Lysten at dræbe....

Tid: 21:00
Dato: 29. december
Vejr: mørkt og koldt
Sted: I en lille sidegade
Omgivelser: Ingen menneaker, huse, himmel...



Alec lænede sig op af et ældgamlet skur. Hun sukkede. Hun var endtligt vred på en underlig måde.... Hun havde lyst til dræbe, men en lille stemme i hendes hpved sagde hun skulle lagde være. HUn tog sig til hovedt, hun var sulte og det gjorde ikke ligefrem tingene lysere. Hun sukkede ogen og lukkede øjnene.

P: ava
Våben: To pistoler på hver side i hans bælte. En speciel kniv til nedlægning af dæmoner bagved i bæltet. En lille flaske med vievand dinglende i en snor. Et sværd hængende på ryggen. Det hele dækket af den lange jakke. Man kunne dog ane flasken dingle når han gik

Trako gik på gaden. Hans cigar dinglede ud af mundvigen på ham og hans hænder var begravet i lommerne på ham. Han så omkring sig. Ingen mennesker. Han så ned af alle sidegader. Han stoppede op da han så en person i en af dem. Han smilte lumsk for sig selv. Han begyndte at gå ned af sidegaden

Alec trak knæene op under hagen. Hun følte sig på grådens rand, men selv hvis hun kunne græde, ville hun ikke gøre. Hun lukkede øjnene; lige nu følte hun sig meget indelukket.

Trako stoppede op hos hende. Han så på hende "Endnu en tigger?" spurgte han så med et hævet øjenbryn "eller en luder der holder pause" han sagde det sidste med et overlegent tonefald. Han så på hende. Han havde ingen ide om hvad hun var men han nød at tirre hende. Det var en morskab for ham.

Alec hørte udmærket hvad han sagde. HUn rejste sig op og ønskede for første gang at hun havde ne anden evne. "hvad mener du med tiger?..." hun smilede koldt, hendes stemme var kølig, men rolig selvom hun var vrede. Han var på det fokerte sted, på det forkerte tidpunkt og sagde de forkerte ting.

Han grinte koldt "du ved sådan en der sidder og tigger om penge" han grinte stille "tal ikke sådan til mig, kvinde" han så ondt på hende. Han var klar til a kæmpe som altid. Han regnede dog ikke med modstand fra en kvinde. Han så sig kort over skulderen men hurtigt tilbage på hende. Han så ned af hende

Alec lo koldere end hun hidtil have gjordt. "Du er et menneske.... Et simpelt menneske... Jeg kunne komme til at brække din hals." hun tog en sten op og smulre den. "Jeg er bedre til at alt end dig... Vil du ikke være i stand til at dræbe mig, du er et menneske" hun smilede koldt "Men jeg er kun en kvinde...." hun smilede sødt, men det kolde i hendes øjne forsvandt ikke. Tværtimod de blev mere og mere røde.

Han frydede sig stort. Så hun var ikke et menneske "jamen så fortæl mig da hvad jeg er oppe imod" Han så på hendes øjne og fik et koldt blik "vampyr?" hvæsede han ondt. Han hadede vampyrer over alt på jorden. De var intet andet end koldhjertede mordere. Han grinte stille "jeg er ikke noget almindeligt menneske"

Alec smilede og lagde armene over kors "Dusørjæger, har jeg ret?" hun smilede og gjorde ét enkelt nik til hans spørgsmål "Har du et problem med min race?" hun var på en måde vred. HVorfor havde alle noget mod vampyre? de var jo ikke bedre end mennesker. Dusørjægere er så nærsynede og har meget selvmedlidenhed. Hun fnøs koldt.

Han rev hurtigt sin flaske frem og hev proppen af. Han så dybt på hende "din slags har intet at gøre i vores verden" hvæsede han "mennesket er og bliver den dominerende race. Hvilket din slags må indse... du har tre sekunder til at smutte" han så hårdt på hende. Han ville ikke fortælle om sin historie til en fjende

Alec's synes ikke det var svært at gætte årsagen til hans had til vampyre. Hun smilede koldt "Din race er næsten nederst i fodekæden. Dusørjæger er nærsynede. Vampyre dræber mennesker, mennesker dræber dyr! Hvad er forskellen? Sådan er det bare!" hun smilede hårdt og koldt.

Han fnøs "du glemmer bare en ting. Dyr gør modstand mod mennesker. Det samme gør vi mod jer" hvæsede han og svang flasken så noget vievand flød mod hende. Han så koldt på hende og greb ind under sin jakke imens efter sin pistol. Han vidste godt at den ikke kunne dræbe hende men stadigvæk

Alec gættede hvad der var i flasken, men forholdt sig rolig. "Jeg dør ikke af vievand...." løj hun, men mistede lidt kontrollen over sin stemme; dybt i den skælvede. Hun var ikke klar til at forlade denne verden. *I will not die. I will survive!* sangen lyd igen og igen i hendes tanker. Hendes øjne var nu dyb røde og iskolde.

//Skal logge nu, men det var sjovt. Håber vi skrives xD//

// ja det var sjovt ses xD//

Alec smilede koldt afventende. Hun gik ham næmere "Nå, hva venter du på? Tør du ikke?" hun smiledee så man ikke så tænderne.


//Skal vi skrive igen?//

Trako svang igen med sin flaske og rev pistolen frem. Det var nok mere af symbolsk betydning han trak den. "Hold dig væk dit forbandede monster" Han bakkede med langsomme skridt mens han holdte sine øjne på hende. Hans øjne spejdede hurtigt rundt efter noget der kunne minde om en pæl

Alec smilede hånligt "Er det, det bedste du kan gøre?" hun fnøs og ungik flasken. Hun bevægede sig stadig nærmere.

Han stoppede da han stod med ryggen op af muren. Han smilte lumsk og ventede blot på hun kom tæt nok på. Han fulgte hende med øjnene "lyst til en tår" grinte han hånligt

alec så koldt på ham "Nej ellers tak. Hvad med dig?" hun stoppede op nogel meter væk. Hun kunne ikke lide den flaske der.