mødet i kirken // Tristan//

Keiko var gået i kirke igen bare for at føle sig tæt på sin familie i himlen. Hun sukkede og kiggede op på alteret i mens hun mærke hvordan hun for svandt ind i sine minde fra den gang hun var lille og ubetydelig. Han kiggede ud bland dusør jægerne og menneskene som bad til gud om hjælp med alt muligt lort, hun sukkede og fældede en tåre og var på vej ud, men noget fik hende til at blive. Hun kiggede op mod alteret igen hvor hun kunne se dusør jægerne samle sig….

Tristan havde placeret sig bagerst i kirken og kiggede absurd hen imod sine dusørjægere kollegaer som alle var i gang med at bede en lille bøn. Det var egentlig bare noget de havde besluttet som en hyggetur. Folk kunne tage hen og be' og de kunne få en hyggelig tur ud af det , nu hvor der ikke var meget andet at lave på en rolig aften.
Tristan selv var ikke religiøs overhovedet. Han var i kirke en gang om året til jul også var det det, men alligevel havde han besluttet at tage med for ikke at sidde alene tilbage i hovedkvarteret. Det var også derfor at han stod bagerst i kirken og ikke oppe ved alteret. Han følte sig ikke hjemme i en kirke og ikke hjemme under en gud han ikke troede på.
Iført et par praktiske løse sorte jeans, et par converse sko, en hvid t-shirt og en sort overtrøje traskede han op langs gulvet for at sige noget til en af sine 'næstkommanderende'.
Imens han gik op igennem kirken passerede han en yngre pige som han ville skyde på var omkring 4 år yngre end ham selv. Han rynkede let næsen af hendes alt for udfordrende tøj og høje sko. Både fordi hun ikke var ældre end 14 år og fordi det næsten var minusgrader udenfor.
"Dæk dig da lidt til i din guds hus" Mumlede han roligt tilbage imod hende uden at se på hende igen og håbede hun hørte det. Ikke for at virke led eller fordomsfuld, men det virkede bare ikke okay at være så ung og have det tøj på i en kirke og i minusgrader.

Hun sukkede og vendte sig en mod manden” det kan du da være lige glad med. Kan du ikke?” hun kiggede irriteret på ham. Hun sukkede igen og kiggede uden for og kunne allerede mærke hvordan den kølige blæst kom ind i mod hende *han er blot et menneske han forstår intet og måske alligevel* hun sukkede og prøvede og glemme alt fra den gang, hun var lille. Hun sukkede svagt og kiggede ondt hen mod manden som havde i rette sagt hende…

Tristan stoppede op halvvejs igennem kirken og kiggede tilbage på hende. Han havde fået en sær følelse af at være den ansvarlige- noget han normalt ikke var, men at se en 15 årig med et nærmest SM outfit, det var bare over stregen. "Ta' det nu ikke forkert, jeg er skam fuldstændig ligeglad.. Jeg tænkte bare at gud måske ville lytte mere til dig istedet for at glo på dine ben hvis du bar noget mere anstændigt" Svarede han skarpt og legede med et flabet smil idet han proppede hænderne i lommerne.

Hun kiggede på ham” gud eksistere ikke” han svarede flabet selv om hun godt vidste der var en over engel, men det var da ikke for guds skyld hun var i kirke det var for at fortælle hendes familie hun havde det godt på trods af hun var på jorden. Hun kiggede på ham ” desuden vil igen gud kigge på mine ben” hun sukkede og rystede på hovedet *hvorfor er han så meget i mod mine ben* hun kiggede på ham og havde allermest lyst til at sparke ham på benet men vidste det ikke ville være en god ide….

han fnøs og kiggede imod sine kollegaer som stadig stod oppe ved alteret. Nogle af dem var dybt religiøse og de tog deres tid. Han kiggede tilbage på hende kort. "Hvis du ikke tror på det hvad laver du så her?" Sagde han hånligt og rullede med øjnene. Ungdommen blev da vildere og vildere. Han havde troet at han var rebelsk med sit grungde og orange hår, men hende her var en klasse for sig.

