Aftensgåtur. !! -- EN ELLER ANDEN!. :I

Dato: Irl
Tid: 00:00 ca.
Vejr: Mørkt og stjerneklarmt, vindstille.
Omgivelser: En gågade, med en masse lukkede butikker midt i byen. Mennesketomt.

Neo slentrede ned af gade. Han var iført en sort hættetrøje hvor hætten var slået op, for at holde varmen. I hans mundvig hang en halvt nedbrændt smøg..Røg gled op i en lige linje. Han elskede at gå tur i byen om aftenen, det var somom han bedre kunne tænke under den åbne himmel.
han sukkede, han tanker blev ved med at køre i ring og selvom han prøvede at undgå det endte det altid med at han tænkte på Nicholas. han savnede ham virkeligt, men turde ikke at kontakte ham nu.
Han så sig omkring, der var kun få mennesker på gaden på denne tid af døgnet, hvilket der faktisk passede ham helt fint. Gågaden var stille og det eneste han hørte var lyden af sine egne skridt som vandrede langsom hen over brostenene.

Nicholas slap det livløse lig fra en ældrekvinde der ikke havde haft langt igen, og slentrede ud af den mørke gyde, med blodet overalt på sin t-shirt og ned at munden. Han var ikke så god til at jage endnu, så han havde somregel blod over det hele, men lige nu gik det ham ikke på, for han mødte ikke nogen han kendte i den her by. Den eneste han kendte var Neo, men han havde ikke kontaktet ham siden de mødtes første gang. Han var selv løbet tør for penge og havde droppet ud af skolen da hans nye tilværelse i hytten i skoven nu var hans nye liv. Han havde endda gået i seng med sin veninde af bare savn efter Neo. Han bed sig i læben og fandt sine LA, og tændte en med en hurtigt bevægelse. Han sukkede og lod en hånd køre igennem sit hår.

Neo tog fat om smøgen med to fingre og smed den på jorden. Et suk løb over hans læber imens han gik videre ned af gaden med tunge skridt. han havde forlængst glemt hvor han befandt sig og gik nu bare rundt i håb om at støde på en gade han kendte, så han kunne finde hjem. Hans stedsans var noget lort mildt sagt, da han aldrig bevægede sig rundt i de små gader. han drejede ned af en smal gade og holdte blikket for sig selv. Han hørte råb fra en flok fulde mennesker og bevægede sig i den modsatte retningen for ikke at få ballade.

Nicholas standsede brat op da duften af Neo styrede lige imod ham.
Han så ned af sig selv, blodet var ikke til at gemme men han kunne heller ikke gemme sig for ham. Han bed sig i læben mens panikken steg op i ham da han kunne høre hans hjerte nu. han bed sig i læben, han ville også kunne se forskel, han var blevet mere.. perfekt nu. Og hvid. Han bed sig i læben, måske ville han ikke genkende ham.. Han bed sig i læben igen og begyndte så at gå,.

Neo satte hastigheden mere op da han hørte råbene nærme sig. han gik ind til siden, tæt op af muren og håbede at de bare ville overse ham. Ud fra råbene kunne han bedømme at flokken af unge mennesker bag ham nok ikke var særlig venligsindet.

Han drejede ind i en gyde ,og lænede sig roligt op af muren, for så at gåud igen når de var passerede stedet. et næsten lydløst suk undslap hans læber. han var langsomt ved at opgive håbet om at se Nicholas igen, og blev vred på sig selv over hans træthed sidste gang, men det var nok ikke så svært at forstå da han ikke havde sovet natten før.

Nicholas så en gruppe unge, men ingen Neo. så han åndede lettet op, godt. det havde bragt ham ret så mange problemer. Han sukkede og gik så videre med et lettet suk videre. "guskelov." Mumlede han i det samme han gik forbi dne gyde Neo stod i.


