Central Park - Procella

Sted: Central park midt i sheria
Tid: 22:36
År: 2011 November månede
Vejre: klar himmel til stjernerne og måne lys
Omgivelser:
Rigligt med floder i den lille hygge park som er 3 Km Radius
godt med skov områder og små stier..
folk går langs stien
samt kæreste par som hånd i hånd holder hinnanden Uviden om hvad denne nat bringer.....
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Wolf går ind mod midten af parken

*endelig.. fuldmåne... den får mig altid til at slappe af*

wolf prøver at holde tin tude inde.... for ikke at ødelægge maskeraden..

Procella gøs svagt i vinden. Den løftede op i det lange mørke hår og fik det til at danse om hendes slanke skikkelse. Som altid var hun klædt i den lange læderduster med indlagte jernringe. Hun kunne ikke tillade sig at være sløset på arbejde

...i gotta get a winter...coat...

Tænkte hun og prøvede at slappe af så hun ikke begyndte at spænde og ryste over det hele

Fucking leather...fucking weather...fucking islands...i wanner go home...how about texas...that should be nice and warm about now...

Hun gik en af sine formålsløse patruljer. Egentlig ikke rigtigt på jagt, men hun var for rastløs til bare at sidde på et motelværelse og tælle pletter på tæpperne. For ikke at tale om at pletter indgroet i fedtede tæpper fik hende til at tænke på hvor længe tæpperne havde været der uden at blive renset, og spekulere over hvordan pletterne var kommet.

Wolf prøvede at holde inde med tuden... (MEGET SVÆRT FOR WERWOLFS!!)
wolf gik mellem nogle træer og puttede sin læder jakke i munden og begynde at hyle
(it did not help...)

tuden kunne høres i hele parken...
*MØG!! JEG.. HADER.. DIG... MÅNE!!*
mens han stirrede mod månen

Procellas øjne fejede hen over træerne og buskene og græsset og...

Too many shadows...

Efter hendes kidnapning var hun blevet mere påpasselig.

Wolf...use silver...the gun

Procella rakte ind og trak pistolen frem. Hun fumlede lidt med lyddæmperen før hun fik skruet den fast

Maybe i should retire...wonder what the church gives in pension...

Hun fnyste halvt af tanken og bevægede sig så stille hun kunne under træernes skygger. Den lange duster hvislede svagt hen over græsset

''grr mig og min store mund'' hviskede wolf lidt for sig selv mens han fumlede med sin læder jakke....

*hvorfor af alle dage lige precis denne...* tænkte wolf for sig selv og prøvede at kontrolere sin lyst..

wolf snusede efter eventuelle nærmesler af fremmede lugte som kunne havde hørt hans hylen....
*mhmm... ingen.. og alle... alt for mange dufte!?!*

Its gotta be a newborn...poor bastard...so much noise...where are you puppy?

Procellas ansigt blev stramt. Hun brød sig ikke om tanken at folk kunne blive revet ud af deres skæbne og voldtaget på den måde. Frarøvet alle valg. De stakler der stadig var bange og i fornægtelse om hvad og hvem de var. De var de værste.

Når de krydsede grænsen og blev arrogante eller selvsikre, så var det nemt. Hunt, kill, move on. Men det var let at glemme det var et monster når de sad rystende og grædende over hvad de var blevet. Med blikke fulde af smerte og forvirring.

Ill help you...come out...

Procella lukkede øjnene kort og snusede dybt ind. En rynke trådte frem i hendes pande. Den her duft var hun stødt på før...

wolf begynde langtsomgt at få kontrol over sig selv... men var svært... tros månens skær...

''hvorfor skal dette være så iriterrende...'' mumlede han...

*gad vide om væsner høre mig... med den tude.. sikkert...*
Wolf Sukkede... *jeg kan da håbe ingen hørte mig.....*

han var jo trods alt gemt bag et træ.... i håb at undgå andre folks blik på ham...

han snu kiggede om folks reaktion var for meget....

hvor efter han trådte ud mod stien... op vej mod midten af parken hvor der var et lille springvand...

synet af dette virkede mere afslappende..

*hmmm intet er sket endnu... det er da stadig godt..*

Procella vendte hovedet mod lyden da hendes hørelse svagt opfangede den lette knasen af skosåler over grus.

Hun krummede sig let sammen for ikke at udgøre et så stort felt og listede afsted. Han var ikke langt borte. Han. Den tydelige lugt af hanulv.

