dont play with fire. - Stef

Sted: En lille strip klub.
Årstid: Vinter
Tid: Lidt over midnat
Vejr: Det sner uden for, minus grader, blæser en lille smule
_________________________________________________________________________________________________________________

"Nej ellers tak" sagde han roligt og smilte til den meget.. meget let påklædte kvinde.
Hun vendte sig om og forlod lokalet, med et billigt smil om læberne, inden hun lukkede døren bag sig, sagde hun "Bare sig til.. når som helst" lød hendes stemme, inden hun lukkede døren derpå.
Han vendte sit blik væk fra døren og over mod de andre mænd ved boret, der sad og kiggede lidt efter hende, mod døren, som nu var lukket, inden de så tilbage på Alias og smilte til ham.. der var noget i deres blikke han ikke brød sig om. Men han smilte blot venligt tilbage, han ville ikke gøre dem sure, han ville ikke rodes ud i noget. Duften af vampyr hang i luften, der var en for enden af bordet og en ved han side, den sidste mand var menneske, han så.. nærmer skrækslagen ud.. og så blot ned på sine svedige hænder der var folede sammen på bordet. En af vampyerne gav et grin fra sig, som var der noget der morede ham gevaligt, Alias smilte kækt og så hen mod mennesket, ussle mennesker. Han havde selv valgt sin skæbne, om få minutter ville han be for sit liv.. man skulle aldrig løbe om hjørner med en vampyr, hvordna kunne han på nogen måder tro det her ville ende godt? Han sad vel i sine egne tanker.. troede med overbevisning på at han ville overleve det her.. Dumme.. god torende mennesker.. hvad skulle man dog stille op med dem?
"Alias.." lød en anden stemme, han vendte blikket mod vampyeren for enden af bordet, ham der bestemte, selv om Alias godt vidste han ikke var ved magten. De vidste godt hvem Alias var, de vidste godt hvordan han.. kunne lide at udstilles, de vidste godt.. hvem der havde mest magt her, men alligvel lod de som om, at det var dem, der bestemte, dem der reagerede, og selvfølelige.. legede han med. Men et forkert blik og de var alle dødsdømt.
"vil du?" lød den lokkende stemme.
Han havde intet valg, da det var bleven sagt vidste han at mennesket skæbne lå i hans hænder, dræb eller bliv drabt. Han smilte et slevsikkert smil, selv om han var.. usikker inden i, han var usikker på deres magt, og om han kunne tillade sig at afslå.. han tænkte over det et sekundt inden han rejte sig. "Selvøflelige sir." sagde han roligt og nikkede kort. Mænden rejste sig også, men mennesket blev sidene, og begyndte at.. græde, en underlig ynken, han var.. ynklig.
Mændene, vampyerne.. grinede inden de roligt gik mod døren, "Godaften Alias" sagde vampyr.. herren, og forlod så lokalet med er ondskabsfuldt grin fuldt af de andre vampyere. Døren blev lukket i bag dem. Og mennesket begyndte for alvor at bede, græde, og skrige, han ville leve.. de ville de alle sammen.. men i sandhed? Havde nogen så fortjent det?
"Aften" mumlede han stille og vendte sig mod mennesket, der kastede sig ned på jorden og begyndte at bede på tilgivelse, fortalte han ville leve.. imens han råbte på hjælp. Men mennesket vidste godt, lige så godt som Alias vidste, at det var dødsdømt.
"Jeg undskylder.. men jeg har intet godt at give dem, kun døden er valgt for forræder som dem, jeg håber de finder.. fred.. men jeg er bange for, at jeg må sende dem dirakte til helved nu" sluttedehan af og trak sin kniv.. sin elskede kniv..
Han forlod lokalet få minutter efter, der var stille nu.. meget stille.
Han lagde hovedet på skrå og fulgte gangen.. mod musikken, musikken der overdøvede stilheden.. koldhed, frygt, ensomhed, skæbne, ondskab.. men intet bankende hjerte, ingen varme, ingen medlidenhed, ingen følelser, blot forståelse. Dermed trådte han ud i et stort lokale, her ventede flere mænd, mange mænd, de fleste mennesker.. så mange bankende hjerte, så meget blod.
Han smilte ondsbasfuldt og lod sit blik glide op på scene hvor mange let påklædte kvinder gjorde sig til for disse mænd.. disse bankende hjerte.. alle sammen dødsdømt.

