Gråt vejr...Stef

Tid:12:23
Dag: 10/12 lørdag
Sted:Den triste skov
Vejr: Koldt, vådt, skyet, blæst og gråt
Omgivelser: Plask vådt, træer, buske og hvad der ellers er i en skov
Påklædning: http://www.marieclaire.com/cm/marieclaire/images/mcx-naomi-watts-cold-de-94926365.jpg +Sort/hvid stribet hue med kvast på toppen og sort/hvid stirbet luffer



Evie var på vej ind i den triste skov. Hun kunne godt lide skoven, selvom den var noget dyster og hende selv så glad og positiv hele tiden. Hun gik smilende af sted med rottehalerne stikkende ud under huen. Hun lavede et hop i en lille vandpyt, som ikke var stor nok til at vandet ville sprøjte op omkring hende. Da hun nåede de første træer, så hun sig kort overskuldernen inden hun fortsatte. Hun gik aldrig særlig langt ind i skoven, hun havde ingen stedsans og farede nemt vild, så holdte hun sig i udkanten kunne hun godt finde ud igen.
Det dryppede lidt fra træerne, da det tidligere havde regnet. Det så ud til at det snart ville begynde igen, men Evie havde trængt til at komme ud i den friske luft og væk fra alt det nye der hjemme, som hun endnu ikke helt havde vennet sig til. Hun så rundt på de halvnøgne træer, som endnu manglede at tabe nogle få blade, men dem de havde tabt lå som et tæppe blandet med mudder på skovbunden, og fik det til at svumpe under hendes fødder. Hun stak hænderne ned i jakkelommerne og gik i et roligt tempo, mens hun pressede armene ind mod sig for at holde varmen. Det var koldt og blæsten skubbede hende i ryggen og trængte gennem jakken og gjorde hende en smule kold. Men hun kunne sagtens holde det ud, så hun havde ingen planer om at gå hjem igen foreløbig.

Det virkede måske ikke lige frem til at være den smarteste dag at vælge at gå i skoven på, da det havde regnet og sikkert ville starte igen. Samt den kolde vind der let bevægede sig imellem trærene. Alligevel havde Stef besluttet sig for tage i skoven. Han havde nu heller ikke noget imod regn, overhovedet. Alligevel var Stefs påklædning langt fra smart til det vejr som han havde bragt sig selv ud i. Han tænkte dog ikke så meget over det, da han endnu ikke frøs.
Han havde vandret rundt ude i skoven i et godt stykke tid hvor han bare havde været i sine egne tanker.
Han kunne dog ikke skjule at han havde fået øje på et anden individ i skoven. Han smilede lidt imens han roligt nærmede sig pigen uden at sige noget. Hvad mon hun lavede i skoven alene? Det var jo ikke en normalt sted man var alene? Der var ret mange vampyre som jagede i skoven, så det var jo et ret farligt sted at færdes? Måske hun skulle møde nogen? Kom ud på stien til hende og et venligt smil dukkede op på hans læber. "Hej"lød det roligt fra ham imens han roligt fulgtes med hende. Det kunne måske godt virke lidt underligt, men det var ikke noget han gad stoppe op og tænke over, det var en rimlig god måde at komme i kontakt med folk på. Selvom at største delen blev forskrækket over ham.

Evie havde ikke lagt mærke til drengen før hun hørte hans stemme, hun vendte ansigtet mod ham og smilede stort til ham. Hun var altid i godt humør, og der skulle meget til før hun blev ked af det eller vred, hun kunne måske i få sekunder blive sur, men endte altid med at være glad igen. Livet var for værdifuld til at surmule. "Hej"hilste hun smilende og fortsatte med at gå i hende rolige tempo, da det lod til at drengen skulle samme vej. Hun elskede selskab og hun var ikke genert anlagt og havde derfor ingen problemer i at snakke med fremmede, selvfølgelig var det lettest når den anden også ville snakke, for ellers blev det nu lidt kedeligt hvis hun endte med at føre en samtale med hende selv.
"Hvor er du på vej hen?"spurgte Evie med et venligt smil og så kort fremad, og derefter på hans ansigt igen.