Procella rettede pistolen mod skikkelsen ude i mørket. Da skuddet blev trykket af var det så godt som lydløst. Lyddæmperen fik det til at have et støjniveau på højde med et langspyt. Ville hun for en gangs skyld have et nemt kill? Sølvkuglen for frem mod den mørke skikkelse, og Procella var allerede på vej efter - hvis skuddet ike var dræbende, havde hun ikke tænkt sig at lade monsteret stå og overveje hvilken strategi han skulle bruge imod hende

en dunkene smerte kom i skuldren på wolf... som om... et eller anden nål havde ramt ham...

i chock over dette mærkede han en snevere smerte... og kiggede mod kilden
*et skud?! men... hvordan!?* tankerne cirkulerede rundt... hvor efter han tog sig sammen og løb mod udgangen af parken... hans arm dunkede og snart mærkede han sølv kuglens efekt sneverede hans nerve systemer.. langtsomt... sekund efter sekund begynder han langtsomt at mærke mere og mere smerte fra hans højre arm....

*hvorfor... ik nu..* tankerne strøj gennem hans hovede.....

Procella skar ansigt da skikkelsen begyndte at flygte

...great...now i have to chase him...i hate running in heels!

Procella sendte 3 hurtige skud efter den løbende skikkelse foran hende i mørket, men uden de store forhåbninger om at ramme. Hun havde aldrig været super sej til bevægelsesskud. Det var fint hvis de andre løb, men rystelserne fra hendes eget løb forstyrrede hendes sigte - hvilket også var grunden til at hun sigtede efter det bredeste mål muligt, nemlig ryggen

som et sværd skar ham mærkede wolf et skud som gennemborede hans side riben...(lidt over hoften..... hvor efter han begynder at dreje skarpt til højre gennem træerne... og det mere.. mossede område... dvs græs...

hans hjerte hopper som om det næsten ville hoppe ud af hans bryst....

*hvem skulle da være ude efter mig* tænkte wolf mens han mærkede det nye hit mod hans krop....

Procella blottede tænderne i en irriteret knurren. Hvorfor fanden kunne de aldrig bare stå stille og dø pænt uden alt de der fis. Det endte jo på samme måde hver gang! Hvorfor al den ballade?!

Procella satte farten en smule ned da turen gik ind i et tykkere bevokset område. Hun havde 9 sølvkugler tilbage, og ingen intentioner om at spilde dem på skygger. Det skidt var et helvede at fremstille og ikke ligefrem billigt.

Come on...do something stupid...coooome on...here doggy doggy...

Hun holdt pistolen i brysthøjde og klemte sig op af en træstamme imens hun lukkede sine øjne for at skærpe syn og hørelse.

Where are you, you little prick...

*hvorfor skal disse dusør jægere være så kujon at bruge våben* stønede wolf.. mens han gemte sig ved et træ...

*Come on...do something stupid...coooome on...here doggy doggy...* hørte han tankerne...

*YOU GOTTER BE KIDDING ME!!!* tænkte han...

''What the hell do you want with me!!!'' råbte wolf mens han prøvede at holde sin venstre arm på sit blødene sår i skuldren....

Procella skævede ud fra sit skjul og sendte en kugle afsted mod lyden

"Oh just kill ya sweety! Stop being difficult and come out so i can shoot you!"

Procella dukkede ind bag træet igen

Did i hit anything?

Hun spidsede ører og prøvede at trække vejret så stille som muligt så hun ikke forstyrrede sine sanseindtryk

wolf mærkede en patron fløj 2 mm over hans hovede som
*GISP*
*ok.. bad idear... hmmmm*

fanget... ingen muligheder for at gemme sig... eller flygte... *suk* tænkte wolf.. også oven i købet på såen en fredelig aften... hmmmm måske kunne jeg tale mig ud af det... en mulighed..

''Mød mig i midten af parken... og jeg vil komme så du kan tag mig åbenlys...!!'' svarede wolf
selv om det lød desperat...

''Vil Helst se den som ønsker at fjerne mit liv inden jeg dør!!'' råbte wolf..

Procella skar ansigt

"Im not stupid! Im not gonna let you try to eat my ass you dumb fuck!"

Hun dukkede ud et kort øjeblik og sendte en kugle mere afsted i mørket. 6 kugler tilbage

Do i know this piece of crap? i have heard that voice before...i know i have...

