I breathe air, just like you - Stef.

Sted: Forlystelses parken.
Omgivelser: Børn, forældre, unge mennesker, enkelte væsner, masser af forlystelser og farverige lys samt restaurenter, og andre ting.
Tidspunk: 18:22
Vejr: Klart, men køligt vejr.

Theo gik ned af de små 'stræder' som var indrettet hyggeligt, bekvemt og fantasifuldt for at Van Martens park skulle fremstå som det ideelle sted for alle aldre og personer. Selv for en morderisk dæmon var det et fornemt sted at jage. De røde øjne gnistrede spændt under det sorte pandehår, og de savtakkede hjørnetænder var at skimte, hvis man da så ordentligt efter. For han lignede bare en ganske almindelig ung mand fra afstand, og det var de færreste der kom tæt nok på, og overlevede mødet med de røde øjne, og det sælsomme smil.
Han så sig lidt om, mennesket var den foretrukne spise, men han havde heller ikke direkte eksperimenteret med så meget andet. Han drejede ned af endnu en af de små 'hyggelige' gader, og så sig lidt om. Der var masser mennesker at tage af.. masser af udvalg... lige fra børn til gamle mennesker.. han kunne nu ikke så godt lide børn, de var for... ferske, smagte ikke af så meget, var lidt.. kedelige. Desuden var det næsten smerteligt at tage livet af noget så småt... nej, det skulle helst være 20'erne og opefter, gamle mennesker var dog det modsatte af børn, de var seje, ville knap nok dø! og smagte...af sure sokker. Han gisnede ved tanken og rystede den af sig mens han afsøgte stedet med blikket, og overvejede hvor han skulle føre sit offer hen når han fandt hvad han søgte.

Der var ikke så meget natur overstedet selvom det hed en park? Stef havde sikkert misforstået skiltene... Alligevel gjorde det intet. Dette spøjse sted virkede som et sted han sagtens ville kunne finde sjovt at opholde sig. Den måske lettere spøjse unge dreng der havde givet sig til at sluge alle tingene med øjnene var en elver som fornyligt var blevet træt af alle de gamle traditioner og havde besluttet sig for at bryde med dem og derfor stikke af. Han havde ikke været særlig meget ude i den menneske fyldte verden og havde aldrig i sit liv mødt andre væsner en engle, elvere og mennesker... - Hurra... Han vidste dog meget om dem, de ældste havde fortalt om disse grusomme væsner som ikke skulle tøve med at bide en ihjel, eller bare lege brutalt med ens legme. Stef kunne ikke lade hver med at smile lidt over tanken, det havde altid gjord ham nysgerrig at høre om de gamle fortællinger. Han havde jo aldrig mødt hverken dæmon eller vampyr. Alene det gjorde ham faretruende nysgerrig!
Han havde vandret lidt rundt uden helt at vide hvor han var imellem folk var var endt op med at stå helt paf op af en lygtepæl, det havde virket til at være et smart sted at stille sig så stod man ikke i vejen og man blev ikke hevet med af mængden.
Stef var nok lettere underlig at se på, selvom at de mest bemærkesesværtlige var gem væk under det lange halv pjuskede hår var hans påklædning stadig underlig og aldeles ikke gennemtænkt. Han havde jeans med store huller overalt, og en t-shirt som var stribet, men helt igennem langt fra varm, og så et par almindelige vans. Hans pjuskede hår stittede lidt ud til alle sider, men gemte alligevel de spidse øre som kendetegnede elvere.

Theo slog et smut ned af den næste ganglignende 'gyde' som vaar så opsat at det næsten gjorde ondt. Han ville gå over til spøgelsesbyen, det oplagte sted at finde et offer, en der var beredt på uhygge, masser af skrig.. Han smilede for sig selv, ingen ville ligge mærke til noget, heller ikke hvis offeret fik lov at råbe om hjælp. Selvfølgelig måtte han begrænse hvor mange lydefekter det kommende offer fik lov at komme ud med, men... det skulle nok fungere perfekt.
Han begyndte at ligge planer mens han gik, det krævede altid en slags plan at skulle den slags, man kunne ikke bare komme farende og gribe det første og det bedste.. det ville være som at skyde sig selv i foden, og så løbe fra politiet. Imens han grublede sneg en sirlig duft sig ind, uden at gøre sig bemærket før han stod næsten ved ejermanden. Han så sig lidt forvirret om, og snuste ind.. væsen... helt sikkert.. men hvad? Hvem? Han snusede ind igen mens han så sig om efter ejermanden. Det var ikke en duft han havde stødt på særlig ofte.. det var faktisk.. temmelig sjældent, man var heldig hvis man mødte en eller to i løbet af sit liv. Han fik øje på en dreng der stod og lænede sig op af en lygtepæl der i det øjeblik begyndte at lyse. Han var temmelig dårligt klædt på når man tænkte på vejret, det var bidene koldt. Selv Theo der var dæmon og ligeglad med om det så var 30 grader eller minus 40, syntedes at det var lidt køligt. Han stoppede op og stirrede på ham.. længe... også selvom det var hans ryg han stirrede intenst ind i. Han rystede sig ud af tanken, og gøs, før han fortsatte hen mod spøgelsesbyen.
Han gik forbi elveren, og jog hurtigt sin hånd ned i lommen på den frakke han havde på og fik fat i sine smøger. Han lod en hvile på sin underlæbe, og tændte den med nogen hurtige bevægelser inden han lagde smøger og lighter tilbage i sin lomme og knappede jakken op. Han gik til han nåede, ind i noget der mindede om hjertet af spøgelsesbyen og lyttede til de forskellige skrig, nogen efterfulgt af latter, andre af opstemte, eller forskræmte stemmer. Han tog et langt hvæs, og pustede langsomt ud inden han askede på jorden.