Det virkede ikke som noget han ellers ville, men det var for underholdende, men alligevel underligt at se alle disse næsten nøgne kvinder danse rundt til små halv flabede til råb fra alle de mænd der sad rundt omkring. Det virkede så underligt, men det var det sikker ikke. Stef var overbevist om at dette aldrig ville kunne finde sted i en elver by! Det skulle da lige være sortelvere... Stef blev lettere forskrækket da en af kvinderne kom hen til ham. han havde ikke ventet at det skulle ske. Hun begyndte at danse op af ham imens hun begyndte på noget rigtigt sukkersødt snak som nok skulle have fået ham op af stolen. Han viftede hende dog bare væk. han fandt hende ikke spor tiltrækkende. Kun billig...Han kunne ikke lade hver med bare at sætte sig il at undersøge rummet imens han, mere eller mindre glemte hvad der var omkring ham.
Stef var nok ikke lige en man så hverdag, hans hår var pjusket og strittede ud til alle sider, hans bukser var helt gennem hullede, og hans tærnede skjorte var kun halvt knappet og hans vans var mere eller mindre helt ødelagte. Alligevel passede han fint ind imellem folk, selvom han var meget jordnær.
Hans udstråling var lettere forvirret, men stadig rolig. Stef var elver, nok noget af det der næsten aldrig var sådanne steder som dette? Han vidste det godt selv, men en skulle vel være den første? Og desuden var han ligeglad med hvad det gamle sagde. Han havde ingen kontakt til dem længere og havde ikke planer om at anskaffe sig det igen!
Alt imens han var fuldt optaget af sine egne fuldstændigt rodede tanker var han ikke så opmærksom længere, og hans spidseøre var kommet lidt til syne bag det ellers lange pjuskede brune hår. De kendetegnede alt forgodt hans race. Det var stadig ikke gået op for ham, men det virkede heller ikke som om nogle andre havde opdaget noget. De fleste havde for travlt med de næsten nøgne tøser.

Han gik langsomt i gennem lokalet imens han.. blot for hyggens skyld, tændte en smøg og lod den hvile lidt i mundvigene inden han tog den mellem pege og tommel fingeren og holdte på den som var det en blyant han skulle skrive sit navn med. Han smilte lidt til de.. ansigter han mødte på vejen gemmen det store rum.. han kunne forstille sig det engang havde været en gymnastik hal, eller noget ligende, det var nok bare bleven bygget.. meget om. Han nåede hen til baren til sidst og satte sig i en af de høje barstole. Han så lidt på en af de let påklædte kvinder der kom og stilte sig foran ham, det var hende fra før.. "Ændret mening?" sagde hun letter kækt og lænte sig ind over barbordet så hendes bryster var ved at falde ud af den lidt.. for lille bh hun havde på. Han kiggede ned på dem kort og op på hendes ansigt, præcis som hun forventede han ville gøre, og grinte færkt til ham. Han så væk fra hende kort, med er roligts mil om læberne.. ærlig talt så intreserede det ham overhovedet ikke.. han syntes det var.. utiltrækkende.. kvinder, i disse tider, de var så.. anderledes, end der hvor han kom fra. Han sukkede lydløst og nikkede så.. bare for at få hende til at gå, "Ja, øl" sagde han uden at se på hende, hun svarede ham, i form af et ja og gik så.. det samme gjorde han, rejste sig og gik igen gennem lokalet, i et roligt langsomt tempo, for at finde et sted at side.. lidt mere privat, hvor alle ikke lige.. kunne se ham fra. Han stoppede kort op, da en.. underlig lugt skar ham i næsen, vendte sig om, så tilbage mod mændene.. hvem? Han drejede rundt og gik tilbage den samme vej.. stoppede op.. der var den igen. Han prøvede at adskilde mændene fra hinanden, finde ud af hvem det var der lugtede sådan.. hvem var det her der ikke var menneskelig? Og hvorfor var han ikke sikker på han kendte den.. lugt? Hvad.. var det.
Han vendte om og gik igen lidt rundt blandt mændene, til hans øjne til sidst faldt på en fyr.. der alligvel skilte sig lidt ud. Han smilte og stilte sig tæt på fyren.. et par meter fra, så h an kunne.. betragte ham, diskret.

Stef mente bestemt ikke dette var underholdende. Det virkede kunstigt og billigt. Han så lidt på de mange mænd der sad og så liderligt på de mange kvinder. Stef bed sig i læben, imens han kort rystede på hovedet imens han overvejede om han skulle forlade stedet igen, det var ikke nær så interessant som han havde forventet. Langt fra. Det meste virkede bare dumt. Stef var elver og var opvokset med gamle traditioner som skulle overholdes! Det ville aldrig blive accepteret blandt elverne at kvinderne slogte sig selv på den måde!
Stef gled igen ind i sine egne tanker imens alt omkring ham mest af alt virkede som om det blev helt sort.
Hans opmærksomhed blev dog taget da han fik følelsen at blive stirret på. Han bed sig i læben og rejse sig op. Han så lidt rundt og fandt kilden. Han tog sig selv i at stirre på, på den unge herre der stod og undersøgte ham. Stef bed sig i læben og kunne ikke lade hver med at undre sig lidt over at der var en ung herre som stod og så på Stef og ikke de næste helt afklædte kvinder. Der var noget mørkt over Herren, det væggede et eller andet sted Stefs nysgerrighed. Han rettede kort sit hår så hans øre ikke længere var synlige for omverdenen. Det kunne have været en pinlig situation, hvis nogen fandt ud af han var elver bare på grund af hans øre.
Han overvejede lidt om han skulle sige noget eller ej .

