Miss Ann-Beth, Do you belive?

Aaa.. Fader Pedro, kigger op alteret med et ærefrygtig blik, han ligger sig ned på knæ, han tager sine briller af, og ligger den ved siden.
Herre, gør mig til et redskab for din fred- Så
hvor der er had - må jeg bringe kærlighed
hvor der øves uret - må jeg bringe tilgivelse
hvor der er splid - må jeg bringe forsoning
hvor der begås fejl - må jeg bringe sandheden
hvor der hersker tvivl - må jeg bringe tro
hvor der er mismod - må jeg bringe håb
hvor mørket rådet - må jeg bringe lys
hvor der er sorg - må jeg bringe glæde

Han slår korsets tegn over brystet, han ligge hans hånd, hvor hans briller burde være.. "Arr.. ved gud, hvor er de briller!", Fader Pedro mærker en hånd, som let bliver lagt på hans venstre skulder
"øhh, hvem er det ?" spøger Fader Pedro..
"En mand af gud, min herre" ..stemme svare
"aha, dejligt, har de set mine briller ?" spøger Fader Pedro..
"ja, kan jeg selv få den ære, at sidde, og blive behaget af deres selskab" .stemme svare
"okay så, men kan de ikke give mig mine briller, hvis du kan se dem?"spøger Fader Pedro..

Fader Pedro, prøver at rejse sig op, men hånden på hans skulder, sætter ham ned på knæ igen..

"hvad er det du laver ?" spøger Fader Pedro..
"beklare min herre, men jeg er en guds mand" ..stemme svare
"Aha, hvad har det at gøre med mig?"spøger Fader Pedro.
"der er en tro for meget i denne kirke" ..stemme svare

før Fader Pedro får svaret, mærker han en kniv i hans ryk, den bliver drejet rundt, Fader Pedro prøver at skrige af smerte, men han kan ikke, alt hans luft forsvinder, han prøver at tænke, men hans tanker bliver afbrudt af smerte, da hans venstre arm, bliver ramt af Lecters, første bid.. Lecter kigger på Fader Pedro, og giver ham, hans briller på. Fader Pedro kigger nu på en ung mand med sort ansigt, og langt hvidt hår, i et gammelt jakkesæt.. Fader Pedro prøver igen at få et ord frem, men får bare hans mund fuld af blod: Lecter ligger kniv hans på præstens hals

"I Vol´d mera, novani galo, sipon la vina." siger Lecter, og skære halsen over på Fader Pedro.

blodet flyder over gulvet, Lecter tager hans hånd væk fra præstens skulder, og kigger op på alteret, og griner lidt for ham selv, *denne verden er underlig*, tænker han. jeg skulle aldrig have forladt mit hjem.
Lecter står lidt, og tænker på hans søster, han får en kvalmene følelse over hele kroppen.. han vender sig om mod præsten døde krop.

Ann-Beth´s sorte kjole rørte lige præcis gulvet.
Hun så sig om, det var mørkt og der var ingen i kirken.
Men stadig, hun havde det som om der var noget eller nogen i kírken.
Altså udover hende selv og hendes onkel Pedro Madollan Arichetische også kendt som Fader Pedro.
Hun så sig om i kapellet hvor hun stod og konstaterede at der ingen var, men den uhyggelige følelse blev ved med at hænge i luften og i hendes indre.
Hun begyndte langsomt at gå ud af det lille rum. Stemmer henne ved alteret fik hendes hjerte til at slå en ekstra gang, frygten for hendes onkels liv sås tydeligt i hendes lyse ansigt.
Hun løb, ligeglad med reglerne og ligeglad med alt andet end hendes onkel.
Da alteret var til at skimte, så hun en mand med hvidt hår og en kniv.
Skæret fra månen spejlede sig i knivens skarpee blad, hun hørte et gisp og et lille skrig da knivn blev trukket hen imod sin ejermand
"NEEJ!", skreg hun, de mandelformede øjne blev fyldt med salte tårer.
Hun løb hen imod alteret, den sorte kjole blev våd af blod da hun knælte ned mod sin onkel, hans ellers så varme hånd blev hurtigere koldere og de øjne der ellers var fyldt af muntre glimt blev matte og triste.
"nej", hviskede hun mens hun vuggede med hendes onkels hoved i sit skød.