Udenfor forretningerne, på strøget

Dato : 7 januar 2012
Årstid : Vinter.
Dag : Lørdag
Vejr : Frostvejr, blæsende
Sted : strøget, byen
Tid : 20:00
Omgivelser : gågade og lukkede butikker, folk der går aftenture

Vinden blæste koldt den aften, og der var frost i luften. Oven over byen hang en forfrossen stjernehimmel fikseret i sin stilhed, og et tyndt lag is lå nogle steder på fliserne, hvor vandpytter havde ligget så sent som i går. Med de behandskede hænder stukket i sine lommer og halstørklædet trukket godt op om ansigtet, helt op til ørerne, som huen ellers dækkede, gik Colt forsigtigt fremad, mens hun kikkede på de mange vinduer. Foran hende gik lille Georgie i sin vinterfrakke. En lille sort-hvid pappilion, der også havde fået sko på sine små poter. Han var ivrig for at blive luftet og havde været opmærksomhedskrævende hele dagen, nu hun ikke havde været hjemme i går, og hun havde brugt det meste af dagen på at lege med ham og forkæle ham. Der var heldigvis ikke flere tegn på, ha var ved at blive syg, g her til aften var alt godt i Colts lille verden. Trods den bidende kulde, der gik gennem hendes frakke og gjorde hende kold til benet, gik hun med et muntert smil på læben og var i godt humør. Ikke mindst efter grunden til, hun havde ladet Georgie alene. Segovaxs ansigt tonede frem for hendes indre. Den stærke, stakkels mand og hans stolthed var nok til at få et ømt smil fra hende i denne kolde vinterstund.

Påklædning= Sort jakke og langærmet trøje og et par mørkeblå cowboy bukser og sorte sko.
Bilen= http://67mustangblog.com/wp-content/uploads/2008/02/richards-1967-ford-mustang-super-snake-elenaor-gt500-cover.jpg

Laroy så ud af et vindue fra sit hjem af *jeps skal ud i det vejr der og ind til byen*tænkte han stille og roligt for sig selv og tog sit jakke på og gik ud i sin garage og så på sin bil som holde der *dejligt at ha sådan en i stedet for at gå*tænkte han og satte sig ind i den, han fandt roligt sine nøgler og fik dem sat i bilen og tændte for den. Han satte trykkede på en fjerbetjening til garage porten så den åbnede og satte bilen til at bakke og bakkede ud af garagen og fik porten lukket igen og satte den i første og kørte så ind mod byen.
Han kørte der ud af i sin fine bil og kom hurtigt ind til byen og køre da der alligevel ikke var langt men han ville heller ikke fryse som en ispind i en fryser, han fandt sig parkeringsplads og parkerede bilen der og sted ud af den og låste for den så ingen ville kunne stjæle den. Han gik stille og roligt i byen og havde endeligt ikke noget han skulle nå han ville bare se hvad der sådan forgik inde i byen selvom der næsten aldrig skete noget der inde.


//håber det godt nok svar :)//

((fint nok :D ))

Georgie løb rundt fuldstændigt hyperaktivt og snusede og lettede ben i et væk, hans lille sorte snude så travlt beskæftiget, Colt ikke kunne lade være med at smile under sit tørklæde, mens hun skuttede sig i den sorte uldfrakke. Det var fandens koldt i aften, og hun havde mest af alt lyst til at sætte sig i sin varme stol derhjemme med Georgie på benene og en varm kop te i hænderne og så med en god bog. Eller måske at sætte sig til computerne og skrive lidt, det kunne også være godt. Men en hund forpligtede til en gåtur engang imellem, og hun havde også godt af motionen. Ikke at huendes krop udseendemæssigt trængte til det, hun havde en smuk timeglasfigur og ikke rigtigt noget overflødigt fedt på kroppen, mens hendes benmuskler var faste af de mange gåture. Men hun nød alligevel at holde sig lidt i gang, og det var jo sundt for krop og sjæl med motion.
Hun gik helt i sine egne tanker og kom til at støde ind i en mand, der ikke flyttede sig en milimeter fra sin plads på fortorvet, og selvom hun undskyldte, skubbede han til hende.
"Se dig dog for!" snerrede han, og hun gik straks i offensiven.
"Se dig dog selv for, jeg har jo sagt undskyld!" Fornærmet gik han sin vej igen, og med et fnys vendte hun tilbage til sin gåtur, humøret ikke helt så højt som lige før.

