Shoppingtur i centeret - Autumn- Sasuke

Tid: 13.54
Dato: 18 August
Sted: Benjamin Center.
Vejr: Solrigt, halv køligt
Omgivelser: Mange mennesker og tilbuds reklamer overalt.
Person: Se billed
Beklædning: Sort lang shirt så man kan skimte hans rose tatovering ned af venstre arm. og et par sorte skinny jeans med seler som hænger ned over røven.


Sasuke gik forvirret rundt. Som altid forvirret, når der var så mange mennesker omkring ham blev han meget hurtigt frustreret. Mennesker betød blod, og blog betød at Sasuke var begyndt at hungre igen. Hvis han bare orkede at bevæge sig op på den sidste etage, hvor der lå en cafe som solgte ellers utrolig lækkert blod. Ville det kunne tilfredstille hans tørst. Men han orkede det egentlig ikke. Der var for mange mennesker, og han var kun kommet herind for at lede efter en CD med hans daværende yndlings band BMTH. Han ledte hylderne igennem op til flere gang og spurgte også et par af medarbejderne. Men hver især havde de givet ham forskellige retninger på hvor CD'en skulle ligge henne så det hjalp ham ikke det store i hans søgen. Godt nok var han vampyr. men at lede efter CD'er var nu altså ikke hans speciale og det irriterede ham inderligt.

Der var mange mennesker i dag. Men det gjorde ikke Autumn så meget. Så følte hun sig ikke så alene når hun gik ud. Hun kunne lide det ikke helt direkte selskab. Hendes smukke blå øjne søgte som hendes fingre snildt ledte gennem de mange cd’er på alle de mærkelige retninger. De var ikke engang sat i rækkefølge efter bogstaver eller tal. Lå bare hulter til bulder. Men det gjorde vel også det hele mere spændende. Hun var ikke kommet for noget bestemt men blot for at se om der var noget godt. Måske noget nyt hun kunne lide. Et smil havde formet sig på hendes rødmalede læber og hendes bevægelser rundt omkring var muntert lige som at hendes udstråling var imødekommen. Hun stoppede sin søgen og træk selvsikkert en diskette op. Lod sit blik glide ned over coveret og valget var sat. Det var her hun lagde mærke til en mere eller mindre forvirret aura. Eller var det bare en fornemmelse. Dem havde hun mange af i løbet af en dag. Hun så sig lidt omkring og bare sådan opfangede denne unge mand hendes opmærksomhed. Hun kunne ikke lade være med at bare stå og studere ham et øjeblik og undre sig over hvad der fik hende til at se mod ham. Men pyt. Hun fik lidt efter gang i bentøjet og traskede hen til ham. ”Er du okay? Du virker lidt fortabt.” Det skadede jo ikke at spørge.

Sasuke så over på den fremmede unge kvinde som stod ved hans side og så på ham. Han ville helst ikke indrømme sin mislykkede søgen efter den CD. Men det kunne jo være hun kunne hjælpe? Han havde snart ikke mere tålmodighed. Noget måtte ske snart ellers ville han få et flip. Han nikkede svagt og kiggede igen på CD hylderne. "Desværre ja" mumlede han. " Jeg leder efter en CD .. EN CD i det her lille lokale".. Han lød meget negativ, men det var der intet at sige til eftersom han havde brugt over 15 minutter på at lede efter den forbandede CD. Men han ville blive ved med at søge efter den, den var nemlig det hele værd tænkte han, og når nu en smuk ung kvinde står til hjælp kunne det vil ikke være bedre?

Autumn kunne ikke helt lade være med at grine bare lidt over hans forklaring. Så derfor lod hun sin hjerte varme latter komme frem. Bare et øjeblik. Og det var skam tydeligt det ikke var for at gøre nar af ham. Han havde bare lydt så fortabt og desperat på en gang så det havde været lidt sjovt. Dog fik hun stoppet den igen. En hånd blev sendt gennem hendes lange mørkebrune hår og hun smilede roligt til ham inden hun fik skilt sine læber ad for at sige mere. ”Jamen så står jeg da til rådighed. Jeg arbejder her godt nok ikke men det går altid hurtigere når to leder efter en ting.” Hendes stemme var nærmest engleblid men også munter på samme tid. Optimistisk. Man kunne virkelig se hvor meget det egentligt ville glæde hende hvis hun kunne hjælpe bare lidt til. Det var nok mere på grund af hendes ønske om at få et smil frem på folk læber. Og selv så hun heller ikke den største grund til at gå rundt at mukke. ”Hvad er det for en cd?” spurgte hun nysgerrig og ventede blot på svar. Hun var spændt på at kende til denne persons musiksmag. Med mindste det selvfølgelig var til en gave.

