The Dark River - Praisly

Vejret denne nat var vidunderlig og Paisley kunne skam ikke få fjernet sit smil overhovedet. Hun gled langsomt igennem nattens mørke og længere og længere ind i den dunkle skov. Hun var iført nogle sorte mønstrede gennemsigtige leggins og så en hvid trøje der gik hende til midt på lårene der var tyk og havde lange ærmer der var ned over hendes håndryg. Hun lod sine gule øjne glide rundt nysgerrigt indtil hun fandt en smuk sø med et roligt vandfald og satte sig nær kanten og betragtede det. Denne nat var ikke ligeså kold som alle de andre nætter havde været.

Wolf vandrede rundt i skoven efter et god posistion at overnatte...
han nød stilheden og mørket som og det var som om det var i hans element...
han vandret mod vandets ristlen som blev højere og højere..

*Endelige... et sted at sove...*

Wolf nærmede sig Vandfaldet... uden tanker om hvem som skulle være der....
hvor han gik nærmere.. og lyttede.. *mmhmm.. stilheden i natten*

han lagde sin tunge bagadge og startede med at få pakked sit telt ud uden helt at tænker eller se om der vare andre i nærheden...

Paisley hørte noget lande hårdt mod jorden og rejste sig hurtigt op og vendte sig om mod det sted lyden var kommet fra. Langsomt rejste hun sig op og slog sine smukke hvide vinger ud og listede langsomt tættere på stedet. Vis det var en fjende vampyr eller et ondt menneske kunne hun nå at stikke af, ved at flyve. Hun slog vingerne let sammen mod hinanden for at kunne komme forbi træerne og kiggede så nu mod Wolf og lagde hovedet en smule på skrå og bed sig i underlæben af nervøsitet og sagde så forsigtigt" Øhm undskyld mig? " hun gav et sødt smil fra sig og slog sine vinger ind og sagde" Hvad laver du her ude helt alene?" hun havde slet ikke tænk på at hun faktisk os var i skoven i nat... helt alene.

Wolf kiggede forvirret rundt hvor lyden kom fra...

''jeg... er igang med at sætte lejre op... og kan li så godt sove lidt her..'' smilte han venligt

og fortsatte med at sætte sit telt op hvor han kiggede på hende ''hvad laver du helt her ude i skoven? '' smilede wolf

*hmm en pige helt her ude i skove... hmmm kunne det være en ven af kei.... usandsynligt tror jeg...*

Hun så lidt nysgerrigt på ham og sagde så lidt tøvende" har du ikke et sted at bo, siden du er her ude med telt og det hele " hun lagde hovedet en smule på skrå og lod de blågrå øjne betragte ham kort og hvordan han slog teltet op, hun havde aldrig slået et telt op i hele sit liv, så det var lidt spændende at se en eller anden gøre det. Hun slog øjnene lidt op og sagde"Oh yearh... jeg blot ude og gå en lille aftens tur i det mere eller mindre lune vejr, det dejligt med en af de dage hvor det ikke er hunde koldt og man klapre ens tænder sammen så de næsten går i stykker" hun grinte let af sin egen fortolkning dog var det jo ikke ensbetydning med at Wolf ville syntes det var en sjov måde at udtale det kolde vejr på. Hun rejste sig let op og gik mod ham og sagde" Så hvad er dit navn? " hun lagde hovedet igen lidt til den ene side og smilede kækt fra sig og sagde"Mit navn er forresten Paisley " hun kunne dufte noget specielt over ham.. hun studerede ham lidt og hans måde hvordan han så ud og adfærd og sagde" Så... er du et væsen " hun så lidt på ham.. måske var han varulv, de havde det vel bedst med at være ude i skoven og sådan..

''tja... det sidste sted jeg boede... blev min familie slagtet..'' sagde wolf unden helt at tænke over det...
mens han pakkede teltet op.... og kiggede på hende...
''lyder fornuftigt... at få frisk luft er også godt.. dermod kulde er blot en ilusion..'' grinede wolf lidt for sig selv... og kunne høre hun også havde humor..
''mit fornavn er Anumis... men folk kalder mig wolf...'' mens han kiggede på hende og smilede...
''væsen? ja... vi er alle væsner af livets cirkle'' svarede wolf og kiggede underligt på hende....

* hvorfor ville hun mon spørge om han var et væsen... tankerne om dette fik ham til at grine lidt... en pige som spurgte om han var et væsen... underholdene... at være her ude i skoven... til trods for at hans rejse næsten havde startet fra foretningen han kom fra.. men han havde det bedst ude i skove... og bjerg områder... det var nærmest en essens i ham som gav ham fred.. *