Bloody hell, it's you? (Camille)

Tid: midt på dagen.
Omgivelser: En fyldt politistationen.
Vejret: Solskin men ikke for varmt.

"Bloody hell, ya got the wrong guy? Ya fucking cops"
Døren til Sawyers celle blev lukket i med et brag, og politibetjenten skulede ondt til ham og Sawyer skulede ondt tilbage til ham. Sådan rime barnligt, men selvom han var over 200 år, så skulle man ikke tro det til tider. Han var en mand man kaldte for at have en meget barnlig sjæl, dog havde han sine alvorlige øjeblikke. Hænderne lukkede sig omkring tremmerne, og stålets kulde borede sig igennem hans hænder. Han var blevet anholdt for ikke lang tids siden, og faktisk forstod Saywer ikke hvorfor. Tidligere idag var han på en bar, og åbenbart et stort brød havde set sig ond på ham. Så han prøvede at fange Sawyer, men så undgåede Sawyer ved at springe rundt fra bord til bord. Halvdelen dem i baren lå på gulvet flad af grin ved at se den store brød blive total rød i hovedet. Fordi han nemlig ikke kunne fange den meget hurtige tynde, og en del lettere sawyer. Men det resulterede i at halvdelen af baren blev smadret, evt en masse sprutflasker og glas. Og så havde nogen tilkaldt politiet, og Sawyer kunne ikke lige frem bruge sine vinger og flyve væk. For almindelig mennesker måtte jo ikke vide det.
Sawyer fulgte politibetjenten med øjnene, mens han gik ud fra cellerummet. Dette var sawyers chance. Der var nogle andre fanger i de andre celler, men de begyndte at glo ret så underligt. Da sawyer begyndte at tage tøjet af. Han fik hurtigt alt tøjet af, lagde sig flat på jorden og brugte sine gode evne, som han virkelig elskede. Hans krop blev elastisk og lidt cele agtig, og så gjorde han sin krop mere flad, så han kunne kravle under den 5cm høje åbning forneden af gitterdøren. Flere af fangerne var ved at tabe kæben og da Sawyer kom ud. Godt nok nøgen men han slap ud. Flere af de andre prøvede selv det sammen og forstod ikke hvordan han kunne komme ud. De vidste jo selvfølgelig ikke at han havde en speciel evne, for man kan ikke se at han gør sin krop geleagtig eller elastisk. Kun hvis man lige pludselig så at hans krop, kom i en meget akavet stilling. Han tog hurtigt tøjet fra den anden side og tog det hurtigt på. Betjentene ville nok stoppe ham hvis han gik nøgen igennem politistationen. Han gik med rolige skridt ud af rummet og lod som om han ejede stedet, så ingen ville fatte mistanke.

Lyden virkede højt i dét stille lokale, fyldte dét helt op uden at tage noget plads.
Camilles pege og længe finger trommede uroligt på bordet og ingen der så hendes rastløshed, ville være i tvivl om at hendes tålmodighed blev testet på groveste vis.
Hun havde netop afgivet en indsigelse imod en kollega, en ældre fyr som hun havde overrasket, taget på fast gerning i at over gramse en af hans patienter, en ung anoretisk kvinde.
Betjenten der havde modtaget hendes anklage og selv fuldført afhøringen af Camille var i færd at skire at alt papirværk var ordnet ifølge den gængse procedure.
Hun var vred, vred over hun blev bedt om at blive imens de tjekkede at alle detaljer var klar, og derfor havde hiun bare sat sig til at vente.Men nu var tiden gået, hin had ikke mere og hun besluttede at smutte derfra.
Hun åbnede døren og kiggede langsomt ud, der var ingen at se, og dét var jo nok temmelig heldigt.
Hun krydsede vej med en ung fyr hun ikke erindrede at have set før ?

