A Proposition [Sego]

Petronia natklub havde allerede været igennem det første rush af turister og tilfældige driftere fra gaden. Musikken havde pumpet højt og vedvarende indtil den sidste udenforstående var trådt tilbage ud i den kølige natteluft. De få borde var nu optaget af mere velkendte ansigter og gengangere, der forstod den intime atmosfære stedet brystede sig med bedre og musikken der flød fra højtalerne var dæmpet baggrundsstøj, der maskerede samtalerne i de mørke hjørner.

"What a waste.."

Wicked mumlede dæmpet for sig selv og lænede sig frem fra sit eget mørke hjørne, for at ligge de blege fingre om sit glas. Adskillige af de turister der flakkede ind, havde kastet blikke i hans retning, men han havde gjort sig umage for ikke at vise de besnærende mørke øjne. Sulten hang som en tyngde i bunden af hans mave, men han havde fastet før og havde ingen intention om at blive fristet af noget mindre end dusørjægere. Særligt ikke uden tilladelse fra den dæmon der regerede på øen - et møde han foretrak at undgå så længe som muligt.

I stedet havde han studeret barens opbygning, udsmykning og klientel. Han havde bemærket nogle få andre der skilte sig ud, for hvad de var, imellem de uvidende mennesker. Det virkede til, at rygtet om at baren var et slags samlingspunkt for det overnaturlige, var sandt.

"What a waste."

Gentog han, igen for sig selv, og hævede glasset til læberne. Han var langt fra imponeret.

Segovax havde hørt nogle rygter om en dæmon på øen som gik under et dække om at være en utroligt velkørende forretningsmand så han tænkte at det nok ville være en dæmon det ville være værd at for nogle relationer til, og jo flere dæmoner han havde relationer med, jo nemmere ville det være at få deres støtte i at styrte den blødsødne hvalp de havde fået som leder.

*Gad vide hvor det er han er?*

Han havde hørt han skulle var på 'petronia night club' så han var taget derhen for at se om han kunne finde ham, og så få startet den samtale han gerne ville, han vidste ikke helt præcis hvordan han så ud men han vidste nogle ting om ham som han håbede kunne være til hjælp når han skulle finde ham, og så også det med at han plejede rimeligt nemt at kunne kende dæmoner fordi de ligesom havde en udstråling som der ikke var mange andre der havde.

Han gik ind på klubben og begyndte med det samme at kigge rundt for at se om han kunne spotte ham, måske et af hjørnerne da han havde hørt at han ikke altid var den der nød det sociale mest, så det ville nok være et godt sted at starte. Han gik over mode væggen og begyndte langsomt at gå rundt til hjørnerne for at se om han kunne finde ud af om det var dæmoner der sad der. Han nåede det bord hvor han sad, og stoppede op, satte hænderne på bordet og lænede sig lidt ind over.

"Nå hvordan går forretingerne så" Han sagde det sådan at hvis man ville kunne man sikerte sagtens høre det, han fulgte så bagefter med en lav stemme "dæmon"

Wicked betragtede Segovax henover kanten på sit glas og de mørke øjne spillede fornøjet over mandens dumdristighed. Væsken efterlod et svagt rødligt skær på de blege læber, der spredte sig i et cheshire-grin og afslørede de let spidse, hvide tænder, der bekræftede Segovax i hans bedømmelse.

Wickeds næsebor udspilede sig og han skar en grimasse af den pelsede lugt der ramte ham.

"So well, that if the smell of dog could be washed from your body, I would hire men to dip you in water, mongrel."

Delte han, uden den mindste snert af sarkasme. Hans egen stemme holdt sig på et normalt niveau, eftersom kun de indviede ville forstå meningen bag ordene. Udenforstående ville grangiveligt høre en svær fornærmelse. Wicked sænkede glasset til bordet og drejede fraværende stilken, mens de mørke øjne gled henover manden foran ham.

"Of course, that would merely be for my own benefit and I suspect you have some reason to seek me out, no?"

Han så afventende på Segovax. Var det den hidkaldelse han havde forsøgt at undgå? Muligvis. Der var nogle blandt hans art der nød at bruge varulve til deres beskidte arbejde. Der var en vis logik i det. De var stærkere end mennesker, selvom de sjældent var klogere. De havde den samme livstid og kunne nemt skaffes af vejen når de blev ubelejlige.

Wicked havde aldrig følt et stærkt behov for at lære deres race bedre at kende.

