Pretending (Madelaine)

Efter noget tid havde denne vampyr ikke noget at give sig til,
andet end at han søgte efter opløsninger eller brændende idéer til hvad han kunne skrive om.
Han ville gerne i gang med en artikel, men det var ikke så nemt som man lige troede.
Bastian havde begivet sig hen på stranden, selvom det var mørkt.

Det var lige det perfekte tidspunkt for ham at nyde området.
Langsomt kørte han sin ene hånd op i sit hår,
som han strejfede med sine fingre uden at røre alt for meget ved det.
Eftersom det ikke skulle ødelægges,
med den perfekte frisure han havde!
En hanekam der knap var så høj med sidecut og farven hvid.
Han havde en hvid top på uden ærmer hvor han udover havde en sort lang frakke på også sorte stramme bukser.

Han lod derefter sine hænder glide ned i sine lommer på frakken i hver sin side,
mens at han fortsatte med at gå langs stranden, tæt på kanten til vandet,
det gjorde ham ikke noget hvis han sko blev våde.
Han nød naturen og omgivelserne,
mens at han prøvede at samle tankerne.
Han håbede på inderst inde at der ville dukke nogen op..
som han kunne irritere... drille?
Et legesygt smil dukkede frem på hans læber ved tanken mens at han stadigvæk gik på sin lange gå tur,
uden egentlig at foretage sig noget.

Aftenen var faldet og det ellers lyse hav havde forvandlet sig
til en stort sort ocean. Sandet havde mistet den lille varme den
havde været så heldig at fange i dagtimerne, og var nu køligt og
hvis man stod længe nok, små bidende.

Madelaines krop gik langsomt hen af sandkanten og ødelagde det
fine og dystre vand som trillede op. Et par stramme jeans var smørret
op under hendes knæ, og de bare fødder forsvandt langsomt ned i det
sumpende vand. En flaske whisky lå tungt i hendes hånd, og svang fra
side til side i hendes vippende krop. Halvdelen af indholdet af flasken
var forsvundet ned i Madelaines lille og tynde krop.
Hendes lyse stemme nynnede stille en sang og engang imellem kom
nogle få ord mumlende ud.
Hendes overkrop var dækket med en sort tanktop, hvor den ene strop
hang ned om hendes blege skulder. Udover bar hun en mørkegrå hætte
trøje hvor hætten var svunget over hendes hovede. Det lange sorte hår
hang løst og filtret ned om hendes skuldre og endte ved hendes bryst.

Promillen var høj og indtagelsen af procenter havde hun ingen ide om.
Hvorfor hun havde indtaget det hele, var der heller ikke en rigtig grund
til. Men hun havde en masse at tænke og overveje. Hun overvejede at
flytte da hun havde fået tilbudt at overtage den tatoverings shop hun
arbejdede i, som piercer samt tatovør.

Der gik ikke ret længe før at han stoppede op da han mente at han hørte en stemme,
han var lidt i tvivl om han havde ret, men han kiggede op og heldigvis tog han ikke fejl.
På gå turen havde han kigget ned mod jorden, af og til også ud mod vandet,
han fik øje på en skikkelse, hvor han efterhånden kunne se at det var en kvinde,
da han så småt begyndte at gå hende i møde.

Udover hendes udseende,
som han lagde så meget mærke til, der gjorde at hun virkede lidt bekendt,
fik han øje på flasken. Han hævede det ene bryn, inden at han rystede kort på hovedet,
og gik direkte hen til hende i raske skridt.

"Hvad.. har kvindebarnet tænkt sig?"
spurgte han stille, da han nåede hen til hende i håb om at hun standsede.
Han tog fat i flasken og tog den fra hende.

"Ikke noget.. for en kvinde.." sagde han bestemt, med et lille grin,
mens at han førte flasken op til sin mund og drak det sidste,
selvfølgelig uden at have fået lov.
Han kastede så flasken væk, til at kvinden nok ikke ville løbe efter den,
selvom han havde fået lidt var han ikke allerede blevet fuld, der skulle mere til,
men det så ud som om at hun var mere beruset.

Madelaine kiggede ned på sine fødder og prøvede
at gå lige på en linje. Dog væltede hun enten til den
ene eller den anden side. Omgivelserne omkring hende
var tågede og det hele snurrede en smule.
Madelaine havde drukket en del, da der skulle meget til
at få hende i den tilstand. Den stærke whisky brændt en
smule i hendes hals, men hun var van til den, da hun drak
næsten vær dag. Men kunne sagtens undvære, hun elskede
whisky, og hvis det var der, skulle der smages på det.

