Dark River - Tessa

Da Tessa havde stillet stolende fra sig, gik hun tre skridt tilbage og stod der og ventede. Hun vidste ikke om hun bare skulle gå igen, hun havde ikke rigtig noget formål ved at hjælpe ham. Men han var ulv som hende selv og måske var det det som trak hende til at hjælpe ham lidt. Hun havde ikke efter morens død rigtig været sammen med andre som kunne forvandle sig til en ulv. Hun fulgte ham med øjnene, mens han lavede maden.

'' er der nogle spiciel grund siden du ikke frygter mig?'' spurgte wolf..

hans tanker undrede sig stadig over at hun ikke blev skræmt af hans udsende... eller at hun prøvede at dræbe ham.. men... hvorfor tilbyd hun så at hjælpe ham... for at kommme tæt på ham? hans tanker begynde mere og mere spikuledered over hvorfor..

Tessa hævede det ene øjenbryn og så på ham med vurderende øjne. "Hvorfor skulle jeg frygte dig?"spurgte hun og lagde armene over kors og lagde vægten på den ene fod uden at miste balancen på stilet støvlerne.
Hun frygtede sjældent folk, og da han intet havde gjort for at pådrage sig hende vrede frygtede hun intet ved ham.

'' normalt ville en pige i din alder enten gå til angreb hvis du var en jæger... eller flygte hvis du var et menneske... men mit gæt er vel at synet kan bedrage...'' sagde wolf og lyd selvsikker selv om han var lidt usikker med hans lille korte bemærkning....

"Hvorfor skulle jeg jage dig? Hvad godt skulle der komme ud af det, og flygte fra dig gør jeg heller ikke. Jeg lader mig ikke bare skræmme så let" sagde Tessa og var lige så selvsikker som han lød til at være.
"Desuden er ulve flok dyr, det undre mig du er her alene" sagde hun så og så på ham som om hun var begyndt at kede sig over ham. "Men måske vil du gerne have at jeg går, så du kan være alene igen?"

'' jeg var også engang et flok dyr...'' sagde wolf

''men en jæger tog det fra mig... men jeg byder altid et venlig ansigt velkommen med åbne arme.. så længe jeg ved at jeg kan stole på personen'' smilede wolf

"Man kan nu aldrig stole på folk, på et eller andet tidspunkt svigter de en"sagde Tessa og så på ham, med et udtryksløs ansigt. Hendes humør var tydeligt dalet da han havde nævnt det med en jæger havde taget det fra ham.

''det sandt..'' smilede wolf og ignorede hendes iritation...

'' men trods mistillid kan der stadig skabes bånd'' og kiggede på hende..
''er der noget du ønsker at fortælle mig?'' spurgte wolf og mens han kiggede på hende

"Hvad skulle jeg fortælle dig?"Spurgte Tessa og skiftede vægten utålmodig på fødderne. Hun opførte sig altid på denne måde efter noget til med folk, som om hun forsøgte at skræmme dem væk, det lykkedes hende for det meste, men hvorfor hun egentlig altid gjorde vidste hun ikke helt.

''hvad med lidt om dig selv... og ikke om dine forældre''
''eller vil du hellere ha jeg skal starte med min historie? '' kiggede wolf på hende og gjorde fisken klar til at blive serveret...

"Der er intet at fortælle om mig"svarede Tessa med et skuldertræk og lod blikket hvile på ham.
"Du kan fortælle hvad du vil"sagde hun da han foreslog at fortælle om sig selv, hun forsøgte at virke ligeglad med det, men hun ville på en måde gerne vide det. Hun havde bare for vane at skubbe folk væk med det samme, hun ville ikke have nogen som kunne sigte hende, nogen som kunne bringe de samme følelser frem som døden af hendes mor og hendes fars vanskelige psykiske sind.

'' tja... hvor skal starte... tja.. min mor døde 3 år efter jeg var født... så jeg lærte aldrig hende helt at kende... der udover havde jeg en far som gav mig gaven.. 2 dage efter min mors begravelse og han mente at dette var en gave.. sendt fra guderne og at jeg skulle friviligt aceptere den... '' fortalte wolf og fortsatte mens han hentede krøderier... til maden..