Han satte sig end ved bordet uden at fortrække en mine, det var ikke fordi han var blevet kaldt noget han ikke var vant til så hvorfor ikke bare lade det ligge, når han nu ikke kunne komme på noget bedre at fornærme ham med. Han havde tænkt sig at udsøge denne dæmon fordi han håbede han kunne hjælpe ham med at komme dybere ind i dæmonernes verden og få nogle bedre relationer til dem.

"NÅ godaften, så jeg ramte rigtigt med hvem du var? Jeg har ledt efter dig da jeg gerne vil snakke med dig"

Han sattes sig tilbage i stolen, denne dæmon kunne prøve på lige hvad han havde lyst til, men han havde ikke tænkt sig at gøre noget vildt overilet, han ville jo blot snakke med ham, om hvordan han stod hos dæmonerne og om han kunne få ham dybere ind.

Wicked skar en svag grimasse og slap sit tag om glasset, da Segovax uden videre satte sig ved bordet. De blege fingre forsvandt tilbage ind i skyggerne, sammen med resten af hans krop, da han lænede sig tilbage. Omridset af ham kunne anes, men der var ikke den samme fornemmelse af bevægelse eller liv, som hvis et menneske havde indtaget hjørnet. Lyset reflekterede i de mørke øjne og gav svagt et indtryk af et fremmedartet rovdyr, men der var ingen lyd af vejtrækning. Ingen nervøse bevægelser, den svage lyd af øjenlåg der blinkede eller hjerteslag. Wicked kunne lige så godt have været en statue eller en voksdukke.

"If you weren't already sure of that, you took a foolish risk, mongrel. If not, your attempt at being endearingly naive is nothing but wasted effort."

Sagde han afdæmpet, den dybe stemme afslappet, med en svag undertone af fornøjelse over varulvens opførsel.

"But by all means, since you have made yourself at home, talk away."

Wicked hævede hånden og vinkede imod baren. En unge kvinde begyndte at smyge sig ud og ind imellem bordene for at nå hen til dem.

"You have until the server arrives to catch my interest."

"Fair nok hvis det er sådan vi leger. Du kender jo nok til de forskellige tacer her på øen. Jeg er igang med at ville vælte vores leder for varulvene fordi han er for blød. Jeg mener så jeg har brug for hjælp fra dæmoner gerne nogle med magt, både indefor dæmonerne egen kreds og udenfor. Hvor står du?"
Han lænede sig så tilbage han vidste ikke om dette ville fange hans interesse men det håbede han da godt nok det ville. Han havde ikke andre valg end bare at sige det hele lige ud sådan som det var fordi det var nok den måde der bedst kunne fange dæmonens opmærksomhed og interesse.

"Dogs and their packs."

Wicked fnyste ved tanken om at blive blandet ind i noget så verdsligt, som en varulve-floks interne problemer. Medmindre øen ligefrem var overrendt af mennesker der groede pels ved hver fuldmåne, var den lokale floks dagligdag omtrent lige så interessant som et menneske.

"Though I am curious to know why you would think this the business of my kind."

Wicked hævede et øjenbryn og lænede sig langt nok frem, til at servitricen kunne se ham tydeligt i stearinlysets skær. De voksblege træk blev kortvarigt animerede af et charmerende smil, da han afgav sin ordre om endnu et glas rødvin og vendte de mørke øjne imod Segovax.

"So it would seem that you've managed to catch my interest, even if it was in a roundabout way. Order whatever you'd like, then we can talk."

Wicked lænede sig tilbage i hjørnet og overlod Segovax til tjeneren.

"Jeg vil gerne have et glas rød vin"
Han følte lidt det hørte sig til og det var også længe siden han sidst havde drukket det og det var da en faktisk yderst god drikkelse det vin, men det kom jo også meget an på vinen.
"Se det som en mulighed for at skabe nogle bekendtskaber som du kan gøre brug af hvis nu du kommer til at sidde i den situation hvor der er nogle konkurenter der skal fjernes?"
Han tænkte at det nok var den måde han bedst kunne hjælpe ham med tingene lige nu, og han ville da også gerne hjælpe ham inden de indledte et samarbejde da han selv mente at et godt samarbejde krævede at man kunne stole på hinandens hjælp.

