The Dark River - kaikontari

Sted: La Sunisha i den fredfyldte skov.. hvor naturen vokser
Tid: 21:24
Dato: 2011 Juni
Vejre: Klar himmel over stjernerne og med måne lysene mod skoven og dens natur..
og med let og frisk vind fra nord øst

Omgivelser:
Dyre livet er frit og frodigt i ''Den fredfyldte skov'' hvor der er et vandfald samt en sø
vandet rasler ned fra vandfaldet og brusene årere og søer
vandet ved vandfaldet er dækket rundt af træer og nemt at komme til hvis man fx. skulle bade..
måne lyset skiner ned mod vandets bred og reflektere mod træerne som et spejl kaster det lys mod træerne og samtidig lyser ned mod søens bund
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Wolf nærmer sig søen og vandfaldet for at sætte lejre op... i håb om at få en smugle hvile.. og et bad..
*endelige.. godt sted for at overnatte* tænkte wolf mens han fokuserede på at sætte teltet op....

og langtsomt fumlede med de værse genstande fra sin rejse ryksæk...

Keiko sukkede i tanken om endnu en kølig nat ikke lige frem det hun holdte mest af. Hun sukkede og fandt et sted at lande og sørgede for hendes vinger gik ind i hendes krop igen. Hun brød sig bare ikke om at andre kunne se hun var en engel, hun sukkede og lede efter et sted og være for natten da hun vidste hun ikke kunne nå hjem på den korte tid inden det blev koldt for alvor. Hun kiggede efter et sted med noget ind som hun kunne side og varme sig ved. Hun kiggede op i himlen *det kan godt være jeg er en engel men holde varmen om natten det kan jeg altså ikke* hun sukkede og kiggede lidt rundt for at finde noget ild….

Wolf startede efter at havde sat sit telt op at begynde at sætte et bål op og sætte sin lejer gryde op og strøj en tændstik... så bålet brændte....(i en åbning så der ikke blev forudsaget skovbrand)
han startede der efter at finde dåsen.. med sin hjemmelavet Milionbøf & hans dåse åbner...

''hvor f*nden har jeg nu lagt den'' mumlede wolf til sig selv.....

efter han fandt dåsen med milionbøfen i startede han sin lanterne som skulle holde insekter og andre krybdyr væk...

Hun så et bål blive sat i gang og løb hen i mod det. Hun sukkede og kiggede lidt rundt, hun fik øje på en mand som sad ved bålet. Hun begyndte at ryste og blive bange for manden, ikke fordi han var der men fordi hun blot var bange for mange nye mennesker og væsner. Hun holdte mest af at side alene i domkirken i Werclare men denne dag skulle hun bare ud mest af alt for at få noget frisk luft. Hun sukkede og nærmede sig stille og lydløst manden og håbede på han ikke hørte hende. Hun kiggede ned på sine føder og holdte godt øje med hvor hun trådte for ikke at lame så manden så hende…

wolf lugtede til maden
*mmhmm det dufter godt men... der er noget andet...*
wolf begynde langtsomt at få færden af den fremmede som var kommet og kiggede rundt efter ham eller hende...

han fik øje på keiko
''hej.. ehm.. kunne jeg friste med noget mad?'' spurgte wolf unden tanke..

hmm hun så sød ud... uskyldig... så.. det er der vel intet imod... hun var trods alt kun et barn...

wolf gik ind i sit telt og fiskede en ekstra stol til eventuelle gæster frem.....

Hun kiggede skræmt på ham” d.. det kunnnne væree dejligt” hun prøvede på ikke virke skræmt over denne nye mand men der i mod virke interesseret i at komme til at snakke med ham. Hun sukkede i mens han var inde og leder efter noget kunne hun lugte hans mad var ved at brænde på så hun begyndte at røre rundt i maden og hun fik varmen i mens. Hun smilte hun havde fået varmen igen det var en dejlig fornemmelse der gik i gennem kroppen i det øje blik. Hun sad og rørte rundt i maden og smilte et meget sødt smil, imens hun blot ventede på denne besynderlige lige mand kom ud fra hans telt igen…

''undskyld min uhøflighed for ikke at præsentere mig selv'' sagde wolf og kom ud af teltet med en stol i venstre hånd...

''mit navn er Anumis.. men folk kalder mig wolf'' sagde han og smilte

mens han kiggede overaskende at hun rørte i maden mens....

Hun kiggede op på ham ” mit navn er Keiko nogle af mine venner kalder mig for Kei” hun smilte igen og rørte videre i maden. Hun begyndte at slappe af, man kunne begynde at se nogle rødlige vinger komme ud af hendes krop. Hun kiggede op på ham og lugtede han var et med naturen, hun kom sådan til at smile over det. Hun begyndte med en lille fin meget piget latter med uden det blev for meget…

wolf lod mærke til vingerne men undlod at sige noget...

''Kei hvor stammer du så fra? alsor født henne..'' sagde wolf venligt

mens han vendte rundt og gik bag teltet for at få fat i et klap op bord..

Hun grinte ”det hele er så lang tid siden at jeg ikke rigtigt kan huske det” hun grinte lidt over det” helt præcis er det et sted i himlen for mine forældre er engle” hun grinte igen lidt og smilte ud over det hele ” men hvad med dig?” hun virkede interesseret i at vide noget omkring wolf ikke fordi hun ikke kendte til mennesker men fordi hun kunne mærke han var anderledes, hun sukkede lidt i mens hun ventede på hans svar…

'' engel !?'' wolf kiggede underligt på hende.. han havde aldrig i sit liv set sådan en...