Han havde et mørkeblåt jakkesæt på med en hvid skjorte indenunder som var åben for oven. Hans blik faldt på en pæn blond kvinde, som han hurtigt fik konstateret ikke var menneskelig. *En fe, nej kun delvis* Tænkte han mens han sendte et smil og hans grå/grønne øjne kiggede på hende og rettede sig automatisk mere op i hans holdning. Han havde mødt rigtig, rigtig, rigtig mange væsner i sit liv, dog kun meget få feer, men der fandtes jo næsten ingen af dem længere, så det var lidt specielt at se sådan en pæn en af slagsen. Men det var hans job som speciel budbringer, som havde gjort at han havde mødt væsner, som selv væsner ikke troede eksisterede. Man kunne tydelig kende en fe, ved lugten og ved det menneskelige men dog lidt spinkel udseende, og så den lidt specielle aura de havde. Camille kunne nok tydelig fornemme denne engelblide aura rundt om ham, som alle engler havde. Men dog var der et eller andet ved ham, som var i tydelig kontrast til hans engleaura, næsten noget dæmonisk. Så lød et højt råb tværs igennem lokalet fra den fede politibetjent som havde anholdt ham.
"FANGEN ER FLYGTET, ANHOLD HAM, HAN ER LIGE DER!"
Hans fede fedtede finger fra donuts pegede lige imod ham. Heldigvis har Sawyer altid haft en meget hurtig impulsiv reaktion. Da betjenten råbte var Sawyer allerede ved siden af Camille og han tog så armen omkring hende og trak hende ind til sig, dog var det faktisk ikke ublidt, for han prøvede at undgå at skade hende. Han hviskede hurtigt i hendes øre med en tydelig irsk accent. Desværre var Sawyer ikke helt perfekt til øens sprog endnu, og derfor talte hans sit modermål engelsk med irsk accent.
"I'm won't hurt ya, just help play alone og play hostage right? Please"
Det var tydeligt at han mente det, selvfølgelig kunne det være løgn, men det virkede rime overbevisende, plus hans engleaura hjalp på troværdigheden. Så trak han hende helt tæt ind til sig og lagde armen omkring hendes hals, så det virkelig så ud som om han havde taget hende til fange. Men han havde slet ikke et stramt greb omkring hendes hals. Politibetjentene stoppede straks op, men flere havde nået at trække deres våben. Den ene betjent sagde med en rolig overbevisende stemme.
"Lad hende gå, der vil intet ske med dig hvis du lader hende gå"
Et større smil kom på Sawyers læber så hans tænder blev lettere blottet.
"Do ya think i believe ya? Ya gotta be kidding me"

Hun nåede ikke at opfange hvad der skete før end hun stod med ryggen presset op af den unge mand og hans arm om hendes liv.
* Agere gidsel ? Hvad helvede sker der ? Du gode gud, hvad har manden dog lavet?*
Hun kastede et hurtigt blik på betjenten der råbte og de flere der stimede til ,som hajer om en blodig klump kød.
En stemme hvisked nær hendes øre med et irsk islæt , og en arm lagde sig om hendes hals uden at klemme til dog.
Camille stod som frosset fast i hans arme.
I hendes midnatsblå kjole i Jackie Kennedy stil, sorte støvler og en sort striktrøje med et peace mærke på ryggen lavet rihnsten , var hun svær at sætte i bås stilmæssigt og ligeledes var hendes reaktionsmønster.
Hun havde lyst til at pacifiserer ham på stedet , hvilke Tristan havde lært hende at gøre, hvis hun ellers var hurtig nok til dét, men på den anden side ...virkede han real og uden lyst til at forvolde hende skade.
"Promise to let me go as soon as we're out of here ?" mumlede hun tilbage imens hendes hænder gled op og lukkede sig om hans arm , den omkring hendes hals.
Nu håbede hun fandme at hun ikke ville fortryde dét hér.
En af betjentene , en høj ranglet fyr med lyst krøllet hår og et meget sirligt plejet overskæg , tog sigte på Camilles ' overfaldsmand' og sagde " jeg tæller til tre...og så lader du damen gå ellers skyder jeg "
Det fik et par af de andre betjente til at tale imunden på hinanden.
Camille kiggede undrende på dem , de var uenige ?
"what the hell have you done ?" Vrissede hun op til ham.

Sawyer så på den trukket pistol, så han sin anden hånd omkring hendes hals uden at klemme eller noget. Så råbte han tilbage til dem, og havde ansigtet trukket i et forbryder agtig grin.
"if ya come closer, her neck is going to snap"
Han understregede det ved at knibse med sine fingre, og flere fik et chok fordi de troede det var hendes nakke der sagde det. Han begyndte at bakke dem bagud imod udgangen og så hviskede han hurtigt tilbage.
"pigcops dont like runners"
Sagde han med sin hurtige stemme, alles blikke var rettet imod de to. Men sawyer var langt fra nervøs, om det nu var godt er lige spørgsmålet, men lige nu var det vigtigt at ha alle til at tro at han ville dræbe hende, hvis de gør noget. Ham der havde pistolen trådte nærmere og sawyer sagde straks.
"dont bloody test me!"
Han to hende noget tættere ind til sig og trak hende med sig ud af døren til politistationen. Da han kom ud for deres synsfelt fra døren, da han drejede til siden. Slap han grebet på hende, men holdte stadigvæk i hendes arm. Han så på hende med et uskyldigt blik.
"ma'm one more thing"
Han trak hende hurtigt ned af en vej langs politistationen. Hans hjerne arbejdede på fuld styrke. Han to hurtigt hans jakke af og puttede den omkring camille. Så åbnede han hurtigt mere for sin skjorte, og nu så camille noget som hun nok ikke havde troet kunne lade sig gøre. Hans knogler og hud ændrede sig og på få sekunder var denne nydelige høje mand, blevet til en lavere stor barmet kvinde og som ikke var helt så køn. Men han kunne ikke nå at gøre sig selv perfekt. Hans evne gjorde at han nemlig kunne bruge sin krop som legoklodser og rykke rundt som han vil. Dog havde han ikke nok hår på hovedet til at kunne gøre sig til en lang håret kvinde. Så han lod frisuren være helt kort i siden og så gå i noget halv langt hår i den anden side lige til øret. Han trak hende op af muren og stod afslappet. I det sammen løbede politibetjente forbi og politibiler drønede forbi. Men ingen lagde mærke til de to, for de ledte efter en lyshårede kvinde med en mand og ikke to kvinder. Da de løb forbi åndede sawyer lettet op og sagde.
"its like in a fucking movie, my heart is beating!"
Han tog sig selv til hjertet og kunne mærke det tydeligt. Det var sjovt og han kunne ikke lade vær med at smile. Han kiggede hen på den pæne fes reaktion.