Sasuke så forbavset på hende da hun grinte, det var en sød latter hun havde. Den beroligede ham. Fik ham til at slappe mere af og tænke lidt mere positivt. "Bring me the horizon- There's a hell believe me i've seen it, there's a heaven let's keep it a secret" Sagde han, mens han igen kiggede cd reolen igennem som stod foran ham. "Tak for din høflighed " Tilføj han, optaget af at finde den eftersøgte CD. Han bed sig i læben og rettede på sin piercing.

Autumn søgte lidt rundt i sit hoved for om hun havde set den cd nogle steder i butikken. Men nej. Desværre. Så det gjaldt bare om at lede. ”Det var så lidt. Normalt når man længst med lidt venlighed.” sagde hun igen med sit søde smil inden at hun selv tillod sig at gå få rækker hen. Bare så de ikke skulle lede de samme steder. Eller noget? Hun gentog navnet igen og igen i sit hoved. Hun kendte godt bandet men hun havde aldrig haft nogle af deres cd’er. De havde det med at gøre hende lidt for følsom, på den der negative måde. Men hun måtte indrømme de var gode. Og mens hun bare stod der i sine egne tanker blev den eneste sang hun kunne huske meget svagt nynnet og til hendes uheld missede hun cd’en der eller havde været lige foran hende. Dog lidt efter vågnede hun med et set og i den hurtige drejning var hun nærved at snuble over sine egne ben. Nåede lige at gribe fat i noget og holdt sig oppe. ”Hey! Her over.” fik hun sagt højt nok for denne fremmede skulle hører hende. Hun lod sine fingre lukke sig omkring coveret. Kunne ikke lade være med at betragte det bare lidt. Og skimmede sangene bag på.

Sasuke reagerede hurtigere end man ellers skulle tro en normal doven teenager skulle kunne være i stand til. Han travede over til hende og så CD'en i hendes hånd. Han nikkede taknemmligt og ventede på hun blev færdig med at se på den. " Du har gode øjne" sagde han og et lille smil unveg hans kolde ansigt.

Autumn opdagede hurtigt at han havde nået hen til hende. Hun blev lidt overrasket. Nok vidste hun at nogle kunne bevæge sig hurtigt men hun kunne ikke gøre for at blive imponeret hver gang. Lige meget om hun så var en af dem eller ej. Hun rakte så cd’en til ham og hendes smil voksede lidt ved hans kompliment. ”Af og til, ja.” Hun hørte igen sin ene hånd gennem sit hår for at se det væk fra sit ansigt så det ikke generede hende så meget. Hun skulle se og få klippet de pandehår. Hendes hoved blev lagt lidt nysgerrigt på skrå mens hun igen begyndte at studere denne fyr. Nu mere på tæt hold. Bare en vane hun havde. Ikke en ting hun selv gjorde så meget ved. Folk måtte vel bare respektere det. ”Og jeg er glad for jeg kunne hjælpe.” Igen kunne man høre den muntre og varme latter i hendes stemme. Hun var vist i godt humør i dag. Og der havde jo ikke været nogle der ligefrem havde prøvet at dræbe hende. Hun opdagede nu cd’en i sin anden hånd. Når ja. Den hun havde valgt at skulle have.

sasuke så lidt opmærksomt på hendes træk. Han var lidt utryk ved den måde hun så ham an på, han følte sig næsten forkert. Og dog havde han en fornæmmelse af adelhed. han følte sig også smuk på den anden måde. Kunne hun li' hva hun nu kiggede på?
Sasuke var meget høj, 182 cm. og vejede kun de 49 kg. Men havde en formet brystkasse og bredde skulder.
Han var en pæn fyr som mange kvinder og få mænd havde sagt. Han var i god form selvom han var ryger. Han kunne ikke undgå at smile lidt af hendes betraktende øjne, man kunne snildt se de små smilehuller han havde.
Og Sasuke lesbede. Det var han begyndt på efter han hele sin barndom igennem havde stammet. En gang imellem stammer han stadig men det er ikke så slemt mere.