For Madelaine virkede det som om at det hele gentagede sig
da hendes blik ikke rettede sig op, men forblev på hendes fødder.
"When youre young..." mimede hun stille og fortsatte sætningen
i mumlende samt nynnende lyde.
Dog lagde hun mærke til en sort skygge som skyggede for den
stigende måne. Hun rettede hovede langsomt op, men det ene
øje klemt sammen da hendes sanse både var svækket, men dog
også skærpede. Hun bukkede sig en smule ned, hun opførte sig
meget unormalt, men var heller ikke på nogen måde på normalt
plan.

Efter lidt tid får hun sat et ansigt på skikkelsen foran hende. Hun
slog øjnene op, da de havde vænnet sig til lyset foroven, og efter
mere studering får hun også sat et køn. En ung man stod foran
hende og før hun fik åbnet munden, kom der lyd fra fyren.
Madelaine vaklede lidt, og stod ikke helt stabilt. Et tilfredst smil
lå tungt på hendes læber, men tonede skiftevis væk og frem.

" Jeg... kan..skal..ja" mumlede hun og kløede sig lidt i håret. Godt
nok opførte hun sig beruset og fjollet, men det fjernede ikke hendes
charme.
Da hendes hjerne havde drejet sig en smule, og havde fået sat en
nogenlunde forståelig sætning sammen, blev hun afbrudt af den
dystre og mandkønnet skikkelse.

I det han tog fat om hendes flaske, lod hun et fast greb gribe om den.
Hvis der var noget der provokerede hende, så var det hvis folk opførte
sig uopdragent. Flasken røg ud af hendes hånd, og hun gik et par skridt
tilbage i forbavselse. Hendes mund gabede en smule, og hendes arme
hang livløst ned af hendes sider. Øjnene blev større og større, og da hun
havde sat fokus på flasken, som han havde placeret ved hans mund, gik
det op for ham hvad han havde gang i.

"Hvad fanden!.." råbte hun og gik et par skridt hen imod ham.
Hun vaklede men der var ingen uvisse tegn på hun var vred og chokeret.
Hun fandt det utrolig uopdragent og uhøfligt, den måde han drak resten
af hendes whisky. Hvis han havde kendt hende, ville han havde vidst han
havde gjort noget dumt.

Bastian synes nærmest at hun var sød,
sådan som hun væltede frem og tilbage, og hun ikke rigtig vidste hvor hun skulle gøre af sig selv?
Hun gik mere eller mindre i sin egen verden. Det var nok godt at han havde snuppet den flaske vodka fra hende,
selvom at hun ikke så ud til at ville af med den.
"Lille stakkel.." sagde han og fniste. Inden at han trådte tættere på hende,
og tog fat om hendes ene hånd i sin, så hun ikke endte med at falde.

"Hvor skal du hen af i den fart?", spurgte han nysgerrigt,
mens at han letter betragtede hende,
han havde sådan set lysten til at overfalde hende direkte,
men igen det ville være synd, når hun slet ikke kunne stå på begge ben,
han trak hende tæt ind til sig så hun lænede sig op af ham som en støtte.

Han kiggede hende ind i øjnene, inden at han rettede blikket mod sandet,
måske skulle han finde et sted hvor hun kunne overnatte, så det ikke endte galt.
Bastian ventede på hvad hun ellers ville sige, det kunne jo godt være hun havde noget på hjertet?
Han overvejede at tage hende med hjem til sin lejlighed, så kunne hun være der, end til hun fik det bedre.

Hendes ansigt var sammenklemt og en sur mumlen kom
fra hendes syrede mund. I hendes anden hånd havde hun
sine høje sorte stiletter, som var smurt ind i sand, da hun
naivt prøvede at gå med dem på i sandet, men efter hun
var endt på bagdelen efter få sekunder med dem under
fødderne, indså hun at det var en dum ide.
Hans kække kommentar fik hende til at bide sig små hårdt
i læben, sammentidig mens hendes krop stadig stod og
vippede småt til den ene og anden side.

Hun kiggede dog chokeret op på ham da han spurgte hende
videre omkring hendes planer.
Hun kiggede ned på jorden, og lidt rundt i omgivelserne, før
hun fik samlet et forståeligt svar sammen.
" ...Ingen steder, bare ud!". En lettere mild stemme kom fra
hende, og derefter lod hun et blik falde på hendes tomme hånd
hvor flasken før lå. Hun sukkede og kiggede efter den hvor den
lå i sandet.
".. Man..man, tager ikke noget fra nogen!.." udstødte hun og
prøvede må at skubbe ham på skulderen, men det endte ikke
som hun havde ønsket eller forestillet sig, men viste sig bare at
være et mildt skub.
Dog inden hun fik lagt armen ned af hendes side igen, blev den
fanget af hans. Hun lod sig studere hvad der foregik, og pågrund
af hendes svækkede sanser, lod hun sig ikke rigtig reagere.

