hvorfor gik jeg også udenfor?- Abaddon

Tid: sen eftermiddag
Vejr: helt fint let over skyet
Omkring: nogle få folk
Sted: Werclare byen
Påklædning: en halv stor hvid hættetrøje, mørke bukser og nogle sorte sko

Vinja var gået udenfor uden sin storebror, hvorfor var hun dog også det, men hun havde åbenbart kedet sig der hjemme og nu kunne hun ikke finde hjem igen, hun kiggede over det hele, men det hjalp ikke rigtigt noget, hun havde sin hætte fra hættetrøjen på så hendes små horn var gemt væk, hun ville gerne snart hjem, men hun viste ikke om der var nogle som viste hvor hun skulle hen, men hun blev da bare ved med at lede

Rafael gik med lange tunge skridt ned af byens gågade som lå i centrum af byen,på, man kunne høre de store britiske militær støvler komme som en stille torden ned gennem det mørke som stlle og roligt var begyndt at ligge sig over byen. Rafaels afdøde brors kors hang om halsen, det var et stort kristent kors, men man kunne også se noget keltisk over det, korset hang ude på Rafael store sorte læder jakke, der dækket hans store overkrop, og de brede skuldre. Inden under læder jakken, som var åben, kunne man se en dyr sort silke skjorte, og på hans ben var der nogen militær bukser, som var blevet lavet om til farverne grå, sort, og hvid i stedet for det normale grønne, brune, og sorte tema. Rafael havde ingen plan med at gå gennem byen, han følte bare at det var på rette tid at få den friske luft imod sit ansigt, og det var som sådan den eneste grund.

hun så en eller anden som havde læder jakke på og militær bukser, hun gik hen til ham, hev lidt i hans jakke"undskyld, men du kan vil ikke fortælle mig hvordan jeg kommer hjem, for jeg kan ikke finde hjem"sagde hun, hun kiggede op på ham, hun stod bare og ventede på svar, men det var ikke sikkert hun ville få et lige med det samme, hun var jo ikke mere end en lille pige på 10 år og jo hun var lillesøster Akuma, hun havde bare hætten på.
Hun stod bare og ventede på et svar, men hendes mave begynde at knurre, hun kende ikke særlig mange ting, så hun kende ikke til ledere og alt det der, hendes storebror havde ikke fortalt hende noget om det på nogle måde

Rafael gik i hans egne tanker, og kigget lidt på de forskellige folk, han holdt øje med en gammel dame, som fanget hans opmærksomhed, med hendes sjove sommer tøj mit i november, men han bliv hurtigt mindre interesseret i hende, og søgte mod andre mennesker at studere, og være filosofisk omkring, han fik lige øje på en dreng på de 17-19 år, som stod på den anden side af gaden, og hævet penge, og efter den måde han havde sin hat på, var det nok ikke hans penge han hævet. Rafael kom ikke længere i hans observationer, da han bliv stoppet i hans tanker, da en pige på ikke mere end de 9-11 år, stod ved siden af ham, og rev i hans jakke, han trak på skuldrene. *Enten siger hun noget mega vigtigt, eller flytter ind en skrale container* tænkte han, og hørte så hvad hun sagde, og forsatte hans tanker *Hvad?..Ligner jeg anders and?..* tænkte han, men han smilte roligt, og upersonligt til hende, og sagde roligt "Hvor bor du?"

"jeg kan ikke rigtigt huske det, men min storebror Akuma bliver sur hvis jeg ikke snart kommer hjem"sagde hun, hun stod bare der og kiggede op på ham, hun smilede slet ikke, hun ventede på svar om han ville hjælpe hende eller som hun så skulle lede videre alene selv og muligvis finde hjem igen, men det var jo ikke sikkert hun ville kunne finde hjem igen, hun kunne jo ikke huske hvor det var henne, men hvad nu vis hun gik tilbage ad den vej hun var kommet, så kunne det jo være hun kunne finde hjem, men hun kunne ikke huske hvad for en vej det var

Rafael fik et lille smil frem i hans stille sind, da han hørte at hun var Akuma´s lille søster, så var det jo en dæmon han snakket med, som fik Rafael til at glemme tankerne om mord, for en kort stund, og istedet rent faktisk tænkte på at hjælpe hende. han tænkte lidt tilbage på Akuma, han virket som en dæmon der havde en lys fremtid indenfor dæmon samfundet, og som klart kunne blive til inquisitor, eller enda High inquisitor en skønne dag. Rafael nikket anderkende for derefter at sige roligt "Jeg selv vil være til deres støtte", Rafael trak jakken til sig, og sagde venligt "Jeg har hørt, og talt med deres bror, jeg selv har en ide om hvor han bor.. hvis de vil følge med" Rafael begyndte at gå ned af gågaden.

