Søen.

Tid: 13:02
Dato: 1. Januar
Dag: Fredag
Vejr: Koldt og ingen sol
Årstid: vinter
Omgivelser: ingen mennesker, træer, sø



Alec sad på en bænd nær vandkanten. Hun nød stilheden i sig selv. Hun var tilbage lænet med lukket øjne, det kunne til forsvekling ligne hun sov. En fugl føljetede et eller andet sted. Hun sukkede stille. Hun åbne øjnene og sukkede igen. Hun kiggede ud over det mørke vand. Fuglen var holdt op med at synge.

wolfgang kom gående, han var ikke i sin ulve skikkelse men..
han kiggede lidt rundt men var helt tavs, sagde ikke en lyd .

//er ikke lige så krea.*//

//He gør ikke noget xD//


Alec havde ikke opdaget noget, hun kiggede stadig ned i det mørke vand. "Hvad er det jeg laver!?" udbrud hun, nærmest råbte. Hun var sprunget op, og undgik kun lige at ikke lige i vandet. Hun fnøs og kiggede kort op i himlen.

han hørte en stemme lidt væk fra ham, fra søen..
han fortsatte mod søen.

Alec var nem at gøre vred, hun var en lille flamme. Og når man pustede gas på den flippede den ud. Men når hun var meget vred blev hendes øjne røde, det var et minus. Hun stampede vredt i jorden.

han mærkede hende's eksistens og så hende.
han iagtog hende med et koldt blik

Aled var ikke nået sit punkt hvor hun belv rød øjet. Men da hun mærkede varulven, kom hun over punktet. Varulvenh havde valgt det forkerte tidspunkt at dukke op på. Hun kiggede koldt ind mellem træerne med sit rødeblik.

han så på hende, men besluttede sig at forvandle sig ..
bare for at være sikker.
idet han satte forvandlingen igang, begyndte han at få hår over hele kroppen, han tabte sine mennesker tænder og de blev erstattet af nogen skarpe tænder der var der til at flænse og dræbe.
hans næse blev sort og blev længere som en ulv's og nogen få sekunder var han en stor og fuldvoksen varulv.
hans øjne blev altid gyldne som guld når han forvandlede sig til sin ulveskikkelse, han vidste faktisk ikke hvorfor,

Alec smilede skævt "Hvorfor prøver du over hovedt?" hun lagde armene over kors. Hun vidste hun burde være bange - hvilket hun også var - men den gode leveregel; skjul din frygt og sorg. Hun smilede koldt.

der kom en høj knurren fra ham, den kom helt nede fra halsen.
han blev dog stående og lod hende tage hende's første træk..

Alec fnøs koldt, men hun bagede alligevil lidt tilbage og ståd med let sprete ben. Klar til kamp, hvis det det den lille hvalp ville havde.

han forholdt sig stadig i ro men borede kløerne ned i jorden,
rent faktisk.. fordi han glædede sig til at flænse hende.

Alec fik en genial idé; en hvor hun ikke behøves kæmpe. Et smil smilede på hendes læber så man ikke se tænderne. "Hvor hurtigt kan du løbe?" hvislede hun ud gennem tænderne "Skal vi prøve?" så vendte hun om og løb hurtigt mod skoven. Man kunne høre e ndæmpet latter.

//ELLO??//

han løb efter hende, det her var fjollet..
han knurrede lidt men fortsatte efter hende.

//sry :I mit internet gik ned..//

//sry :I mit internet gik ned..//

//Det gør ikke noget xD//


Alec stoppede op og så at varulven ikke havde bevæget sig en centimeter "Nå, er du bange?" hun smilede hånligt.

han gik nogen skridt efter hende.
knurrede lidt, Hvem var måske lige bange her ? hun løb jo fra ham.

Alec grinede "Jeg vidste ikke at varulve var så langsomme" hun smilede og faktisk nærmere. Hun ønskede kampen lige så meget som ham, hun ville godt også have det sjovt imens. Hun smilede skævt.

han knurrede truende og løb mod hende.
han havde bare lyst til at kæmpe istedet for det pjat..

Alec ventede. Hun spændte musklerne *Kom nu....!* hun så anspændt ud. Hun luttede til lydene og fulgte ulvens mindste bevægelse.

han satte tempoet op og løb hurtigere mod hende

Alec smiledee. Hun sprang hen over ulven.... Bare end ikke...

han vendte sig hurtigt mod hende og så på hende med hans gyldne øjne.