Kan ikke lade være, det må ud

Dato: 29.December
Dag: Lørdag
Tid: 19.30
Sted: Fest lokale
Omgivelser: Ikke nogen
Årstid: Vinter
Vejr: Klar himmel, man kan se månen

Kiro kom listende ind i et af fest lokalerne, han havde sin bas i den anden hånd, eller over armen så den ikke ramte jorden og gik i stykker, det var lidt underligt at der ikke var nogle folk rundt omkring på en lørdag, men folk havde åbenbart ikke haft tid til det, når det jo var nytår i overmorgen. Kiro bevægede sig roligt, men dog stadig opmærksomt op på den scene som var der og satte sin bas til en højtaler, som han havde slæbt derned dagen før. Kiro stilte sig så ud på midten af scenen og prøvede at forstille sig sine fans stå foran sig og juble, han savnede virkelig Cinema Bizarre, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Kiro tog så fat i sin bas og begyndte at spille imens lukkede han øjnene, og følte sig ind i musikken.

https://www.youtube.com/watch?v=FPShFK0g7qs (Han spiller basen i sangen, man kan godt høre det, hvis man lytter godt efter xD)

Kala stod i døren og lyttede på at han spillede. Det var ret tilfældigt at hun var der. Faktisk var hun bare fløjet forbi, da hun havde set en skikkelse gå derind. Hun var fulgt efter ham og nu gemte hun sig for ham. Det lød ret godt det han spillede.

Kiro havde ikke opdaget hende, da han jo stod med lukket øjne, han bevægede munden imens han spillede, men det var en vane han havde, da han følte at han kunne synge med på noderne når han spillede på sin bas. Han gav den hele armen, da han elskede at spille musik, han bevægede også kroppen og sin ene fod imens, man kunne jo ikke stå stille imens man spillede på bas. Kiro stoppede så lidt efter med at spille og sukkede lettet ud, det var lige det han havde trængt til.

Det var helt sikkert noget andet end det musik Kala lyttede til, men det betød jo ikke at det var dårligt. Det lød fint nok, men hun kunne godt høre at sangen var beregnet til flere instrumenter, hvor hun bedst kunne lide det var et enkel som nu. Dog lød det som om drengen var rigtig god til at spille bas.

Kiro så sig kort rundt for at se om nogen havde hørt ham, han var ikke så glad for at blive kendt hvis nogen af de mennesker han mødte kendte til det bandt han havde været med i. Han gad ikke savlende fans lige nu, han ville bare gerne spille igen, han pakkede sin bas ned igen og tog stikket ud af højtaleren, lige nu stod han med ryggen til og havde stadig ikke lagt mærke til at han ikke var alene.

Indtil nu havde Kala ikke kigget på ham. Hun lænede sig lidt frem, så hun kunne se ud gennem døren. Drengen havde ryggen til, så hun kunne ikke se hans ansigt. Det så dog ud som om, at han var ved at pakke sine ting sammen. Hun trådte lydløst et skridt tilbage og stod igen skjult, så ingen ville kunne se hende.

Kiro sukkede lettet igen og kørte kort begge sine hænder over ansigtet og så kort op i loftet. Han smilte så svagt for sig selv og vendte ansigtet til igen, så man kunne se det, han gik så lidt frem og satte sig på kanten af scenen. Men han sad ikke stille særlig længe, han begyndte at bevæge overkroppen lidt men meget svagt og han klappede sig med hænderne på lårende i en rytme som mindede lidt om det han lige havde spillet og han bed sig tænkende i læben imens han sad sådan.

Kala lænede sig en lillebitte smule frem, så det kun var spidserne af hendes hår, man ville kunne skimte. Hun kunne bedre se hans ansigt nu. Blide træk, en smule dukkeagtigt, men kønt.

Kiro hoppede så ned fra scenen og begyndte at se sig lidt omkring, han fik så kort set over mod døren, men han syntes at det så ud som om at der stod nogen, han stod nu helt stille og så tænkende over imod døren, han fugtede kort sine læber og åbnede så munden, " er der nogen?" spurgte Kiro roligt, tros af at han ikke ville kunne klare hvis det var gamle fans, men ville tage det som det kom.

Kala rykkede langsomt sit hovede tilbage og sagde ikke en lyd. Det ville være så pinligt at blive opdaget i at 'spionere' nogen. Mindst lige så pinligt, som hvis hun havde stået på gulvet derinde og bare overgloet ham.