hun fulgte så med ham"vi bor her et eller andet sted"sagde hun, hun fulgte bare med ham, hun håbede han kunne vise hende vejen hjem igen, hendes storebror ville nok ødelægge hele byen for at finde hende igen og til skade måtte hun heller ikke komme"hvor kender du min storebror fra?"spurgte hun, hun viste om det var nogle idé at spørge så meget, men sådan var hun begyndt at blive, en der spørg meget om de ting hun ikke ved og som hun gerne ville havde svar på, men hun kunne jo ikke andet end at følge med ham den fremmede mand, hun viste ikke om det ville være en god idé at følge med ham, men nu gjorde hun det alligevel

Rafael lagde en hånd ned i lommen til hans familie kniv han fik af Gabriel, han havde ikke i tankerne at gøre hende noget, men hendes spørgsmål satte bare hans indre alarm igang, men han tog bare hånden op igen, og mens han gik, sagde han "Din bror redet min søster, og for det kan jeg vel godt føre hans lille søster hjem...har også snakket med ham en anden gang, men det var ikke noget bestemt" Rafael kigget rundt for at komme på vejen de skulle gå, han havde hørt den før, men han havde jo ærligt talt være ligeglad med at høre efter, så det var få ting han kunne huske, men han mente at Akuma boet i en lejlighed af en slags, og hvordan den så ud, men hvordan man kom der hen, var lidt tovet. Rafael forsatte sin vej ned af gaden.

hun kiggede lidt op på ham"min storebror er meget venlig"sagde hun med et smil, hun kende jo ikke sin bror som andet, hun begynde at nynne lidt, hun var en dæmon ja og Akuma var hendes storebror, men hun var en lille munter pige og slet ikke som hendes far ville havde hende til at være, Akuma havde jo sagt til hende at hun bare skulle være som hun gerne ville, hun satte sin hætte lidt mere på plads ellers sagde hun ikke mere overhovedet, hun stoppede med at nynne igen

Rafael syntes hendes nynnen var forfærdeligt, hun lød som om en kat der skulle have et spark i hoved, men han ville ikke vise det, så han lod som ingenting. han ville nok have brugt hende som en ny tortur test for Meriko, hvis ikke hun var Akumas søster, for han følte hans ære skyldte Akuma noget, da han jo havde gjort noget for hans egen søster Bredani.
Rafael bliv glad da hun stoppet med at nynne, og svaret så på det hun tidligere havde sagt "Jeg kunne ikke være mere ligeglad med din brors gode vilje mod andre, men han har vist at han fortjener min respekt, og det er hvad han får af mig".

hun kiggede på ham"så du er min storebror's ven?"spurgte hun, var det ikke en lille smule tydeligt at der var nogle indlysende ting hun ikke kende til, men det var jo også kun Akuma som viste at hun endelig var lavet ud af ild, men det gjorde hende ikke til noget særligt, jo måske, hun var jo blevet til et levende væsen, men ellers ikke andet, hendes evne var meget svag og hun gad ikke øve sig i den

Rafael stoppet op, og drejet sig mod hende, og sagde roligt "Lag mig gøre dette fuldkommen klart for dig.. venner er et falsk begreb, som i mine øjne er lavet af svage skabninger, som mangler ære, rygred, og en livs forståelse.. så nej, jeg er ikke din brors ven, min dør står åben for ham hvis han skulle bruge det, for jeg har respekt for ham, og min ære kræver det.. men det er det". Rafael havde aldrig indrømmet hvis han kunne lide nogen som ven, han så det som en svaghed, og svaghed var han lært af Gabriel var noget han ikke måtte have. Rafael begyndte at gå igen, og fik øje på lejligheden han tidligere havde fået at vide Akuma levet i. "der" sagde Rafael, og peget der henimod

hun tog sig ikke rigtigt af hvad han fortalt hende, hun så hun var hjemme"okay mange tak"sagde hun med et smil til ham, hun begynde at gå derhen, hun tog fat i døren, hun vende sig om og vinkede til ham, hun smilede bare til, hun gik indefor så, hun gik op i deres lejlighed, hun fandt noget mad og sådan, hun var helt alene hjemme, Akuma var ikke hjemme og hun viste ikke hvornår han ville komme hjem igen, hun spiste det mad hun havde fundet, hun gik så hen og åbnede et vindue og tog derefter et bad og trak i sit nattøj

Rafael så på klokken, og kom i tanke om han havde en aftale, han ville ikke komme forsent til det, så han besluttede sig at forlade hendes selskab, da han jo hellere ikke syntes hun var dirketre spænderne, eller hyggelig, så han tog bare en lille notes blok frem, og gik op til lejligheds døren, og skrev på papiret #sig til Akuma, han er invitret til Dominatrix villa til en NFL aften imogen aften#. Rafael lagde noten ind af brev sprækken, og gik ud af opgangen, og ned på gaden, og satte kursen mod Domkirken.

\\out?.. ville passe godt, så kan vi altid emne igen, men det ville give mening emnet stoppet her\\

hun så der kom en sedl ind til dem, hun tog den, men kunne ikke rigtig læse, så hun hang den på køleskabet og satte sig i stuen for at se noget børne tv


//out, okay^^//

\\kan godt lave det, men hvor?, og hvornår vil du emne igen?\\