Laroy- En anden verden

Dag:irl
Dato:irl
Tid:18.32
Sted: PÅ det ganle værthus Zeeman.
Omgivelser: Gamle mænd og kiun nogen få unge. De eneste piger er Ribanalon og 3 tjenere.
Vejr:tåget og skummelt.
Årstid; Stadig efterår men lige på gransen til at blive vinter.



Hvad skulle hun sige.....Hun levede eller hvad man kalde det hun gjorder, for sådan steder her,
især Zeeman's værtshus. De gamle mænd der behandlede hende som en skønhed de aldrig kunne
få og de få unge mænd der ivrigt prøvede men var dømt til at blive så de gæmle mænd. HUn fandt
ro her i Zeeman mest af alt fordi der aldrig kom væsner her, især ikke når hun var der. Hun havde
sat sig oppe ved baren men på den plads der var i hjørnet. Selve barens lange bord bøjede sig i en
halv bue der var mere lang end rund. Hun kiggede ind i det spejl der var bag alle flakserne, spejlende
var til for pyntens skyld men blev brugt af ribanalon til at mindes at hvad hun ikke længere kunne se.
Hende selv!

Laroy kom stille og roligt gående for sig selv og gav sig til at gå mod denne gamle kendte bar som vist hed Zeeman eller noget han havde godt nok været der før men, han havde ikke sådan tænkt over navnet på den sådan før nu.
Han gik ind i varmen og så rundt og gik op i bare og bestilte sig en drink som var en rom og cola, og da han fik den og betalte for den gik han hen til et bord for sig selv og drak den stille og roligt og kiggede rundt. Han havde været her før det var helt sikkert men dengang skete der og ikke ligefrem kønt efter hvad han huskede og sådan noget.

For Ribanalon var det ligegyldigt hvem der kom der ind. Hun havde
aldrig mødt en der endnu kunne vække hende for ensomhedens liv.
Da duften af dæmon ramte hende måtte hun lige kigge engang.
Det var sjælden der kom andre end menensker her ind. Hun vendte
da hun så en mand sidde i hjørnet for sig selv. Hurtigt vendte hun sig
igen. Han var lige som alle andre i denne verden en neutral person
den kort have fået en ti i Ribanalons tlstedeværelse.

Han sad der og passede sig selv i et godt stykke tid før der var en eller anden som syns det kunne være sjovt at være voldelig mod ham men, det gik omvendt lige der for personen røg tværs over pubben eller hvad man kunne kalde stedet. Laroy kiggede rundt da der var mange som kiggede på ham i det der skete sådan noget "hvad"sagde han bare til alle dem der var det og kiggede på ham men, han var ligeglad med det og satte sig ned igen og ville bare lige falde ned igen skulle man da tro.
Han kunne fornemme at der var andre overnaturlige væsner til stede det var vist en vampyr eller noget i den still men, han var ikke helt sikker på det lige nu.

Ribanalon havde roligt vendt hele sin krop mod de to mænd der sloges.
Sjovt som mennesker kunen tro de var stærker, men det var jo også
fordi at de ikke kendte til os væsner. Det var trist. Mere respekt kunne
udvises hvis an netop kendte til væsner og deres kræfter. Men det var nok
best som det var nu hvor de ikke kendte til sandheden. De ville ikke kunne
overleve. Hun kiggede nu kun på Laroy og smilte dybt og mystisk mod ham
om han modtog det var hans beslutning. Han kunne også snære og sige at hun
skulle kigge en anden vej men det gjorder de fleste bare ikke.

Han kiggede op igen og så hen på hende der var et andet væsen smilte han tilbage til hende og vinkede hende over til sig og kiggede bare på hende for at se om hun vil komme over eller hvad hun ville det var jo op til hende og ikke ham. Han smilte roligt da folk begyndte og lade være med at kigge på ham og sådan noget "du ser ud til at ha noget på hjertet"sagde han og kiggede på hende selvom hun ikke var kommet hen til ham endnu ville hun jo stadig kunne høre det håbede han på.

Hun rejste sig op og gik roligt og langsomt over til ham, hun svingede
svagt med kroppen. Hun stadig satte sig og så så på ham, hvorefter
hun svarede, "Tja....jeg vel på hvad et væsen laver her i et menneske
værtshus?" Hun smilte imens hun lod tungen hvile under den ene hjørnetand.
Hun så uændret på ham med indgående og dystre øjne der kunne få de
fleste til at føle sig velkommen og alligevel få dem til at føle en tomhed.
HUn var som en Sirene der lokkede enhver der nærmede sig hende i døden
mørke og kolde favn. "Og så var mine tanker på dit navn" sagde hun tilsidst.