Alias betragtede stadig fyren, på en hvis afstand, imens han kort så sig over skulderen for at finde en afkrog med side pladser, hvor man måske kunne.. være lidt mere privat, han så op mod scenen og fangede en af pigernes blik et kort sekundt, men så bare væk, han ville ikke opmuntre hende til noget.. overhovedet. Han så hen på fyren igen der havde opdaget ham.. sjovt. Han sænkede blikket lidt og så ham dirakte tilbage ind i øjnene og holdte øjnkontakten fast, imens et frækt smil spredte sig over hans læber i løbet af de sekunder han så knægten ind i øjnene. Han løftede langsomt hånden og pegde på ham diskret, så igen andre lige ville opdage det, han smilte lidt.. små billeder gled gennem hans hovede, og han lukkede kort øjnene, indne han åbnede dem igen, og gjorde et lille tegn med pegefingerne, om knægten skulle komme med ham. Han gik gablænds tilbage og slap langsomt hans blik inden han vendte sig om og gik hen til sofa.. stole.. grupperne, ved et bord, i en lille afkrog, en smule privat, og så alligvel ikke. Han satte sig her og prøvede så at finde drengen igen, ville se om han havde taget hans opfording til sig. Han spredte let benen og lagde albuen mod bordet. Han lukkede igen øjnne og så drengen for sig.. Steffen.

Stef blev lidt forvirret da den unge herre fast hold Stefs blik. Han bed sig i læben, og blevkort lidt nervøs, det var dog hurtigt overstået. I den næste øjeblik var hans nysgerrighed vægget igen. Han fulgte hver en bevægelse Den unge man lavede imens han overvejede om hans skulle nærme sig eller ej? Han smilede lidt over det lille tegn som kun kunne betyde at Stef skulle komme over til ham. Han betragtede lidt den unge herre imens han kort så rundt meget hurtigt bare lige for at sikre sig at der ikke var nogen der holdt øje med dem. Det var utrolig fristende måtte han indrømme. Igen så han sig kort om inden han så roligt begyndte at gå over i mod den unge herre. Hvad mon han ville? De var jo et sted fyldt med næsten nøgne kvinder så hvad mon ham her ville med Stef ? Som jo hverken var halvnøgen eller kvinde? Han kunne ikke lade hver med at undre sig over det da det ikke ligefrem var noget han havde regnet med på nogen måde? Han kunne ikke lade hver med at glæde sig over hvad der mon nu skulle ske. Det var måske lidt underligt, men sådan var Stef skruet sammen oven i hovedet. Der hjemme blandt de andre elvere var det også altid Stef der kom ud i problemer. Han bed sig i læben og så lidt på den lille private krog den unge herre havde placeret sig i.
Han nåede hen til den lille krog hvor den unge herre havde sat sig. Stef satte sig overfor ham, og så kort lidt rundt for igen at sikre sig at der ikke var nogen der holdt øje med dem. Han så så undersøgende på den unge herre imens han smilede lidt. Der virkede til at være noget mørkt over ham, men Stef havde næsten allerede gættet sig til hvad han var. Stef bed sig lidt i læben, og betragtede den unge herre.

Alias fulgte drengen med øjnene, som han tøvende kom hen mod Alias, han virkede usikker, det var noget han kunne mærke. Mennesker var så nemme at læse, med følelser og tanker.. det hele.. deres ansigtses udtryk fortalte det hele, sammen med kropsprogtet.. desuden var det nemt at se om det løj eller aj, det var bleven en kunst han havde lært at mestre gennem alle sine år bland disse stakkels væsner. Han smilte venligt til ham da han satte sig ned over for ham, og lænte sig lidt ind over bordet, og lagde diskret en hånd på hans lår, imens han så ham dybt ind i øjnene. "Kan jeg.. byde på noget at drikke.. søde?" spurgte han stille og lænte sig længere ind over bordet så han kunne mærke Steffens ånde mod sin hals, det var rart.. at være så tæt på de levende.. gad vide om Steffen lagde mærke til den døde mand overfor sig, nok ikke.. der var ikke mange der lige satte sig ned og stirrede på hans hals.. ventede på en puls, eller gik så tæt på de kunne mærke hans hjerte.. der ikke bankede. Alias grinte kækt og lod sine fingre glide op af Steffens lår og lidt ned af det igen, inden han langsomt slap ham og satte sig tilbage i sædet og betragtede blot Steffen fra der hvor han sad, og ventede på hans reaktion, på det han havde gjordt, og det han sagde.