Kan ikke lade være, det må ud

Kala smilede svagt. "Jeg vil råde dig til at passe på, når du går i byen. Der er en masse mærkelige folk derude" Mumlede hun. Det var jo faktisk sandt.

Kiro så tænkende på hende og smilte svagt med et nik, " tak.. det skal jeg nok huske" sagde han roligt og smilte svagt igen. Han gav sig til at pakke det sidste af sine ting sammen og vendte sig så imod hende igen, " forresten, Kiro er navnet" sagde han med et skævt smil og pegede kort på sig selv med tommelfingeren og tog så hænderne i lommen igen.

Kala smilede. Hun håbede virkelig at han tog rådet til sig, ellers ville han sikkert ende som vampyr eller dæmonføde. Det var ikke noget hun kunne anbefale nogen. "Kala" Præsenterede hun sig selv. Kiro? Det lød japansk og var ret sejt. "Fedt navn!"

Kiro smilte svagt og tog den ene hånd op og kørte den gennem sit hår, " hyggeligt at møde dig Kala, pænt navn" sagde han og smilte skævt, han grinte så kort af det hun sagde, " jamen mange tak" sagde han og smilte skævt, han var glad for at hun ikke have genkendt ham endnu, men nu var det jo også 3 år siden, at deres bandt var gået i opløsning.

"Mange tak" Sagde Kala og smilede. Det lignede at han var japaner og dog ikke. "Har du spillet i et band?" Spurgte hun nysgerrigt.

Kiro tog hænderne i lommen igen, da hun spurgte ham og han bed sig tænkende i læben og nikkede så til sidst og vippede lidt på fødderne, " jep det har jeg... men det er 3 år siden nu" tilføjede han til sidst og smilte svagt til hende og stoppede med at vippe på fødderne.

"Gik i i opløsning?" Spurgte hun og så nysgerrigt. Det kunne jo godt være at de ikke spillede mere, men han kunne sagtens også være gået ud af bandet. Måske havde de endda været berømte!

Kiro havde ikke noget imod hendes nysgerrighed, det var faktisk ret sjovt at man kunne være så nysgerrig, han nikkede så og smilet hos ham forsvandt, "jep, en fra bandet skred bare lige pludselig også gik vi andre fra hinanden lidt efter, fordi vi manglede ham" forklarede Kiro med et skuldertræk og smilte svagt igen, da han ikke gad være i dårligt humør og han stod stadig med hænderne nede i lommen.

Kala nikkede stille. "Var i berømte?" Spurgte hun så. Et lidt mærkeligt spørgsmål, for det var få bands der faktisk blev til noget inden for musikken. Noget sagde hende dog at han band havde været ret så godt.

Kiro tog den ene hånd op og kløede sig lidt i håret, han viste ikke helt hvad han skulle sige, for det var jo at prale at man havde været berømt og stadig var det nogle steder. Han nikkede så lidt efter og tog hånden ned igen, " jep.. det var vi" sagde han og smilte svagt igen.

Kala så imponeret på ham. "Vildt! I må sikket have haft utrolig mange fans og sådan" Sagde hun og smilede stort. Hun spurgte ikke om de havde tjent mange penge. Det var kun materialister der interesserede sig for den slags.

Kiro smilte skævt og trak lidt på den ene skulder, " vi havde skam mange fans, men også mange der bare mødte op for at nedgøre os, kalde os alle mulige ting og smide ting efter os til vores koncerter, ret irreterende faktisk, men de blev hurtigt smidt ud af vagterne eller de andre fans" sagde han og smilte skævt.

Kala grinede, da hun sagtens kunne forestille sig de sikkert mange fans, smide dem ud, der smed ting efter musikkerne. Det kunne ikke se andet, end mega sjovt ud. "Det ville jeg rigtig gerne have set!" Lo hun.

Kiro smilte skævt og kunne heller ikke lade være med at grine af det, han tog sin hånd op og kløede sig lidt i nakken, " ja det var noget af en udfordring" grinte han og tog sin hånd ned i lommen igen.