Procella klappede let på læderlommen. Crap. Ingen reservemagasiner hvis hun løb tør.

en sølv kugle fløj over og ramte træet hvor wolf var.. 3 cm.. fra hans øre...
*hmmm måske var det at gå ud i lyset... blive set... og håbe at personen vil lade mig leve... en mulighed?! måske...*

''Hvis jeg stiller mig ud i Lyset vil du aceptere det!'' råbte wolf mens tankerne om at ende sine dage hos en som han ikke viste hvem var ...
han viste at løbet var kørt og kunne ikke helt se andre muligheder en at dø med værdighen i behold...

*im sorry master hope you wont being disapointet...*

"Fine. Go on then"

You dumb fuck...im gonna send your ass to hell, with a sweet kiss goodbye

Procella skød ikke denne gang. Hvis ulven rent faktisk var dum nok til at vade ud i direkte månelys i en park med en jæger i hælene, så havde han selv bedt om det, og så havde hun masser af tid til at tage et godt og dødbringende sigte.

Et langtsomt grint bredte sig over hendes læber. Nogle gange skulle det åbenbart være let.

*oh wel.. * tænkte wolf...
*i det mindste dør jeg da med ære...*

Wolf rejste sig og kig mod måne lyset og lod sig på knæ og ventede om han eller hun ville afyre sit skud....

Rafael gik med lange tunge skridt ned af stien i parken, men kunne høre de store britiske militær støvler komme som en stille torden ned gennem naturens mørke. Rafaels afdøde brors kors hang om halsen, det var et stort kristent kors, men man kunne også se noget keltisk over det, korset hang ude på Rafael store sorte læder jakke, der dækket hans store overkrop, og de brede skuldre. Inden under læder jakken, som var åben, kunne man se en dyr sort silke skjorte, og på hans ben var der nogen militær bukser, som var blevet lavet om til farverne grå, sort, og hvid i stedet for det normale grønne, brune, og sorte tema. han havde en japansk katana ved hans side, og hvis man tog det op af skeden, kunne ma se klingen var lavet af sølv, hvor i der var nogen romerske gude tegn, og et par enkle nordiske runer. Rafael var ikke kommet her for det smukke syn af de smukke natte søer, eller for at nyde lyden af blæsten der ramte træerne. Rafael stoppet da hans blik bliv rettet mod en mand på knæ midt på græsplainen, Rafael kunne mærke hans hjerte banke hurtigere, og hans syn der kort bliv flimret, han kendte de tegn, det betød det var den tid på aften man fik sig noget at spise, og hvilket bedre valg hen den usle mand midt på græsset, så Rafael begyndte at vade henover græsplaninen for at komme derhen.

Wolf kunne høre en som nærmede sig... hans øjne prøvede at se mod hvem det var... men det flimrede... sølvet som nu var i hans krop startede en dunkene og skrigene smerte og hans tøj langtsomt begynde at blive mere.. og mere rødt... som det bredte sig fra højre reben side og skuldre

Er det virkelig sådan det skal ende... uden ære og uden tanke om at se hvem min morder er...
han prøvede at fokusere. han fik et kort visuelt af en mand i læder jakke...
men ingen pistol i hånden.. er han mon kommet for at håne mig?! tankerne om hvordan hans død skulle komme.... undrede wolf...

Procella snappede efter vejret. Duften af skygger og skrydderi fyldte hendes sanser

Its not...

Hendes hjerte begyndte at slå hårdt. Pulsen bankede igennem hende. Under hendes faste stærke pulsslag hørte hun i sit blod, et lavere hurtigere.

Stop it little one...its not your father...

Procella sank og lukkede øjnene da den berusende gift der nu konstant lå hende i blodet blev pumpet rundt med fornyet styrke. Det lille liv i hende reagere på tilstedeværelsen af sin fædrende æt. Procella sank igen og lænede hovedet tilbage mod træstammen.

Scch...you cant do this to me...be still

Den frie hånd gled ned på den endnu usynlige udbuling under hendes navle

* hvorfor skyd personen ikke....
var der noget han havde overset... hmmm værd at tag chancen...?!*

wolf begyndte nu at rulle ind mod mørket til hans venstre side mellem træerne...
hvor han skreg af smerte....
hans krop prøvede at få forvandling.... mens smerten fra sølvet.. dunkende i hans krop... hvor han nu endelig fik ændret sig fra menneske til den ulv i ser på billedet(183 cm høj på ben)

og prøvede at løbe men skudet i hans højre skuldre sænkede hans fart og han faldt...