Autumn ville ikke lyve ved at sige han havde udseendet med sig. For det havde han da. Og man kunne godt se på hende hun var imponeret. Dog var hun altid imponeret over et eller andet ved de mere magiske væsner. ”Men hej hej. Jeg vil ikke forstyrre dig mere.” sagde hun så igen med sin dejlig muntre stemme og løftede sin ene hånd som en vinkende hilsen. Eller hvad man nu skulle kalde det. Sendte lige hurtigt sit smil til ham inden at hun satte sin kurs mod kassen. Det var ikke fordi hun ikke ønskede hans selskab. Men det var ikke altid folk der ønskede hende. Hun lagde sin cd – med et band der blev kaldt You Me At Six – på disken og den blev med det samme scannet ind mens hun sad sin lille ret så primitive pung frem fra den store lomme i hendes nok alt for store sweatshirt. Hun stod lidt og ventede på at personen bag disken ville få det hele klar til at hun kunne få lov til at betale. Hun var ikke utålmodig og sjovt nok forblev hendes glade udstråling over hende. Hun var virkelig det man kalde one of a kind. Og så var hun tilmed nuttet og lignede svagt en dukke med de skyldige dådyr øjne og fine hud.

Sasuke så efter hende men svarede ikke. Han ønskede ikke at samtalen skulle knækkes nu. Var det mon fordi hun ikke ville snakke med ham? Han gik om bag hende og ventede på at kunne betale. Han skimtede CD'en hun var ved at købe og kunne ikke lade vær at kommentere. " You and me at six. Det band er sku fedt" Sagde han og smilede igen. Han så ned på hende. Lidt mere flirtende uden han selv lagde mærke til det. Han var i det hele taget bare en charmerene type som folk havde let ved at falde for.

Autumn så sig roligt over skulderen. Nok lidt overrasket over hans kommentar men ellers lyste hendes ansigt lidt op igen og hun vendte sig blot helt om for at se stod front mod front. ”Ja nemlig! Jeg har nok kun hørt dem i godt et halvt år men de gik lige i hjertet.” sagde hun og hun kunne mærke hvordan hendes kinder blussede ganske svagt op ved at tale om dem. Hun elskede bandet og de fik hende på en måde altid på bedre tanker. Om det så var nogle mere triste tekster så kunne hun mærke de virkelig var ægte. Og ikke bare løgne der blev sunget. Det gav et set i hende det at manden bag diske prikkede til hende og hun fik igen vendt sig om. Pengesedlen blev hurtigt trukket frem og rakt frem som betaling. Hun slappede hurtigt af og tog med en dog let rystende hånd imod den lille pose hun kunne bære sin cd i. Hun trådte til side blev stoppede så for igen at se mod denne fyr hun endnu ikke kendte navnet på. ”Ehm.. Kan jeg måske invitere på en noget?” Det løv faktisk lidt mærkeligt i hendes hoved men dog lagde hun aldrig mærke til det. Hun var vant til bare sådan at snakke med fremmed. Hun lagde spørgende sit hoved på skrå og ventede og håbede på et positivt svar.

sasuke lagde CD'en på disken og tog den tynde lederpung op fra baglommen, han tog sine penge sedler op og lagde dem på bordet mens manden bag disken tog alarmen af CD'en og lagde den i en pose. Han kiggede kort over på den fremmede unge kvinde og nikkede. "Eller nu da jeg er mand, burde jeg gøre det" Svarede han og smilede høfligt. " Jeg hedder forresten Sasuke.... Sasuke Damian Gore" Sagde han mens han tog fat i den lille pose med hans CD i, og rakte hende den frie hånd..

