Lad verden vente-Oliver

Dato: 27/11-11
Årstid: Vinter
Dag: fredag
Vejr: Tørt, ingen blæst men støv regn
Sted: i festlokalet til en kæmpe fest.
Tid: 21:00
Omgivelser: en masse væsner/ mennesker og sprut..

En forvirrede Dawn rendte rundt i de store lokaler. hun kunne ikke finde rundt. hendes veninde var pist væk. hendes puls slog hurtigt. en vampyr havde jagtet hende i dag. hvilket hele tiden lå i bag hovedet. hun gav op lod kort hænderne ryge op i luften men slap ned af siden igen. hun stod bare og kiggede rundt. det her rum ar tomt. hun sætte sig på stolen lagde det ene ben over det ene og lyttede til musikken. Niarn gav koncert og folk var helt vilde. hun lyttede et kort øje blik rigtig godt efter.. "Lad mig være en helt. en fucking antihelt" hun rystede på hovedet. hun kunne godt lide hans musik. men hvor fanden havde hendes veninde hivet hende hen.

Oliver kiggede sig omkring. Festen og farverne dunkede overalt. Han kunne fornemme nogle få væsner til stede, men ellers var det lut og mennesker... Hvorfor var han her egentlig? Han havde bare brug for at komme ud, men han havde ikke forventet at løbe ind i en Niarn koncert... Det var ikke ligefrem hans ynglingsmusik. Det var for idiotisk og deprimeret meget af det.. Samt at rent musisk var det ensformigt.. Det kedede ham...
Iført et par sorte jeans , et par sorte sko, en hvis t-shirt og en mørkebrun overtrøje vandrede han rundt i lokalet. Allerede da han kom ind af døren var han blevet omringet af en gruppe menneskepiger. Det var nok engleauraen der gjorde det... Men han var ikke interesseret... Han havde jo Duff...

Dawn sukkede da en dør gik op inde i det andet rum. hendes plus som lige var faldet i en normal rytme. blev til en hurtig banken. hun ville hjem. væk langt væk.. væk fra det hele. hun tog sig til hovedet lod det anden ben falde ned bukkede sig frem og gyngede op og ned. hun trækkede ikke vejret ordenligt. hun kunne slet ikke slappe af..
Dawn rejste sig valgte at tjekke ud hvad der skete inden ved siden af. hun åbnede døren og så en engel omringet af provokerende menneske piger. Dawn åndede letter op.. hun havde ondt af englen som ingen vejene kom, begrund af dem. hun sukkede og valgte at lave skuespil for at hjælpe ham. Hun gik der hen selvsikkert. "Farvel piger han ha en kæreste.. som er mig!" hun løj men det virkede da. de gik. en usikker Dawn vendte ryggen til ham og begyndte at gå ind det andet rum. begrund af hun rødmede

Oliver havde været ved sit briste punkt. Han havde forsøgt at komme udenom pigerne og høfligt prøvet at mane dem væk, men intet hjalp.. Til sidst havde han været SÅ tæt på at kort og kontant forklare en af pigerne at stilletter og miniskørt ikke gjorde hende noget godt, men inden han kunne nå at gøre det var han blevet afbrudt af en anden pige som med en hurtigt og kontant kommentar fik mennesketøserne væk. Der var noget over hende.. Hendes aura.. Hendes lugt.. Den måde hun gik , ja selv den måde hendes hår faldt på, der var beroligende og tryk. Ingen tvivl, en anden engel.
Han ville have takket hende, men inden han nåede det havde hun vendt ryggen til ham og var begyndt at gå.
"Hey! Vent lidt!" Udbrød han efter hende og tog et par hurtige skridt fremad.

Efter han havd kaldt på hende eller hvad man skal sige. mistede hun den lyserøde farve i ansigtet og fik et helt bleg ansigt. Hun stoppede op hendes krop var helt lige men hun tog roligt en dyb indånding og pustede roligt ud igen. Hun blev afslappet. lod den ene hofte ryge op så hun sod som piger rigtig gjord. Men Dawn vendte sig ikke om.. hun stod stille.

Oliver nåede hen til hende og lagde roligt en hånd på hendes skulder.
"Thanks.. De reddede mig lidt der... Engel hvis jeg ikke tager meget fejl?" Smilede han imødekommende og kørte em hånd igennem sit brune hår. Der var høj musik fra koncerten inde ved siden af og dte var lidt svært at snakke sammen, men worth a shot.

Hun smilte roligt til ham og nikkede.. Han havde helt ret engel. hun fugtede sine læber og vendte sig om imod ham så han ikke snakkede til e ryg. det var også ret uforskammet at vende ryggen til folk. hun smilte roligt til ham. "Jo engel!" hun smilte stille forsat.. "Ved du hvordan man kommer ud.. jeg vil gerne hjem!" Hun sukkede og hendes smil forsvandt. hun rakte ham hånden "Dawn" hviskede hun. men så han kunne høre et.

Oliver kunne ikke lade vær' med at grine af hendes spørgsmål.
"Tja, jeg går ud fra at hvis du vil ud så er hoveddøren et godt valg, du ved, der hvor du kom ind?" Han blinkede drillende og tog hendes hånd for at give den et blidt klem.
"Jeg er Oliver, hyggeligt at møde dig" Svarede han roligt og slap hånden igen.
'Musikken fra inde ved siden af var begyndt at irritere hans hoved lidt. Men det var vel hvad man kunne forvente af Niarn..