Dét hele gik så stærkt, så hun dårligt havde tid til at tænke eller handle.
En del af hende fornemmede en spirende panik melde sin ankomst til festen hér, og den anden forsøgte fastholde hende i at den første indskydelse var rigtig og at fyren på ingen måde var farlig for hende.
Hun kunne ikke undgå at lade sig påvirke af hele postyret , betjente der sigtede med pistoler mod hende...nå,ja ..mod ham...var ikke hverdags kost, og dét freakede hende ærligt talt lidt ud.
Hun mærkede igen en stramning og at han trak hende helt ind til sig.
Et lille gisp slap forbi og ud af hendes mund.
* en runner ? Hvad er han stukket af fra ....dét sku ikke at punkteter cykler, thats for sure, dét havde ikke udløst al dét her *

Da de endte op uden for slap han hende , og lagde hans jakke over hende.
I en totalt forskruet fejl opfattet tolkning af dette, troede Camille han var bekymret om hun frøs, hvilke hele scenariet taget i betragtning virkede helt absurd.men dét næste var hun ikke forberedt på, not by a long shot.
"H-hvad sker d-der ? H-hvordan..?" hakkede hun som havde hun en rids på tungen.
Hun stod med let åben mund og stirrede på ham, og efterfølgende på den kvinde han havde manipulerede sin krop til at være som.
* selvfølgelig...et væsen...var der efterhånden overhovedet flere mennesker i denne her by ?*
tænkte hun lidt sarkastisk, imens betjentene forsatte lige forbi dem og den akutte fare dermed aftog i takt med deres forsvindende trin.
Hun så på kvinden "I'll be damned...what the hell was that ?" fik hun akkurat spurgt inden hendes stemme mistede sin styrke og kræft og hun afsluttede "What..are you ?"

Sawyer så på hende med et morende grin, han syntes det hele var hylende morsomt. Især på den måde denne fe prøvede at regne ud hvad han var, der var kun få der kunne. For denne sammenblanding og engel gav en underlig anderledes effekt. Han havde givet hende hans jakke nemlig, fordi de nemlig ikke skulle kunne spotte hendes så let, også fordi så lignede Sawyer heller ikke mere sig selv, selvom han lignede en kvinde nu.
"I can show ya"
Han kiggede omkring og så en gyde, han vidste med håndtegn, at hun skulle komme med. Han kunne selvfølgelig bare forklare det, men han syntes nu at det var lettere at vise det. For de fleste sagde bare altid hvad? med et dumt spørgende udtryk. Gyden var fredeligt så han kunne sagtens vise sig. Han ændrede hans kropsstruktur tilbage og så hen på hende med et smil. Lige pludselig dukkede sorte blanke horn ud af panden på ham og vinger brød frem fra ryggen af. Men vingerne var ikke helt som en engels og heller ikke som en dæmons. Den var opbygget som en dæmons med de fingre der går ud i en klo, men hele vingen var bedækket med sorte fjer med rødlige striber i. En lille djævle hale dukkede frem bag ved ham. Selvom han på sin måde så skræmmende ud med horn og det hele, som dæmoner altid gjorde. Så havde han denne beroligende/fredelige effekt fra sin engle side.
"That's me, i'm a bloody deamon and a angel"
Han kunne dog også trække sine dæmon tænder ud og sine dæmonkløer ud, men det undlod han. Han kunne som regel heller ikke lide hvordan han så ud med det.
"But i can assure you, that i have nothing bad done. I think the situation escalated. And i'm glad ya help me pretty fairy. I had just escape because i was arrested for had vandalized a pub, it wasn't my fault, it was the big fat barmpots fault"
Selvom det virkede lidt underligt på den måde han forklarede det på osv, så virkede det stadigvæk meget sandfærdigt. Men Camille ville nok ligge mærke til at han havde kaldt hende en fe, og han allerede havde spottet hendes race, som nok kun få har kunne. Men ellers havde en tildens til at bande rigtig meget, som nok ikke kom fra hans engle side af.