Han kom stille og roligt gående der for sig selv med sine hænder i lommerne og gik hen af gaderne hvor på han slappede af i mens han gik og tænkte ikke så meget over hvor han gik hen for han kendte den by som sin baglomme og alt det.
Han kom gående hen af den gade hvor der var andre længere henne af den *hvad sker der lige der*tænkte han og gik lidt hurtiger for at nå hen og hjælpe "hey fister lad damen være hun har da ikke gjort dig noget"sagde han og kom hen til dem og kiggede på manden der havde skubbet til kvinden som ikke så ud til at gøre den store modstand mod ham.
Han stod der og så på manden og var ikke så glad lige nu så han smilte ikke på nogen måde lige nu for man skulle ikke røre en kvinde på nogen ond måde lige nu, han så på dem "for ellers bliver det ikke sjovt for dig min herre"sagde han roligt og så bare på ham lige nu ville han beskytte kvinde selvom han ikke kendte hende eller noget for sådan var han bare det kunne han jo ikke gøre noget ved eller kunne han det var ikke lige tiden og tænke på sådan noget halløj.

Både manden og Colt var overraskede over hans indblanding, og Colt smilede til Laroy med et lidt roligere blik, mens George rendte rundt om hende i små cirkler og bandt hende ind i snoren.
Manden mumlede et eller andet, trak på skuldrerne og gik videre, og Colt ser på sin helt i sort jakke, og lo lidt indvendigt ved den tanke.
"Tak for assistancen. Han var bare en eller anden nar, der ikke så sig for - lige så lidt som jeg gjorde det ... Der er den slags fjolser overalt." Hun smiler dog stadig venligt og vrikker lidt før hun ser på hunden, der står meget tæt op ad hendes ben, hvor snoren ikke er længere.
"Ej helt ærligt, Georgie, den anden vej!" Der gik et øjeblik, før hunden vendte rundt og gik den anden vej i cirkler om hende, og det var tydeligt, det var sket før. Hun havde nøje trænet Georgie, der siden hvalp havde lesket at vikle hende ind. Nu trak hunden i snoren hen mod Laroy og logrede vildt med halen, men hun trækker ham tilbage.
"Nej, plads!" Tydeligt utilfreds fandt hunden sin plads ved hendes side og satte sig ned med et noget der mindede om et fnys.
"Det var godt." Hun bøjede sig ned og klappede ham på hovedet, før hun igen så mod Laroy.
"Hvad havde du egentligt gjort, vhis han var blevet tosset på dig?" spørger hun nysgerrigt og med et skævt smil.

Han slappede af da manden gik væk fra dem begge to og alt det "det var så lidt frøken man må ikke røre sådan en køn kvinde som dig eller rettere man skal slet ikke røre kvinde på nogen voldelig måde"sagde han med et smil på sine læber og så på hende *det var da viste rigtig nok sagt*tænkte han stille og roligt og så roligt på hende.
Han så efter manden for søger for at han ikke kom tilbage efter dem og alt det og kiggede så på hende igen "er det din hund"spurgte han stille og roligt og slappede bare af mens han så på hende, det var jo kun af ren venlighed han hjalp hende og alt det for han var imod vold mod kvinde og det havde han altid været i hele hans liv og alt det.
Han kiggede på hende da hun spurgte ham om noget "tjo jeg havde nok gjort noget ved ikke helt altså når jeg ser en mand der ikke er god mod kvinder så kan jeg finde på at gøre en masse mod sådan en mand så det forskelligt"sagde han roligt til hende for det var sådan han gjorde mod folk der ikke var gode mod kvinde og alt det.