''jeg havde også et menneske som ven.. Jerry hed han.. men.. det udviklede sig til mere og ja.. som 10 årig viste han mig sine følser for mig.. hvor i starten kunne jeg ikke helt forstå hvordan en knægt som ham kunne falde for en som mig.. vores forhold var hemmeligt og det forblev det i 2 år da han kom på besøg i vores hjem... men da jeg kom hjem fra at takke min mor for at passe over vores familie gennem denne kolde vinter kom jeg hjem og så jerry... liggende på gulvet og 2 meter længere min søster mai... begge skudt... hvor jeg hørte min far sloges med en eller anden.. jeg løb der ud.. og så en mand som kniv stak min far i struppen... hvor efter han kiggede på mig.. og jeg løb i flæsket på ham.. men endte med at jeg bed ham i struppen... og hans puls stoppede... som om jeg fik ramt rigtigt... men fortsatte med at bide.. til han lå stille...'' sagde wolf og satte sig nu ved bordet...
''men minderne er der stadig og jeg fandt et billede af min kære søster mai... ''
hvor wolf lagde det på bordet mens han begynde langtsomt at spise


(på billedet står der:)
Wolf Mai Mikaelo

Tessa lyttede tavs til hvad han fortalte. Hun vidste godt at hun ikke var den eneste som havde lidt tab, også at andre havde lidt værre end hende selv, når det skete sagde hun sjældent noget til det. Hun brød sig ikke om at vidste hende medlidenhed, så derfor havde hun svært ved at vise andre medlidenhed. Men hun var blevet hård og rejst en beskyttende mur om sig selv.

"Det gør mig ondt.."sagde hun så endelig med en stemme der ikke var helt til at tyde, hun så ned på bordet og ikke på ham. Hun ville ikke snakke om død, hun hadede død, men hvad skulle hun sige til ham? At hun ikke ville høre på det af egen selviske grunde? Fordi hun ikke ville blive mindet alt for meget om moren skæbne. Hun var død, det var fint, men måde hun døde på, det er hvad Tessa ikke vil mindes om.

''men nu ved du hvorfor mit had til jægere er så stort... men jeg respektere deres valg så længe de ikke fjerner familie og deres børn... også selv sagen...''
sukkede wolf og kiggede på hende...
''jeg forstår at du virkede vred den måde jeg tiltalte andre jægere på.. men jeg havde mine grunde og jeg undskylder dette indtryk jeg har givet dig..'' sagde wolf
og kiggede der efter på maden
''men som undskyldning... kan jeg så tilbyde dig noget fisk?''

Tessa så på ham og trak på skulderne. "Mine følelser for jægere er blandede. Min far var jæger, min mor varulv. Det falde ikke i min farfars smag"sagde hun og prøvede at lyde så ligegyldig som muligt, for at det skulle lyde som en kedsommelig fortælling så han ikke ville spørge efter for mange detaljer. Hun fortalte ikke sin historie til fremmede, hun ville ikke virke svag og en grund var også at hun ville undgå medlidenhed.

Tessa så på fisken og nikkede så svagt, hun vidste ikke om det ville være uhøflig at sige nej, nu hvor han brugte det som undskyldning. "Men der er intet at undskylde for" tilføjede hun dog og så på ham med de isblå øjne

'' jeg takker for dit selskab... og forstår du ønsker at være stærk..og gøre dine forældre stolte'' sagde wolf og tænkte ¨
* men.. at familie dræber familie virker... ikke som en familie overhovedet....*

Tessa så bare på ham og gad ikke kommentere det. Hun ville ikke gøre nogen stolte, hun ville bare klare sig og ikke ende som hendes så kaldte familie.
"Jeg ønsker ikke at gøre nogen stolte"sagde hun så med en kold stemme, der understregede at hun ville væk fra emnet. Hun ville ikke snakke om hendes familie.

''okay.. det var blot min teori'' smilede wolf
''men jeg forstår at skoven giver dig ro?'' spurgte wolf for at skifte emne...

Tessa så på ham og prøvede at forholde sig roligt, mens han skiftede emne, han var hurtig opfattende det måtte hun give ham.
"Ja...Her er stille"svarede hun og var igen venlig i stemmen.

''men.. må jeg spørge hvorfor?'' sagde wolf lidt nysgerrig

Tessa sænkede kort blikket da han spurgte, hun var ikke sikker på hun ville svare, det ville falde ind på et emne hun ikke brød sig om.
Da hun så på ham igen trak hun på skulderne. "Måske en anden gang?"spurgte hun og lagde hovedet lettere på skrå.

''jeg forstår..'' sagde wolf og kiggede på hende og nikkede

Tessa kunne på en måde lide ham, selvom det nok ikke kunne blive mere end ven, mest på grund af hans udseende hun var jo lidt kræsen, når det kom til stykket. Men om det overhovedet kunne blive som ven vidste hun nu ikke, hun havde det jo med at skubbe folk væk. Hun stod tavs og ventede på at han skulle gøre noget, hun overvejede at gå.

''kunne du tænke dig at bade? '' spurgte wolf for at more sig lidt.. efter han havde spist op..
''hvis du tør'' sagde wolf lidt udfordrene og smilede

Tessa så på ham med et hævet øjenbryn. "Hvorfor skulle jeg ikke ture det?" spurgte hun undrende. Det var da ikke farligt at bade, og tænkte han på tøjet havde hun muligheder som gjorde det muligt at han ikke så hende, men hun var dog på ingen måder genert.