Hun fulgte efter ham, stadig tæt op af ham, men denne gang helt frivilligt.
Adrenalinen gav stadig et kick og alt sitrede i hende.
Da fyren begyndte sin transformation, kiggede hun benorvet på ham, uden at kunne afgøre om dét så farligt ud eller hvad.
For hendes nethinde var et lille smukt baby ansigt, den kønneste lille dreng Elyas, han var også engel og dæmon, eller var han kun dæmon som Zean sagde ?Måske vidste Zean det ikke før han blev større ?
"Du er en...blandning " hviskede hun stille imens hendes øjne gled rundt på ham, undersøgte hans krop,horn, vinger og alt.Et facinerende syn.
Og jo...hun fangede ordet fe, og hendes hjerte missede et beat, hvordan fanden kunne han vide det ?
Helt bevidst undlod hun at hverken be eller afkræfte noget, dét skulle holdes til så få som muligt den viden.
"hvor gammel er du ? Og hvad laver du...normalt " efter at have set noget så vildt , havde hun behov for at normaliseret situationen bare lidt, for ikke at blive skør.

Hornene, halen og vingerne røg ind igen, fordi der kunne jo komme en eller anden ind i gyden og komme til at Sawyer i hans rigtige form. Sawyer forstod vigtigheden af at holde væsner skjult for mennesker, han har alt for meget set, hvad mennesker kunne gøre for at udrydde nogen, selv imod nogen fra deres egen race.
"Yes i'm what some people would call a crossbreed."
Han stilte sig op af muren og kiggede på Camille, som tydeligt var facineret af hans blanding. Han kunne ikke lade vær med at smile af tanken, hvor meget menneskelig Camille var. Hun var langt fra sine artsfæller, det var i hvert fald sikkert.
"mmmm i'm about 200 years, i don't know and i don't care. And i work as a messenger, one who delivere speciel kinds of messeges for speciel people."
Det var sådan set grunden til, at han var kommet på disse øer. For det første fordi han havde hørt at der var masser af jobs muligheder her, men også på grund af hans seneste opgave. Han kunne stadigvæk mærke brevets glatte overflade imod sit lår, som var skjult under hans tøj. Den måtte han endelig ikke miste, især fordi han gerne ville betale sin gæld tilbage til denne kvindelige dæmon, som engang havde reddet ham. Så han havde gjort det gratis selvom det har været meget besværligt, og ville ha kostet en masse penge ellers. Nok omkring i dollars ca 100.000. Fordi der var forbundet så mange fare ved det, men med glæde gjorde han det for den kvindelig dæmon ved navn Crasie. Hun har været de eneste dæmoner, han sådan rigtig nogensinde sådan har rigtig kunne lide. Selvom Crasie altid havde været en enspænder, så havde hun stadigvæk en fascinerende natur. Men så var det hans tur til at spørge.
"I can sense that ya not 100% fairy, are you a halfbreed? or have ya lesser fairy blood in your veins? Cause ya not like a normal fairy"
Spurgte han med sin venlige irske accent, men så rakte han hånden ud til hende.
"By the way i'm Sawyer"
Hvis hun tog hans hånd ville han komme til ikke med vilje men bruge sin evne til at vise hvad Camille allermest ønskede sig lige her og nu. Han kunne kontrollere sin evne, men til tider kørte den bare på automatik. Det var en virkelig god evne at have til tider, især hvis man skulle score smukke piger bare for en nat. Men han ville aldrig bruge sin evne på en han ville virkelig noget med andet en aftens hygge, fordi han hellere ville have at hun skulle dele selv sine ønsker og drømme med ham, end at han bare snager sig i dem.

Hun så facineret til da han forvandlede sig tilbage.
Kun en gang før havde hun set noget der mindede om dette, dét var dengang hun sammen med Zean måtte kæmpe da de skulle forsvare sig mod Sakrefs lærlinge, da havde Zean skiftet til hans dæmon form.
Et virkeligt skræmmende syn, men hele situationen havde været livsfarligt dengang, så der var ikke tid til at dvæle ved noget.
"I see...interessting kind of job " sagde hun stille og smilede skævt til ham.
Dét var ihvert fald ikke almindelig inter flora han bragte ud, dét var hun sikker på.
Camille skar en let grimasse, igen snak om hendes blanding, hvor vidste fyren dét fra ? stank hun virkelig så meget af fe....og hvem havde han kendt af slagsen, siden han genkendte lugten, hvilke kun de færreste gjore, thank god.
Lidt beklemt ved at skulle indrømme dét så hun op på ham og valgte at svare ham ærlugt, han var jo ikke i tvivl på nogen måde om hun ikke var et almindeligt menneske.
Et lille fnys backet fint op af en hovedrysten indledte hendes svar "Hybrid ...Im a hybrid " .
Dét var i hvertfald sådan Samuel kaldte hende.Et mere varmt smil dukkede op og nu nåede dét hendes øjne også.
Hun savnede ham lidt Sam, han var væk fra byen i nogle dage da der var noget han skulle tage sig af.
"My mother was a fairy and my dad a human, but only recently have I learned, that Im not just a girl, a plain human girl." forklarede hun.
Hun rakte hånden ud for at give et håndtryk, og da deres hænder mødtes løb en varm strøm af energi gennem hende.Hun kunne ikke placerer den , navngive den eller gøre redefor hvad effekt den havde, blot kunne hun forundret konstaterer at den var der.
Af billeder ville Sawyer sikkert kunne se flashes af Camille sammen med Tristan i forskellige situationer og fornemme en slags længsel efter noget, hun ikke selv vidste om hun helt turde binde sig til. Samtidig ville images af Samuel fylde og blande sig ind og Camilles lyst eller trang til at gøre også ham lykkelig ville melde sig.Zean og Elyas , alene ....men en kvinde dukker op og holder pludselig baby Elyas imens Zean kysser hende.....og dét sidste der måske kunne tydes var et blodigt billed af Camille ,efter en kamp med sin egen mor hvor hun næsten var revet væk fra jorden her hvis ikke Tristan og Sam havde hevet og trukket den anden vej.Hun ønskede sin mor død !
" I-Im Camille " fik hun taget sig sammen til at sige.
Hun havde stort set aldrig mødt nogen der kendte til feer, så hun måtte benytte lejligheden til at stille et spørgsmål, også selvom Sawyer sikkert ville indlægge hende på psyk afdelingen bagefter
" listen....do you by any chance know just how to kill a fairy , one whos hunting you in your sleep ?" .
Hun pillede lidt nervøst ved sit hår og kunne ikke se ham i øjnene.Hun var lidt flov over at stille et sådan spørgsmål, dét var virkelig en nål i en høstak, hvis han vidste noget om den slags, men Camille følte bare hun måtte spørge.
Call it female intuition.

