træningen begynder >tristan<

Tristan bed sig i læben for ikke at smile mere. Åh, hvor han dog elskede at der rent faktisk var en som ville trænes af ham.
"1. Du gør præcis som jeg siger når jeg siger det, medmindre det er fordi jeg er for doven til at hente min egen pizza eller er i en tilstand hvor jeg ikke er i stand til at træffe beslutninger." Det kunne ske at blive påvirket af et væsens evne kunne have den effekt også skulle han ikke nyde noget.
"2. Respekt. Jeg forventer respekt for at jeg træner dig.. Lad os sige at det er istedet for at betale med penge for det" Fortsatte han og slog hovedet lidt tilbage.
"3. og nåårhhh ja, der er kun pauser når jeg siger det" Han blinkede drillende og vægtede sin vægt fra fod til fod.

Kin smilede til hans træner.
"Jo det lyder da rimeligt" sagde han og smilede
Han rakte hånden ud for at de skulle forsegle deres aftale.

Tristan smilede tilbage til Kin og målte ham med øjnene.. Han skulle nok få forvandlet fyren til en dræbermaskine.
Han rakte ud og tog hans hånd og gav den et klem inden han slap igen og vendte rundt og begyndte at gå imod døren på en mere afslappet måde end han før havde været da de sloges.
"Nå, jeg er udmattet! phew! Tid til pizza, henter du bare min?" Kaldte han efter Kin og refererede tilbage til hans pizza regel for at se om han var vågen nok til at opfange hvad han skulle svare.

Kin gik efter Tristan da han begyndte at gå.
"Jeg er frisk på pizza men du må hente din egen" sagde han da han havde regnet fælden ud
Han smilede og så på ham
"Jeg glemmer ikke mine aftaler" sagde han og gik ved siden af Tristan

Tristan grinede og slog hovedet.
"Dig kan jeg li! .... Selvom ikke at behøve at gå efter pizza havde været godt" Han smilede og nynende en glad melodi imens de gik ud af træningsalen.
"Kender du nogle gode pizza steder her i nærheden?" Spurgte han så og hev sin pung frem fra lommen for at tjekke hvor mange penge han havde på sig.

Kin blev glad for at Tristan kunne lide ham.
*Perfekt nu har man sig en træner med et venneforhold* tænkte han.
Han hørte spørgsmålet og tænkte lidt.
"Øøh nej det gør jeg ikke jeg er lige flyttet til øen" sagde han og så spørgende på Tristan.
Han tog sin jakke på igen og tjekkede også selv lige sine lommer om der var nok penge.
Jo penge havde han da så det var ikke problemet...

Tristan lavede et tænksomt udtryk.
"Nevermind, jeg kender et godt sted" Sagde han så og kom til at smile ved tanken om sidste gang hvor han havde været på det pizzaria med Camille.
"Har du en motorcykel eller noget?" Spurgte han så og håbede det lidt, for ellers skulle han køre med ham bag på si egen og det ville bare virke ... gay..
De passerede en flok aspiranter som Tristan hilste på en serie highfives. En af de mindre drenge ragte også en hånd frem imod Kin for at få en highfive.

Kin gav en High five til den lille dreng så han kunne lige med.
"Øh okay hvor er dette pizzeria?" spurgte han og gik videre.
De var næsten ude på gaden nu.
"Og nej jeg har ikke nogen motorcykel... Men det skal du ikke tænke på jeg løber" sagde han og smilede lidt overlegent.

Tristan klappede en anden lille dreng på håret og fortsatte ud på gaden.
"Vi skal et stykke. Til Deepshell.. Sikker på at du ikke vil have et lift på min?" Svarede han overlegent igen for at indikere at han faktisk havde en.
De nåede hen til parkeringspladsen og Tristan hoppede op på sin sorte motorcykel inden han gassede op og kiggede en sidste gang på Kin for at se om han skulle have et lift.

(Parkour og le parkour er en form for kampsport)

Kin tog jakken af igen på grund af varmen og gav den til Tristan.
"Du kan give min jakke et lift" sagde han og hoppede lidt frem og tilbage.
"Jeg tager Parkour vejen" sagde han
"Og bare rolig jeg skal nok kunne følge med" afsluttede han.

Tristan greb jakken og lagde den foran ham for at den ikke skulle flyve af.
"Fint fint, suit yourself, men du behøver knap nok parkour, at løbe skulle kunne gøre det, der er asfaltvej hele vejen " Drillede han og drønede ud fra parkeringspladsen.
Han kiggede tilbage for at se om Kin var med og kiggede så frem igen.

//Det ved jeg, jeg har udøvet det IRL i ca 4 år ;I//

//fedt nok//

Kin satte i løb og klatrede op på den nærmeste tag top og hoppede videre derfra i samme tempo som Tristans motorcykel.
Han fortsatte med at løbe, hoppe og lave rullefald.
"Se du nu bare om du kan følge med!!" råbte han ned til Tristan og satte farten op.
Deepshell var nu ikke så langt fra dem.

//Jeg er temmelig sej du ved ;) //

Tristan grinede bare og lod Kin lege abe. Han kunne nemt gasse op nu og få den over 175 km i timen, men at risikere at blive taget og få en bøde for det var ikke fristende. Alligevel gassede han en smule op så han nu lige kørte en km eller 2 hurtigere end hvad Kin løb.
"Just getting started!" Svarede han og nød følelsen af vind der daskede imod hans ansigt når man kørte uden hjelm. Egentlig dumt.. Det kunne han jo også blive stoppet for.. Ikke at det gjorde særlig meget.

