The Dark River - kaikontari

Hun kiggede på ham” jeg vil gerne… men jeg kan ikke svømme” hun knugede sig tæt ind til ham ” men jeg vil gerne lære det” hun grinte lidt *jeg kan jo ikke svømme fordi jeg er en engel… vi behøver jo ikke kunne svømme vi flyver jo bare* hun smilte varmt til ham og kiggede li ind i hans øjne. Hun kunne mærke hun var tryk i hans arme, som hun aldrig havde følt sig hjemme noget sted før. Hun sukkede og kiggede ham dybt ind i hans øjne, hun kunne svagt se den ulv han havde vidst hende i går igennem hans øjne…

'' så lad mig hjælpe dig'' smilte wolf

hvor wolf gik længere ud hvor det gik ham til bryst højde(140 cm)
og holdte om hendes talje mens han bare hende med ud... hvor hun kunne bånde

*hmmm her burde hun kunne bunde...* tænkte wolf og holdte om kei...

han satte hende ned så hun kunne mærke bunden med føderne og gav slip... hvor han blot fortalte grund principperne ved at svømme....
han gik 1 skridt tilbage og fortalte at hun kunne prøve lidt... men stadig tæt afstand til at kunne hjælpe hende i tilfælde af panik...

Hun gjorde som han sagde men hun var skræk slagen omkring det at være i vandet hvor hun kun havde så lidt plads at være på. Hun sukkede og prøvede og tage sig sammen og røre bunden. Hun faldt en tåre efter hun rev sig på noget i vanden, hun prøvede at støtte på sin anken men det hun kunne ikke. Hun begyndte at græde på grund af smerten i hendes sår. Hun kiggede på ham, med tåre i øjne *hvorfor skal han se mig sådan det er jo ikke godt han vil jo hade mig for nu er jeg jo ked af det* hun prøvede desperat at svømme han til ham men kunne ikke rigtigt. Hun kiggede igen på ham” jeg er en elendig svømmer” sukkede hun…

wolf lod mærke til tåren som faldt og gik over til hende
'' nej du er ej.. '' sagde wolf
og løftede hende....
''jeg kunne aldrig drømme om at skade dig med vilje...'' sagde wolf unde at tænker over hans gave han manglede at fortælle hende... om at han kunne læse hendes tanker....
han bar hende mod teltet
''undskyld jeg har pålagt den smerte...'' sagde wolf og følte sig skyldig i hendes smerte....
hvilket det i terorien var...

Hun kiggede på ham ” nej det ikke din skyld” hun krammede Wolf tæt ind til sig” det er bare mig der er skabt til at flyve” hun havde hørt det så mange gange fra hendes forældre og det var først der hun indså de havde rart. Hun sukkede og kyssede ham på kinden* det er bare mig som er en idiot* hun kiggede på hendes kjole som var delvis var blevet gennemsigtigt, heldigvis var der rødlige prikker rundt omkring på kjolen. Hun rødmede da hun lagde mærke til det og håbede på han ikke kiggede på hendes kjole.

wolf viste at vandet ville blive gennemsigtig så han kiggede ikke men satte hende ned og gik ind i teltet for at finde et håndklæde til hende & en morgen kåbe...

*ikke kigge... ikke kigge... ikke kigge...* tankerne strefede ham mens han hentede håndklædet og kåben ud til hende....

''værsegod''' sagde wolf smilende og rakte håndklædet og kåben til hende mens han kiggede mod vandfaldet... for ikke at gøre hende pinlig berørt...

Hun rødmede blot endnu mere over det med kjolen. Hun fik hurtigt kjolen af og kåben på *det er alt for stor måske skulle jeg få ham med hjem i min lejlighed* men hun tænkte lidt over det og kom frem til han nok var et natur menneske ud over det hele og helst ville bo i naturen. Hun sukkede og fik smidt sin kjole inde under kåben og gav ham den. Hun kiggede på ham” undskyld alt det besvær du har med mig” han fældede en tåre over det…

'' du er ikke til besvær'' smilede wolf
'' faktis kom jeg her ud for at slappe af... og nyde naturen nu hvor at min barndom var engang en del af skoven her... '' sagde wolf mens han smilede
og tog imod tøjet hvor efter han gik bag om teltet for at hænge det til tørre..

