Shoppingtur i centeret - Autumn- Sasuke

Autumn så lidt undrende på ham mens han forklarede hende tingene. Det var ikke ligefrem noget der satte sig med det samme men lidt efter forstod hun tydeligt. Men hun ville aldrig købe varm iste. Men han var vel nød til det af en eller anden grund. Han havde jo forklaret hende hvorfor han ikke bare gik ned og indfangede sig et bytte. Hun gøs lidt ved tanken om at bare blive efterladt i en mørkgyde, ude af stand til at gøre det mindste på grund af blodmangel. Hun stolede selvfølgelig på at Sasuke ikke kunne finde på at gøre det mod hende men samtidig var hun lidt lettet over han valg af drikkevaren her i caféen.
Hun så hurtigt mod ham og spærrede øjne lidt op. Så røg hendes hænder op og vinkede sammen med at hun rystede på hovedet. ”Nej nej! Det er ikke nødvendigt.” sagde hun hurtigt og slappede så bedre af. Det var lidt af en scene hun gjorde sig der over sådan en lille ting. Så hun kunne ikke gøre noget ved at hendes kinder rødmede svagt. ”Mig og blod er ikke ligefrem bedstevenner. Og jeg har smagt blod før. Altså mit eget. Jeg mente bare om det smagte godt i dit vedkomme.” hun så lidt ned i bordet og smilede fjoget. Selvom at hun var munter og stort set aldrig kunne kende forskel på at flirte og bare snakke så kunne hun også blive usikker til tider. Flov.

Sasuke smilede. Han kunne skimte lidt rødt tage form på sine kinder. Lidt rødme?
Han fniste lidt og så på hende mens han nikkede " Helt iorden så" Svarede han og rakte hånden op og knipsede for at få tjenerens opmærksomhed og straks trådte den første tjener ned til deres bord. Sasuke bad om regningen og tjeneren fes ud i baglokalet efter den.

”Tak for at forstå.” sagde hun stille og roligt og så denne gang lidt mere op. Sjovt nok var den rødlige glød der stadig. Det var jo en ting folk ikke kunne kontrollere. Ikke som mange andre ting. Autumn lod sit blik glide op på tjeneren der var kommet over til dem. Hendes blik var så fortumlet og uskyldigt. Uden selv at have haft lagt mærke til det. Hun nåede ikke engang at sige noget men se bare efter ham. Eller hende? Hun kunne egentligt ikke huske det. Underligt. Hun var nok bare udmattet. Men hun vidste da hvad personen skulle. Et veltilfreds suk løb over hendes røde læber efterfulgt af et sødt smil. Ikke det fjogede som før. ”Så kan jeg eskortere Dem et sted hen, hr?” sagde hun for sjov med denne formelle tone mens hun trak sin pung frem fra lommen den hele tiden lå i. Åbnede den og igen træk hun penge frem hun selv mente skulle række til deres drikkevarer.

Sasuke rejste sig med ret ryg og lænede sig hen over bordet som hun gjorde for ikke så længe siden. Han tog pengene ud af hendes bløde hånd og lagde dem tilbage i hendes pung, han lukkede hendes pung og lukkede hendes hånd om den som tegn på hun bare skulle ligge den tilbage. Han trak sin egen lille lederpung frem fra sin baglomme og gav tjeneren pengene som rakte til deres drikkevarer. Han fik lidt småmønter tilbage med lod tjeneren beholde dem. Da Sasuke hader mønter som pesten. Han rakte høftligt Autumn sin hånd han ville jo gerne hjælpe hende op. Venlighed var noget han havde meget af.

Autumn spærrede øjnene lidt op men lod ham egentligt gøre det. Vidste ikke lige hvad hun skulle gøre i denne situation. Det var lidt om at hun ikke helt kunne bevæge sig. Som det hele bare var gået så hurtigt. Og lige forbi hendes næse. Hun så lidt ned på sin pung der nok mest lignede en af de billige der kunne fås i en ti’er butik. Hun klemt lidt omkring den inden hun valgte at lægge den tilbage. Så op. Hendes mission var vist ikke lykkes. Hun sukkede opgivende og smilede bare lidt for sig selv inden at hun tog blidt fat om hans hånd. Rejste sig elegant op at stå på bænken og trippede ellers ned af den igen som en prinsesse. Man havde jo ikke andet sjov end der man selv lavede. ”Din ting.” mumlede hun og skød barnligt sin underlæbe ud mens hun roligt slap hans hånd igen. ”Det var mig der inviterede dig. Ergo mig der skulle betale.” Hun lagde sine arme over kors og lod som om hun var fornærmet men der gik ikke længe inden hun drejede munter om og stod med et stort sødt smil fremme. ”Men alligevel..tak, ædle herre.” Hun nejede yndefuldt og stod nu bare og så lidt på ham. Ventede vel på en reaktion.