//UNDSKYLD TIDEN!//

Neo fik et lettere chok da han hørte lyden af Nicholas'es stemme og uden videre at tænke sig om udbrød han: "Nicholas!" da han så en hans skikkelse passere. hans hjerte bankede hårdt og han kunne ikke lade være med at løbe hen og slå armene om han bagfra. han bed sig i læben og knugede sig til ham imens han indsnusede hans duft, først der gik det op for ham at der hang tung lugt af død i luften.

//gør skam intet ^^. skulle alligevel noget//

Nicholas stivnede da han hørte Neo, og mærkede hans arme om ham.
"Neo." Mumlede han og smilede dog, da han havde savnet hans arme. Så han lagde en hånd over hans hånd. han kunne høre hans hjerte, hvor hurtigt det slog, og havde lyst til at vendte sig om,for at holde om ham, men han kunne ikke..

neo stod bare og knugede sig fast som et lille barn, med lukkede øjne. sådahn stod han et stykke tid før han slap sit greb. "Nicholas?..." sagde han med en stemme der både var usikker og træt på samme tid. han stod bag hans ryg og så på hans nakke, på de to små huller som var boret ind i hans ellers så perfekte hals. han var tavs

Han sukkede og og bed sig i læben, inden han drejede hovedet mod ham.
"Ja?" svarede han og bed sig i læben, havde lyst til at kysse ham.
Han blev anspændt, lukkede øjnene og knyttede hænderne, da han kom i tanke om sit mærke på halsen. "det.." Han stoppede sig selv og tog en dyb indåndning.

//Skal ud med hunden.//

Neo gik et skridt tilbage. han hjerte hamrede hårdt imens han stirrede på Nicholas. *hva' er der sket!?* tænkte han panisk og prøvede at bevare roen. Han havde set de mærker før i nattelige og han brød sig bestemt ikke om den typer son havde dem. han så ned af hans tøj, alt det blod.
Han var ikke i stand til at sige noget, ikke i stand til at bevæge sig, eller til overhovedet at overveje betydningen af alt dette.
Så han stod der bare.

Nicholas bed sig i læben og blev stående hvor han var uden at se på ham.
"Jeg.." han bed sig i læben og vendte sig om for at se på ham. "N-neo jeg.." Han var tydeligt totalt ude af den. "Jeg.." Han åbnede øjnene, så bedende på ham. "Det.." han knyttede hænderne hårde.

Neo stod stille og stirrede ned i jorden. Noget sagde ham at han skulle flygt, men han kunne ikke bare forlade Nicholas, for hvis han gjorde var det næsten sikkert at han ikke så ham igen.
Han valgte at overse det hele, han kunne tænke over det senere, lige nu ville han bare kysse Nicholas. han gik hurtigt hen og togblidt tak med begge hænder om hans kæde imens han pressede sine, imod Nicholas'es kolde, boldfyldte læber.

Nicholas stivnede fuldstændig da han så ham komme tættere på ham.
"Je-" Mere nåede han ikke at sige før Neo trykkede sine varme læber mos hans, meget blodfyldte læber. Han kyssede ham tilbage og lagde armene om ham, for at trække ham nærmere. Dog afbrød han hurtigt kysset for at se på ham. "Jeg.. Jeg .. " han lukkede øjnene og tog en dyb indånding. "Jeg elsker dig.. Og jeg vil ikke gøre dig ondt.." Hviskede han med rystende stemme mens hans grønne øjne så på ham. "D-du må ikke løbe." Sagde han så bagefter, da han havde set frygtet i hans ansigt.

Neo lukkede sine øjne hårdt i. han tog hånden op og rørte ved sine læber...blod. han så op i de grønne øjne og det overraskede ham at han faldte så hurtigt til ro. han sank en klump og kyssede så Nicholas igen imens han lagde armene om ham. han begyndte langsomt at fryse men nægtee at give slip. Han elskede også ham, det gjorde han virkeligt, men det var somom at ordene sad fast i hans hals.