Sawyer kunne se langt grummere ud, hvis han blottede sine sylespidse dæmon tænder og viste sine lange grumme kløer, så ville hun måske ha set lidt anderledes. Selvom Sawyer havde på sin måde mest en krop som en dæmon, var hans sjæl og sind som en engels. Derfor kunne han blandt andet ikke lide sine kløer og tænder, og den dybe indre ønske om at søge hævn over de brødre som voldtog hans mor og han måskefar. Ingen vidste hvem hans rigtige far var, men selvom han ikke direkte vil vedkendes eller kender til dette ønske, så ligger den stadigvæk og ulmer i hans indre. Det var nok det eneste sådan rigtige ikke så engle agtige ved hans sind.
"Yes indeed, it's not boring at all. Can i buy you a cop of coffee or something like that? Then we can talk"
Sagde han venligt med sin irske accent som måske var svær at modstå. Han havde røven nu fuld af penge fra et tidligere job, som havde været helt i japan. Men de penge kommer sikkert til at forsvinde hurtigt, de havde en tildens med at få vinger.
"Then we are more alike than i thought."
Han mærkede hendes blide fine hånd i sin og straks kom alle mulige ønsker i hovedet poppende. Det var typisk med at de fleste havde en drøm om at være sammen med en eller ønske det bedste for en, men det der slog ham, var helt klart det blodige ønske om at dræbe hendes mord. Han dømmer dog ikke folk, fordi der må være en rime god grund til det, siden at hun vil gøre det. Feer er ikke så søde, som mange går rundt og tror.
"Camille"
Han smagte på ordene.
"Thats a lovely name ya got there"
Men så brændte et nysgerrigheds spørgsmål på hans tunge.
"What kind of fairy are ya? A more pixie like? Forestfairy, light fairy, darkfairy, element fairy? Or some other kind of the more than 100 kinds of fairies?"
Hvis hun sagde darkfairy, så kunne man måske forstå lidt mere hvorfor hun ville dræbe sin mor. For sorte feer er slet ikke søde væsner langt fra. Han havde mødt en engang, og den fe prøvede at dræbe ham, det havde ikke endt så vellykket.
Men så stoppede han straks og gloede lidt underligt på hende.
"Kill a fairy, don't ya know? You are self a bloody fairy? or halfbreed.. some fairyes are killed by magic, some by iron or something else. Witch kind of fairy do you want to kill?"
Så fik han lige pludselig det til at hænge sammen, det var hendes mor hun sikkert ville dræbe.

Camille syntes vældig godt om fyren og hans iriske klang var vældig charmerende.
Hun så ingen grund til ikke at takke ja til hans invitation.
"Coffee would indeed be heaven right now" smilede hun til ham.
" glad you Like it " grinede hun da han komplimenterede hendes navn, dét stod jo ikke lige til at ændre, som hans krop, lo hun for sig selv.
De begyndte at gå hen imod en kaffe bar nogle gader væk, da han fik fanget hendes opmærksomhed.
Hvad type fe ?
Hun anede ikke der var forskellige slags.
For helvede da, skulle HELE hendes liv altid være så kompliceret !
Da han remsede op udbrød hun spontant " not a dark one, no freakin way im a dark fairy " og hun lød næsten som en skræmt barn.
Alene betegnelsen lød ildevarslende, og hun havde iforvejen svært ved at accepterer fe delen i hendes blod, og under ingen omstændighedder ville hun være en mørk fe, no way.
Måske en skovrejsning ? Dét var i en skov hendes mor førstr gang havde vist sig og ladet Camille vide at hun ikke var død som Camille havde været bildt ind i alle de år.
Hun så fortabt op på Sawyer " I honestly dunno anything about that...at all " .
Dét var vigtigt info hun manglede, hvis hun skulle have hendes mor ryttet af vejen for good.