Hun rettede sig op, og mødte med det samme den mørke fyrs blik.
Hun lod sig kigge lidt i hendes øjne, og blev fanget af den da de
månen kastede et lys på dem, der fik dem til at skinne. I det hun
blev trukket indtil ham, snublede hun over sine egne fødder, og hendes
hovede røg ind ved hans nedre bryst. Hurtigt rettede hun sig op, og
kiggede flovt rundt.

"Hvem og hvad er du..du?" spurgte hun og kiggede op på ham, imens
hun blinkede skiftevis med de to store blanke øjne.

"Jeg behøver vist ikke at sige så meget om hvem jeg er,
imens at du er beruset.." sagde han roligt, uden at vide om hun havde lyttet efter,
hvad der blev sagt, fra hans mørke røde læber.
Bastian fandt situationen en del sjov også dog ikke,
eftersom det på en måde blev værre.
"Du er ude nu.. og nu må jeg nok få dig ind i varmen" kom det fra ham,
mens at han betragtede hende, Bastian havde godt nok ikke lyst til at smutte
væk fra stranden, men igen det var synd for hende.

Han havde ikke fået hendes navn at vide endnu, og alligevel blev han stående,
og kiggede på hende, inden at han tog fat i hendes kæbe parti,
mens at han fastholdt øjenkontakten, lod han deres læber mødes i et heftigt kys,
det var kun et spørgsmål om tid, hvordan kvindebarnet ville reagere.
Han stoppede ikke kysset med det samme, da han direkte nød det..,
efter hans mening havde hun bløde læber, sådan nogle læber som han bare ville berøre,
om og om igen med sine egne.
Han kiggede på hende ud gennem øjenkrogen, med et afventende blik,
mens at han stadigvæk holdt fast om hendes ene hånd.

//Undskyld at jeg ikke skriver så langt igen, min kreativitet svinger en del//

// det er helt fint du skriver sådan der//

Madelaine opfangede ikke meget, af hvad der skete, men
dog fangede hendes underbevidsthed hver bevægelse og
lyd. Så hun svarede ikke på hans første forklaring.
Hun smilede automatisk sødt og beruset til ham i det han
nævnede ordet varme. Hun kiggede et par gange under-
søgende på ham, men opfangede ikke meget i mørket,
dog mærkede hun godt kulden under hendes fødder, der
langsomt sneg sig op i hendes ben.

I det hun fik kigget ud på vandet, som stadig lå mørkt og
stille kom hun en smule mere til sig selv, men dog snurrede
stadig hendes hovede samt blik som var hun selv i vandet.
Men før hun fik registreret noget havde hun noget varmt imod
hendes fyldige kølige læber. Og en mindre stram hånd omkring
hendes kæbe som var markant og smal. Hun havde sine øjne
lukkede og nød egentlig den rare følelse af et kys, som dog så
udviklede sig til heftigt. Hun åbnede øjnene med et sæt, men
fortsatte dog.
Men efter at have haft en kys med den fremmede fyr, gik hun
få skridt tilbage og kiggede chokeret og forvirret på ham. Næsten
dømmende. Hun snublede over en sten, og røg bagover på sin rumpe.
Hendes bagover bankede ned i sandet og efterlod et rundt aftryk.
Flere sandkorn havde kastet sig ind i hendes hår og få ind til hendes
hovedebund.

" Forfanden da.. lort...aah.." gispede hun og tog sig pande og knæ.
Hun rullede om på den ene side og mærkede sit knæ blev fugtigere.
Men hendes hjerne registrerede hverken fugten eller smerten, før
der gik få sekunder, så begyndte den at tone sig frem i hendes krop.

Bastian trådte automastisk også et skridt tilbage, da hun gjorde,
efter at kysset stoppede,
og lod sine øjne følge efter hende, mens at hun endte med at falde hen over en sten,
utroligt nok kunne han ikke lade være med at undslippe et grin,
eftersom han fandt det en smule komisk.

Han var da ikke så skræmmende var han?
"Er du okay?" spurgte han så stille, med et hævet bryn,
mens at han tænkte på om det var en god eller dårlig idé
om han skulle nærme sig hende, efter det der lige var sket.
Han havde nødt kysset og det havde hun vist også,
selvom det så ud til at hun ikke ville indrømme det,
og hellere ville holde en vis afstand.