Hun smilede venligt til ham, fnes let ved hans kalden hende en frøken og smilede så lidt bredere af komplimenten.
"Tak for de søde ord," sagde hun venligt, "Og tak for din velvilje til at beskytte mig, det er jeg glad for." Hun så ned på Georgie, da han omtalte hendes hund og nikker så.
"Jeps, han er min." Hun betragtede ham lidt, i tiden hvor han ikke talte, og konkluderede, han da var meget flot.
"Det er rart at se der stadig er nogen, der har respekt for de gamle normer, men jeg er nu glad for, han ikke valgte at gøre andet end at gå. Det kunne have været en køn ballade, der kunne være opstået." Hun smilede stadig, selv hendes øjne smilede, og der var intet falsk eller kunstigt over hende. Hun stod afslappet med vægten på det ene ben og hænderne fortsat i lommerne, mens hun blot kikkede på ham.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "han er da en sød lille en"sagde han roligt og så ned på den søde hund hun havde med sig "hvad hedder han tror ikke jeg fik fat i det da du snakkede til den"sagde han roligt til hende, og så så på hende igen "ja det er da altid noget at der er nogen som går ind for at vold er forkert mod kvinder"sagde han med et smil og var endeligt stolt af sig selv over at ha hjulpet hende med at få manden væk. Han stod der og slappede af med sine hænder i lommerne "ja det må du da nok sige tror også han godt selv kunne se hvad for nogen problemer der vil opstå for os alle sammen"sagde han roligt og kiggede på hende "hvad laver man så lige nu og her"spurgte han venligt og kunne da godt se at hun var ude at gå men, han spurgte bare af ren venlig hed og ikke andet.
Han var bare glad for at han havde hjulpet hende for hvad kunne der ikke havde været sket med hende hvis han ikke var kommet der hen, det turde han ikke engang og tænke på det kunne ha været gået helt galt.

"Georgie," svarede hun med et kærligt smil, "Min egen lille Georgie. Og ja, han er meget sød. OG heldigvis meget volopdragen lige nu, det er ellers ikke latid, han er det." Hun lo mildt og så ned på georgie, der var ved at klø sig under hagen med den ene beskoede fod.
"Det er dejligt, de fleste ville bare være gået forbi uden at tænke over det. Var også selv på vej væk, før noget kunne nå at ske, men det er rart, jeg ikke behøver at gå og kikke mig over skulderen efter ham." Hun betragtede ham roligt, som hans tod der med hænderne i lommen ligesom hun selv, og smilet breder sig lidt over hendes kinder. To par mørkeblå jeans, to sorte jakker og to sæt hænder i lommerne, det var ikke så tit, det skete.
"Det trot jeg også, han kunne," lo hun så og rykkede let på sig, hvad fik Gergie til at rejse sig og stå og logre, mens han så op på hende.
"Jeg lufter min hund, mens jeg går og kikker lidt på alle de ting jeg sparer penge ved ikke at købe fordi butikkerne har lukket," grinede hun så.
Hun tænkte ikke slev på hvor galt, det kunne være gået. Hun var før blevet skubbet rundt, når hun gik på strøget, fordi folk ikke så sig om, og det var der ikke noget særligt i for hende, så tanken er hurtigt glemt igen.
"hvad laver du selv? En lille aftentur?" Hendes msil var nysgerrigt og oprigtigt, og hun så på ham med ærlig interesse.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "det er da altid noget at Georgie er sådan for ellers havde han sikkert være sådan en vildbasse som andre hunde"sagde han roligt til hende og smilte til hende på en venlig måde og alt det.
Han kiggede på hende og det tøj *det var da sjovt*tænkte han roligt men sagde ikke noget om det for hun havde sikkert selv set det, og alt det for det var jo ikke svært at se det de havde på "Ja det har du så ret i men folk burde tænke sig noget mere om i stedet for at være tankeløse"sagde han roligt og mente jo ikke at hun var tankeløs for det mente han ikke hun var og sådan noget.
Han så på hende og ned på hendes lille hund også igen på hende da hun spurgte ham om hvad han selv lavede der inde i byen og alt det "tja det kan man godt sige ville se hvad der skete i byen i aften men det ser ikke ud til at der sker så meget her lige nu"sagde han roligt og så på hende med et smil "tog min bil her ind da jeg bor lidt udenfor byen af og sådan noget"sagde han roligt og slappede roligt af.

Hun smilede stadig til ham.
"Åh ja, men han er nu stadig lidt vild nogen gagne, hvis han får lov. Han elsker for eksempel at hoppe op ad folk eller jagte sn hale." Hun lo let og betragtede hans ansigt mere indgående, mens hun talte.
"Det er som om nogen mennesker efterlader hjernen derhjemme, når de går ud," grinede hun, "Som om de ikke tror, de behøver den." *Sikke en historie jeg kunne få ud af det!* tænkte hun efterfølgende og trak skævt på smilebåndet, før hun fulgte hans blik ned på Georgie, der havde lagt sig ned ind over hendes fod og lå med hovedet på poterne.
"Nej, der sker ikke så meget hernede, hvilket egentligt er underligt, ugedagen taget i betragtning. Der burde være nogle fester og ldt slagsmål og sådan ... Noget bestemt, du håbede at finde?" Hun smilede interesseret og flexede fingrene lidt nede i lommerne.