Han kiggede på hende "mit navn er laroy og hvad jeg laver her kan jeg jo kun spørge dig om det sammen"sagde han og kiggede bare på hende for hvad lavede hun selv her når hun også var overnaturlig væsen.
Han kiggede rundt også på hende "så kun man få sig et svar på det her eller vil du et andet sted før du siger det"sagde han stille og roligt.

Hun grinte roligt af det han sagde ikke for at håne ham men for
at han kunne sine ord. "Tja nyder det menneskelige" hun trak på skulderne.
Hun lod sig hvile tilbage i stolen og satte sine ben og det andet.
Hun kiggede ham ind i hans øjne, af en dæmon at være var han
enlig anderledes, virkede mere menneskelig end de fleste, men
hun kendte ham ikke. Det kunne være at han var vildere end han
viste. Hun smilede skævt da hun fjernede blikket fra ham og ned
på lyset på deres bord de sad ved.

Han slappede af da hun grinte af det han sagde ville han tro men han var ligeglad "er du nu også sikker på du nyder det"sagde han, roligt og så rundt på alle de mennesker der var der også tilbage på hende. Han sad roligt "på en måde har jeg lyst til at ja bare gå helt amok men dog ikke alligevel"sagde han roligt og kiggede på hende.
Han så rundt der var jo nok at gå amok på syns han men det ville så være anden gang han ville gøre det mod denne her bar af en slags. Han smilte roligt til hende "hvad hedder du"spurgte han, og så bare på hende på en venlig måde.

Hun trak på skulderne, "Dette værtshus var jo hendes, hun egede den"
så på en måde nød hun det ja. Da han sagde han havde lyst til at gå amork
blev hendes smil breder, "vil du bruge dine krafter på dem" hun kiggede
tilbage på de gamle halvsovene mænd. De var ikke meget hver, selv elskede
hun udfording hvor man ikke hviste hvem der vandt.Hun kiggede igen tilbage
og imens hun vendte sit blik mod ham svarede hun ham. "Ribanalon"
Hun regnede ikke med at han var så intresseret i hendes navn, som mange
af dem der kendte hende var.

Han kiggede på hende "er du helt sikker på at de er det være og bruge dem på"sagde han og sad stille og roligt og så på hende "du har et meget flot navn"sagde han, og syns virkelig at det var flot og sådan noget. Han kiggede på hende "men du kan jo bare gå til den kan du ikke"sagde han, og viste jo ikke hvad hun kunne af ting og sager da de jo sådan mødes et sted som dette her.
han kiggede rundt og så på alle de mennesker der endeligt bare gik uvidende om hvad der endeligt kunne ramme dem på ingen tid, som fx en varulv der var blevet sur eller et andet væsen som ham selv.

Hun rykkede stolen tættere på ham, "Jo selvfølgelig kunne jeg,
men jeg skrammer ikke folk væk fra sådan steder her" et dystert
smil kom på hendes mørkerøde læber. "Folk kommer her for at lindre
deres sorger for det meste og det vil jeg ikke tage fra dem for at jeg
er alene med dem" hendes metalliske grå øjne stirrede ind i hans,
hendes lignte nærmest diamenter lige nu i lyses skær. "Men tak" hun
blev glad over at han roste hendes navn. Mange havde gjort det og
hun var stolt af det.

Han kiggede på hende "ja okay det så rigtig nok men hvad laver du så her har du nogen sorger"sagde han og kiggede bare på hende lige ind i hendes øjne da han ikke var bange for hvad der kunne ske. Han sad der og ventede bare på svar fra hende hun sagde jo folk kom med sorger så hun måtte jo ha noget, sådan en som ham selv var der kun for sjov og ikke andet lige nu.
Han smilte til hende "men det gør jo ikke noget hvis man bare er her for sjov"sagde han, roligt til hende og var da glad for at sidde der og snakke med en flot kvinde som hende.

HUn smilte nu mere skævt end dysteret, "Du kan tro jeg har sorger"
hun lod sin arm hvile på bordet hun sad ved. Hun lagde hoved lidt
på skrå og lidt opad imens hun kiggede indsmigerne til ham. "Men
mest er jeg her for at få ro" Faktisk egede hun Zeeman men ville ikke
sige det til nogen da der kunne komme personer der ville ødelægge
det for hende eller for gæsterne. Med den arm der hvilede på bordet
lod hun sin pegefinger køre rundt i en cirkel mins hun så på ham.
"Sjov kan man altid få, der er nok menneske tøser der kan give dig
alt hvad du ønsker" smilede nu så tænderne blottedes og der så man
at hun ikke alene havde et par hugtænder men 2 nogen meget lande
der var de normale og nogen lidt korter end hugtænderne men stadig
længere end de almindelge tænder.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af "okay er det noget du vil snakke om eller hvad"spurgte han, roligt og smilte til hende på en venlig måde "eller ja det kan jo være du slet ikke vil snakke om det"sagde han, og han viste godt at han snakkede alt for meget lige nu.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af "men hvis det er kan vi da gå et andet sted hen hvis du har lyst"sagde han roligt og viste jo ikke om hun havde lyst til det eller hvad hun havde.