Nicholas sank da det gik op for ham hans trøje og læber stadig var fyldt med blod. Så han skubbede ham forsigtigt væk og smilede lidt. "Du fryser.." Mumlede han og tørrede sig om munden, så blodet forsvandt fra hans mund.
"Og.. jeg er helt.. måget til.." Han skar ansigt, da han ikke kunne lide ordet blod. "Jeg.. Jeg kan ikke fortælle dig noget. Så slår Vicente dig ihjel." Han bed sig i læben og så ned i jorden.

han nikkede svgt uden rigtig at vide hvad det var han nikkede til. *Vicente..?* tænkte han over overvejede navnet. "Jeg kan godt klare mig selv.." sagde han sammenbidt. selvom han var yngre end Nicholas så var han altså ikke noget barn, det holdte han fast på.
Han tog fat i Nichola'es hånd og holdte den op til sin kind i håb om at den så ville blive varm igen.

Han så ned i jorden, da han sagde det. "Ikke overfor os." Hviskede han så og trak vejret tungt da han så på hans hånd mod hans kind. "Jeg er.. ikke.." Han bed sig i læben tvang sig selv til at forsætte. "Ikke.. Læ-længere et menneske Neo. Jeg er ikke harmløs længere." Han sank en klump og bed sig i læben.
A'ede blidt hans kind. "Kom.. " mumlede han så, da Neo frøs. "Vi må have dig hjem.." Hviskede han og kyssede ham på panden.

Neo stod stille, han overvejede betydningen af ordene igen. *ikke længere et menneske...?* tænkte han og så på Nicholas.
Neo rystede på hovedet. "nej.." mumlede han. "jeg er ikke bange for dig...jeg forlader dig ikke igen, ikke nu" sagde han holdte om han. han trak vejret tungt.

Nicholas sukkede. "Så lad mig i det mindste tage min t-shirt af." Mumlede han så og gjorde sig fra Neo, inden han tog trøjen af, og afslørede sin hvide hud.
Han bed sig i læben og strøg ham over håret med sin kolde hånd. "Lad os nu få dig hjem." Hviskede han og strøg ham ned over siden. Han havde mest lyst til at holde om ham, men kunne ikke få sig selv til det.

Neo sukkede. han følte sig so et lille barn der ikke fik sin vilje. han smilede og kløede sig i nakken. "ehm..ser du.. Jeg kender ikke vejen" sagde han og så ned af gaden.
han rakte hånden ud og fjernede noget blod som sad ved Nicholas'es kæbe. "jeg har savnet dig" mumlede han og os ind i se grønne øjne igen.

Han sukkede opgivende af han. "Jeg kender vejen." Hviskede han og smilede over hans ord "Jeg har også savnet dig..mere end du aner." Hviskede han og kyssede ham dybt. Han lod sin hånd røre ham, ned af siden og ned på hans hofte for at trække ham tættere på.

Neo lagde armene om hans tajle og smilede. han følte hans krop tæt op af Nicholas'es, måske var den nu kold men det var stadig den krop han begærede og stadig den Nicholas han elskede. han lød blidt sin hånd kærtegne hans bare ryg, mærkede hans riben og lod den hvile på hans hofte.

Nicholas smilede da han kærtegnede hans overkrop.
Han lod forsigtigt sin hånd glide om bagpå hans ryg under hans trøje. Godt klar over hans hånd var kold. han afbrød kysset og så ned på ham med milde øjne. "Mere end du aner.." Hviskede han og bed sig i læben. "Kom så." Hviskede han og gik så afsted mod Neos lejlighed/hus.

Neo fulgt bare efter. Mens de gik havde han tid til at tænke over hvad det var der var sket med Nicholas. han tog hans hånd og holdte fast i den mens de gik.han sukkede og tog en smøg i munden med den anden hånd og tændte dem med en lighter.