Han så på hende mens hun stod der og snakkede om alt muligt med at folk havde efterladt hjernen når de gik ud og alt sådan noget "ja det må du da nok sige folk har"sagde han roligt til hende og smilte af at hendes hun lå over hendes fod på den måde og alt sådan noget halløj.
Det var jo ikke være dag man så en hund være sådan på den måde som hendes *lille sjov hund*tænkte han for sig selv og det var lige det eneste han faktiske tænkte lige der, han kiggede på hende igen og smilte til hende "har ikke ligefrem tænkt på hvad jeg kom her ind efter men vil helst undgå slåskampe med nogen det er jo ikke noget ved"sagde han roligt og smilte til hende på en venlig måde.
Men de stod der og snakkede og alt sådan noget begyndte det at regne stille og roligt *arh møgvejr*tænkte han og kiggede på hende "sikket et vejr vi har fået os her på det sidste"sagde han og grinte stille af det, og det var jo sjovt nok men også træls på samme tid at de skulle leve med sådan et vejr som de havde nu her.

Hun smilede blot til ham som svar på det første; kunne ikke rigtigt finde på noget at svare derpå, da samtaleemnet syntes at have nået en ende. Hun var så vant til Georgies mærkværdigheder og vidste, han lå sådan på hende for ikke at blive kold på maven, men hun trak alligevel skævt på smilebåndet, da Laroy betragter ham.
"Hvad så med at gå hen på den her cafe lidt længere henne? Vil gerne give en kop te eller kaffe til min redningsmand," spurgte hun med et lille grin. Da de første dråber i det samme ramte hendes næse, løftede hun blikket og så op.
"Ja, det er rigtigt vintervejr! Det bliver noget af et isslag det her! kommenterede hun så med et mismodigt suk. "Så må vi se om vi når hjem i hel tilstand." Smilet vendte tilbage med kommentaren, og hendes øjne lo til ham.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "okay men det med en kop kaffe ville være yderst dejligt"sagde han roligt og så på hende og alt det, hun var nu meget venlig og sådan noget det var jo ikke være dag man mødte en der var venlig som hende og alt det. Han så på hende og smilte "komme hjem i hel tilstand ja det må vi da håbe vi komme for ellers er der da noget galt"sagde han med et stille og roligt grin men stoppede lidt efter han havde begyndt på det.
Han var bare glad for at han havde hjulpet hende og at de var kommet så godt i snak og det hele og det var jo kun at det at han hjalp hende at de var kommet sådan i snak og begyndt at lære hinanden og kende og alt det. Han så på hende "skal vi gå"spurgte han for han ville helst ikke blive alt for våd af regnen og alt sådan noget.

//krea svigt :(//

((Helt i orden du ;) ))

Hun gengældte smilet ganske rolig og lo også lidt af hans mellemste kommentar. Så begyndte de at gå side om side, og lille Georgie vågner op og logrer glad med halen, mens han snuser til Laroys bukseben et øjeblik, før han sætter i bevægelse.
"Den ligger lige i nærheden," fortæller hun og sætter tempoet lidt op for ikke at blive for våd.
Butiksvinduerne gled hurtigt forbi dem med alle deres fristende varer udstationeret som lokkemidler, mens små pytter af vand begyndte at samle sig på stenene under dem. Lidt længere fremme lå Den Grønne Café, og det er dér de var på vej hen, for der lavede de formidabel kaffe og byens bedste te.
Hun gikind under markisen der hang over døråbningen og trak hænderne op ad lommen for at åbne døren.
"Det bedste er, Georgie også er velkommen her," sagde hun med et smil, "Så han ikke skal sidde ude i regnen."

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af mens de gik forbi en masse vinduer og sådan noget der var sådan en masse spænde ting som de kunne stoppe og kigge på men heller undgå dem for ikke at blive våd.
Han så på hende "det da godt at hunde godt må være der for de fortjener og få en hvis form for respekt"sagde han roligt og gik ind sammen med hende og alt sådan noget.
Han så efter et sted hvor de kunne komme ned og sidde så de ikke skulle stå et eller andet sted i cafeen og sådan, og gik så hen og trak en stol ud til hende og smilte til hende på den der gentleman måde når en mand var sådan som ham lige nu overfor hende. Han ventede nu endeligt bare på at hun satte sig ned så han også kunne komme til at sidde ned og sådan noget.