Igen kunne hun ikke lade være med at grine lidt over det han sagde til hende. Hun kunne virkelig ikke lade være. Når ja. En mand skulle jo holde sin stolthed oppe og vise de var ansvars fulde. ”Ej undskyld.” Her hentydede hun blot hurtigt til sin latter. ”Men det er altså ingen date så jeg kan sagtens bare give. Bare rolig.” forklarede hun ham med et af sine søde smil og endnu med hovedet på skrå. ”Autumn.” Kort blev det fortalt mens hun rakte sin hånd ud og lukkede sine fine fingre omkring hans hånd og gav den et blidt klem. ”Autumn Kieplion Nepha.” Han måtte tro på hende eller lade være. Der kom jo nogle gange folk der ikke ville tro på hende når hun fortalte sit navn. Det var vel også mere normalt at hedde Summer. Men det var muligt. Hun træk igen sin hånd til sig og vendte sig i en elegant bevægelse om for at gå stille og roligt ud af butikken igen. Både ham og hende så ud til at have hvad de skulle have. ”Nåh men. Kender du et godt sted du vil hen??” spurgte hun nysgerrigt hvor på igen at lade sit blik glide over mod Sasuke.

Sasuke så nysgerrigt på hende. Han kunne ikke lade være. Noget ved hende var iøjenfaldende. men hvad? Han fulgte stille og roligt efter med posen i den ene hånd, og den anden hånd i bukselommen. "Autunm. Sikke et smukt navn" fremstammede han så det lød som om han var nervøs. Men det var han ikke, han stammede bare en gang imellem. Hm, hvad med aller øverst.. Der ligger en fed cafe.." Svarede han mens han gik efter hende. * hvor jeg måske kan få en tår blod* tænkte han.

”Tusinde tak.” Autumn var faktisk også selv ret stolt over sit navn. Det var unikt og så var der jo også det at hun elskede efteråret. Hun så igen lidt undrende på ham mens han fortalte om den der café. ”Allerøverst? Så bliver det med rulletrapperne.” sagde hun og prøvede at holde masken men hendes smil brød alligevel ud. Hun havde ikke kunnet lade være meda t komme med sådan en kommentar. Hun var egentligt en lidt doven person men stadig virkede hun som den mest energiske pige i hele byen. Stort set altid glad og opmuntrende. ”Men ja lad os prøve den. Lad os matcherer af sted” Hun virkede ret spændt over det sted. Hun kendte jo ikke selv til det og hun kunne lide at prøve nye steder. Hun holdt sin pose med begge sine hænder bag på ryggen og automatisk blev hendes brystkasse skudt en smule frem. ”Sig mig. Du er en vampyr, ikke? Men hvordan kan det være du kan færdes her ude i sollyset??” Hun kunne ikke holde sin nysgerrige næse for sig selv. Men det undrede hende og hun havde opdaget lidt ved ham der gjorde ham til vampyr. Dem havde hun mødt nogle stykke af gennem sit liv. Og hun ønskede også at starte en samtale med ham.

Sasuke tøvede , han måtte jo ikke fortælle nogen om hvad han er. Det skal holdes hemmeligt for menneskeheden. Men var hun også et menneske ? Det lugtede ikke sådan.. Hun lugtede ikke som et menneske. men som et fantastisk væsen som ham selv. Dog ikke vampyr. Burde han fortælle det? Hun vidste det jo allerede.. Eller hun var da ihvertfald meget sikker i sin sag. Han kløede sig i nakken denne gang nervøst og nikkede, " Ja. Ja det er jeg" Svarede han så.

Og det er myter. Ikke alle vampyrer er svage overfor sollys. jeg er f.eks ikke svag overfor det. Tværtigmod er sollys dejligt syns jeg.

Autumn lyttede interesseret med mens han fortalte. Svarede på hendes spørgsmål. ”Aah på den måde. Jeg har nu et eller andet med aftner. Elsker at se på stjerner og månen og sådan..” Hun tav igen. Efter at have opdaget hun bare var begyndt at snakke om sig selv igen. Det gik godt for hende nogle gange. Så pludselig satte hun sit tempo lidt op og luntede nu lidt for at vende sig om foran ham. ”Og vær ikke så nervøs. Jeg sladre ikke.” Hun smilede troværdigt til ham mens at hun satte sin pegefinger op foran de røde læber. Som sagde hun sssh.
Hun trådte det ene trin op på rulletrappen og lod den tage hende hele vejen op til næste etage. Hun glædede sig til at se hvad det var for en café. Var den hyggelig? Havde de nogle små helt specielle kager de kun havde der? Eller måske var det sådan en mere dæmpet café hvor de hele tiden spillede afslappende musik. Hun lignede virkelig en lille pige der bare ventede på at skulle starte i skole. Hun havde denne barlighed over sig hele tiden. Men samtidig lød hun til at være mere alvorlig en andre pige på hendes alder. Eller andre piger på 16. Man kunne jo ikke finde hendes rigtige alder ved bare at se på hende.