Hun kiggede på ham” jeg snakker med en” hun kunne mærke hvordan hun havde lyst til at slå ham i fjæset men det ville nok ikke klæde en engel og så da slet ikke en skytsengel. Hun sukkede ”desuden tror jeg ikke du har brug for at vide noget som helst omkring mig” hun kiggede på ham og havde allermest lyst til at sige hun ikke gad ham men hun skulle nok tale pænt så hendes familie ikke hørte hvor grimt hun talte til andre. Hun sukkede hun var da ikke sær lige flabet *han ser jo ikke en gang godt ud desuden fatter han ikke en skid*…

"Snakker med en ? Er der en deroppe som har bestilt en prostitueret? Vildt.." Fnøs han roligt og var stadig forarget over at en 14 årig kunne gå ud sådan. Da han var 14 havde han baret hevet det tøj ud som lå forrest i skabet..
"Har ikke brug for, er ikke interesseret, prøver at hjælpe, doesn't care for the shit.. Ta' det som du vil" Fortsatte han og ville virkelig ønske at hans venner snart var færdige. Der lugtede indelukket og støvet i kirken. Han følte sig ikke tilpas her, det var for folk som faktisk troede på sådan noget.

Hun kiggede på ham og gav ham en lussing ”HVOR VOVER DU AT KALDE MIG PRUSTITUERET” hun kiggede surt på ham i mens vreden var som en torden sky over hende. Hun snerrede” jeg snakkede med min familie desuden tror jeg min far uden mærket godt kan passe på mig selv” hun var sur på ham og håbede det var tydeligt nok og man ikke behøvede at være idiot til at se det. Hun var lav det var sandt men gammel nok til at gå i det tøj det var hun altså efter hendes egen mening…

Tristan lænede sig en smule bagud og undgik den syngene lussing det ville have været. Så førte han to fingre op på siden af hendes hånd for at sikre at hun ikke kunne svinge den tilbage i en lussing. Alt i en flydene bevægelse.
"Jeg kaldte dig ikke prostitueret hvis du hørte efter, jeg spurgte om noget havde bestilt en" Flabede han videre og mærkede hvordan nogle kiggede af hendes råb, men de fleste der kendte ham trak på skuldrene og kiggede væk igen .. det var typisk.
"Tydeligvis ikke.. Du fanger dig en slem forkølelse" Fortsatte han roligt og var stadig klar hvis hun ville slå igen.

Hun var meget mere end sur efter hånden, men hun tog nogle dybe ind åndinger i mens hun mumlede” hvorfor prøve og beskytte en som er ældre en dig selv” hun rystede på hovedet og syns han var en dum dreng. Hun kiggede lidt op i mod alteret og tænkte på hendes mor, hun begyndte lige så stille og kramme sig selv. Hun kiggede trist op på ham” undskyld” hun begyndte at græde uden nogen rigtigt grund, hun kunne mærke at uroen sprede sig i kroppen ” undskyld” hun krammede sig selv hårde og håbede ikke han ville begynde og skælde hende ud over hun havde råbt og havde nær ramt ham…

Han hørte ikke rigtig at hun kommenterede sin alder, men han hørte derimod at hun begyndte at hulke.. Det var bare skønt... han sukkede... Hvorfor havde han lige fået en 'lille pige' til at græde?
"Now now" Mumlede han og tog et skridt hen imod hende og lænede sig op af siden af en kirkebænk. "Du burde ikke græde. Ta dig sammen og mand dig op" Prøvede han på en henkastet måde. Han havde aldrig været god til folk der græd.. Måske fordi han ikke selv praktiserede det så meget. I hans øjne skulle man bare tage sig sammen. Det var okay med en tåre af og til, men stadig.
Han havde ikke sagt at hun skulle tage sig sammen på en hård måde. Mere en opfordrende måde.