Hun smilede til ham og fulgte efter ham ind. Så overrasket til, mens han holdt stolen for hende, og med et varmt smil gik hun hen og satte sig.
"Uh en rigtig gentleman i alle former," komlimenterer hun ham med et lille grin. "Den slags er sjældne nu til dags!" Hun smilede bredt og charmerende op til ham, mens hun trak Georgie helt ind på plads ved sig, og han lagde sig mellem hendes ben med hovedet på hendes støvle.
Hun så op på Laroy, mens hun ventede på, han skulle sætte sig.
"Jeg hedder for resten Colt," sagde hun venligt, en smule pinligt berørt over ikke at have introdceret sig selv før, og hun rødmede let.

((undskyld det sene svar har bare haft så mange tråde i dag :S ))

Han kiggede på hende og smilte da hun satte sig og fik hen ind til bordet og sådan noget og gik så hen og satte sig overfor hende og smilte til hende "er den det er da noget som er forkert i verden så"sagde han roligt og viste ikke hvor mange der var ligesom ham og sådan noget.
Han så på hende og slappede bare af mens han sad der og hørte på det hun sagde til ham om hende navn og sådan noget "det går jo nok men det stadig hyggeligt at møde dig colt"sagde han roligt til hende *gad vide om det står for noget*tænkte han for sig selv og viste det jo ikke om det gjorde eller hvad det ikke gjorde.
Han så på hende og havde nu tænkt sig og spørge hende om det for det var jo et mærkeligt navn og ha syns han "står dit navn for noget eller er det virkeligt colt"sagde han og syns ikke det var et grimt navn men mere specielt end andre navne han havde hørt og alt sådan noget halløj.

Hun smilede stadig venligt til ham, hun smilede næsten altid.
"Ja, det er der vel," lo hun let, "men man vænner sig nu til det alligevel. Det gør det også bare ekstra dejligt, når man så endelig møder en, ikke?" Hendes smil var nu endnu bredere, temmeligt charmerende, og hun betragtede ham med muntre øjne, mens hun placerede hænderne oven på hinanden på bordpladen.
"Også hyggelgt at møde dig...?" han havde stadig ikke præsenteret sig, og det undrede hende faktisk lidt, men hun lod sig dog ikke slå ud.
Colt var et mærkværdigt navn; et drengenavn, og når man umidelbart så hendes feminine udseende, var det svært at få til at hænge sammen, men det passede hendes personlighed.
"Det er en sammentrækning af Colenta. Mine forældre var vist ikke rigtigt kloge, da de valgte navn til mig." Hun lo muntert for at fortælle, hun ikke mente det så hårdt. Navnet havde bare altid passet bedre til en dronning end til hende.

Han så på hende "dig øhh når ja sorry mit navn er Laroy"sagde han roligt og smilte på en lidt fjollet måde da han jo helt selv havde glemt og sige sit navn til hende, det gik jo ikke at det kun var ham der viste hendes navn når hun ikke viste hvad hans det vat og sådan noget.
Han så på hende da hun fortalte ham noget med sammentrækning af hendes navn og sådan "når okay nej var de nok ikke men det har mine nok heller ikke lige sådan været da de gav mig et navn"sagde han roligt og tænkte over sit navn det var ikke noget man mødte være dag eller noget.
Han så på hende "når skal vi få os noget at drikke"sagde han roligt og så på hende med et smil det var jo hende der vil give så hun måtte holde det hun lovede ham, da det jo hang lidt sammen med at han havde hjulpet hende selvom han helst ikke ville have noget men det var jo op til hende og sådan noget.
Han var bare glad for at han kunne hjælpe og det var noget han mente var belønning nok i sig selv og alt det halløj.