Sasuke fulgte med og så på hendes bevægelser. * Hun virker spændt?* Tænkte han mens han fulgte med op på næste etage. Burde han have afsløret det? Kunne han overhovedet stole på hende? Hun virkede ikke som en type der kunne finde på at sladre.. men hvordan SER sådan nogle også ud?

Autumn kunne ikke lade være med at lægge mærke til hans nervøsitet. Den var ikke decideret ubehagelig men stadig gjorde det hende en smule bekymret igen. Hun stoppede lidt op da de var nået op på den rigtige etage. Hun sende ham et af sine spørgende blikke og som en vane blev hendes hoved også lagt på skrå. ”Hey, Sasuke? Er du helt okay?” En klump satte sig fast i hendes hals. Havde hun gjort noget forkert? Det virkede på en måde sådan. Men hvad kunne det være. Hun fik endelig fjernet klumpen mens hun stadig bare stod og ventede på hans svar. Hendes studerende blik blev mere betragtende. Hans blege hud og mørke øjne. Samt hans muskuløse krops bygning. Det var fascinerende den måde de magiske væsner hele tiden fik denne smukke udstråling lige meget hvad. Lidt synd for mennesker. Dog var der jo stadig også en held til tiltrækkende mennesker. Ikke for at skulle sætte dem i bås.

Sasuke kiggede på hende og smilede skævt, han kløede sig igen i nakken og nikkede " Helt ok" svarede han mere selvsikkert. * hvorfor spørger hun? Hvilke signaler sender jeg? * Tænkte han mens han drog op til hendes side. Så på cafeen og pegede over mod den "Den der" Tilføj han og skuppede venligt til hende, måske ikke venligt som sådan. Mere lidt drilsk. Han smilede.

Autumn kom pludselig bare på andre tanker ved synet af caféen. Men hun blev dog hevet ud af sin tankegang idet han skubbede til hende. Bare let. Men hun blev nød til at trådte et lille skridt til siden for ikke at miste balancen over den pludselige bevægelse. ” Hey!” udbrød hun og man kunne endnu hører hendes latter i stemmen. Hun luntede roligt efter ham og lod sine håndflader placere sig mod hans ryg for at selv skubbe ham ganske blidt. ”Ikke skubbe. Det er uhøfligt.” sagde hun med sin barnlige stemme men alligevel brød hendes ansigt op i et smil. Hun satte igen sit tempo lidt op for at komme hen til stedet hurtigt. Han syntes sikkert det var underligt så spændt hun var. Men det var vel hans problem. Hun var som hun var og folk måtte enten acceptere det eller ej. Hun var bare en glad pige der endnu var ufattelig nysgerrig over ting omkring hende.

" Jeg ER uhøflig" Svarede Sasuke sarkastisk med tryk på ER. Han fulgte efter hende og rystede på hovedet af hendes hyper aktivitet. Utroligt at hun kunne være så fuld af energi. Han var bare en doven knægt.
Han trådte ind på cafeen, der var ikke så mange mennesker, nogle sad henne i hjørnerne og drak. Folk sloges altid om at få hjørnerne. De ville vel gemme sig for alle de normale mennesker, eller deres fjender måske?

Autumn lod sine øjne glide rundt i caféen. Den virkede faktisk hyggelig. Men det undrede hende der ikke var særlig mange igen. Hun fik hurtigt fundet sig selv et bord der ville være godt at sidde ved. ”Kom. Tror der er nogle gode pladser der over.” sagde hun med et smil. Et eller andet sted kom der et stik i brystet som var dette ikke et sted hun hørte til. Ignorerede det dog bare. Hun gik hen til bordet og satte sig med det samme i de bløde sofalignende bænke? Hun træk med det samme sit ene ben op til sig og svang sine arme omkring det. Hvilken smidighed hun bestod. Hun så sig igen rundt med nysgerrige blikke inden hun så mod Sasuke. ”Er det her et sted du kommer tit?” Hun mente han nok var en der havde boet i kvarteret i flere år. Modsat hende og hendes bosættelse for et halvt år siden.