//Ved jeg da godt ;)//

Kin løb videre og ignorerede at motorcyklen sikker var meget hurtigere end ham.
*Nu må vi da snart være der* tænkte han lidt forpustet.

//undskyld længden igen...//

//Haha xD //

Tristan gassede igen op og tog det som en selvfølge at Kin var med, ellers måtte han bare løbe hurtigere. De nåede ind i byen og igen og Tristan parkede på en holdeplads ikke langt fra pizzariaet som han havde været på en enkelt gang før.

Kin måtte selv satte farten op og løb videre.
Da de var nået ind i byen og Tristan havde parkeret sin motorcykel, sprang Kin ned fra taget og lavede et rullefald på parkeringspladsen lige foran Tristan.
"Puuha... skal vi så få noget pizza?" spurgte han lidt forpustet.

"Vi skal så meget have noget pizza!" Udbrød han og hastede som et lille barn ind i pizzariaet. Så snart Tristan ikke trænede eller var på job var han altid helt anerledes, det galt også 'ude med eleven' hvis han skulle træne fyren skulle de jo også være venner.
Derinde fik han hurtigt øje på pizzamanden fra dengang han havde været her sidst, det så også ud som om at pizzamanden genkendte ham, måske var det håret der gjorde det..
"Ahh, jeg huske dig! Du var her me' det skønne Camille!" Udbrød manden og Tristan nikkede hurtigt og hilste "Ja det var mig, nu er jeg her så igen, med min ven Kin" Svarede han og så sig om for at se om Kin var gået med ind.

Kin var fuldt med ham ind på pizzeriaet.
Duften af oregano hang som en tyk tåge over stedet.
Han tog en ordentlig snuser så han længtes efter pizza som han ikke havde fået længe.
Og da han blev præsenteret af Tristan hilste han på Pizzamanden.
"Dav en ære at møde dem" sagde han høfligt og kikkede på menu kortet som lå ved disken.
"Fint jeg har besluttet mig hvad med dig?" spurgte han Tristan.

Tristan kiggede på menu kortet og hoppede utålmodigt op og ned. Om han havde besluttet sig.. Hvis han havde råd så havde han taget dem alle sammen, men det ville hverken gøre godt for hans pengepung, eller hans kropsform.
"jep.. en nr 47 til mig" Svarede han og kiggede spørgene på Kin "Hvad skal du ha?"
Pizzamanden stod bare med et stort glad smil og nynnede en eller anden eksotisk melodi med sin dybe bas stemme.

"Okay og jeg tager en 42 med en stor cola til" sagde han og gav Pizzamanden pengene med det samme.
Han satte sig ned ved det nærmeste bord og ventede på Tristan.

Tristan overvejede det lidt og tilføjede også. "Make it 2 store colaer" Og pizzamanden nikkede. "Ska' i ha' den pizza med?" Spurgte han fornøjet og Tristan kiggede tilbage på Kin. "Spiser vi her eller på hovedkvarteret ?"

"Lad os spise her jeg skal lige samle kræfterne" sagde han og blev siddende.
Han var lidt for udmattet til at løbe tilbage på tom mave.

"Vi spiser her" Gentog han til pizzamanden som lo lystigt og Tristan betalte hans del også inden han satte sig ned.
"Så Kin, fortæl om dig selv, udover at du kan lide at træne" Sagde han så og rykkede stolen ind. Det var jo altid spændende at lære en ny person at kende.

Kin tænkte lidt over hvad han skulle svare.
"Jo jeg kommer oprindeligt fra USA hvor min by blev styret af Diktatur..." sagde han og holdte en pause.
"Diktaturern var ledder af en arena ved navn Iron Fist... Den deltog jeg i da jeg vidste at lederen af Iron Fist ville være den som besejrede Diktaturen i finalen... Jeg klarede mig til finalen som var en kamp til døden... Lige inden vi begyndte at kæmpe bekendtgjorde Han at han var min far... Det skal lige siges at det så var min far der har dræbt hele min familie og alle de uskyldige mennesker... Men så da jeg tog sværdet igennem ham for der en dæmon skrigene op ad ham og forsvandt ud imod denne ø..." han holdte en pause.
"Jeg så min far dø for min egen klinge på grund af den Dæmon!" sagde han med en hævet stemme.
"Jeg vil ikke lade flere dæmoner dræbe så mange mennesker" sagde han til sidst og tog noget af pizzaen og colaen som nu var kommet.

Tristan hamrede et par fingre ned i bordet i en 4 takts rytme. Han kiggede lidt underligt på Kin og mumlede noget i retning af "Voldsomt aha...". Det overraskede ham ikke. De fleste dusørjægere havde en wicked historie... En beskrivelse af hvad han lavede i fritiden havde været nok.. Woaw en hel livshistorie... Det var LIGEVED at han mistede appetiten, men der skulle alligevel mere til.
Tristan tog en stor bid af sin pizza og gumlede på den imens han fortsatte. "Du miner mig om nogen fra en bog jeg har læst en gang ... Eller var det en film.... " Sagde han lidt random og så tænksom ud, så kom det til ham.
"Starwars ! Det miner mig om starwars!" Udbrød han og tog noget cola. Meget kunne man sige om ham. At han skiftede emne og var u koncentreret, men han havde meget mere lyst til at fokusere på alt det positive frem for det negative.