Stef så stille på alle de andre og smilede af en eller anden grund glad over det. Der virkede til at være så god stemning selvom der var meningen at der skulle være uhyggeligt. Et kort øjeblik mærkede han et gys der gik igennem ham. Han så lidt forvirret rundt og kunne ikke lade hver med at kigge på en bestemt person. Det var en ung mand, der lige havde passeret ham. Stef havde haft en fornemmelse af at blive stirret på kort før, men han havde ikke tænkt mere over det.
Han så sig kort om før han begyndte at gå efter ham den mørke person. Det var noget der væggede Stefs nysgerrighed, og tvang ham til at ville undersøge det nærmere. Han fik indhentet personen, og begyndte bare roligt at gå ved siden af ham. Det havde ikke strejfet ham at det måske var en lidt underlig opførsel, men det lå til Stef at være lidt atypisk.
Han så lidt rundt og smilede kort lidt forvirret alligevel. "Hvad skal du?"sagde han kort og så bare frem for sig imens han roligt fulgte med. Det var gået op for Stef at det var en dæmon han havde med at gøre. Han var dog ikke bange. Det virkede ikke som en truende sjæl han fulgtes med, slet ikke? Han mærkede godt kulden, men det var ikke kommet så vidt at han frøs endnu? Men det skulle nok komme på et tidpunkt, vel? Han fulgte med i hvad folk hist og her snakkede om imens de passede random folk, han fik dog kun brudstykker med af hvad folk snakkede om. Det var fint nok, det var nok til at forudsige om der var noget truende i nærheden. Det var underligt som at Stef var blevet så meget mere vågen overfor truende signaler, der hjemme havde alt været ret fredeligt, for fredeligt!. Det var nok også grunden til han var løbet hjemme fra?

Theo slentrede lidt videre, langsommere denne her gang, med cigaretten i den ene hånd. Indtil videre var der ikke noget synderligt der havde fanget hans opmærksomhed, det skule helst være en person der var alene, eller i en gruppe på højst 2-3 andre. Ellers ville det virke opsigtsvækkende. Han rystede på hovedet af sig selv, forsøgte ligesom at smide tankerne lidt fra sig, de virkede så... påtrængende, og det havde de ikke kun gjort de sidste par dage. Han var nær gået ud af sit gode skind da der pludselig lød en stemme ved siden af ham, og han stoppede hurtigt op og så på drengen... fra før... altså elveren. "Hvad i..." sagde han en smule oprørt, men besindede sig så en smule, med tanke på.. hvor meget han kunne larme når følelserne løb af med ham. Han rømmede sig, stadig en smule akavet, hvad skulle han sige til ham? "Æhm jeg.." mumlede han en smule forvirret, og smed cigaretten fra sig og trådte let på den så gløden døde.
Han så lidt på ham igen og åbnede munden, og lukkede den igen. Han måtte ligne en død fisk, eller i hvertfald en temmelig uintilligent en. Han begreb ikke hvordan drengen kunne have sneget sig ind på ham? "Jeg skal... prøve...spøgelsestoget" sagde han så, en smule stakato agtigt, men håbede at elveren ikke lagde mærke til det. "Hvad skal du selv?" spurgte han så en smule til sit eget forsvar. Han så sig kort omkring for at sikre sig der ikke stod nogen og så på dem. Man skulle være forsigtig, selvom man var sammen med andre væsner, det var vigtigt ikke at afsløre sig selv... for ofte.
Han rakte ned i sin lomme igen og tog en smøg op og lagde den til hvile i mundvigen, men tændte den ikke. Han var travlt optaget med at undersøge drengens udseende, han virkede ikke til at fryse særlig meget..? Han rakte smøgpakken hen mod ham, han måtte hellere opføre sig lidt ordentligt "ryger du?" spurgte han så.