træningen begynder >tristan<

Dag: fredag.
Dato: d.13 juli
Tid: kl13.
Sted: Chasseur (dusørjægernes hovedekvarter)
Omgivelser: andre jægere.
Vejr: høj sol

Påklædning: Kins kamptøj (se profiltekst) og en læder jakke.

Kin var lige rejst til øen Deploratus.
Han var rejst til der af en grund. Han ville Dræbe alle dæmoner som kunne komme i vejen for ham og skade uskyldige mennesker.
Da hans familie selv var blevet udrydet af en dæmon så ville han ikke lade dette ske for andre.
Og så tørstede han efter hævn!
Han var lige kommet ud af lufthavns-taxaen som han havde bedt om at holde ved Chasseur så han kunne begynde sin træning.
Kin gav chaufføren de penge han skulle have og så gik han ind i Chasseur.
Han skulle mødes med Tristan som var leder af dusørjægerne.
Tristan skulle nemlig oplære ham i at jagte og dræbe mørkets væsner.
Kin gik videre ind i Chasseur for at finde arenaen hvor de skulle mødes.
Mens han gik så han på alle de våben der hang rundt omkring. *Jeg har ikke brug for våben* tænkte han.
Han havde nemlig lige inden han rejste fået tatoveret et stort pentagram på sin overkrop som fyldte det meste af brystkassen og maven.
Så han var klar til det hele...
Han kom ind i arenaen. Der var ingen? "Hallo? Er der nogen?" råbte han ud i lokalet.
Kin stilte sig midt på arenaen *det var mærkeligt?* tænkte han og kløede sig i håret.

Tristan kløede sig lidt i nakken og gabte over det papirarbejde han havde foran sig. Endelig var han ved at være færdig med dem. Sagen var den at som leder var der meget at læse og skrive under på så snart man kom til posten. Det ville snart være væk når han var blevet van til positionen.
Lige nu sad han bag sit skrivebord på sit kontor og var iført et par army grønne løse jeans og en sort t-shirt, samt en rem med et par våben i. Her på hovedkvarteret behøvede man ikke gemme alle våben i tøjet og kunne have det hængene frit.
Et bank lød på døren og han kiggede op. "Ja?" sagde han idet en mørkhåret pige kiggede ind. "Jeg mener at de har et møde med en Kin Jazama nu her" Informerede hun og nikkede inden hun smuttede ud igen. Tristan kiggede lidt uforstået efter hende inden han kom i tanke om det. "Arg ja, ham den nye, og jeg er sent på den!" Udbrød han til sig selv og fløj næsten op ad sin stol og fortsatte ud af døren.
Han skyndte sig igennem hovedkvarteret og hilste på et par velkendte ansigter på vejen. Hvordan kunne han glemme sådan en aftale??
Endelig nåede han til den store sal som de skulle mødes i og gled lydøst ind af døren. Der stod en fyr midt i lokalet, var det ham?
"Hvis jeg går ind under katagorien 'nogen' så vil jeg sige ja. Her er nogen" Svarede han roligt og skød fyren et skævt smil med armene over kors.

Kin så sig tilbage.
Og der stod han. Hans nye master.
Han bukkede som mand gør i karate inden mand begynder en 'ærefuld kamp'.
"Jeg hilser dig mester!" sagde han ærefuldt.
Så rejste han sig igen.
Han indtog en kamposition med fingrene samlet, den ene hånd oppe ved hovedet og den anden arm strakt ud mens hånden hånligt vinkede hans modstander tættere på.
"Skal vi begynde?" spurgte han lidt flabet.

Tristan betragtede fyren foran ham. Han var muskuløs og så trænet ud.. Måske et år ældre end ham selv. Han havde dog en underlig måde at hilse på. Karate? Tja, hvis han ville lege på den måde så kunne Tristan sagtens lege med. han løsnede remmen med våben og smed den ud til siden. En kamp uden våben var en kamp uden våben.
Tristan tog et skridt tættere på og slog hovedet tilbage på en lettere provokerende måde. "Respekt fra starten? Jeg synes jo helt om dig allerede" Sagde han først og indtog samme stand. "Anytime, lad mig se hvad du har" grinede han flabet og smilede bredt.

Kin smed sin jakken og plottede derved sit pentagram på overkroppen.
Han førte sin finger rundt i mønsteret og rørte derefter sin pande med den. Det gjorde han for at vide gud var med ham. Det var hans specielle måde at lave et kors over brystet.
Han indtog igen sin position og vinkede mesteren tættere på.
Nu så han sit snit og satte i sprint mod sin mester for at angribe.