Wicked nikkede til tjeneren, da hun sendte et spørgende blik i hans retning for at høre, om Segovax ordre skulle være den samme som hans egen. De mørke øjne fulgte hende, da hun smøg sig tilbage imod baren og Wicked overvejede kort om varulven overhovedet ville genkende den Brunello Di Montalcino, årgang 2006, han havde valgt. Vinen burde egentlig have ligget mindst 4 år længere for at modnes til perfektion, men var i en høj klasse allerede nu, og havde været det bedste natklubben kunne skaffe med så kort varsel. Da han satte sig, havde han været forberedt på at blive skuffet over udvalget og det var et rent held at tjeneren kunne huske navnet på et par flasker i en støvet kasse af fejlkøb i baglokalet. Personen der havde troet, at vin til mere end 120 dollar flasken ville friste de gængse natklub-besøgende, havde enten været utroligt naiv eller uvidende om hvad han købte.

Wicked besluttede sig for at manden overfor ham sikkert var ligeglad og vendte opmærksomheden tilbage til samtalen.

"A business-proposal, then. But it hardly seems like good business to support a riot with only the possibility of a positive outcome, based on a promise of possible favors in the future, should I ever need them."

Wicked tappede let fingrene imod bordet, mens han overvejede ideen. Det gik ham imod at blande sig i andre racers interne kampe, men muligheden for at have øens varulve-flok bag ryggen, hvis han gjorde alvor af sine planer, var en fristelse.

"Are there others who share your conviction?"

Tjeneren balancerede tilbage imod dem med en bakke i den ene hånd. Hun satte et glas foran hver af dem, med et udtryk som om hun leverede kronjuvelerne og nu kunne slappe af, og forsvandt uden at tage imod penge. Det var tydeligt at Wicked enten havde skrabet nok indflydelse sammen, til at de stolede på at han ikke løb fra regningen - eller at han allerede havde lagt et stort beløb i baren.

"Jeg ved om nogle af mine artsfæller der er imod det vores nuværende leder forsøger at få igennem, men som ikke føler sig klar til at gå imod ham, direkte før vi har noget i ryggen."
Han vidste godt at de ting han sad med og havde som mulighed at byde inde med var meget lidt, og ret svagt. Han tog lidt af vinen og lagde mærke til at den nok godt måtte have lagt et par år ekstra for at når en mere udsøgt smag.
"Men hvis det på ingen måde frister dem hvad jeg har at sige vil jeg da forlade dem, og lade dem nyde resten af aften?"
Han satte sig så tilbage i stolen afventene på hvad dæmonen havde tænkt sig at sige, til det han havde sagt. Det var et skud i tågen at springe frem ad på den måde, men han kunne jo ikke andet end håbe at der kunne komme noget ud af det.
"Og forresten er det en udsøgt vin, men med lidt for få år på bagen."
Han smilede kort over det, fordi han forventede lidt at dæmonen ville blive overrasket over at varulven faktisk vidste noget om vin.

"De gustibus non est disputandum. By all means, pick another if you'd like."

Frasen flød let fra hans læber. Selvom nutidens lærde kaldte latin et dødt sprog, havde han altid nydt det stringente system bag. De mørke øjne flakkede sigende ned imod drinks- og vin-kortet på bordet imellem dem, før han rettede blikket imod Segovax ansigt igen. Der var ingen udfordring i de blege træk.

"To sum up. You are but yourself, one disgruntled mongrel, offering the possibility of future services, in exchange for a quite direct involvement in your packs internal structure."

Wicked hævede sig eget glas og tippede det imod læberne. Selvom ordene var afvisende, havde hans tone umiddelbart kun virket underholdt.

"Everything is a temptation, in the right light, but I'm afraid that I will need more than a faint promise of future alliances to assist you in your endeavours. A piece of your soul would make a suitable collateral."

Wicked hævede et mørkt øjenbryn.

"Only a small piece. I'm not a greedy man. And in return, I'll give you the information that you require and my assistance in claiming this little pack of yours."

Det charmerende smil spredte sig igen over hans læber.

"Jeg siger tak men nej tak, jeg tror jeg nøjes med et enkelt glas"
Han vidste godt at dette var svært at sælge til denne person men hvad kunne han ellers gøre end at fortælle tingene lige ud fordi hvis han løj ville det bare komme til at bide ham selv i røven senere hen så det ville bare være en virkelig dårlig ide.
"Ja jeg er den eneste jeg er helt sikker på jeg har med mig, udover jeg har nogle andre dæmoner jeg ved der er klar på at hjælpe mig"
Det var det eneste han vidste omkring det han forsøgte på, men han ville snart til at søge efter andre varulve der ville være med på at stå op imod det samarbejde der var ved at blive skabt med menneskene, så han ville gøre hvad han kunne for at tvinge det igennem.
"Du vil have lidt af min sjæl, jamen du er velkommen til at tage, så længe jeg stadig lever!"
Han var jo nød til at gøre hvad han kunne, han overvejede dog at han ikke var sikker på at det var smart at gøre her, da mente at det sikkert gjorde ondt.

