over at han havde sådan en menneskelig stemme, dog kunne det vel ikke passe med de øjne? hun gik et lille skridt tilbage "begge" sagde hun og ville vel gerne vide hvor meget hun fik for at nedlægge ham og føre ham til dusørjægerne, hun havde jo brug for penge så hurtigt som muligt da hun ikke kunne blive ved med at stjæle det ville jo bare gå galt.

"mit navn er sakref morladin" sagde han og bukkede som en fin gentleman gjorde i 1800 tallet "og jeg er halv skygge dæmon" sagde han efter han havde bukket for hende.

Hun så bare mistænktsom på ham og blev lidt mere rolig i det, at han ikke helt var en af de sindesyge vampyrer. hun var også lidt udmattet af at havde gået hele dagen "skygge dæmon" gentog hun og gav et lille fint nik fra sig "jeg er Rosalie" sagde hun og prøvede at virkelig som den fine lille pige hun var, og begynde opføre sig lidt mere barnligt i det.

"rart at møde dig rosalie" sagde han venligt og bukkede igen "men må jeg spørge hvad en sådan en sød lille pige som dig laver i en kirke alene i uvejret?" spurgte han hende.

Hun så bare på ham og virkede ret så sød ud, selv om hendes sind ville nået andet "det regner jo, og jeg har ikke nået andet sted at tage hen" sagde hun og gik over til sin taske og fat to kiks frem, og rakte den en hen mod ham "vil du havde en?" spurgte hun om og ville endelig bare virke sød mod ham også slå til, det var nok hendes hemmelige våben for hvem ville tro hun var en dusørjæger?

"nej tak er ikke sulten" sagde han stille "men hvor var du henne efter som om at du var nød til at tage herhen for at få ly og hvorfor var du alene?" spurgte han hende stille.

Hun gav et nik fra sig og ville også meget heller spise den selv "ude?" sagde hun og kunne ikke helt forstå hans spørgsmål, hun lag kiksene fra sig og lag sine hænder foran sine øjne "jeg er blevet væk fra min mor når vi var ude og handle, og jeg ved ikke hvor jeg er" sagde hun med en hulkende stemme, selv om hun slet ikke græd og kunne heller ikke græde selv om hun så sin familie blive slået ihjel af vampyr så græd hun ikke engang.

"okay og hvad hedder din mor så?" spurgte han imens han kiggede på hende.

Rosalie lod bare som om hun græd videre, i håb om at han ville komme over og prøve på at trøste hende. hun rystede på hovedet og hylkede videre "m.. mor" sagde hun stille i det og viste endelig ikke engang hvad hendes rigtige mor hed

"okay" sagde han og begyndte at små grine.

Hun kunne mærke at hun blev lidt irriteret i det og lod sin ene hånd glide ned og tage sin pistol frem, hun skynde sig at pege den hen mod ham og uden at tænke over det eller uden at lade ham give et chance så trykkede hun og skød hurtigt mod ham. inden hun hurtigt gik tilbage så han ikke ville kunne komme ind på hende bagfra, selv om hun var ung så var hun ret øvet.

hun så at pludslig standsede skudet lige foran hende som om den ramte noget men ikke ham og hun kunne se at der var et slags gennemsigtigt sort noget lige foran ham som et tæppe man kunne se igennem "nå så var mine tanker rigtige du er en dusørjæger" sagde han og kiggede lige på hende.

Rosalie så lidt mere koldt på ham og med et koldt smil på læben "tag det ikke personligt, men du kan skaffe mig meget mad" sagde hun og skød ud efter ham igen, hun var sulten og ville gøre meget for at skaffe mad og at ikke skulle spise for en skraldespand i et stykke tid ville være godt. hun kravlede hurtigt op af statuen af jesus og så hurtigt efter ham, for at se hvis hun ramte denne gang.

hun så at hun ikke havde ramt ham igen skudene standsede stadgi når de ramte den mørke gennemsigtige mur "jeg tager det skam heller ikke personligt men du skal ikke tage det personligt at jeg prøver at beskytte mig selv" sagde han og kiggede oppe imod hende.

Rosalie lag sit hoved lidt på skrå og så bare på ham, hun hadet virkelig væsner så forfærdeligt meget og synes bare de skulle dø alle sammen "det lyder jo godt.. men vi ved jo begge at dette ville gå letter hvis du bare overgav dig, istedet for at jeg slår dig halvt ihjel" sagde hun og opførte sig ikke længere som den 9åring hun var, hun var bare fuld af had til væsner som ham.

"det tror jeg næppe men hvis du ikke lægger den der pistol og andre våben fra dig så vil det her blive grimt for dig" sagde han advarende.

hun hævede det ene øjebryn af ham "så vil det blive grimt for mig? så tror jeg at jeg beholder dem" sagde hun og havde bestemt ikke tænkt sig at lægge nået fra sig, hun var alt for sulten også var det jo på tide at hun fangede et nyt væsen "i væsner skal bare alle dø" sagde hun og skød hurtigt ud efter hans ene ben.

skudet stoppede igen på grund af den gennemsigtige mur men hun kunne se at der kom revner når hun skyder på den "jeg mente ellers bliver grimt for dig men du har valgt hvad du ville så det er jeg ked af at jeg er nød til at gennemtæve dig nu" han kiggede ned på jorden og kiggede på hende igen.

hun havde ikke bare sådan tænkt sig at give op, det ville alle andre dusørjæger vel heller ikke at gøre. hun rystede let på hovedet "man må ikke slå på børn" sagde hun og var endelig stolt af den regel, hun satte sig bare på jesus hoved og vippede lidt med sine fødder "lille lille dæmon, gik det lille forkerte sted hen... også døde han!" sagde hun med sin barnlige stemme