Cafê - Angel

wolf takkede..
det var rigtigt.. han havde ikke haft en så stor sorg siden hans mors død da han var lille... men livet måtte vel gå vidre tænkte wolf..
mens han tørte sin tåre væk...

''jeg takker for din omsorg..'' sagde wolf og smilede til hende.
hun virkede venlig.. og minede meget om keiko.. omsorgs fuld.. men stadig med omtanke om hvem hun havde med at gøre.. det var vel også godt tænkte wolf..

Hun smilede forsigtigt og spurgte: "Er der ellers andet du har brug for?" Han lod ikke til at have det særlig godt. Hun kiggede sig omkring for at finde ud af, hvad klokken var, men hun havde ikke noget ur hængende, så hun måtte vente med at finde ud af det.

'' ellers tak for tilbudet..'' smilede wolf '' men jeg ville høre om du kunne dele om din fortid hvis du selvfølgelig selv havde lyst'' smilede wolf

tanken om at hun begynde at spørge om han havde brug for noget... undrede ham... men dette måtte vel være en del af deres gæstfrihed... tænkte wolf..

Hun nikkede. Nu havde han jo også fortalt så åben om sin fortid. "Hvad skal jeg fortælle?" Spurgte hun og smilede svagt. Hun kunne ikke huske særlig meget fra sin tid som menneske, men hun ville prøve at svare så godt hun kunne. Eller måske var det ikke det han ville vide?

''tja... blot af ren nysgerrighed... hvor gammel er din rigtig alder... og ikke dit menneskelige udsende'' smilede wolf og kiggede på hende

så hvidt han kunne huske af keiko fortalte kunne en demon blive over 1000 år.... så hvor gammel kunne en engel så blive.. tænkte wolf..

Hun rystede på hovedet og måtte desværre skuffe ham. "Undskyld, men det ved jeg ikke... Jeg lider af en slags hukommelsestab," sagde hun og trak på skuldrene. Det var faktisk rigtigt. Hun kunne slet ikke huske noget fra sin død og til dengang hun vågnede op som en engel igen.

wolf kiggede på hende
''det må havde været forfærdeligt...'' sagde wolf for at være medfølene...
''men... hvor langt tid har du så været i denne stilling som du sidder her og er nu?'' kiggede wolf undrene på hende...

Hun smilede og sagde: "Tja, jeg har vel lært at leve med det..." Så sad hun og tænkte over hans næste spørgsmål. Hun vidste egentlig ikke helt præcist. "Jeg tror det er ved at være... 500 år." Hun sad og tænkte lidt over det og nikkede så. "Jo, 500 år lyder rigtigt..." Sagde hun og smilede.

wolf kiggede på hende '' jeg forstår ikke hvordan i kan havde denne høje leve alder..'' sagde wolf og kiggede måbbene på hende...

hvordan er det muligt?? ældres de aldrig? bliver de aldrig gamle? eller er der noget andet bag?? tænkte wolf..

Hun grinede lidt og sagde: "Tja... Det gør jeg egentlig heller ikke. Vi er vel nok bare nogle mærkelige væsner..." Det syntes hun i hvert fald at de var. Hun vidste at hun havde lavet en pagt med Gud, men kunne jo ikke huske noget fra den. Frustrende.

wolf kiggede på hende og grinede
''ja det har du ret i''

at miste sin hukommelse.. hvor fustrende... tænkte wolf..

Hun smilede og spurgte nysgerrigt, efter nogen tid: "Hvad med din race? Jeg ved ikke så meget om den..." Hun kunne ikke lide at indrømme det, men sådan var det. Hun vidste til gengæld meget om dæmoner og vampyrer. Det var vel godt at vide så meget om fjenden som muligt.

''det rigtigt... der ikke mange som ved så meget om os...''sagde wolf
''men jeg ved at vores forvandling giver smerte.. en uudholdelig smerte.. efter som vi skal skifte knogler... og selve udsende '' sagde wolf...

hmmm det havde ingen helt spurgt om ... tænkte wolf..