De mørke øjne spærrede sig op, som om det endelig var lykkedes varulven at gøre noget der overraskede ham.

"We have a deal, then."

Den dybe stemme smøg sig forførende og sultent frem imod Segovax, ansigtet forvredet i en umenneskelig maske. Den voksblege hånd slap glasset og skød henover bordet, forsøgte at gribe Segovax i et håndtryk, men al kontakt med hud kunne i realiteten bruges. Et håndtryk var bare mere acceptabelt, mindre skræmmende. Når en person rakte en hånd frem i dette århundrede, tog de fleste automatisk imod den, uden at overveje konsekvenserne.

Hvis varulven ikke veg tilbage fra Wickeds hånd, ville et ryk løbe igennem ham. Ikke hans krop, men dybere, som om hånden ikke havde grebet om hans hud, men var passeret ind i midten af ham og havde haget sig fast i hans inderste væsen. Stormgrå lagde sig som et lag patina henover de sorte øjne.

"Det har vi"

Han tog fat i hånden og kunne godt regne ude hvad der snart ville ske, så han gjorde sig klar til det, forberedte sig på en smerte der var helt ubeskrivelig, men nu måtte han jo se hvordan det udartede sigt, da han aldrig havde prøvet det før.
Han havde prøvet mange ting i sin tid, fået drukket blodet af både vampyre og dæmoner blevet lemlæstet forefter at få dem sat på igen men dette var første gang han forsøgte at få taget en dels af sin sjæl, gad vide hvordan dette ville ændre ham og om det overhovedet ville ændre ham.
Han tænkte også kort over, mens han rækte frem efter hånden, om dette på nogen måde overhovedet ville binde dem til hinanden. Men på den anden side lød det da enligt også bare tåbeligt.

Wickeds læber trak sig tilbage fra de hvide tænder og de markante træk spidsede til i skyggerne, blev mere umenneskelige. Det blide ryk tog til, som om den usynlige hånd havde grebet en isske og forsøgte at skovle varulvens involde ud, skrabede indersiden som en kvinde i eksistentiel krise ville skrabe kanterne på en bøtte is. Det var ikke en smertefuld fornemmelse, men bestemt ubehagelig og indtrængende udover alle grænser. Den usynlige hånd skrabede imod ting, der aldrig havde set dagens lys - og aldrig burde, mere overskridende end en overivrig fængselsbetjent under en kropsvisitation.

Et svagt ekko af skrig lød fra mørket bag Wicked, for svagt til at andre gæster ville bemærke det over den dæmpede musik, men tydeligt nok til at sende kuldegysninger igennem de to ved bordet - hvis ikke den ene højst sandsynligt var mere end vant til lyden.

Wickeds hånd blev iskold, nok til at Segovax nerver kunne blive forvirrede og tolke ændringen som en pludselig varme. Dæmonen slap sit greb og trak langsomt hånden til sig, men den brændende fornemmelse hang ved varulvens hud og gled langsomt op langs hans arm, henover brystet og endte over hans hjerte. Følelsen kom langsomt tilbage i hans arm, mens sekunderne tikkede forbi, men punktet på hans bryst var fortsat koldt, frygteligt koldt, som om der var et lille hul igennem ham på det sted, der tillod trækken fra en usynlig vind at blæse igennem ham.

Wicked blinkede med øjnene og det grå dække opløste sig langsomt over de mørke pupiller. Det dovne smil hang fortsat på hans læber.

Han blev overrasket over at det ikke gjorde ondt med det samme, men det blev så hurtigt overtaget af en meget ubehagelig følelse af at dele af ham blev taget fra ham, det var som om han mistede lidt af sig selv, hvilket han muligvis også gjorde.
HAn lagde mærke til de svage skrig der kom bag fra dæmonen, han vidste ikke hvad de var men han lagde mærke til dem tydeligt, og de mindede ham om alle de gange han havde dræbt, dræbt folk selv om de sad tryglende på deres knæ, han havde satdig bare bidt deres hals over.
Da dæmonen begyndte på at trække sin hånd til sig lagde han straks mærke til den ændring i temperaturen der var det var som om det både var isnende koldt men også brændende varmt på samme tid. Han begyndte at genvinde sig selv og følelsen i kroppen ret hurtigt men han lagde dog stærkt mærke til det kolde punkt der var over hans hjerte.
Han faldt tilbage i stolen, udmattet af ikke at hav trukket sig tilbage da det begyndte.