" du kan selv være en ting, din ting" Sagde han ironisk og grinede svagt. første gang han lod sit grin høres. Han så på hende, og hankede op i sin lille pose med sin nye CD i. Han gik ud af restaurenten, stadig med de fremmeds øjne stirrende i nakken. Han kunne tydeligt fornæmme deres blikke. Men han var vant til det, og havde derfor valgt at ignorere det. Han havde prøvet det mange gange så han havde vendt sig til at man bare skulle igonorere den slags for ikke at havne som en udstillings dukke hos en dusørjæger. Mennesker havde jo kontakter til den slags. De ville jo ikke løbe nogen risiko med væsner som Sasuke.

”Du er en større ting en mig.” kom hun så igen og rakte barnligt tunge af ham for selv at tage sin lille pose med sin cd og fulgte derefter bare efter ham ud caféen. Hun følte ikke mere blikkende. Det var som om at hele tiden skiftede fra ham til hende og tilbage til ham. Eller noget. Måske troede de hun blot var en menneskelig levende donor for denne vampyr. Hvor sjovt egentligt. Hun fniste kort ved tanken men i det hun kom helt udenfor kunne hun mærke en form for lettelse og hun virkede pludselig mere afslappet. Hun trippede muntert om foran ham igen. Hun kunne bedst lide at stå front til front når hun talte med folk. ”Nåh men jeg vil takke høfligt for den udsøgte drik.” Hun kunne virkelig ikke holde den fornemmel maske. Brød hele tiden ud i dette store smil.

Sasuke lo en smule, ikke meget bare en lille smule. Hun behøvede jo ikke være så formel, han var ikke ligefrem selv særlig formel i tale.. Eller noget andet, eller noget? Det burde han måske porrintere hende med. Men det havde hun jo nok allerede fundet ud af, hun sagde det sikkert bare for sjov, fordi hun nu vidste hvor gammel han egentlig var.

Autumn’s formelle tale var ikke andet en for sjovs skyld. Hun kom hverken adel eller var i nærheden af noget af den slags. Hun så sig lidt omkring. Der var underligt nok stadig folk omkring dem. Alle sammen lige som før. Travle med at få kigget alt i alle butikker. Det morede hende faktisk. Selv var det ikke særlig tit hun stressede så meget af sted. Hun var næsten altid bare stille og roligt, munter og energisk på andre opmuntrende måder. Igen røg de smukke blå øjne mod denne vampyr der havde holdt hende med selskab det sidste stykke tid. ”Tak, Sasuke. Det har været rigtig hyggeligt.” Hun vidste ikke helt hvad hun ellers skulle have sagt. Men det kunne vel også være lige meget. Så længe hun ikke bare stod og stirrede på ham som en eller anden idiot. Hun lagde sødt smil hoved på skrå og smilede som sædvanligt.

Sasuke så ned på den unge kvinde. "Ja, det har været hyggeligt" Svarede han. "Selv tak" Tilføj han taknemmligt og så sig omkring. "Jeg burde nok tage hjemad" Han havde en lidt mere kold tone.

”Burde jeg nok også.” sagde hun. Endnu med dette lille søde smil som i junior high fik hjerter til at smelte. Men nu tænkte folk nok bare hun virkede for barnlig. Ikke at hun tænkte over det. Så længe at hun kunne have et selskab der respekterede hendes væremåde og alt det der. Men stadig var det egentligt kun de allermest tætte venner hun fortalte de dybe hemmeligheder. Ja det var jo logisk nok. ”Men jeg vil da håbe at vi mødes igen en gang.” Hun bukkede svagt på den måde man typisk så i japanske tegneserier. Tydeligt det var en ting hun så i sin fritid. Så var det ellers at hun trådte et skridt tættere på ham og rejste sig op på sine tæ’r for så at placere et blidt lille uskyldigt kys mod hans kind. Og sørgede for at det ville forblive på hans kind om han så kom til at dreje sit hoved. Og hun havde sine grunde. Hun trådte tilbage igen og drejede så elegant omkring mens at hun løftede sin ene hånd for at vinke. ”Hej hej..”

Et kys ? Hun kyssede ham? Han kunne ikke lade vær at rødme lidt. Hans kinder fik farve. Han var nu meget bleg, men man kunne se hans kinder blev rødlige. Sasuke smilede og vinkede " Det gør vi helt sikkert" Sagde han sikker i sin sag. Han ville helt klart gerne møde hende igen.

//Så er det vel out. :3 Vi kan altid lave et emne sammen igen på et tidspunkt. Hvis det er noget du kunne være interesseret i..//

// yeah, tak for emnet. Det var interessant :-) //

//Selv tak. :3 Måske allerede lyst til et nyt møde nu??//