"Laroy," gentog hun smilende, "Ikke et navn man møder hver dag, men jeg kan meget godt lide det." Hun lo kort ad hans næste ord, selv hendes øjne lo med.
"Touche, men jeg vil vove at påstå dine har været flinkere end mine ... Colenta lyder som en dronningemoder eller en gammel kone!" Hun skar en grimasse af afsky over navnet. "Og Colt passer lidt bedre til min personlighed. I starten var det Cole, men som jeg blev ældre, kom t'et på. Jeg ved ikke hvorfor det endte med drengenavne." Hun lo igen en fri og perlende latter og så på ham et øjeblik.
"Åh ja, bare en kop kaffe til dig?" Hun smilede stadig, mens hun vinkede af en tjener, der straks kom hen imod dem. Som altid vidste hun hvad, hun selv ville have, og det var nu blot op til ham, hvad han kunne tænke sig.
Hun kunne sagtens forestille sig, gerningen var belønning nok i sig selv for en mand som Laroy, men hun havde det nu engang bedst med at takke ham ordentlligt, og det var hun glad for, han accepterede.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "når okay der kan man jo bare se har aldrig sådan fundet ud af hvad mit det kan lyde som der kan jo være en masse tror du ikke"sagde han roligt og så på hende "arrh en gammel kone mon dog"sagde han roligt og slappede bare af han syns nu det var en fint navn til hende.
Han var bare glad for at han havde lært hende sådan bedre og kende end han gjorde i starten og alt sådan noget det var nu meget rart for ham, det var jo ikke alle han bare sådan lærte og kende på så lidt tid men, der var nok mere de kunne lære om hinanden end de sådan endeligt viste at de kunne.
Han kiggede på tjeneren også på hende "det ville være dejligt men jeg tænkte på bagefter om jeg måtte se hvor du boede henne af"sagde han og ville gerne se hvordan hun sådan boede for hun virkede til at bo et godt sted siden hun måtte ha hund der, det var jo ikke fordi han ikke selv måtte ha hund for det måtte han selv bestemmer men han kunne nu godt tænke sig at vide hvordan en kvinde som hende bare boede generelt for det var jo anderledes end ham.

Han virkede meget venlig, og colt kunne godt lide ham.
"Jo, en hel masse," lo hun muntert og slog så ud med hånden. "I mine ører er det en gammel kone. Sådan en fin gråhåret adstadig kvinde med læsebriller og ti katte og en hel røvfuld af børnebørn der sidder på hendes knæ, mens hun fortæller historier," lo hun videre, mens hun digtede på historien.
Selv følte hun ikke, hun lærte så meget om ham, andet end hans navn, og da han spurgte om lov til at se hendes hjem, blev hun en smule mistænksom. HVad ville en fremmed dog se hendes hjem for? Men hun fastholdt sit venlige smil og lod ikke tankerne vises.
"Der er ikke meget at se," sagde hun i stedet, "En lille toværelses i et overfyldt kvarter, lille køkken og bad og ingen garderobe." Det beskrev meget godt hendes hjem, og der var ikke noget fornemt over det på nogen måder. Det var ikke en gang velholdt, slevom hun gjorde sit bedste.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af "ja okay så siger vi at din mening passer bedre"sagde han roligt til hende og så rundt og viste ikke hvad han sådan skulle sige til det.
Han så på hende "Okay men det lyder som et godt sted og bo også må man også ha hund der det jo ikke alle steder man må det"sagde han stille og roligt og så på hende med et smil og var bare venlig han var ikke den type der havde noget i sine bagtanker og den slags som andre måske havde i forhold til ham.
Han ville jo bare se hvordan hun boede men det så ud til at hun hellere ville fortælle ham det i stedet for at vise ham det, men det var jo også helt i orden for ham måske skulle de lære hinanden lidt bedre og kende før de tog hjem til hinanden og sådan noget.

Hun kikkede lige tilbage på ham og fangede hans blik. Tjeneren tog det som et tegn på, han ville have kaffe og skyndte sig af sted og lod dem alene, og Georgie gabte træt under bordet med en lille, pivende lyd.
Hun lo let ved hans kommentar.
"Nok en gang; en sand gentleman," kommenterede hun muntert og smilede bredt.
"Tja, det er okay. Valgte stedet alene fordi man måtte have hund, men det er nu ikke meget værd som sådan. Er ved at spare sammen til noget bedre." Der var mange ting, hun sparede sammen til, men det her stod på toppen af listen.
At han ikke havde skumle bagtanker, var ikke til at vide; han kunne godt være en farlig mand, der charmerede sig ind på unge kvinder for at skade dem, det var aldrig til at vide. Desuden tog hun sjældent nogen med op i lejligheden, for hun var ikke just stolt over den.
"Hvordan bor du selv?" spurgte hun nysgerrigt med et roligt smil.