Wicked rakte ud efter sit vinglas og hævede det til læberne, skyllede smagen af varulvens sjæl ned med den tunge væske og lukkede øjnene. Den lille bid, nærmest en mundsmag, lå som en ekstra vægt i ham, og fik omgivelserne til at stå tydeligere frem, gjorde smage og lugte stærkere. Ikke at han havde arvet nogle af varulvens evner igennem den lille udveksling, men hver lille del af en sjæl bandt ham mere sikkert til de dødeliges verden. Det var en kraft i sig selv, men også en svaghed. Jo mere tyngde og resonans, des højere var muligheden for at blive indfanget i verdslige affærer - som den han netop havde involveret sig i.

Wicked smilede for sig selv og lod øjenlågene glide op igen. De mørke øjne gled bedømmende over varulven og han lo dæmpet for sig selv.

"Segovax, is it?"

De få ord brød boblen omkring dem. Skyggerne i hjørnet trak sig tilbage, skrigene døde ud. Atmosfæren ændrede sig og lyden af den dæmpede lounge-musik der spillede over højtalerne trængte igennem. Luften var igen tyk af stille samtaler, duften af mennesker, alkohol og cigaret-røg. Wickeds egne træk gled tilbage til det mere menneskelige udseende igen.

Det udtalte navn fik den lille plet over varulvens hjerte til at pulsere med den ubehagelige kulde, som om der gik en direkte tråd fra 'hullet' til dæmonen på den anden side af bordet.

En kort kort kuldegysning gik i gennem hans krop da dæmonen udtalte hans navn. Hans navn det havde han da ikke fortalt ham havde han vel, tankene for igennem hans hoved. Han var helt sikker på at han ikke på noget tidspunkt havde sagt hans navn til dæmonen, hvor vidste han det fra, var det bare af at tage noget af hans sjæl? Han var forvirret over det, og undrede sig over det men uden at han lod det trænge frem på ydersiden fordi så ville han fremstå forvirret og svag.
*Hvad fanden er du nu gået ind i?*
Han overvejede lidt hvordan han skulle svare dette spørgsmål, som jo ikke rigtigt var et spørgsmål da han kunne fornemme på dæmonen at han vidste hvad han hed og nok bare spurgte af ren og skær høflighed, for at virke mere menneskelig og venlig over for ham.
"Jo mit nav er Segovax."

Wicked nikkede og viftede uintereseret med den fri hånd, bekræftede med bevægelsen at det havde været et retorisk spørgsmål. Han så i stedet udover resten af natklubben og forsøgte at holde sin skadefryd over menneskers tåbelighed fra sit ansigt. Det let hånlige smil var sværere at kontrollere. Det virkede ikke til at nogle af de andre borde havde bemærket den lille udveksling og han værdsatte den diskrete atmosfære.

En ídé begyndte langsomt at forme sig i hans tanker, men han skubbede den til side og fokuserede på varulven igen.

"A deal has been made. What do you require of me, for this little Coup D'état of yours?"

Udtrykket forlod hans læber med en fransk accent der kunne have narret den mest ihærdige Parisianer.

"lige nu har jeg intet bestemt, jeg kom blot for at sikre mig din hjælp når det blev nødvendigt"
Han satte sig tilbage i stolen, faktisk var han meget tilfreds med udfaldet selvom han lige havde fået taget en del af sin sjæl, ikke at det gjorde ham det store da han troede på at jo mindre sjæl man har jo mere blodtørstig kan man være.
"Jeg har dog et spørgsmål vedrørende vores lille aftale, hvad har dette gjort ved mig?"
Han var ikke bange for det, jo måske hvis det var sådan at han kunne slå ham ihjel hvis han ville, men det regnede han ikke med at han kunne. Så han var meget interesseret i at vide hvad det havde gjort ved ham.

Wicked hævede et mørkt øjenbryn og betragtede varulven et langt øjeblik, mens de blege fingre legede med stilken på hans vinglas. Det var så frygteligt typisk for mennesker at overveje konsekvenser efter handling.

