I Kirken...

Dato : 30. oktober
Årstid : efterår
Dag : søndag
Vejr : koldt, blæsende, fuldmånen skiner
Sted : domkirken
Tid : 00.03
Omgivelser : Kirken er ret øde ud over Mari

Mari sad og spillede på orglet. Selv om hun var vampyr var hun meget kristen, og tog i kirke hver søndag... Nat. Mens hun spillede tænkte hun over et nyt navn at kalde sig. Det sidste havde hun ikke brudt sig så meget om, men et nyt navn var blot en måde at skjule sin identitet overfor menneskene. Hun havde næsten lige spidst og tænkte på at tage ofrets navn. Renee Smith... Det lød jo fint nok... Jo det blev nok det. Det var under alle omstændigheder bedre end det sidste; Maria Kasperson... Nej så var Renee Smith bedre

Sas gik stille ind i domkirken hun fnøs en smule da fik øje på en vampyr hun havde hørt at man slet ikke kunne stole på sådan nogle hun sukkede svagt fandt en hætte frem pressede den godt ned over ørene hun bed svagt læben fik kraftigt vindstød til ramme vampyren i nakken hun stirrede modvilligt på den smilede så meget svagt smil det nærmest kune en streg

Hun lo kort da vinden ramte hende i nakken "Uha uha... Kold vind i aften, hva?" spurgte hun med blød stemme og rejste sig fra orglet. Hendes lange hår var flettet og derefter viklet et par gange rundt om hendes liv. Hendes øje fandt straks personen nede i kirke rummet. Hun lugtede kort og kunne hurtigt afgøre at det var en elver der stod der nede.

Sas stirrede på hende " hmm ja det er den hvist" sagde hun en smule koldt hun ville helst ikke tættere på blev derfor stående der hvor hun stod hendes lyse gråe øjene fjernede hun ikke fra vampyren

Hun satte sig på det rækværk der skulle forhindre organisten i at falde ned under orgelspillet, og så ned på elveren mens hun sagde: "Så... Nu har du min opmærksomhed... Hvorfor ville du havde den?"

Hun vidste engtlig ikke hvorfor hun ville have den sukkede svagt stirrede op på hende hun smilede hvor var hun drog pæn " øhm jeg ville" sagde hun kunne ikke få sin tunge på gled og det blev ikke til mere hun stirrede kort på hende og så over orglet bag hende lige pludslig gik det op for hende hun ville afprøve det men hun selv ret sikker i sag men ville alligevel prøve

"Du ville hvad?" spurgte hun og smilede. Hun morede sig ganske godt, og var egentlig ikke intresseret i blod. Selv om elverblod var meget velsmagende...

" øhm jeg ville engtlig bare se om der var nogen" sagde hun ikke meget overbevisende hun var en smule bange for vampyren hun stolede ikke på den ville nok aldrig gør det " forresten så er jeg Saslia" sagde hun bare for sige noget

"Okay... Elveren Saslia.... Sejt navn... Jeg er Mari... Men hvis der er mennesker i nærheden så er jeg Renee Smith..." svarede hun og smilede mildt. Hun elskede at lade som om hun ikke gjorde en flue fortræd... Specielt når hun så satte tænderne i ofret, det var den bedste del af legen

" okay det skal jeg huske" sagde hun en smule tøvende hun stirrede stadig på hende men nu med smule berundring blikket

Hun lo og så ned på hende, med et smil

Sas fór sammen ved hendes latter hun syntes den var uhyggelig " øhm er det rigtigt man ikke kan stole på jer?" spurgte hun meget forsigt for det sidste hun ville var at få en vampyr efter så for så havde hun et problem hun stirrede stadig på den for sikkre sig at den blev der oppe

"Tja... Det kommer både an på vampyrens humør, og om vi er sultne... Det kommer også an på hvem 'man' er" svarede hun og svingede let med benene

" hvem man er" sagde hun trykkede på det men der standig ikke noget der ændrede hende mening hun stole stadig ikke på dem " Hvordan kan få jer selv til det?" udbrød lige pludsligt ikke for være uhøflig eller noget det var bare det faldte hende ind

"På samme måde som mennesker kan få sig til at dræbe et dyr for at spise dets kød" svarede hun roligt

" jamen smager det ikke ulækkert" sagde hun igen i sit forsigtige toneleje hun vidste godt det var dumt spørgsmål sukkede derfor opgivende hun vidste ikke hvordan hun kunne blive klogre på vampyre

Hun rystede på hovedet. "Specielt Engle- og elverblod er yderst velsmagende" svarede hun med et farligt glimt i øjet

Sas kiggede på hende med et meget bange blik kunne hun virkelig finde på gøre det hun trådte uden vide det et par skridt tilbage havde hun drog bare været gået forbi kirken i stedet for ind havde hun nok ikke været i denne situation " det da rart vide" sagde hun prøvede på ikke at lyde bange hun kiggede søgende efter en smut vej men det lykkes hende ikke finde nogen det eneste hun kunne håbe på var at vampyren havde spist men det blik hun fik af vampyren fik det isende ned ryggen på hende

Hun over frygten i elverens blik. "Bare ærgeligt a jeg har spist når du sådan kommer gående lige i armene på mig" sagde hun med leende øjne

Sas åndede lettet op hun kunne udmærket godt se at vampyren frydede sig over hende " jeg smager heller ikke så godt" sagde hun stadig med meget frygt øjene og i stemmen hun knugede sine hænder til hatten hun havde på havde hun drog bare ladet være med gå hun og en besluting gik forsigt over imod ugangen af kirken alt i hende sagde at hun skulle se at komme væk til sidst begyndte hun løbe over imod ugangen men snublede over sine enge ben "awu" lød fra Sas da væltede hun vendte sig om på ryggen så hun stadig kunne holde øje med vampyren

Hun lo og hoppede ned i krikerummet. Fletningen viklede sig løs og hang ned af hendes ryg da hun lande på gulvet. I løbe at e sekundt var hun henne ved Saslia, mellem hende og døren ud af kriken. "Slog du dig?" Spurgte hun drillende og rakte en hånd frem mod hende

Sas ville ikke tage hendes hånd trykkede sig imod kirkeguvlet hun mumlede noget uhørligt men rystede så på hovdet hun bed svagt læben Vampyrens lange fleting gjorde Sas mere bange hun rystede kort på hovdet igen og rejste sig selv op igen " Je.. jeg har det fint" stammede hun smilede taknemligt til Vampyren for at ville hjælpe

"Hvorfor er du så bange?" smilede hun blødt

" øhm jeg hørt nogen ældre elver snakke om at ikke kan stole på jeres slags" sagde hun meget stille og brød sig engtlig ikke stå så tæt på vampyren men der var alligevel en meget nysrrighed som var begyndt spire

"Og du tror på alt hvad du hører de gamle sige?" spurgte hun lettere hånligt. Hun nød a lege med elveren, specielt fordi hun gik lige i med begge ben