"Then you have a big problem."
Så vendte Sawyer blikket og så gennemtrængende på hende.
"I will bet, that you not only want this information for a dreamfairy right?"
Han lod vær med at sige mere og begyndte at gå i retningen imod en Cafe, han lige kendte på hjørnet. Men nu hvor han tænkte over det, så sagde navnet camille ham noget. Men han var ikke sikkert, men der var bare denne lille alarmklokke i hans hoved, der sagde at det var vigtigt, men ikke hvad der var vigtigt. Han skubbede bare tankerne væk og ignorede alarmklokken. Han tænkte for sig selv, man bliver alt for hjerneskadet hvis man tænker for tit fornuftige tanker.
"How does this fairy look like in it's real form, not humanform but fairyform?"
Når han lige tænkte over det spørgsmål, så blev han lige nysgerrig om Camille også havde en feform?
"Can ya change ya shape to a fairy or?"
Spurgte han nysgerrigt, det var ikke hver dag man mødte en halvfe. Faktisk nu hvor han tænkte over det, så havde han aldrig mødt en halvfe. De plejede altid at kun være sammen med dem fra deres egen art, så de kunne holde deres race ren eller det der var tilbage af den. Nu kom de foran en Cafe bygget op gammeldags stil, der hang et kroskilt udenfor. Der på sin måde kunne minde om den flyvende mink, men her stod der bare Cafa millos.
"Black coffee or?"
Han så spørgende på hende mens han gik op imod bardisken og bestilte en varm kakao istedet for. Selvom det måske kunne virke lidt underligt, men Sawyer kunne ikke fordrage kaffe undtagen hvis det var kaffeglasurer på kanelkage.
"Caka?"
Han udtalte kage forkert, han havde bare en tildens til at nogle ord siger han ikke rigtigt, som f.eks dogs, der siger han dags på grund af det irske.

Camille fulgte efter ham.
Men han havde nær taget livet af hende med hans spørgsmål.
"No..I've really gotta know 'bout this stuff " sagde hun stille men dét værste var dog da han begyndte at spørge ind til fe form.Var dét en joke ?En absurd joke af en art.Måske nogen ligefrem havde betalt ham for dette.
Hun begyndte at le, men hendes latter var ikke mild og varm men nærmere anspændt og angst.
"Tell me your joking...please, say you do...fairy shape ? My god, come on Sawyer.Can I change, god damn I cant! Im all human...with a little sort of ...twist ...running in my veins called fairy blood,So to answer your question I cannot change my shape or my look, this is all I got " sagde hun i en desperat tone og lod en gestikulerende hånd glide hen over sig selv.
"Black...with wiskey ...please "stønnede hun. Dét hele synes en smule too much, ....ændre form ? Hellere ville hun dø !

Han sendte bare hende et smil og undlod at bore mere i det emne, for det var tydeligt at Camille ikke ville snakke om det.
"alright, it is also a good thing to know"
Hvis han havde været fuld engel, ville han måske have stoppet og fortalte at Camille endelig ikke måtte dræbe. Men som sagt så var der også engler, der troede på at dræbe de onde. og Camille virkede til at være en virkelig god person, så det kunne vel ikke være af helt uretfærdige grunde. Han blev dog noget overrasket over hendes reaktion på da han spurgte om fe-form. Han lagde en beroligende hånd på hende skuldre og lod sin engleaura prøve at berolige hende.
"Calm down, i was just asking because i didn't know if a halfbreed like ya could change, and ya can probely not. And a fairyform isn't that bad it depends on what kind of fairy you are. Normalle dark fairies have long claws and teeth and a dark skind. But normally are fairies really beutiful"
Han holdte dog sin bemærkning inde som han havde været tæt på at sige. *maybe that's why you are so beutiful* Der kom hurtigt noget kaffe og kakao på bordet og Sawyer spurgte igen, for Camille havde sikkert ikke lagt mærke til hans spørgsmål angående om hun ville have kage.
"Do you wanna caka?"
Der var et glasskab fyldt med alle mulige slags kager, så fik Sawyer øje på noget han langt hellere ville have. Et skål med saltede peanuts stod ca 10 meter fra ham. Han havde bare denne indre egern, der bare elskede peanuts.
"Excuse me for a minut"
Han rejste sig og straks tog han skålen med peanuts hen satte sig ved siden af hende igen. I stedet for at grovæde, sad han og spiste dem stille og roligt og nød hver enkelte af dem.