Kiro satte hænderne i siden og mente altså at han havde set nogen, han lænede sig lidt til siden for at se om han kunne se mere ud af døren, men det hjalp ikke særlig meget og han ville nok bare falde hvis han fik for meget vægt i den ene side. Han sukkede svagt og vendte sig væk fra døren og gik op mod scenen igen, måske gik han bare og forstillede sig ting, men måske også fordi han ikke sådan rigtig havde talt med nogen i noget tid, andet end sine pleje forældre.

Kala lænte sig igen lidt fremad, men ikke mere end at han ville kunne se spidserne på hendes blonde hår. Hun bed sig nervøst i læben. Det var næsten ligesom at være i zoologisk have, bortset fra at hun gemte sig og at han var et menneske, ikke et dyr.

Kiro kom hen til scenen igen og støttede hænderne på kanten af den og hang lidt med hovedet. Han rystede kort på hovedet og pustede tungt ud, " værd nu sød at komme frem, så det ikke at noget jeg går og billder mig ind" bad han roligt om og så hen mod døren igen, han ville ikke tro at han var ved at blive skør og han sukkede svagt igen.

Kala tog en dyb indåndning og gik derind. Hun kiggede hele tiden ned i gulvet og på sine fødder. Det var bare for pinligt! Han ville sikkert tro hun var sindsyg eller sådan noget, når hun stod og gemte sig.

Kiro vendte sig overrasket da han så at det var en pige som kom frem, *har hun stået og gemt sig for mig* tænkte han lidt undrende og kløede sig i nakken, " øhm.. hej, stod du også så på mig imens jeg spillede?" spurgte han nysgerrigt og så op og ned af hende for at gøre sig klog på hvad hun endelig ville.

Kala nikkede stille og bed sig forsigtigt i læben. Hvor pinligt kunne det lige være?! Det hun havde prøvet at undgå, skete lige netop nu. Hvis bare hun slet ikke var fulgt efter ham og bare havde fortsat hjem.

Kiro så tænkende på hende og var lettet over at hun åbenbart ikke viste hvem han var, han smilte prøvende til hende og kløede sig stadig lidt i nakken, " okay øhm.. heh.. jeg ved ikke lige hvad jeg skal sige til det.. jo.. jeg har ikke noget imod at du så på mig, for min skyld måtte du gerne have kommet frem" sagde han med et skævt smil og vendte sig så væk fra hende og hoppede op på scenen igen.

Kala så forsigtigt op. "Det var ikke meningen at jeg skulle herhen. Faktisk var jeg på vej hjem, da jeg så.." Hun stoppede midt i sætningen. Det her var simpelthen var for pinligt! Han havde jo ikke været kriminel, som hun først havde troet. bare musiker.

Kiro vendte sig imod hende da hun begyndte at tale og smilte svagt, " så du kan altså tale, det var da godt" drillede han og kløede sig lidt i nakken, "hmm.. troede du at jeg brød ind her?" spurgte han nysgerrigt og lagde hovedet lidt på skrå, måske havde det set sådan ud fra hendes vinkel, men nu kom han her bare for at spille.

Kala nikkede. Det havde det lignet oppe fra og sikkert også nede fra jorden. "Undskyld, tusinde gange! Jeg plejer aldrig at dømme folk" sagde hun undskyldende og så ned i gulvet igen.

Kiro smilte svagt over hendes undskyldning og rystede kort på hovedet, " det gør ikke noget, det ligner mig heller ikke at gå ind steder hvor der er lukket, men fik lyst til det" sagde han og smilte svagt igen og kørte en hånd gennem håret.

Kala smilede svagt. "Folk plejer kun lejelokalerne hvis de vil holde stor fest eller ikke magter at tage til Deppshell" Fortalte hende. Godt nok var der også enkle klubber i La Sunisha, men The Reggie Club var bedst.

Kiro nikkede kort og tænkte sig lidt om, " jeg tror ikke jeg har været i Deppshell før, for jeg tager ikke særlig tit på clubber, med mange fester, jo så skal der være nogen jeg kender, så jeg ikk kommer til at sidde alene" sagde han og smilte svagt til hende.

Kala trak på skulderne. "Jeg kommer tit alene på The Reggie Club, bare for at drikke og snakke med tilfædlige mennesker" Mumlede hun og smilede lidt.

Kiro så på hende og smilte svagt, " værd sin smag, måske skulle jeg også vænne mig til at tage i byen alene" sagde han stille og smilte svagt igen, det var mest til ham selv han sagde det, men højt nok til at hun kunne høre det.