''men det er nemmere at vise frem for at fortælle '' sagde wolf og grinede

Hun skævede lidt til det han sagde med smerten.
"Hvor længe har du været sådan?" Spurgte hun nysgerrigt.
Da han så sagde det sidste, gjorde hun store øjne og spurgte: "Virkelig?" Hun smilede skamfuldt over sit pludselig udbrud og mumlede: "Undskyld..."

wolf svarede hurtigt.. ''siden jeg var 3 sagde han... min far mente det ville være en del af at blive en del af familien...'' sukkede wolf

''du skal ikke undskyld.. hvis du har lyst kan jeg vise dig det....'' sagde wolf som et tegn på at han stolede på hende

''men du skal ikke være bange.. jeg har fået kontrol over denne.. ''gave''.. ''sagde wolf

Hun nikkede lidt for sig selv og spurgte: "Og hvordan forvandlede han dig?"
Da han så tilbød at vise det, smilede hun og sagde begejstret: "Der vil jeg rigtig gerne.... Hvis du er sikker på at du kan kontrollere det," tilføjede hun uroligt.

''efter 23 år med denne ting som har levet blandt min sjæl... hvor jeg aligevel har vænnet mig til dette dyr'' smilede han
''så det behøver du ikke at bekymre dig om'' smilede han og rejste sig...
.. ''oh ehm.. alsor... han bed mig... men for at det skal virke skal man friviligt aceptere det..'' sagde wolf og spurgte der efter... ''hvor ligger badeværelset?'' smilede wolf

Hun blev en smule roligere, da han sagde at han havde levet sådan i lang tid. Så pegede hun til venstre og sagde: "Første dør på venstre hånd." Og smilede skævt, mens hun stadig prøvede at virke komfortabel ved situationen, hvilket ikke rigtig var tilfældet.

wolf gik ud mod badeværelset...
før han gik ind sagde han '' du må nok bedst holde dig for ørene.. til jeg kommer ind...''

Hvis hun havde samme tanker.. ville hun ikke bryde sig om den smerte han gik igennem... tænkte wolf...

hvor efter han gik ind i bade værelset og tog sit tøj af... han lagde det pænt på toilet kummen... og begynde at at råbe.. et råb af smerte... hvor efter hans knogler og kød ændrede til skikkelsen som du nu ser på billedet(i en højde ag 183 cm)

"Hva..?" Mere nåede hun ikke mumle for sig selv, før hun hørte smerteskrigene. Hun tog sig til halsen af ren refleks og fik det pludselig meget dårligt. Hvis hun vidste at det gjorde så ondt, ville hun aldrig have gået med til det. Aldrig. Hun rullede sig sammen som en kugle i sofaen og skjulte sit ansigt i knæene, men hun holdt sig ikke for ørerne. Hun skyldte ham at høre det, når hun jo på en måde havde presset ham til at forvandle sig.

wolf lagde en pote på dør håndtaget... og puffede den til side... og gik ind i stuen... og kiggede på hende...
hvor efter han bevægede sig ind og satte sig på gulvet... og kiggede på hende...

jeg sagde jo at du skulle holde dig for ørene... tænkte wolf...

Hun holdt vejret og stirre på ulven, som kom ind. Hun fulgte nøje alle hans bevægelser med øjnene. "Kan du snakke?" Spurgte hun med en skælvende stemme. Hun rørte ikke en muskel, mens hun snakke, men stirrede forsat.

wolf rystede på hovedet....
som om det skulle mene som et venligt nej...

jeg viste at jeg havde skræmt hende....tænkte wolf

Hun bed sig i læben og tænkte lidt over, hvordan hun skulle formulere spørgsmålet, så han ville kunne svare på det ved at nikke eller ryste på hovedet. "Er det ikke svært at kommunikere uden at tale?" Spurgte hun.

wolf rystede på hovedet... men kiggede hende i øjnene.. hvor efter han gik ud i badeværelset og kom tilbage med et billede...
og lagde det på bordet...
og lagde en pote for an den...

(på billedet står der)
Wolf Mai Mikaelo