Cafê - Angel

''men.. problemet er blot... det har aldrig sket siden den gang jeg var en hvalp...'' sagde wolf og sukkede...

hvorfor skete det... kunne det betyde at... men hende?? hvorfor.. hvordan... tankerne om at hans indre ulv følte sig tryg hos Angel undrede wolf...

Hun rynkede brynene og spurgte: "Jamen hvorfor gjorde du det?" Hun var rimelig forvirret - og det havde ikke noget med døgnets tid at gøre. Hun sukkede og hadede simpelthen når der var noget hun ikke vidste.

''jeg gætter på at min indre ulv.. har ehm.. kunne li dig.. kan man vel sige.. '' sagde wolf og rødmede lidt hvor efter han kiggede væk.. for ikke at se hende i øjnene..

hvorfor skal du være så pinlig at sige det... tænkte wolf...

Hun smilede skævt og sagde: "Jeg kan da også godt lide dig... Du er en god ven." Hendes smil blev større og hun gik ud i stuen, for at se, hvad klokken var.

en ven ja.. men jeg tror ikke du ved hvad ulven tænkte på...
mon hun ville aceptere mig... tænkte wolf...

''det rigtigt'' sagde wolf og smilede til hende

Klokken var næste 12. Hun kiggede overrasket på uret og rullede derefter sine gardiner frem og smilede, da hun så de første solstråler. Det var fantastisk at se solen igen.

wolf kiggede på hende og nærmede sig hende med stille skridt og hviskede i hendes øre

'' skal jeg lave morgenmad?''

Hun blev en smule forskrækket, da han pludselig hviskede. Hun havde slet ikke hørt ham komme hen til hende.
Så smilede hun og sagde: "Jo tak, det må du gerne." Hun kunne aldrig selv spise noget om morgenen, men derfor skulle han jo alligevel have noget mad.

wolf grinede lidt over det og gik mod køknet

''undskyld at jeg forskrækket dig'' sagde wolf og smilede lidt over sine egne dårlige humor...

der lød lidt raslen ude i køkkenet...

Hun grinede også og sagde: "Det er vidst bare mig, som er parnoid." Hun smilede skævt, velvidende at han ikke kunne se det.
Så gik hun ind i soveværelst og tog sin morgenkåbe på, hvorefter hun gik ud på badeværelset for at gøre sig færdig.

det begyndte at lugte af bacon,æg og katofler...
wolf lavede æggene tilpas mens baconet blev lidt gode og sprøde...
katoflerne var lavet så der var lidt olie på så det smagte af mere og man kunne få en bedre smags oplevelse samt brød i ovnen mens han havde fin hakket hvidløg og brugt en hvidløjs presser og tog noget smør hvor efter han blandede det sammen.. og smurte en smugle hvidløj på brødet og der efter puttede det i ovnen igen...
der gik 20 minutter hvor efter han var færdig. og kom ind i stuen med steget katofler,æg, bacon samt hvidløjs brød skiver

Da hun kom ud fra badeværelset, var det første hun lagde mærke til, duften. Nu smilede og gik ud i stuen, hvor det lå tilrettelagt. "Wow, det må jeg nok sige," sagde hun imponeret og smilede stort.
Så satte hun sig i sofaen, mens hun gabte og mumlede: "Den massage har gjort mig øm... På en god måde." Hun strakte sig.

wolf satte sig og lagde op til sin talerken... hvor efter han spiste med kniv og gaffel..

''plejer du ikke at spise, varm mad som morgen mad?'' spurgte wolf undrene
og kiggede på hende... hvor efter han tog en bid mere...

Hun rystede på hovedet. "Jeg plejer slet ikke at spise morgenmad overhovedet," sagde hun. Men det han havde lavet virkede nu meget lokkende, så hun tog lidt af hvert på sin tallerken og begyndte at spise. Det smagte fantastisk! "Det her smager vildt godt," sagde hun og smilede stort.

''tag jeg som et komplimang'' smilede wolf og kiggede på hende

'' jeg plejer at lave dette.. det gør så man vågner op og kan nyde morgenmaden.. som et måltid så man nærmest vågner helt frisk'' sagde wolf og smilede

hmmm gad vide hvorfor hun ikke spiser... mon det kunne ha noget at gøre med hendes morgen routiner.. tænkte wolf og kiggede på hende..

"Det skal du da også," sagde hun og smilede med et anerkendende nik.
"Hvornår var det egentlig du lærte at massere?" spurgte hun. Det måtte hun lære en dag.

''jeg lærte det af min pleje familie.. de fortalte mig at metoden i at massere og selve harmonien i kroppen... '' sagde wolf og smilede til hende


''de lærte mig en masse om kroppens anatomie og dens kundskaber... hvordan man kunne bøje sin krop og udnytte den til sin fulde fordele i verden rundt omkring dig'' sagde wolf og kiggede på sine hænder...


'' da jeg var 18 år flyttede jeg her til.. og lærte at blive smed.. jeg lavede mange traditionelle våben.. men tilgengæld for hans lærdom om selv kontrol,styrke og lære sine svagheder... skulle jeg massere ham.. og udbruge min lærdom i at sikre hans pinsler fra smede arbejdet væk...'' sagde wolf og smilede mens minderne om hans pinsler kom frem.. for at han skulle lære om sin vrede..

Hun lyttede opmærksomt på ham, og måtte indrømme at hun ikke vidste særlig meget om kroppens funktioner og så noget. Men det lod til at han havde godt styr på det.
Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle svare, så hun nøjedes med at nikke og smile.

''undskyld hvis jeg keder dig'' grinede wolf
og kiggede på hende..
''gennem visdom giver det læredom, og gennem lærdom udgiver det Visdom'' smilede wolf
''det var det min far altid sagde..'' grinede han

Hun smilede skævt og sagde: "Det gør du slet ikke..." Hun var faktisk meget interesseret i at høre om hans fortid.
Hun sad længe og tænkte over citater, som han nævnte. Det var nogle vise ord og hun begyndte at forstå, hvor han havde sin visdom frem.

''jeg kan vel fortælle at jeg er var det sydlige japan.. og boede i bjergene... så ikke meget teknologi var til os.. '' grinede wolf
''heh nogle kalder os for bonderøve..'' grinede han lidt..
''mens andre kalder os traditionelle...'' sagde wolf og smilede

Hun grinede højt af hans kommentar om bonderøve. "Jeg tror jeg tager den sidste," sagde hun og prøvede at lade være med at grine. Hun vidste ikke selv særlig meget om Japan, da hun havde boet i London, før hun for cirka 5 år siden flyttede hertil.

''tja.. efter min mening burde man værdsætte livets mening og dens traditioner... ligsom med te..'' sagde wolf og gik ind i køkkenet og hentede sin te kande... som han havde sat over..
hvor efter han kom ind med traditionelle te kopper

Hun nikkede stille af hans ord.. Det gav god mening. Og det var, desværre, ikke noget hun var specielt god til. Hun sukkede.
Da han kom tilbage med de specielle tekopper, smilede hun skævt til ham og spurgte: "Er det japanske krus?"

''ja.. jeg har ikke brugt dem i langt tid...'' sagde han.. og kiggede på dem..
'' men jeg tænkte at vi kunne nyde en kop urte te.. hvilket smager udemærket hvis det bliver lavet ordenligt..'' sagde wolf og grinede