Central Park - Procella

Rafael stoppet op, han kunne føle hvordan hans vejr træning bliv tungere og tungere, og for en kort stud kom der intet luft i hans lunger, han hørte abaddon hæse, og lumske stemme i hoved "My turn*, for derefter han kunne mærke en stikkende smerte i ryggen, og en udtilgivelig irratation på hans hovedbund og pande område, han trak lidt i skuldren. ud gennem hans ryg kom der nogen store sorte vinger, selv for gamle dæmoner var de grusomme at kigge på, og ud af hans pande kom der nogen horn der var højt frygtindgydende, og hans hænder bliv til en mellem ting mellem hænder og klør, og hans krops fysiske form, bliv omkring omkring 2.2 meter i højen. Abaddon vågnet, og kigget mod byttet, *rolling away?, let´s see of the rest of you is just as interesting*. Abaddon begynte at gå med selvsikkere tunge skridt mod vufferen.

What the hell...why is he coming back?

Procella så forvirret mod manden, og derpå ulven der løb tilbage mod hendes skjulested. Procella lagde hovedet let på skrå da fuldmånen lys badede en skikkelse. De rovdyrguleøjne blinkede i natten da horn brød frem gennem den blottede hud i panden

...oh hell no...no way...im not gonna stay for this shit without my stake!

Den flængende lyd af læder der blev flået fra hinande fik hende til at se mod skikkelsen igen. Sørgelige flapper af læderjakke hang på ham imens de enorme vinger blev foldet ud og strakt mod nattehimlen

...fuck this! Im not gonna stay! The fucker can fly?! Uh-uh! No way! Im out!

Procella trak sig baglæns længere og længere ind i træernes mørke. Hun frygtede ikke dæmonen, men hun var heller ikke dum. Hvis han tog hende og fløj afsted med hende havde hun ikke en chance. Dæmoner og deres snydekoder. Det var som om de havde fået alt det seje udstyr i et episk spil hun troede hun kendte reglerne til

*you gotter be kiding me!?* wolf sukkede og haltede...
og indså at han ikke kunne komme væk... så han satte sig i mørket... (10 meter fra skjulestedet hos Procella) og kiggede mod Demonen....
i håb om at få skånet sit liv.... eller om det ville blive taget....
*STUPID IDEAR!!* tænkte wolf da han havde bevægede sig..

Abaddon kiggede med øjene som var sorte som natten udover græsplainen, og tog en dybindånding, han kunne lugte flere sjæle her, den sukkersøde lugt af ulv, og den...*what the crap...cant wait* Abaddon stoppet igen, og bøjet sig ned på alle fire, og lagde sine vinger skrådt op i luften tiul ver sin side, og kigget hen mod vufferen, og med en forfædelig kraft, hvor luften omkring bliv skubbet bagud, og gæsset foran flyv op, kom han gennem luften ved at springe frem af, og lod sine vinger tage et brutalt ryk. han havde fuldt udsyn til ulven, og selvom der næsten stod et træ i vejen, rev han fast i ulvens skuldre, og dykket ned i jorden, så han og ulven bliv revet hen af jorden med ulven nederst, de stoppet da Abaddon trak vingerne ud til vind modstand, da farten aligevel var begyndt at tage af efter 15 meter trak tur. han kunne bare have dykket op, men dette var meget fedre. han kigget ned på ulven med de sorte kolde, og øde øjne.

Fuuuuck...meeee!

Stønnede Procella mentalt da den enorme skikkelse slyngede sig op i luften, og som en gigantisk rovfugl pausede i luften over træklyngen for at få fat i sit bytte.

Your kill, i give up. Im going home! Shiiit...

Procellas rovdyrguleøjne stirrede op på monsteret, der var som taget ud af en meget dårlig b-films gyser. Det eneste problem var bare at her kunne man ikke stoppe filmen, spole tilbage eller hoppe over de ærgelige passager.

Run...i need to protect the little one...FUCK ME!

Procella trak sig længere og længere ud mod bevoksningens udkant. Så stoppede hendes krop af sig selv.

Come on...run damnit...just run!

Alt skreg i hende at hun skulle blive i skyggerne. At hun skulle gemme sig, og ikke bevæge sig ud over det åbne græs. Hendes blik fangede den svævende skikkelse.

This is bad...really really bad...shitshitshitshitshit!

Procella trak vejret dybt og løb. Hun pressede sin krop som hun aldrig havde presset den før. Hun holdt hovedet lavt og trak skuldrende op om ørene, i forventning om at høre vingeslag bag sig og kunne nærmest mærke imaginære klør glide over metalringende i hendes duster

Faster! Run faster!

Procella blottede tænderne og vred endnu mere fart ud af sin krop

ulven lå.. og blødte kraftig... der var store anvisninger af kugler som havde ramt ham
*HVAD ER DETTE!!* tænkte wolf i sin forbavsning...
mens wolf desperat prøvede at få ''væsnet'' væk ved at skubbe den af sine resterene krafter væk...