Tristan kiggede lidt forvirret på sin nye 'elev'. Hvad lavede han? Gnubede en tatoo og gnubede panden? Han lagde hovedet på skrå og smed også overtrøjen hvilket fik hans arm tatovering af en drage til at blive tydelig. Den snoede sig ned af hans højre arm.
han fnøs da 'eleven' løb imod ham. Det var tungt og fyldt med åbninger at løbe direkte imod en person.
Han lænede sig frem ad og lod som om han ville bruge højre hånd til at slå imod hovedet, men ændrede vægt i sidste sekund og slyngede venstre hånd imod fyrens mave.
Han trak sig væk igen og hoppede et skridt bagud.
"Når man løber er man ukoncentreret. Der er dte godt at gå efter en finte..." Mumlede han med et flabet smil.

Kin fik et ordenligt maveslag.
"Jeg ville bare teste om mesteren viste hvad han lavede" gispede han.
Men det sagde han bare for at virke lidt 'sejere'. I virkeligheden så han det ikke komme.
Kin tog sig til maven, gik ned i knæ lige foran Tristan og snorede rundt med sit ben i et spark der skulle vælte Tristan.
Han rejste sig op igen og satte sine fingerspidser på Tristans brystkasse.
"Men du skal ikke undervurdere mig" sagde han roligt.

Tristan smilede lidt bredere og hoppede adræt over fyrens ben da han prøvede at vælte ham. Han slog hovedet lidt tilbage da Kin havde 'prikket' ham på brystkassen og tog roligt fat om hans håndled. "Jeg undervudere dig skam ikke" Svarede han kækt o g løsnede taget om hans håndled. Hvis han havde villet det så kunne han have zappet fyren nu. Ristet ham som en toast, men det var ikke noget han yndede at bruge i træningskampe, eller imod mennesker. "Jeg giver bare et par vennelige råd" Fortsatte han og trak på skulderene.

Kin blev lidt irriteret på sin træner fordi han blev ved med at undvige men det var jo god træning så det var vel okay.
"Fint skal vi begynde?" spurgte han med et kækt smil på læben.
Han gik et par skridt baglæns væk fra Tristan.
Kin hoppede hurtigt imod Tristan, landede på hans bryst med fødderne og lavede en baglæns saltomortale så hans fødder ramte Tristans kæbe.
Kin landte igen på gulvet foran Tristan.

"Jeg troede vi var igang?" Svarede Tristan og nåede lige at få fat i en fod og skubbe den til siden så han ikke fik den i hovedet, men måtte træde et skridt tilbage af skubbet fra sparket. "Tsk.." Mumlede han og var hurtigt foran Kin efter hans saltomortale og slog ud efter maven. Han havde aldrig været den store tilhænger af sådanne moves. De så seje ud, men lavede store huller i forsvaret.

Kin blev mere irriteret på ham nu.
*Er det bare for at opbygge min vrede? for det virker!* tænkte han.
Han stilte sig foran ham og slog armene ud til siderne for at provokere.
"Hva så kan du noget!" provokerede han sin træner.

Tristan smilede igen og flyttede lidt vægten fra en fod til en anden. *Om jeg kan noget... du skulle bare vide uden for disse trygge rammer* Tænkte han for sig selv. "Jeg er vel ikke lederen af dette sted for ingen ting" Svarede han og satte en serie slag ind imod sin modstander.. Om de ramte ænsede han ikke helt før han afsluttede med et hårdt knæ som han svang op imod maven.

Kin tog imod en del slag før han fik luften igen.
"... perfekt endelig..." sagde han hæst da han sugede luft til sig igen efter det med knæet i hans mave.
Luften og kræfterne kom igen og han fortsatte sin sætning "... kan jeg mærke din styrke!" sagde han højt og tog et cirkelspark nede fra jorden af og op imod Tristans hovede for at slynge ham i gulvet.

"I know right..." Mumlede Tristan tilbage og nåede ikke at trække sig helt bagud for sparked imod hans hoved og det ramte ham på kinden så han faldt til siden.
Han nåede at rette faldet og ave det om til en vejrmølle istedet, hvilket sendte to spark fra hver sit ben imod Kins ansigt og brystkasse.
Tristan der stadig var midt i vejrmøllen havde begge hænder imod gulvet og kiggede diskret opad for at ramme.

Kin handlede hurtigt og greb fat om Tristans fødder inden han ramte ham.
"Tror du ikke jeg lære af mine fejl?" spurgte han og skubbede ham bagud.
Han bukkede sig ned mod den væltede Tristans hovede og så ham i øjnene.
"Kom så jeg er træt af at vente... Giv mig alt hvad du har!" sagde han fokuseret.