''men... kei.. jeg tænkte på om du kunne fortælle lidt om dig selv...hvis du selvfølgelig har lyst'' sagde wolf lidt usikker på om han ville såre hende i dette spørgsmål....

Hun kiggede på ham med et ryg” er du tanke læser eller noget” sagde hun i sjov i mens hun kiggede lidt væk. Hun kiggede på ham igen” hvad vil du vide omkring mig” hun kiggede på ham og ventede på et svar. Hun kiggede lidt rundt og faldt et med naturen. Hendes vinger kom frem fra hendes ryg og himlens skær blev mere kraftigt på hende, hun sukkede ganske svagt. Hun kiggede op i himlen og smilte. Hun rystede på hendes hoved, hendes barndom var forfærdelig så hvem, ville være interesseret i at høre det…

''heh det kan man vel godt kalde'' grinde wolf
mens han var på vej tilbage mod Kei
'' jeg ville blot høre og lytte til det du selv ønsker at dele med mig'' svare wolf.. neutral.. og samtidig forsigtig..
*hun var skråbelig det var sikkert.. ydre på er hun stærk
men hendes tanker er kaotiske...'' tænkte wolf
og smilte skævt til hende

Hun nikkede og smilte ”min barndom var et helvede…. Da de andre engle børn fandt ud af min evne mente de jeg var en heks og jeg aldrig kunne blive god nok til at hjælpe andre” hun sukkede imens hun kiggede på wolf” jeg husker en dag som et mareridt… jeg tror aldrig jeg vil glemme det… jeg kunne ikke rede ham… jeg kunne ikke” hun begyndte at græde igen hun kunne ikke kontrollere sig selv. Hun krammede ham og ønskede hun aldrig havde sagt det. Hendes forældre havde kun sent hende til jorden for hun kunne prøve at gøre det bedre for et levende væsen da engle efter hendes mor og fars mening ikke kunne være skytsengle for hinanden…

''undskyld'' sagde wolf og holdte kei ind til dig
''heks?? du ser ellers ikke særlig farlig ud'' smilte han og krammede hende

''og blot fordi forældre prøver at bestemme betyder det ikke man ik kan gøre en forskel uanset hvad'' sagde han og kyssede kei på panden
mens han holdte om hende og hviskede i hendes igen øre '' du vil altid være den jeg kan regne med i det sværeste situationer'' smilte han

''uanset kan vi ikke lave nogle af vores maridt om.. det er dem som gør os til den vi er idag.. og du aner ikke hvor meget jeg selv ønsker at lave fortiden om'' sukkede han men smilte stadig

''du er en af de bedste ting jeg kunne ønske mig skulle ske... at med dig har gjort mit liv lysere... istedet for dette sorte mørke jeg lever i..'' smilte

Hun kiggede på ham og prøvede og smile ” heks var jo på grund af min evne til at heale andre…. Mine forældre ville sikkert også være lige glad med om du var dæmon for de beskytter mig ikke særlig meget” hun prøvede igen og smile med tårne løbende ned af kinderne på hende. Hun nikkede som svar for de andre spørgsmål. Hun smilte til ham” måske kan jeg endda blive din sol” grinte hun…

wolf smilede... og tørte kinden af hende for tårene som løb..
''du må da gerne blive min sol'' smilede wolf
hvor han der efter han kom over og spurgte om hvor hun havde ondt..
og smilte
*hmmm sød,venlig,sjov... hun er virkelige rare!!!* tænkte wolf for sig selv...
mens han kiggede venligt på hende