Hun kunne mærke hvordan han blev irriteret over hun stod og græd og prøvede at stoppe, men indså det var umuligt for hende. Hun kiggede på ham med tåre i øjne” jeg skal nok prøve” hun smilede så sødt hun kunne, i mens tårerne sad i øjne. Hun kiggede på ham og hans orange hår *det er nu noget underligt hår han har fået sig* hun sukkede og tænkte på hvordan man skulle få en samtale i gang. Hun gned tårerne ud af øjne og kiggede på ham med sine meget klare blå øjne. Hun begyndte at køre en finger rundt i sit hår nede ved øjne for at vise hun ikke følte sig hjemme i kirken og mest af alt for at vise hun ikke kedet sig men var en lille smule bange…

Tristan kiggede lidt ned på hende. Hun så bange og svag ud. Han sukkede og rakte hånden frem for at hjælpe hende op. Der var en hvis aura over hende som var anerledes, men ikke ond. Han havde næsten allerede regnet ud at hun ikke var menneskelig, men samtidig kunne han godt se at hun ikke var et 'ondt' væsen.
"Så... Hvor gammel er du?" Spurgte han og kørte en hånd igennem sit hår. Han vidste ikke hvorfor hun var her, men han havde regnet ud at hun nok var lidt alene i verden.

Hun kiggede lidt på ham, imens tårerne stadig sad i øjne. Hun vidste ikke helt om hun skulle være ærlig eller ej, men hun besluttede sig for at være ærlig ” jeg er 496 år gammel” hun kørte sig fingere hurtigere og hurtigere rundt i håret og sukkede” mit navn er Keiko og jeg er skytsengel…. Eller var det for meget information??” hun kiggede undrende på ham for at se hvilken reaktion der kom på det. Hvorfor sagde hun altid for meget også uden grund, han havde jo ikke en gang spurgt om race endnu, men hun vidste den snart ville komme og selvføjelig efter hun havde nævnt hendes alder. Hun kiggede op mod alteret og håbede på hendes familie i himlen ikke havde hørt noget og ikke ville kommentere det næste gang de talte sammen. Hun rodet lidt mere med sit hår og sukkede lidt imens…

Tristan kiggede lidt rundt i kirken for at se om andre havde hørt det. det så det ikke ud til.
"Sig ikke sådan noget for højt... Og pas på hvem du siger det til.." Svarede han advarenede og kunne have skudt hende på et sekund. Heldigt for hende at han aldrig havde været den store engle-hader.
"Pris dig bare lykkelig for at det var mig du gav informationen. Andre dusørjægere ville ikke tage det så pænt" Fortsatte han og hæftede sig ikke videre med at have nævnt jæger. Hvis hun ikke havde set det så vidste hun det nu.
Han kunne ikke se hvordan en person med så meget livserfaring kunne synke ned på knæ og græde. Det ville han aldrig selv gøre, lige meget hvad. Det var han sikker på.. Sådan da...

Hun kiggede uforstående på ham * hvad er det han mener det er da høfligt at sige man er et væsen når man er det* hun kiggede på ham med nogle få tåre i øjne ”hvad mener du med det jeg forstår dig ikke”. Hun kunne ikke forstå et ord af det manden sagde ”jamen du er da med i noget som tror på en enevældig gud og jeg har sagt der ingen gud eksisterede… Hvorfor skød du mig ikke bare??” hun sad stadig på gulvet uden rigtigt og forstå hvorfor manden sagde hvad han sagde. Hun kunne ikke få noget til at passe inde i sit søde lille hoved. Hun kiggede lidt rundt omkring og begyndte igen og lege med sit hår bare for at lave noget sikkert men nok også for at vise hun var en lille smule bange for hans styrke…