"Hvor ville du da gå hen hvis du kunne" sagde hun imens hun lægnede
sig mod han med et lille skævt smil der gemte på nogen tanker hun havde,
hun havde intet at skulle lave denne aften så hvad ville han med hende.
Hun lod sine metalliske grå øjne hvile på hans læber igen hun sad og snakkede
til ham, derefter studerede hun indgående hans ansigt. Han lignte i sandhed en
mand. men hvor meget mand var han så?

Han kiggede på hende "hvad med vi tog hjem til mig og lave noget sammen"spurgte han stille og roligt og smilte venligt til hende og prikkede hende i panden "der er vist en der er godt kan lide at se folk tæt på"sagde han med et smil på sine læber og slappede roligt af. Han fjernede sin finger og kiggede rundt før han kiggede tilbage på hende "hvis du vil altså"sagde han, og sad bare der lige nu.
Han ventede på hun ville sige et eller andet for det var faktisk det han ville forvente af hende at hun sagde et eller andet til ham nu.

Hun grinte, "Skulle jeg gå med en fremmed hjem" hun rejste sig med
et drillende smil. "Det lærte min mor mig at man ikke måtte" hun begyndte
i det samme at gå væk fra ham og ud mod udgangen. Hendes hofter svingede
let imens hun gik, som en rigtig kvindes. Men om han tog det som et ja eller
et nej var hans valg. Det sorte hår bølgede lidt og lige så stille var hun nu ved
udgangen. hun sendte ham lunefuldt smil for at hun åbnede døren. og var ved
at gå ud.

Han kiggede på hende med et smil "ja det jo så rigtig nok at vi er fremmede for hinanden lige nu jo"sagde han og så at hun rejste sig og sådan noget. Han smilte venligt til hende i det han så hun var på vej mod udgange smilte han roligt og rejste sig op og gik med hende roligt og kom hen til hende og var ved at være ude ligesom hende.
Han kiggede på hende "kun man tage det som et ja eller nej"spurgte han roligt og ville da håbe på at det var blevet et ja men, han var ikke sikker på det lige nu.

"Vi kunne jo prøve," svarede hun og lavede en lille fræk mine med
ansigt. HUn gik endelig ud af værtshuset. Man kunne høre de høje
hæle klakke mod stenene ude på gaden. "Fortæl mig Laroy" hun holdte
en kort pause, "HVad laver en dæmon som mig, i arbejde" hun var blevet
intresseret i hans person kunne man tydeligt mærke.

Han kiggede på hende "hvad jeg laver som arbejde hmm ikke meget lige nu da jeg ikke ved hvad jeg sådan kan lave af arbejde!"sagde han, roligt og kiggede på hende med et smil på sine læber "hvad med dig"spurgte han, stille mens han gik stille og roligt med hende på deres tur hjem til ham og sådan noget.
Han gik der lidt i sine egne tanker om hvad sådan en flot kvinde som Ribanalon kunne lave som arbejde og alt det.

"Hm....jeg arbejder ikke rigtig....Jeg er mere en der for gaver af
mænd osv..." hun holdte en kort pause imens et blidt smil blev sendt
til Laroy. "Ellers ejer jeg Zeeman" sagde hun blottede sine tænder da
hun slikkede sig over dem. hendes læber smagte svagt af blod og var
faktisk også grunden til at de var så røde. Hendes lod en finger dreje
rundt om en af sine sorte lokker alt imens hun så langt og dybt ind i
øjnene på Laroy. "HVad ville du da tro jeg lavede"

Han kiggede på hende "det ved jeg ikke lige hvad jeg ville sige til det"sagde han og havde faktisk ingen ide om hvad han ville tro hun lavede men, det var viste også kun godt nok at han ikke havde det.
Han kiggede rundt også på hende igen "kom vi skal den vej der"sagde han roligt og gik den vej som han sagde og ventede på hende engang imellem og smilte venligt til hende "men jeg må sige Ribanalon at du er en meget smuk kvinde"sagde han, roligt og håbede på at hun ikke havde noget imod at han sagde det ligeud til hende.

Hun lyttede lystigt til hans talen da han ikke hviste hvad hun skulle havde
arbejdet med. "Det også svært at finde ud hvad en kvinde arbejder" nåede
hun at sige inden at han udbrød at hun var smuk. HUn nikkede taknemmeligt
til ham alt imens hun svarede "Jeg takker...hehe" hun var i godt humør.
"Du er nu også selv en velholdt dæmon" HUn lod sin arm holde om hans over-
arm så de fyldtes og så han kunne føre hende afsted. HUn var glad for hans
komplimenter. meget endda og det glædede hende meget.


//er du sikker på du ikke også er brugern Ray her på siden ^^?//