Hun kiggede smilende på ham, men var i tvivl om hun skulle kyssede ham på panden. Hun kiggede lidt på ham igen og kom til at rødme ” det er min ankel” hun kiggede ned i jorden. Hun brød sig ikke kom han var til så meget besvær for ham, men han ville nok bare sige det ikke gjorde noget. Hun sukkede og kiggede på ham, hun begyndte lige så stille og lege med lidt hår…

wolf kiggede på såret... og gik ind teltet..
han kom ud igen og smurte lidt salve på.. får at rense såret..
hvor efter han puttede plaster på
''så er du vist lapped sammen'' grinede wolf og smilte til hende

Hun grinte lidt med ham og smilte venligt til ham bag efter* hvor mon han bor når han ikke er her* hun sukkede og havde helt glemt han var tanke læser og derfor hørte tanker som de var stemmer. Hun kiggede tomt ud i luften og begyndte lige så stille og se nogle for af skovens dyr. Hun smilte over det og glemte helt hun havde lavet noget med sin ankel. Hun rejste sig op og så op i himlen hun så fuglene flagr. Et lille smil kom frem på hendes læber…

''tja... jeg bor i mit telt.. tro det eller ej... '' grinede wolf.
'' jeg rejser rundt og lever lidt for mig selv.. uden nogle store problemer.. efter som min pels holder mig varm og at jeg kan jeg overleve kulden'' grinede han og svarede lidt for at drille hende..
''men er der da noget du ønsker at vide om mig?''spurgte wolf lidt høflig
mens han gik over til teltet og fiskede noget mad ud af tasken...

Hun kiggede på ham og nikkede” hvad med din fortid?” hun kiggede lidt på ham og håbede på han gad fortælle om den da han tidligere havde sagt’ vi kan ikke lave nogle af vores mareridts om’ hun sukkede og kiggede lidt ud over det hele. Hun kiggede hen mod ham og tænkte på den mad hun havde fået dagen for inden og smilte…

'' tja.. der er ikke meet at fortælle... som du kan se er jeg ikke helt her fra...'' smilede wolf..
''jeg blev opvokset i japan... i bjergene... om du tror det eller ej... '' grinede wolf
'' jeg havde engang en jeg elskede højt.. men mistede... hvor efter jeg udannede mig som smed og lærte den traditionelle kunst at smede våben... japanske våben.. som du sikkert har set i mit telt...'' sagde wolf og smilede..

Hun kiggede på ham ”det må have været hårdt” hun kiggede undskyldende på ham, hun havde ikke lyst til at gøre ham sur. Hun sukkede og kiggede ud over søen. Lidt efter lidt begyndte hun at smile igen og så rette hun sig op for at se højere ud en ellers. Hun rejst sig lidt op men uden at vise hun var trist hun ville jo nødig gøre Wolf trist…

''det 14 år siden... '' sagde wolf og smilede...
hvor han gik over til hende...
hvor efter han krammede hende..
''foresten... hvorfor stoler du på mig'' spurgte wolf lidt nysgerrig... hans tanker om hvorfor hun stolede på en som hun blot kendte en enkel nat...

Hun kiggede lidt på ham” hvorfor stoler man på dusørjægerne går deres arbejde godt nok?” hun sukkede og rystede på hovedet” jeg har en fornemmelse af du aldrig vil kunne gøre et andet væsen ondt” hun legede lidt med sit hår efter hun havde givet ham et kram ”så der for tror jeg godt på jeg kan stole på dig” hun smilte et smil som var værd at elske. Hun kiggede ud mellem træerne og smilte *der er ingen grund til fare ingen grund til fare* tænkte hun svagt og sukkede der efter…

hvis jeg fortalte dig.. hmm burde jeg fortælle dig det... tænkte wolf og spekulerede...

''jeg er glad for at have mødt dig kei'' sagde wolf og prøvede at smile mens hans tanker stadig var i tvivl om han burde fortælle kei og hele sin fortid....

Hun kiggede ud mellem træerne og smilte lidt for sig slev” jeg er også glad for at have mødt dig” grinte hun. Hun kiggede lidt ud på vandfaldet” men bare for at få det på det rene er jeg din skytsengel eller vil du hellere vente lidt endnu med at vælge?” hun kiggede meget nøje på ham..