Hans hånd på hendes skulder gav hende en følelse af ...afslappet hed, og hun kiggede op på ham .Hun havde et spørgsmål formuleret vedrørende dette, men det blev ligesom siddende på hendes læber...*hvorfor kunne han dulme hende uro...ændre på hendes følelser?* underede hun sig nu istedet.
Uden at være så ophidset længere tænkte hun lidt videre , hun havde jo aldrig forsøgt at forandre form, ville ikke ane hvordan...eller til hvad...og hvad skule hun også bruge det til ?
En følelse der mistænkelig mindede om den man får når man lader sine fingernegle glide ned over en skoletavle , løb igennem hende, da Sawyer så flot begyndte en udredning af feers udseende. What the f... ! kløer og mørk hud, DET var bare ikke hende, det var helt sikkert.
- Og hvad type fe hendes mor ellers var ...og dermed også en del af hende selv, skulle hun kun vide til at ryste moderen af med, hvis hun blev ved med at kræve af Camille at hun skulle forlade denne verden- for at føde en eller anden dum fefyrs barn.
Der var åbenbart udsolgt af fepiger i den fødedygtige alder, og deres slægt afhang af hende .....and crap like that ....havde hun måtte lægge øre til.
" Enough with the fairy shape shifting, its creeping me out " forklarede hun stille og pegede på et stykke kage med flødeskum, jordbær og vindruer på.
" That one looks delicious, please" udpegede hun kagen med et halvhjertet smil.
Hun så efter Sawywe der vendte tilbage med en skålfuld peatnuts.
Der var intet i vejen med dem, de var yummi...men til varm kakao ? Det var vist ikke for wannabees men bare for de hardcore peant fans, mente hun.
Tjeneren kom med kagen og da de ellers havde alt de lystede, trak han sig tilbage med ordene " feel free to ask if you need anything...anything at all " og så forsvandt han om bar baren igen.
Camille kiggede på Sawyer, hun bar blevet nysgerrig på hans viden om feer, hvor og hvordan havde han indhentet den ?
" How come you know this much about my kind ? The people I know dosent even seem to be aware of the eksistens of fairyes long time ago , not even a demon friend of mine.

"you don't have to be afraid for what ya are, and i pretty sure that ya not a dark fairy.. Havenøt you seen a real fairy in real shape?"
Han så nysgerrigt på hende mens han spiste sine peanuts. Men så skiftede emne, da det var tydeligt at hun ikke ville snakke om det mere. Han lagde mærke til at hun gloede lidt underligt, da han spiste peanuts sammen med kakao.
"My love is peanuts"
Sagde han halvt grinende. Han tog en peanut foran ansigtet og kastede den op i luften og så forsvandt den i hans mund.
"Caka to me too"
Han pegede mens han tyggede på peanuten på en chokoladekage med nougacream. Han tog sin pung dybt nede i lommen, og da han åbnede den var den stopfyldt med penge.
"I understand that no one really know about them, for they are only few. Most of them is killed by vampires, but also because humans have ruined all the forests and polluted water for the water nympfs and so on. But i know a few of them because my foster mother told me alot of stories about them. But most because of my job, there is only few and for them it is hard to talk with each other, because it is dangerous to travel for them and that is why i came in the picture."

Camille kiggede lidt fåret på ham da hun tilkendegav "well...im not really afraid you see, I just dont like that part of myself."
Hun tænkte på Zean der havde rådet hende til nærmest at se i spejlet hver dag og øve sig i at elske sig selv, hele sig selv også fedelen.
Hun mødte Sawyers øjne og fandt ham faktisk ganske interessant.Ikke lige til af afkode og han vidste noget om feer, dét var han den første der havde gjort.
"To answer your question NO I have never seen a fairy in Its original shape, I didnt even know they had one to be honest " .
Hun følte sig temmelig ignorent, men fakta var at indtil for nyligt havde hun troet hendes mor var død og ikke haft nogen idé om hvorfor hun var anderledes.
Så the fairy business var en ny boldgade til hvilken hun først lige var ved at bekendtgøre sig med spillereglerne.
" Its really sweet of you, that your telling me 'bout all of this, I do appriciate the effort and your time Sawyer " .
Hun takkede tjeneren der fik deres seneste bestilling på plads og Sawyer betalte.
" Now.. your job is sort of risky isent it ? You must get lots of weired requests from time to time ?"