Han rømmede sig atter og bed sig enkelt gang i underlæben,
uden at der kom et sår. Når det kom til stykket var det også svært,
for ham at komme til skade i det hele taget, den eneste måde der virkelig kunne gøre,
ondt på ham, var hvis han skulle se døden i øjnene igen.
Han tøvede lidt, mens at han skiftede med at kigge på hende og ned i det smukke sand,
som var så blødt at betræde med ens fødder.
"Jeg gjorde det vist selv værre" mumlede han så og tog mod sig til,
med at gå hen til hende. Med en blid stemme sagde han:

"Håber at du kan tage imod en undskyldning", mens at han bukkede sig ned,
da han stod ved siden af hende
og tog fat i hendes ene arm, dog ikke for hårdt,
hvor han derefter lod den anden arm glide ind under hendes ben,
på den møde løftede han, hende op i sine arme i stedet.
Nu måtte kvindebarnet komme i sikkerhed så hun kunne få sovet,
så de kunne føre en normal samtale.
"Er der ellers noget du har glemt, frøken?" spurgte han mere eller mindre nysgerrigt,
han ville først begynde at gå, hvis hun havde alle sine ting med sig.

Madelaines krop var træt og det dulmede smerten som
hun havde forvoldt sig. Hendes øjnene vippede imellem
bevidst og ubevidsthed, pågrund af alkoholen og trætheden
samt faldet. Hun vendte hovedet om, og så den unge herre
endnu engang, men ubevidst faldt hendes øjne i og hendes
krop i en små søvn. Dog inden hun faldt helt hen sendte hun
et smil op til ham.

Hun hørte godt hans stemme omme bag de lukkede og mørke
øjenlåg men reagerede eller forstod dem ikke. Hun lod sin ene
arm slappe af, og den faldt ned på det fugtige sand, imens
hendes fingre gned let mod hinanden før de gav slip.

Da hun var landet i hans arme, krybbede hun sammen og nød
nærheden af fyren. Hun mumlede lidt for sig selv, efter han havde
spurgt hende om andet hun manglede og i hendes døsige tilsand
fik hun mumlet nogenlunde klart.
"Whisky..."

Bastian trak sig muligt svagt på skulderen, mens at han lyttede efter hvad det var hun sagde,
selvfølgelig nævnte hun noget med alkohol. Det måtte han desværre vente med,
også give hende en flaske vodka eller lignende, en anden dag, når hun var mere stabil.
"Jaja.." mumlede han stille, og fugtede let sine læber med tungen.
Inden at han begyndte at gå i retningen, væk fra stranden,
det ville blive en lang gå tur, eftersom hans lejlighed lå i Sheria.
Kvindebarnet skulle bare ikke forvente for meget, medmindre at hun nok,
allerede havde glemt at hun var med ham.

Hans lejlighed var nemlig ikke særlig stor,
det var nok til at der kunne bo en, mindst to personer,
når man gik direkte ind i lejligheden fik man øje på en dør
ved siden af hvor der befandt sig hans soveværelset og dernæst,
kom der en dør igen som var til badeværelset,
ellers gik man køkkenet og stuen i møde, når man befandt sig indenfor i den lille gang.

Der var meget lyst i lejligheden, med sorte reoler, og ellers moderne ting,
lige nu synes han at det var godt at han var en vampyr,
for ellers ville det tage flere dage for dem at komme der hen.
Han holdt yderligere godt fast om hende, mens at han begyndte at sætte farten op,
så vampyren ikke gik i et langsomt tempo.
Han ville skynde sig med at komme ind i varmen,
inden at solen også ville dukke op.

Bastian kiggede af og til ned på hende,
mens at han fokuserede om han nu løb i den rigtige retning.
En tanke havde strejfet ham om hvordan den næste dag ville foretage sig,
om hun ville blive sur på ham og løbe sin vej, eller hvad kvinder nu ellers kunne finde på.

Madelaines lå trygt i fyrens arme, men mærkede dog
ingen varme fra hans krop. Men den tanke lod hun sig
ikke tænke videre over, men sejlede videre i hendes rus.
Hun mærkede kun den kølige luft ramme hendes blege
hud idet at farten blev sat op. En gang imellem åbnede
hun øjnene og kiggede over fyrens højre arm som holdte
rundt omkring hende, og kiggede på de hurtigt forbi gående
omgivelser.
Et til flere smil kom fra hende, men dog intet forståeligt.