''jeg er vel naturens væsen kan man vel kalde... og mit kalde navn ligger godt op til det jeg er...'' sukkede han...

Hun kiggede på ham” wolf” hun smagte lidt på ordet og kiggede på ham med de klareste blå øjne ” du er en formskifter eller varulv” grinte hun. Hun kiggede lidt på ham ”jeg troede aldrig jeg skulle møde en varulv hvis, altså du er det” hun smilte endnu mere *en varulv… sikke et møde ude i denne skov det troede jeg aldrig jeg skulle se i live* hun smilte som solen på en varm sommer dag…

'' heh bare rolig jeg troede heller ikke jeg ville komme til at møde en engel'' siger wolf og smiler

''men.. problemet ved denne.. forbannelse er at.. jeg ikke kan få den fjernet...'' sagde wolf mens han hentede flasken med kilde vand

Hun kiggede på ham” forbandelse ??” hun kiggede undrende på ham ” hvad mener du med forbandelse” hun kunne ikke forstå det så hun lignede et stort spørgsmål tegn. Hun undrede sig ud over det hele.

''ja... mit.. indre væsen...'' sagde wolf mens han dækkede bordet...
der efter gik over mod kei hvor gryden var..

han snusede lidt *mmhmm perfekt... * han tog gryden af uden at tænke på smerten i hans hånd pga varmen.. hvor han der efter satte den på brettet han havde lagt på bordet..

''arh.. ikke igen '' mumlede wolf og kiggede på sin hånd... hvor efter gik mod søen for at køle hånden...

Hun kiggede på ham og kom til at grine lidt over hans måde at opfør sig på. Hun gik hen til ham og rev et stykke af sin kjole og bandt det rundt om Wolfs hånd, hun smilte til ham. Hun kiggede igen op i mod himlen og smilte ved tanken om hendes mor, far og søskende som der sikkert kom flere af. Hun grinte lidt og kiggede på wolf…

''hvis.. du er en engell hvor gammel er du så.. jeg ved at udsendet kan narre men.. hvor gammel ville du så ca. være?'' spurgte wolf nysgerrig
mens han kiggede på kei..

Hun kiggede på ham ” 496 år gammel… jeg ved godt det er gammel men sådan er det at være engel” hun sukkede ved tanken om at bare se lidt ældre ud bare fire år det ville hjælpe en del efter hendes egen mening. Hun kiggede på ham” hvor gammel er du da selv?” hun spurgte ham interesseret igen med et smil på hendes læber…

wolf undrede sig over den høje leve alder ''ehm.. og jeg som synes at 26 er en gammel alder...'' sagde wolf

mens han sukkede..
''ønsker du at se mit sande jeg'' spurgte wolf

og begyndte at gå ind i mod teltet...

Hun kiggede på ham” så skulle du vide nogle vampyrers alder eller dæmoners de løber op nogle af dem i 1000 år mindst” sukkede hun. Hun kiggede på ham med de største hunde øjne hun kunne lave ”ja jeg vil så” svarede hun smilende, imens hun fulgte ham med øjne ind i mod hans eget telt. Hun vendte med den største spænding på at se hvordan hans rigtige skikkelse så ud…

han gik ind i teltet og sagde ''vent her..''

der gik nogle minutter hvor han kom ud i en morgen kåbe og gik mod vandet

hvor han begynde at ryste og langtsomt skrig af smerte ændrede hans form sig til den skikkelse man ser på billedet... (i en højde af 183 Cm)

Hun kiggede på ham i skræk og tog sig til ørene og begyndte at græde. Hun kunne ikke klare de skrig han kom med. Da han stoppede tog hun sine hænder væk fra hendes øre og kiggede på denne ulv som stod foran hende, hun bevægede sig langsomt hen i mod den. Hun var en lille smule bange for dette væsen, men hun nægtede og lade frugten vinde. Hun sukkede og smilte *måske er han stadig den samme som før*…

ulven nikkede da tankerne ''måske er han stadig den samme som før'' hvor den begynde at træde ind mod hende forsigtig og langtsomt...

*hmmm måske... kunne det lade sig gøre...*

tankerne flyd i wolfs verden
og teorier... som kun få har oplevede denne visuelle form af hans slags..

Hun omfavnede dette væsen som om det havde været et menneske. Hun smilte ”du er noget for sig” grinte hun, hun nægte at give slip på ham. Han var så var i denne skikkelse. Hun tænkte på alle de smerter han måtte have ved at forvandle sig uden fuldmånen og hvilken stædighed han måtte have. Hun knugede noget af hans pels ind til sig *så varmt og så blødt* hun kunne mærke søvnen komme, men det var nok naturligt da han var så varm som han var i ulve form…

wolf mærkede omsorgen... som han aldrig har mærket før... han begynde langtsomt at tag imod krammet... han stod der næsten frosen.. og livløs som om han aldrig havde opleve en sådan glæde... han følte sig tryg og samtidig sikker...

hvor han gik mod teltet og kiggede på kei og der efter teltet hvor han lagde sig ind og gjorde plads til hun kunne være der...

*hmmm måske er hun ikke så slem...*