Tristan var ikke sikker på at han forstod. Kunne hun ikke forstå at der var en dusør på alle væsners hoved - også engles. Hun havde bare været heldig at han ikke havde været en dusørjæger der jagtede engle.
Han pegede hen imod en gruppe jægere som stadig sad oppe ved alteret og sagde lavmælt for at det ikke kunne høres. "Kan du se mine venner derovre. 2 ud af 3 af dem, havde ikke tøvet med at skyde dig da de fik at vide du var engel. Der er dusør på det. Du var bare heldig at det er imod min overbevisning .." Han lagde hovedet på skrå grinede lavt.
"Skyde dig fordi du ikke tror på gud? 1. min organisation har intet at gøre med gud. Der er bare mange af medlemmerne der er dybt religiøse. 2. Jeg er ateist. Jeg tror ikke på gud" Svarede han henkastet og betragtede folkene ved alteret.

Hun kiggede på ham og krammede sig selv ved tanken om at blive skudt i en kirke. Hun kiggede irriteret på ham *hvorfor siger han sådan noget fis kan han ikke se det ikke er sjovt* hun rystede på hovedet ”man må ikke bære våben i en kirke” sagde hun meget bestemt og med en mine som tiggede om at have ret. Hun kiggede lidt på ham” ateist.. man tror ikke på noget” hun så helt forvirret ud og havde mest lyst til at forsvinde men hun kunne ikke. Hendes øjne flakkede i lidt tid og til sidst faldt de hen mod alteret *de folk skræmmer mig* hun stod stille og begyndte at ryste i skræk over blive dræbt…

Tristan sukkede og kiggede på hende. Hun var naiv... Troede hun virkelig at et lille skilt med 'ingen våben' ville forhindre folk i at have våben med. "Jeg tror ikke på kirkens gud, eller dens regler" Svarede han og hev en kniv tilstrækkeligt langt frem i ærmet til at hun kunne se den også pakkede han den væk igen.
"man tror ikke på noget overnaturligt" Rettede han hende og vidste at han nok ikke helt var sådan. Han var ateist, men så alligevel... Mere imellem himmel og jord måtte der være.

Hun kiggede ind på ham” i det mindste kan vise lidt respekt” han sukkede og kiggede lidt. Hun hørte nogle lyse og kiggede ned. Hun fik øje på kniven og sank en klump spyt* han er skæmmende og han sagde lige han ikke dræbte engle hvad skal han så med den*. Hun kiggede op på ham” hvor mange våben har du med her ind?” hun kiggede ned i mens han pakkede den sammen for at sikker sig han ikke stak den ind i hende eller noget. Hun kiggede på ham meget nøje” og det siger du som er dusørjæger?” hun kunne mærke en fornemmelse af overraskelse over det han sagde…

Han rystede på hovedet og sagde bare kort: "Jeg har ikke tal på det mere..." Han havde våben gemt overalt. der var nogle favoriter... Hans daggerter og sine handkannons, samt hans sværd, men der var mange andre.
"Du havde da ikke forventet at i væsner var et overnaturligt fænomen... Nej..." mumlede han lavt for at ingen skulle høre det, udover hende. Det ville ikke blive fedt hvis nogen så ham snakke med et væsen uden at kæmpe med det. Hun virkede bare for lille, uskyldig og skrøbelig til at jagte.

Hun kiggede igen lidt på ham” ikke tal på mere” hendes stemme var fuldt med respekt. Havde manden virkelig så mange knive og dolke på sig, hun fik kulde gysninger om bare tanken. Hun kiggede lidt irriteret på ham ”nej… jeg havde faktisk forventet at du mente engle var lige så naturlige som mennesket” hun sagde det meget lavt i mens hun hurtigt kiggede sig omkring for at tjekke om nogle havde hørt det som ikke skulle høre det. Hun kiggede lidt op mod en lyse krone i loftet* hvis nu man hopper op der og gemmer sig der oppe….. nej det ville ikke være en god ide for så skal jeg have mine vinger frem det orker jeg ikke* hun sukkede og kiggede igen ned der hvor Tristan havde vist hende kniven…