Abaddon var som dæmonernes leder utroligt stræk, og med søvl kuglerne i kroppen, kunne denne ulv da umuligt gøre noget mod Abaddons store krop, som lå oven på ham som et bjerg af muskler. Abaddon lagde en hånd på ulvens hals, og begyndte at røre ham bagved nakken som en elsker gør ved sin øjesten, men man kunne se vanvidet, og den skrupeløse tankegang i hans øjne, og man kunne godt forstille sig at dette var for at vise han ikke havde tralvt, "I am gonna sew every part of you together with needle and thread, gonna start what you have between your legs, and before this night ends, you will be torn apart pice bu pice". Abaddon stoppet med hans leg før den rigtigt kom i gang, da han fik lyden af nogen løbende fødder, han smilte lumsk til sig selv, *thats sounds like a invitation in my hears*. Abaddon rejste sig op, og vente sig mod en yndig kvinde der løb hen over græsset, han begyndte at løbe så hurtigt han kunne, og sprang igen ud i et leap gennem luften. han flyv lidt hurtigere end før, og grundet at lyd bevæger sig bagud hvis man bliver skubbet frem, kunne man jo ikkke rigtigt høre ham, men hvis man stod lige ved siden af hans direkte route, så kunne man høre en lille torden flyve forbi en. han var ligebag ved hende, da han rettet op, og lod lagde nogen store klør på hendes skuldre, og lod den glide ned i hendes tøj, og barmse op, så hendes krop overtog kraften fra hans fart, og hun ville nok falde om på jorden, hvorefter han landet på jorden foran hende, og uden at spilde tid plasret den store britiske militær støvle i hoved på hende, og sagde roligt. "du kommer til at græde som et lille barn, som får skåret sin hud af stykke fra stykke, og ingen kommer og redder dig, så din gråd, din frygt er ligegyldig, du dør alligevel smerte fuldt, og Når du kommer ind i efterlivet, vil du se floden styx, og en mand vil komme og tilbyde dig at sejle dig over floden, men han vil opdage du er et tomt kar uden sjæl, og han vil efterlade dig, du vil stå alene i et tomt landskab forevigt, og overtiden vil du føle sult, men kan intet spise, du vil blive træt, men ikke kunne sove, du vil tørste, men drikker du af floden, vil du kun finde mere og mere tørst, du vil gispe efter luft, men der ingen at indånde, du vil tigge om at dø, men ingen høre dig, og mens du lider på denne måde, vil verden her glemme dig, din kød vil forsvinde, dit liv vil være lige meget, alle de ting du har gjort vil blive glemt"

Wolf gispede efter at kunne samle krafter men mistede dem... hvor han nu blev. til den menneskeskikkelse... pga. tab af blod mangle og krafter af energi..

*hvad var dette for et monster...* hans tanker havde fortsat ude i det ukendte... og hans syn blev slørret... han mærkede langtsomt hans krop var ved at være døende tilstand....
og hviskede.. ''master Rapael... undskyld.. for min fejl..'' mens han langtsomt mistede vejeret.... og hans hjerte banken blev svagere.. og svagere..

Procellas hørelse fangede lyden af vingesus før kløerne skar sig igennem det tykke læder. Størstedelen af dem gled af på ringene, men nogle få blev filtret ind i dem og de knækkede med små ringende *pop* som havde det været plastiklegetøj købt i en billigbutik. Procellas krop blev halvt løftet og hendes egen fremdrift sendte kroppen under hende videre så hun landede med et hårdt smæld på græsset. Støvlen der blev trampet ned mod hendes ansigt stoppede en brøkdel fra hendes ansigt da hendes arme skød op og hun greb om foden. Hendes arme dirrede svagt af anstrengelse. Selvom det groteske i situationen ikke undgik hendes opmærksomhed, kunne hun ikke lade være med at grine ondt af dæmonen.

"Oh god! Just kill me and shut the fuck up! I dont have a soul you dick! I sold it to the church many years ago. Sorry love, but im never gonna be your puppet. And if you lay one disgusting finger on me, i know some people who are going very, unhappy"

Med et tungt brøl pressede hun opefter og den akumulerede kraft var så intens at hun flåede benene væk under dæmonen, der pludselig lå og rodede rundt på det natvåde græs ved siden af hende

(Denne "karakter" styring er 100% aftalt og skæbnesbestemt via terninger, så til eventuelle medlæsere - jeg leger altså ikke gud her XD )

Procella sprang på benene og så et kort sekund ned på dæmonen. En varm tilfredshed brændte igennem hende.

"Besides love, i never cry. not even for you. So suck my dick"

Bare for at understrege sin pointe spyttede hun efter dæmonens ansigt før hun atter vendte sig fra ham. Det lange hår bølgede om hende da hun tog flugten igen. Hun havde ikke brug for at blive og få bekræftet hvor pissed of den bevingede tingest ville være efter den røvtur og de fornærmelser hun havde smidt efter ham. Men åh det føltes godt! Alle de fucked up skabninger på øerne var ved at blive lidt for høje i hatten. Det var på tide at de huskede at de måske var gamle og stærke, men alt det kunne rives fra dem

Abaddon fik nærmet en lille følese af chok da han mistet fodfæstet, overresket bliv han ivertfald, og da hans røv ramte jorden, og han lå på ryggen, og hun stod over ham, kúnne han føle en enorm følese af såret stolthed. han vidste ikke hvem hun var, men ved gud, han vidste der ikke skulle være et sted på jorden hun kunne føle sig sikker efter iaften. Abaddon så hende løbe igen, ville enlig gerne rive hende rundt, men han kunne bare ikke få sig selv til det, hans stolthed havde fået en olfert af gastronomiske sentationer, og han havde bare brug for at falde ned, og tænke dette rigtigt godt igennem, han rejste sig stille op, og begyndte at løbe hen mod ulven, og selvom det tog noget tid, lå ulven stadig nede på jorden. Abadon lænnede sig ind over ham, og sagde roligt "Who said you were allowed to die?, I have work for you.." Abaddon rev ham op fra jorden, og begyndte at flyve væk med ham.

\\the end right?\\

((right :P ))