Han på hende og begge kager kom foran dem.
"That part i understand you."
Sagde han sådan lidt mere lavt, en ting han ikke var særlig stolt af. Da han var i sine meget yngre dage, før han overhoved mødte Wilith. Så havde han virkeligt hadet sig selv for at være dæmon, alle hans venner og familie omkring ham var engler. ikke lige frem dæmoner.
"I used for a long time ago to hate myself for what i am. Ya see, i grew up in a place with only angels. So i began to hate my deamonside, because i wanted to be like all other angels not a so called bastard. Until I found a true mening of my life. I found a speciel irish redhaired humangirl with a lovely smile and green eyes, who showed me that life isn't all about being like others."
Man kunne høre i starten da han talte, at han ikke var glad for at snakke om det. Men da han begyndte at snakke om Wilith, så kom et lidt drømmende udtryk, men til sidst også noget sørgeligt. En dag havde hun lige pludseligt forsvundet, og han havde ledt og atter ledt. Men havde ikke fundet dette menneskepige. Han havde personligt endevendt irland i 2 år, og så fik han sit nuværende job. Men han havde sørgt for at mange år efter, var der stadigvæk nogle der ledte efter denne pige i irland. Han plejede aldrig at fortælle nogle dette, men fordi han syntes, det var vigtigt, at hun skulle selv elske for den hun er.
"So my point is that ya should not try to achieve to be like all others. That isn't life, you should just be yourself and find someone to love, a friend, a boyfriend doesn't matter"
Sagde han med et smil, men han blev lige selv mindet om at han selv ikke havde fundet nogen siden Wilith. Han syntes, det var lidt sjovt at hun faktisk kun vidste så lidt om sin egen artsfæller.
"Haven't ya seen movies with fairies? Not because they show the truth, but fairies doesn't look like humans, humanlike yes but not like all other humans"
Han kunne ikke lade vær med at smile af at Camille begyndte at takke ham, og grinte lavmildt for sig selv.
"I'm part angel, what have you expected?"
Sagde han med et drillende smil.
"But know when you thank me, you can pay me back with some of your caka"
Han tog sin ske fra sin egen nouga kage og tog hurtigt et stykke fra hendes kage, og den forsvandt hurtigt i hans mund. Selvom han lige havde snakket mere seriøst, så kunne han altid skifte på et splitsekund til et drillende og useriøs humør. Han drillede slet ikke for at være ond, han syntes bare at det var sjovt.
"My job? Ya don't have any idea, how hard some of the request is? The last request i've got, is a letter from an another world. but normally it is speciel letters, sometimes items or what ever it is. I had one request ones, where i should transport a bloody big white tiger from asia to south amerika. "

///har en ide :) Nu hvor Camille ikke har en anden evne, så kunne vi måske lave et plot senere, hvor Camille på en eller anden måde finder sin rigtige form og det kunne blive hendes anden evne :) Maybe a idea?//

Hvor befriende!
Sawyer forstod faktisk hvor anstrengende dét kunne være når man var hybrid.Og dét var jo ikke fordi hun hadede sig selv ligefrem, hun følte sig bare ikke altid helt...tilpas...ved sig selv.
Haddet til fe generne opstod, når hun følte sig presset til at forlade dem hun elskede og også når hendes telekinest vakte problemer.
Camille var træt af at rykke rundt på stole og affaldslåg, hun ville kunne skyde kæmpe ildkugler, eller blæse huse sammen, noget cool stuff....men hun var altsår brhinændt inde med telekinese Istedet.
"Fairy movies , noo....not since tinkerbell og Sookie Stackhouse that is "smilede hun og skubbede hendes tallerken over så han kunne snuppe et par mundfulde.
Nu hun tænkte over dét var dét nogle lighedder....Sookie kunne læse tanker, Camille kunne telekinese.Begge harfeblod i deres års og ...så stoppede sammenligningen også der.
"wow.....your job sounds great, colourful and filled with variation...now two days are the sale, eh ?
hun kunne godt misunder ham den frihed der kom med jobbet, ikke mange har dét.
"Do you refuse a job from time to time ?"
Spurgte hun nysgerrigt.

//Var det måske en god ide det jeg forslog eller?//

Han havde dog nu fuldstændigt affundet med den han var, og var total glad for sin race. Det var bare ham. Men selvfølgelig har han haft længere tid til at kunne vænne sig til det, for Camille her virkede til at være rime ung i forehold til ham. Han kunne ikke lade vær med at smile, han var en olding i forehold til hende. Selvfølgelig var der mange andre væsner der var ældre, men stadigvæk i forehold til menneskealdre, så var han gammel. Han smilte til hende.
"So ya se true blood. I also love true blood"
Så tænkte han over faktisk hvor gay det egenligt lød.
"Weird i just sound like a gay, and i'm not a gay! that i can assure you. i'm nor like these cheeky gays"
Sagde han meget overbevisende. Han havde ikke noget imod bøsser, men de skal bare holde deres bøssehed væk fra ham, så var han tilfreds. Han tog endnu en bid af hendes kage, men fik dog den ide at tage også en del af hans kage, og prøvede at smage de to kombinationer. Jordbær sammen med nouga, det var gud.
"That's bloody hell good. ya should try some."
Han tog endnu en bid og tyggede om munden før han snakkede igen.
"hehe yes, it is a bloody hell good job. I get alots of money, but sometimes my money gets wings and i don't know how"
Sagde han med et smil og så uskyldig ud. Han gamlede nogle gange lidt for meget med sine penge, eller så kom han til at tabe penge til tider.
"I have refused sometimes. And that was because i should bring a really evil cursed item, who can control your mind if touch it. That was really creepy"