Under hendes lukkede øjne forestillede hun sig stadig stranden
og den fyldte flaske med hendes egentlig dyre whisky.
Madelaines drak tidligere i hendes liv billigere whisky, men efter
hun var rimelig sikker på hun ville overtage 'Hardsteal', så
købte hun sig en flaske Jack Daniels.

Madelaines ansigt havde søgt ly ind imod fyrens brystkasse,
og hans raceduft strøg lige ind i hendes næsebor. Hun reagerede
ikke videre på det, men et par rynkede bryn og et vridende ansigts
udtryk tonede sig på hendes ansigt. Dog fik procenterne i hendes blod
hende til at slippe tanken og den lille irritation over lugten hurtigt.
Alt sejlede rundt i hendes hovede, men dog fik det hende kun til at
slappe af og ikke være til mere besvær.

Efter noget tid kom de endelig til Sheria,
det var helt i orden for ham hvis at hun var faldet i søvn på turen,
han skyndte sig hen til bygningen hvor hans lejlighed var,
og satte så farten ned så det ikke forhastede sig.

Desuden skulle hun heller ikke få det dårligt pga. løbeturen.
"Vi er der snart.." sagde han stille til hende som en hvisken,
så hun vidste det, medmindre at hun var fuldstændig væk.
Han gik hen til døren, indgangen til bygningen og trak hende endnu tættere,
op af sig, så hans brystkasse blev en støtte for hende, da han gav slip,
med sin ene hånd og tog hurtigt fast i håndtaget, for at åbne døren.

Bastian trådte ind med det samme, mens at han passede på hendes fødder,
så han gik lidt skråt ind. Han gik derefter hen til trappen og videre op mod anden sal,
og længere op til at de nåede til fjerde sal.
Endelig kom de tættere på målet, han gik hen til sin dør, der førte ind i lejligheden,
mens at han lod sin hånd der før åbnede indgangen til bygningen,
glide ned i en bukselomme, for at fiske efter en nøgle.

Han fandt den hurtigt og satte den i nøgle hullet, hvor døren så blev åbnet,
efter at han havde drejet med selve nøglen.
Døren blev åbnet og han gik indenfor, hvor hans dør blev lukket efterfølgende.
I det at han så gik hen til soveværelse døren og åbnede den med lidt besvær,
han ville give hende lov til at ligge i hans seng, så han kunne ligge i sofaen.

Madelaine fulgte med i hvor hun blev ført hen, det var
en lidt ufortalt evne hun havde. Men det havde også noget
at gøre med hun var et rovdyr, og alle rovdyr havde et øje
åbent selvom de sov. Dog fik alkoholen forskruet den, og
ingen øjne var åbne hos hende.

Hun vred sig lidt pågrund af alt fyrens bevægelse, og før
hun anede noget, blev hun lagt ned imellem nogle dyner.
Hun lå livløst først på den bløde og behagelige madras,
men krøb sig hurtigt sammen efterfølgende, af ren automatik
om behag. Stedet hun var omringet af, gav en del varme fra
sig, men hun havde jo været uden for før, og temperaturen var
på ingen måde varm eller behagelig.

Hendes livløse krop skinnede næsten imellem de bløde lagner,
og hendes magre ben så næsten endnu tyndere ud en de plejede
pågrund af de stramme jeans. Hendes stiletter havde hun stadig
hængende i hånden, dog undrende da de måtte ha faldet ud af
hendes hånd. Men det måtte ha betydet at hun måtte ha haft
bare lidt tilstedeværelse.

Bastian lænede sig lige så stille hen over hende,
for at tage fat i hendes stiletter, som hun holdt i sin ene hånd,
da der ikke var nogen grund til at de skulle ligge i sengen,
det ville nok også være mere behageligt for hende hvis at de stod på gulvet.
Han vidste ikke hvad han skulle gøre mere, end at han smilede lidt,
"Godnat.." kom det mumlende fra ham,
mens at hans øjne hvilede sig på hende,
inden at han gik hen til døren igen, og gik ud fra soveværelset,
og lukkede døren bag sig.

Vampyren gik videre ind til stuen hvor han fandt sofaen,
og satte sig ned, inden at han lagde sig ned, og førte sine hænder,
om bag hovedet som en slags hovedpude.
Han kiggede op mod loftet, mens at han ellers tænkte tingene igennem,
dette var nok en af hans mest mærkværdige møder.

