Sikke en blind date - Zean

Ja, hun irriterede ham. Og han fattede ikke hvorfor. Men i det samme gled Leonard ind over ham, overtog styringen...Hvilket var en god ting.
Hans øjne ændrede sig, blev mere...kolde. ikke fordi han hade hende eller var vred...Leonards øjne var bare altid kolde. Ligeglade.
En svagt selv sikkert smil gled frem.
"Syns hvad du vil, lille dæmon" svarede han, faktisk ligegyldigt.
"Stol på hvem du vil...Jeg er her ikke for at diskutere med dig eller få dig til at stole på mig, selv om jeg selvfølgelig føler det en smule fornærmende...Men det styre du selv. Faktisk...kan man ikke stole på nogen. Man kan heller ikke stole på dig. Sådan er det bare, er det ikke skønt?" han smilte som om han faktisk kunne lide det sådan. Sådan var det med Leonard...Han var ligeglad. Folk kunne sige og reagere som de ville..Leonard var ligeglad.

Katy brød sig ikke om at blive kaldt lille, hun brød sig endelig ikke engang om at folk snakkede til hende. Hun var en enspænder og ville gerne forblive sådan "du føler dig bare så fornærmet som du vil" sagde hun og gad virkelig ikke svare på det andet, da hun ikke mente det samme som ham. Hun viste hvem hun stolede på og nok var det meste hende selv og Izzy, men der var et par stykker til. Hun spiste bare videre som om intet var sket, det flabede smil forblev bare på hendes læber. Mens folk var begynd at lægge mærke til dem, det var jo ikke ligefrem fordi de snakkede helt vildt pænt til hinanden.

Han trak bare på skuldrene og smilte som om hun intet havde sagt.
"Jeg elsker din flabethed" sagde han bare, og spiste lidt mere af sin suppe, sendte menneskerne omkring dem et koldt blik, hvilket fik dem til at se tilbage i deres egen tallerken.
Han strakte sig lidt som han sad der, drak resten af sin drik og rejste sig så op, smed lidt penge på bordet for det han havde købt.
"Nå..Jeg smutter, jeg har andet at spille mig tid på end folk der er fuld af fordomme" han nikkede kort, med det samme selvsikre smil. Han vente ryggen til hende og begyndte at gå.

Hun drak bare resten af pengene og rejste sig også bare op, hun lag penge for sin mad og sine drink på bordet og fulde bare efter ham "så du er bange for mig?" spurgte hun om og hævede sit ene øjebryn mens hun gik ved siden af ham, hun havde vel ikke tænkt sig at smutte før han ligefrem sagde at hun skulle skride. Da hun ikke ligefrem var en af dem som ville give sig, hun sagde jo bare det hun følte? og hvis han ikke kunne klare det, så var det jo bare sådan det var.

Han grinte og rystede på hovedet.
"Åh nej dog, der skal meget til at skræmme mig, det kan sådan en lille en som dig ikke klare" han blinkede til hende som om de bare snakkede om juleønsker eller andre hverdags ting.
menneskerne kiggede efter dem da de forlod stedet. Leonard stoppede op og trak vejret dybt et øjeblik strakte sig og lod blikket glide rundt omkring sig.
"well...Du er stor i munden, hvad syntes du så vi skal lave nu, hvor du ikke vil give mig fred?" spurgte han og så roligt på hende. Han nød det på en måde...en næsvis lille dæmon. Lige til at lege med.
"Kom bare med dine fantasier"