Tristan smilede og lod sig falde bag over for adræt at skubbe fra med armene og lande elegant på fødderne istedet for jorden. "Jeg kan godt give dig hvad jeg har, men du vil aldrig nå at opfange det" fyrede han igen og overvejede at bruge sin 'evne' noget en dusørjæger eller et menneske normalt ikke havde, men som han havde fået fremtvunget af Sakref. Han smilede lidt bredere for sig selv og løb imod Kin. I sidste sekund brugte han sin evne til 'lyn'hurtigt at være de sidste centimeter foran ham og havde fat i hans ene håndled som han havde sent en lille gnist igennem for at lamme ham bare et sekund og slog så til imod hans ansigt med højre hånd. Så hoppede han lidt væk igen og rettede sig op. Han havde brugt sin evne, men meget diskret og Kin ville ikke kunne bevise eller argumentere for at han havde gjort noget, for ham ville det nok bare føles som om han havde blinket det forkerte tidspunkt og ikke havde haft tid til at reagere.

Kin tog imod slaget og blev stående.
"Var det virkelig alt?" spurgte han flabet.
Han vente sig mod Tristan.
"Come un!! Show me some real power!!" råbte han for at skabe noget at kæmpe om.
Lige nu ville han lære af de slag som han ville få så han stod stille og ventede.

Tristan blev stående lidt og grinede.
"Hvad med at du viser hvad du har. Jeg er temmelig selvsikker på at kunne lægge dig ned i en rigtig kamp på 2 sekunder" Han smilede drillende og løj ikke. Hvis dette havde været om liv og død så havde han brugt langt fejere tricks og brugt sin evne, hvilket havde ristet ham på ingen tid. "Det er mig der er mesteren der skal teste eleven, glem ikke din plads Kin" Drillede han videre på en venlig måde.

"Fint så..." sagde han hurtigt og hoppede op på vægen og løb med stor kraft over til sin træner.
Så var han lige foran ham i et hop men nåede lige at hoppe væk igen og landede bag ham.
Hvorefter han sendte et slag af sin største kraft op i ryggen af hans mester.
Han stod stille igen "Var det godt nok?"

Tristan fulgte ham med øjnene og følte at han havde god tid til at reagere, men det var også fordi han selv brugte den finte nogle gange. Han snoede sig let til den ene side så Kins slag fløj forbi hans side og drejede om imod sin modstander med et smil.
"Det var ganske udemærket ja, en finte... i like.." sagde han anerkendene og overvejede om de skulle fortsætte kampen, eller om han havde set nok.. Arrggg, et move mere eller to ville nok gøre tricket.

*Arrgh nu igen!* tænkte han.
Han valgte at hoppe et par meter væk fra ham og så rundt om ham.
Kin duggede op ved siden af ham, bag ham, foran ham, ved den anden siden af ham.
Han blev ved med det i noget tid indtil han stod foran ham og skulle til at slå ham men så smuttede han bag ham igen og ville slå der.
Hans hånd stoppede lige foran Tristans ansigt hvor Kin nu brugte sin fod og gav ham det største nyre-spark som han kunne præstere.

Tristan smilede stort da Kin begyndte at være over det hele med en imponerende hurtighed.. Her var noget at arbejde med.. Ikke dårligt.. Han dukkede sig for begge de første slag som Kin fintede, men fik også fat i sparket i håndfladen og pressede benet ned med alt sin vægt for ikke at få et spark.
"Imponerende... Du er hurtigt og finter.." Mumlede han og slap benet for at hoppe en halvmeter væk. "Jeg tror jeg har set nok..." Fortsatte han tænksomt og betragtede fyren.
"Du kan bruges.."

Kin så forvirret på sin træner.
"Bruges?... Til hvad?" spurgte han roligt.

//undskyld længden...//

Tristan prikkede sig lidt tænksomt på kinden med 2 fingre.
"Ja... Du ved bruges... Jeg kan vel godt træne dig - du er ikke talentløs. Der er bare et par regler hvis du vil have mig til at give dig råd og træning" Smilede han stort og lænede sig bare en smule forover og pladserede hænderne på hofterne.

//Det er okay, det giver en dejlig pause i alle de lange emner :D //

Kin stilte sig i en normal position igen.
"Jo hvilke regler er det?" spurgte han.
*Mission accomplished* tænkte han og kikkede håbefuldt på Tristan.