Han prøvede på at slappe af, samt ligge sig mere til rette på sofaen,
men det hjalp ham ikke rigtig. Han satte sig op igen og rakte ud efter et tæppe,
der lå på sofaen, og lagde det hen over ham selv. End da hen over hovedet også,
da han ikke ville støde på solen. Godt nok kunne han mørk belægge lejligheden,
men det orkede han ikke nu.

Madelaines bevidsthed forsvandt mere og mere,
og som døren blev lukket bag hende til værelset
fladt hun i en dyb søvn. Alt sort og mørkt, samt
dybt. Hendes hjerne forestillede sig abstrakte ting
og jo længere der gik med øjnene lukket, fik hun
dæmpet alkoholens rus.

Madelaines øjne var hævede og blanke. En tåre faldt
på hendes ene øje som lå nederst ned mod madrassen.
Hun åbnede langsomt øjnene og der gik lidt før hun fik
stillet fokus på vinduet overfor hende. Hun vendte hovedet
en smule op, og klemte øjnene sammen idet at solen havde
blottet sin top over byen.
Hun gispede og lod en hånd tage hende til hovede da, en
hovedpine så styg havde sat sig.

Efter få minutter havde hendes øjne vænnet sig til lyset,
og hun satte sig langsomt op på sengen. Et par tunge og
voldsomme tømmermænd sad i hendes krop, og hun vidste
at det havde hun vist også fortjent efter alle de tåre whisky.

Hun rejste sig langsomt. Gik over mod sin hættetrøje, og tog
sin pakke cigaretter op af sin lomme samt hendes lighter i hendes
bh. Hun sukkede og kløede sig i hovedebunden. Hun åbnede langsomt
døren fra soveværelset, og i det hun trådte ud i stuen, fik hun sig
et chok, da hun ikke kunne genkende lejeligheden. Hun krøb sig
en smule sammen, og kiggede rundt fra den små knirkende dørkarm.
men intet kunne hun genkende, og da hun skuede hele stuen, fik
hun øjnene op for en i sofaen. Men egentlig gjorde det hende hverken
bange eller nervøs. Men mere tryg. Dog huskede hun ikke meget, men
noget om en omsorgsfuld fyr, huskede hun godt.

Hun smilede skævt for sig selv, og skuede et vindue,
som hun satte sig i, og tændte en cigaret. Hun havde åbnet vinduet
på halvt så røgen lige kunne snige sig ud, så det ikke gav en tung
duft af tobak. For hun vidste jo ikke om han røg eller om han ikke
kunne fordrage det. Hun lænede sig op af vindueskarmens side, og
sukkede mens hun gispede over den smerte der tungt sad i hendes skal.

En ubekendt lugt strejfede efterhånden hans næsebor,
han havde aldrig prøvet at ryge, eller set en smøg for den sags skyld,
mens at han stadigvæk lå inde under sit tæppe,
som han var helt til dækket af.

Han hævede det ene bryn mens at han langsomt åbnede øjnene,
og trak tæppet lige så langsomt ned fra hans hoved,
det var tydeligt at solen var dukket frem da han kunne mærke strålerne.
"Åh.." mumlede han og førte sine hænder op til hovedet for at dække øjnene,
han satte sig lige så stille op og drejede sit hoved mod vinduet,
hvor han så en sidde. Kvinden som han havde båret med hjem til sig?
Det var utroligt at hun allerede var vågen,
hvad tid var det præcist?

Bastian rejste sig så op, mens at han stadigvæk dækkede sine øjne.
"Godmorgen..." sagde han stille,
og kiggede lidt på hende ud gennem sine fingre,
"Vil du være sød.. at dække vinduet til?" spurgte han,
det ville hjælpe ham en del, hvis han ikke blev blindet af solen.

Madelaine nød synet af byen der vågnede. Hun havde sovet
3-4 timer. Men hun sov ikke meget. Var for det meste vågen.
Enten drak hun, eller arbejdede, eller hang ud med forskellige
folk.
Hun sukkede men stoppede det da hun lod luften flade ud af
hendes lunger, da hun hørte noget rørte på sig ved sofaen.
Hun kiggede hurtigt over mod sofaen, og gættede på fyren var
vågnet. I det at hun så ham blive ved med at have tæppet over
sig begyndte hun at undre sig. Hun bed sig let i underlæben,
og førte smøgen langsomt op imod sin mund. Hun holdte sit
blik forvirret på ham.