"An interesting question. Nothing much. You may be slightly more attuned to the emotions of your .. other face."

Han smilede sardonisk.

"You may also feel a slight discomfort for a while, but it will pass."

Wicked vinkede den fri hånds fingre imod Segovax bryst og 'hullet' hvor den isnende kulden langsomt spredte sig fra. Han mistede interessen halvvejs igennem ordene og de mørke øjne flakkede udover klubben.

Han vidste ikke hvorfor han ikke ahvde spurgt om det, inden de gjorde det, måske var det bare fordi han ville vise ham tillid. Han vidste det faktisk ikke, han var ikke engang sikker på om han nogensinde fik brug for mandens hjælp, måske var det hele faktisk bare fordi han selv gik og manglede noget at lave, så han kunne få noget at lave på denne måde.
"Når du siger 'other face' hvad mener du så helt præcist, min mere dyriske side, eller mere onde side?
Det spørgsmål var ret specielt, men han ville gerne have svar nu, ikke fordi det ændrede noget men mere fordi det bare var rart. Han kunne være blevet lavet til en dukke næsten uden han ville blive sur over det, fordi det var hans eget valg.
"Ja det kan jeg mærke"
Han smilede til dæmonen da han ikke vidste hvad han ellers skulle gøre, og satte sig så ellers tilbage i stolen, og slappede af.

"Your other face, mongrel. If you believe yourself to be evil, you are more naive than I originally thought."

Wicked sukkede teatralsk. Igennem samtalen var han begyndt at ane, hvorfor andre af hans slags fandt varulve så interessante. Manden overfor ham var som et dyr - fulgte nærmere sine instinkter end logisk tankegang, lagde intet eller lidt i overvejelser om sin egen person, i forhold til sin flok, og tilpassede sig nemt en ny situation. Han var så simpel, at det næsten gjorde ondt.

Men brugbar. Særdeles brugbar. Det virkede næsten som om, at han sad på spring for at få en opgave. Som en hund, der ivrigt ventede på en kommando, så den kunne opfylde sin ejers ønsker.

Wicked vinkede en hånd affærdigende, som for at viske kommentaren væk.

"Your animal side will be more vivid, more easily influencing your human thoughts. Strong emotions more so than others."

Stemmen var mindre præget af kedsommelighed, som om han bevidst tog sig tiden til at forklare ændringerne for Segovax.

"What do you plan to do, until you have convinced enough of your fellow .. pack, to follow your lead?"

Wicked hævede glasset til læberne og drak den sidste mundfuld vin.

"Jeg kan godt sige dig, at du skal til at passe på med at være så arrogant overfor mig, jeg er måske et dyr på visse punkter, men jeg er også et tænkende væsen"

Hans stemme var tør, der var ingen spor af følelser i det han sagde. Han sad bare rolig og sagde det.

"Jeg har tænkt mig at fortsætte forhandlinger med andre af din slags, samle mig folk i baggrunden der kan hjælpe mig igennem."

Han var en smule irriteret over at manden kun troede han var et dyr, han hadede folk for at se på varulve som dyr, det var de ikke. Han vidste han ikke var blot et dyr, han opførte sig i enkelte situationer som et dyr, når det var passende, men han kunne sagtens adskille det, så han opførte sig som det ene når det var bedst og det andet når det var.

Wicked skar en grimasse over varulvens kommentar og ironien i ordene, selvom han tvivlede på at manden selv opfangede vittigheden. Alle mennesker var dyr. Tænkende ja, men basalt set styret af deres lyster og behov. Det gjorde ingen forskel for ham, om varulven til tider var mere behåret end andre.

Desuden havde det 'tænkende væsen' lige givet ham nøglen til sin sjæl, men sad nu og krævede at blive behandlet med respekt.

Mennesker. Han rystede svagt på hovedet og sendte Segovax et hvast blik, men trak så på skuldrene.

"As you wish."

Wickeds stemme var ikke engang tør. Den var bare tom, som om emnet ikke havde den mindste interesse. De blege fingre satte det tomme glas tilbage på bordet, før han rettede de mørke øjne imod Segovax igen.

"If you have no further business to discuss..?"

Han hævede et øjenbryn sigende, indikerede med tone og mimik at samtalen var slut fra hans side, på trods af de høflige ord. Ideen fra tidligere pressede sig på igen. Han lænede sig tilbage i skyggerne igen trak den frem til nærmere overvejelse.