I kirken

Dato: IRL
Dag: Fredag
Tid: 19.00
Sted: Skibet
Omgivelser: Ingen, hverken mennesker eller væsner
Vejr: Klart
Årstid: Vinter
Påklædning: Som på ava + et par jeans

Dimitra stod et stykke fra alteret. Hun mumlede lavmælt på et forlængst glemt sprog, og stirrede op på korset. Hun var ganske vist ikke kristen, men en kirke kunne være ligeså god som en moske, når blot hun var et helligt sted. Det var jo netop det med det hellige der talte. Om det så var et tempel, eller en indiansk gravplads, det gjorde ingenting, for det var altsammen helligt. Selvom hun så ud til at være dybt koncentrer i hvad hun foretog sig, lyttede hun efter det mindste tegn på andres tilstedeværelse. Hun slappede aldrig af. End ikke når hun var hjemme i sin villa gav hun sig selv lov til at slappe af og tage den med ro. Det var der ganske enkelt ikke plads til. Ligesom der ikke var plads til familie og venner, og anden social aktivitet. De eneste hun sådan rigtigt snakkede med var de væsner hun ikke dræbte. De væsner hun forsøgte at lære om og forstå. De fredelige. Dem der ikke tog uskyldige liv, og ødelagde familie for deres egen overlevelse. Dem snakkede hun med, og ville blive ved med til hun forstod dem. Men de andre.. Dem jagede hun. Hun jagede de jagende, og havde ingen medlidenhed for dem.