Hun blev overrasket da hun hørte hans stemme. Hun genkendte
den fra natten. Men hun huskede ikke hvordan han så ud. Så det
gjorde hende lidt nysgerrig. Da tæppet forsvandt fra hans krop,
og hans bar sine hænder foran hans øjne, var hun næsten sikker
på hvad der foregik. Hun trak hurtigt gardinet i den anden ende
af karme, hen over vinduet og lod det putte sig omme bag hendes
ryg. Dog var der stadigt lidt af vinduet der ikke var dækket, men
sollyset ramte kun hende.

Dog undrede hun sig over hvorfor han kunne blive ramt af lysene.
Hun brød sig ikke meget om vampyrer. Hun fandt dem så stolte og
dyriske. Men måske ville hendes fordom for dem måske ændre en
smule, pågrund af fyren.

" Går det?..." spurgte hun venligt og smagte på tobakken fra den
tændte cigarret.

Bastian fjernede roligt sine hænder, og rettede sit blik ordentlig hen på hende,
hvor han derefter nikkede enkelt gang,
"Det tror jeg...." sagde han med et lille smil,
mens at han lige kom i tanke om hende efter episoden på stranden,
"Hvordan har du det?" spurgte han.

Der var ingen tvivl om at han var nysgerrig,
efter at få det at vide.
Hun kunne jo sagtens have endt med at få hovedpine efter den omgang.
"...Ikke fordi jeg vil forhindre dig i at drikke, men jeg tror du skal have undervisning i det",
sagde han stille og hostede et grin væk.

Inden at han rømmede sig.
"Men jeg skylder dig også en ny vodka...eller whisky" konstaterede han,
af en eller anden grund blev han ved med at snakke?
Han førte sin ene hånd om bag nakken og kløede sig lidt der,
mens at han rettede sit blik ned mod gulvet,
dog besluttede han sig hurtigt for at sætte sig ned i sofaen igen.

Madelaines smøg fik mere og mere aske på enden,
i det at hun skulle vride sig for at få den ud af den
lille åbning. Hun kiggede roligt over på ham, med
et venligt, dog tomt blik, og lod røgen trille ud af
hendes næsebor.

"Tjo, tømmermænd." svarede hun og grinte lidt flovt
af sig selv, men dog bar hun et selvsikkert ydre. Det
var sjæleendt at hun var barnlig og klodset når hun
blev fuld. Men hun havde drukket sig over sin grænse
som ellers var høj og næsten uopnåelig.

Madelaine kiggede ned af fyrens krop og stødte med det
samme på hans små muskelløse krop. Hverken pumpet
men heller ikke helt formløs. Hun trak vejret langsomt ind
og faldt lidt i stavelser. Hun fandt ham pæn, men tiltrukket
var hun ikke helt. Hun skulle ud af sine tømmermænd, plus
så havde hun været igennem nogle fyre på det tidspunkt, så
en lille pause fra alt sexen og lysten ville gøre hende godt.

Dog gik der ikke længe før hun blev fanget ved hans øjne.
Hun nåede ikke at studere dem længe før han bøjede hovede
væk. Men hun fangede godt de to forskellige farvede øjne.
Det fandt hun interessant, og blev helt fanget af dem. Hendes
egne øjne blev store og næsten så store at det var umuligt at
se hun studerede noget.

Hun tog dog hans sætning alvorligt, og rynkede det ene øjenbryn.
Det havde nok betydet at hun havde opført sig dumt eller mindre
smart. Hun sukkede og vred sine tænder en smule mod hinanden.
Hendes tænder havde forblevet skarpe i deres ender efter hendes
heftige periode i hendes liv. Så en tunge kørte et par gange hen over
dem, som en ubetydelig vane.

"Undervisning? Du må da ha prøvet det samme. " Svarede hun skarpt,
og lod et grin efterfølge.

"Nej det har jeg faktisk ikke.." sagde han hurtigt,
og kiggede hen på hende, med et uskyldigt smil. "Jeg har ikke været så fuld..",
kom det mumlende fra ham. Selvom han havde været i byen i et stykke tid nu,
havde han ikke oplevet så meget.

"Vand er godt imod tømmermænd" sagde han, med et glimt i øjet,
inden at han lænede sig helt tilbage mod ryglænet.
Det undrede ham at hun ikke spurgte ind til hvor hun egentlig var..
men hun virkede ikke så bekymret?

Alt det kom vel på et tidspunkt når hun fik det bedre.
"Hvor lang tid har du egentlig tænkt dig at blive?.." spurgte han så,
kort tid efter, med al sin nysgerrighed, da det havde overrasket ham en del,
at hun stadigvæk var her.
Hun havde endnu ikke spurgt efter hans navn,
og alligevel førte de en samtale som om at de kendte hinanden.

