En dejlig tid

to : 6 Januar
Årstid : vinter
Dag : onsdag
Vejr : Køligt, sneen er vist på vej væk igen.
Sted : ude på engen
Tid : middag/eftermiddag
Omgivelser : En eng dækket af lidt sne, ikke meget sne, men lidt, nogle få blomster og græs stritter frem.

Thrándil kom gående ud på engen, for en gangs skyld havde han ladet sin hest blive hjemme.
Han havde også ladet sin bue blive hjemme, hvilket var totalt unaturligt for ham.
Faktisk havde han været ret underlig for tiden, så meget at hans venner spurgte ham hvad der var glat, om han måske var syg?
*Gid det var så vel* tænkte han mens han så lidt op på himlen hvor små snefnug faldt.
*Men jeg er ikke syg, måske lidt forvirret...Jeg skal jo vænne mig til et helt andet liv, næsten...jeg har ikke engang fortalt vennerne det inu!* tænkte han som så mange andre tanker der havde løbet gennem hans hjerne det sidste stykke tid.
Han havde heller ikke besøgt hende inu, selv om hun nok ønskede det....på en måde kunne han ikke.

clara kom gående, hun samlede blomster

Han så ned på den smule sne der lå og de få blomster der kunne klare kulden.
Han smalede en blomst op og for en gangs skyld, igen totalt unaturligt, holdt han ikke skarpt øje med omgivelserne, så han så hende ikke.
Han var bare helt væk i sit eget hoved.

hun så ham, og gik hen til ham. hun viftede med en blomst foran hans ansigt

Han så overrasket op og smilte
"clara min pige" sagde han, man kunne høre varmen i hans stemme, en varme der kunne have smeltet sneen.

hej søde" sagd ehun

Han lagge armene om hende i et kram
"Hvordan har du det?" spurgte han

jeg har det fint.. hvad med dig" sagd ehun og gængældte krammet

Han så på hende
"Lidt svært" svarede han
"Men det er ingenting" hans blik var en anelse trist, men det forsvandt hurtigt.
Han var god til at skjule vis der var noget, men det betød jo heller ikke noget.
Han flettede sine fingre ind ind i hendes.

hun satte sig ved ham. "noget plager dig søde, hvad er det?" sagd ehun. og kyssede ham på kinden

"Jeg prøver bare at vænne mig til det" sagde han og så på hende

vænde dig til at vi er sammen?" spurgte hun
hun kørte en hånd igennem hans hår

"Tja...Det nye liv der vil komme...Jeg mener, jeg er glad for bare at...være...almindelig..." sagde han og så på hende
"Men jeg er også glad for dig og jeg har tænkte på at det bliver sjovt at lave starte på en ny måde"

javel.." sagd ehun forvirret

Han grinte lidt da han så hendes forvirring.
"Jeg har også tænkt på...vi kender næsten intet til hinanden" sagde han

du kan bare spørge løs" sagd ehun

Han rystede på hoved
"Jeg har intet at spørge om" sagde han
"Men du kan da fortælle hvad du vil" han holdt hende i den ene hånd og begyndte roligt at gå tværs over engen

okay.. jeg er hunderad for vampyrene" sagd ehun

"det er jeg ikke" sagde han
"Men jeg hader kød, fatter ikke menneskerne spiser det!" han smilte

fatter ikke at nogen syntes det er sjovt at dræbe uskyldige dyr" sagd ehun

"De gør det jo for at overleve, du ved balance, men alligevel..." han rystede på hoved
"Da jeg var lille var jeg facineret af at de spiste kød, jeg har aldrig selv smagt det..."

du burde prøve" sagd ehun

"jeg troede lige du sagde det var synd for dyrene" svarede han halv hårdt, han skulle ikke nyde noget kød!

det er det også.. men nogen tager jo, kun såret dyr" sagd ehun

"Jeg vil aldrig spise kød" sagde han ligeud og så frem for sig