Madelaine blev overrasket, næsten chokeret over
den unge fyr aldrig havde drukket for meget. Han
boede i en by fyldt med festende væsner, og dæmonerne
var tit ude og nyde drinks om aftenen. Hun grinede for
sig selv, i det hun fandt det lidt for fars eller mors dreng
artigt. Men hun kunne rumme de fleste, så at morsdreng
var flyttet til byen, alene, stødte hende ikke.

Dog i det at han nævnte vand fik hun røgen galt i halsen.
Et par host kom efterfølgende, for var der noget Madelaine
ikke kunne fordrage, så var det vand. Smagen gav hende
grimme vrid i ansigtet, og en form for væmmelse sprang
hurtigt rundt i hendes krop.

" vand. Fy for helvede" hviskede hun for sig selv, med en
hæs og næsten utydelig stemme. Hun bankede let, et par
gange, på sin brystkasse og hostede. Hun kiggede over på
ham og vrikkede på hovedet. Hendes blik blev hængende
på ham, imens hun lyttede på hans spørgesmål.

"Jamen, det ved jeg egentlig ikke. Jeg ved ikke hvor jeg er,
og hvordan jeg kommer hjem". Hendes stemme var stadig
hæs, men dog mere tydelig. Hun gik ned fra karmen, og
strækkede sin dovne krop. I det hun fik strukket sine arme
steg en styg lugt af sprut hende til næsen.
" Fyyh for.." udstødte hun og grinte.
" Kunne jeg låne dit bad?" spurgte hun, imens det stille grin
fortsatte. Et kært og friskt smil spredte sig på hendes læber.

Hvis Bastian havde hørt rigtig, så kunne kvindebarnet ikke lide vand,
af en vampyr at være så havde han jo en god hørelse,
det var et af de mange positive ting ved at være et dødt organisme.
Han kunne ikke lade være med at undslippe et grin,
inden at han rømmede sig og lyttede efter hvad hun sagde,
så samtalen blev mere alvorlig.

"Du siger til når du gerne vil hjem.. så skal vi nok finde ud af det",
sagde han roligt med et lille smil, han vidste ikke hvad dette ville føre til,
men det ville han finde ud af med tiden, som den gik.
Han hævede det ene bryn mens at han stadigvæk lod sine øjne hvile på hende,
efter at hun havde udstødt nogle få ord, der gjorde ham mindre forvirret,
han kiggede væk et øjeblik for ikke at stirre alt for meget.
Før at han vidste af det stillede hun, ham så et spørgsmål,
om hun måtte låne hans bad.

"Selvfølgelig.. men det er ikke ligefrem det største badeværelse",
sagde han og sendte hende et tegn til at hun skulle følge efter ham,
"Denne vej", lød det fra ham, to simple ord, for at det ikke skulle gå alt for langsomt,
stod han allerede henne ved døren til badeværelset. Han sendte hende et charmerende smil,
der viste sig på hans læber, mens at han stille tog fat i håndtaget på døren og åbnede den.
"Jeg skal nok lade være med at forstyrre" sagde han hurtigt med et glimt i øjet.

Madelaine lod sit blik følge ham, og da hans hånd havde
lagt sig om håndtaget, bragte hun sin krop imod ham.
Lejeligheden var ikke særlig stor, dog var hendes kun en
smule større. En rolig, meget afslappet følelse lå tungt i
hendes lemmer, og det undrede hende.

Hun stoppede op foran den åbnede dør og vampyren,
og i det hun fik ordende frem fra hendes stemmebånd,
faldt en roligt blik på fyrens forskellig farvede øjne.
"Er der håndklæder derude?".

Hendes krop føltes stiv og tør. Sprutten udtørrede altid
hendes krop, men det gjorde sprut mod kroppen. Og
det første den ville havde godt af ville være en god indtagelse
af vand, men i Madelaines tilfælde, kom det aldrig ind.

I samme øjeblik slog det hende hvad der egentlig foregik.
Hun befandt sig i en lejelighed med tømmermænd, sammen
med en ukendt vampyr. Hun havde allerede gennemgået sine
meninger omkring dem, men dog måtte han ha opført sig venligt
i det at hun ikke så sig sur på ham. Et bid i læben blev bidt, indefra
fra hendes mund. Øjnene forladte med det samme vampyrens, og
i det de rettede sig ind imod badeværelset, ramte de et små plettet
spejl. Et koldt ansigt stod i dørkarmen, både pågrund af hendes hud
farve, og det kolde lampe lys fra oven, men dog også hendes undren,
gjorde hendes kold.