Natlig ro for en fremmed

Dato : 15 december - 11
Årstid : Vinter.
Dag : Onsdag nat
Vejr : Vådt, let regn.
Sted : Legepladsen.
Tid : 04.00
Omgivelser : Tom og mørklagt legeplads.

Regnen var aftaget, men natten var stadig kølig. Våde blade blafrede hen over sandet og gyngerne dansede for vinden. Himlen var mørk og overskyet, måske ville det regne igen snart.

Hun gik med langsomme skridt, hele tiden observerende. Forsøgte at memorere vejen tilbage til hotellet. Ved indgangen til lejepladsen stoppede hun op og kiggede rundt. Den tomme plads tiltalte hende og med rolige skridt bevægede hun sig ind. Hendes hår legede i vinden og med rolige bevægelser samlede hun det i nakken, kun for at det sekunder efter atter spredtes for alle vinde. Hendes fodtrin lød sagte i gruset og dæmpedes til næsten ingenting idet hun trådte ned i det våde sand. Hendes blege ansigt stod som kontrast til den mørke nat, ikke mange gadelygter lyste hér.

Hendes fingre dansede hen over ryggen af gyngen. *Hvorfor her? Hvad kan denne by dog tilbyde, som de andre ikke kan?* Hun stirrede tomt for sig, mens fingerene arbejdede sig videre hen over det sprukne træ. *Var det en fejl overhovedet at tage hertil? Jeg kender ham jo faktisk ikke...* Hun sukkede og bevægede sig over imod gyngerne. Hun kiggede atter rundt - ikke et øje var i syne. Hun satte sig og skubbede fra med fødderne. Trak knæene op under sig og krøb sammen på den let svingende gynge.

*Om ikke andet kan jeg da få lidt fred til at skrive, og til at finde ud af hvor jeg nu skal hen!?* Hendes ansigt fortrak i dybe folder, og det var som om skyggerne omkring hende blev længere og dybere. Tænksom sad hun hensunken i sine egne stille tanker.

Azuriel kom gående ud fra en side gyde. Han havde som ofte været på jagt efter nattens væsner. Tynget af hans skyldfølelse kunne han ikke stoppe med at jage dem der dræbte de uskyldige. Han kom gående med langsomme skridt. Han havde sin sorte læderjakke på og sine hænder i lommerne på sin jakke. Han havde lige dræbt en Vampyr der var gået i blodrus og dræbt en familie. Han gik med trætte skridt. Det havde været en hård nat skønt den lige var begyndt. Han fik øjne på kvinden der kom gående. Han gav hende en venligt smil og sagde med en blid dog mandig stemme ’’ Godaften frøken ’’. Han vidste at hvis han snakkede lidt med denne kvinde var det ikke sikkert hun fattede mistanke til hvad han havde lavet og derfor ikke gik ind i gyden hvor hun så ville finde en død person med en pæl i hjertet. Han vidste jo ikke at hun selv var et overnaturligt væsen som ham selv. Han stoppede op og ventede på kvindens svar. Der var ikke noget skrammende over hans kropssprog. Han virkede dog til at have fået et par skrammer hist og her. Som om han havde været oppe og slås for nyligt.

Narcissa for sammen af forskrækkelse. Hun havde slet ikke set den unge mand, og blev noget overrasket over at blive tiltalt.

"Øh... øh godaften." Hun sendte ham, et noget kikset, smil og kiggede ned i jorden. Hun vidste ikke helt om hun skulle sige mere... *Vil han tale, eller hvad? Altså...* Hun var forvirret og var faktisk overrasket overhovedet at møde mennesker på den her tid af natten. Da han ikke gjorde mine til at gå løftede hun forsigtigt hovedet og mødte hans blik. "Godaften." Gentog hun og denne gang fasthold hun hans blik. *Hvad er det han dufter af?*

Az smilede venligt og rakte sin hånd frem ’’ Navnet er Azuriel.. bare kald mig Az’’. Hans klik kørte op og ned af hende. Man skulle tro han tjekkede hende ud men i virkeligheden analyserede han hende. * Hun reagere på kulden. Ikke en Vampyr. Hun virker forvirret og ny til byen. Dog hvis hun var et menneske ville hun nok være mere nervøs over at møde en mand så sent om natten. Dog kan jeg ikke gætte hvad væsen hun er*. Han kløede sig i nakken med sin anden hånd og sagde ’’ De ser ud til at være ny til byen.. hvad laver de dog her ude så sent om natten?’’. Dette spørgsmål var vigtigere en som så. Det kunne måske give han et hint om hvilke væsen hun var. Han lagde mærke til at hun duftede til ham. * Enten en vareulv eller en Dæmon.. Hmm hun har sikkert ikke lugtet til en som mig før*. Han gav hende en drilsk smil og sagde ’’ Han du lide min duft.. det er den nye fra Amarni’’. Han grinede en smule.

Hun så skeptisk på ham. *Hvorfor giver han mig sit navn? Er den én jeg burde kende? Men... nej... hvem er han* Forvirringen malede sig tydelig i hendes ansigt. Hun rakte tøvende hånden frem og gav hånd.

"Øh... Narcissa. Hvem er du? Eller jeg mener... hvad laver du her...?" Hun rystede kort hovedet. "Altså jeg mener... " hun gik i stå og blev irriteret. *Hvad fanden laver jeg her? Hvorfor står jeg og giver hånd til en total fremmed klokken lort om natten?* Hendes ansigt blev hård og hun trak armene til sig og lagde dem over kors. Hun kunne dog ikke lade være med at kigge på ham... der var ét eller andet ved ham. *Mon han er én eller anden skide celebrety der forventer jeg ved hvem han er?* Uden at bede om en stod hun nu stille og afventede en forklaring.

Az kløede sig nakken. Det virkede ikke ligefrem som om hun var et farligt væsen der var ude på at skade nogen som helst. Hun virkede faktisk til at være meget defensiv. Hvilket bare gjorde ham nysgerrig. Det var ikke tit han mødte væsner som hende. Han venlige og meget åbne fremgangs måde udelukkede at hun var en engel, så ville hun være mere venlig.

Han smilede lidt over hendes klodsede fumlet måde at spørge ham på. Han regnede med at hun var et magisk væsen eftersom hun ligefrem havde lugtet til ham på en måde. Han mente at han lige så godt kunne være ærlig. Hvilket ofte ledte ham ud i problemer. ’’ Jeg er en Hunter.. Jeg er lige blevet færdig med at tage mig af en.. Fanger.. Der mente at han havde lov til at mæske sig på uskyldige ’’. Han sagde det på en måde så han vidste overnaturlige ville forstå ham men mennesker sikkert ville tro han var skør i hovedet. Han kløede sig i nakken ’’ Du på undskylde jeg stoppede dig.. troede du var et menneske.. Jeg ville ikke have du gik ind i gyden og fandt den døde fanger.. Ville nok have skræmt livet af dig ’’. han skyndte at tilføje ’’ hvis du var menneske.. Altså’’.

Narcissas øjne åbnede sig mere og mere for hvert et ord han sagde. I et par sekunder stod hun bare og stirrede ham lige ind i ansigtet. *Hunter?* Hun sprang et skridt tilbage... hun havde godt hørt om dem. Hendes far havde fortalt de mest vanvittige historier om hvad hunters gjorde ved dæmoner og andre væsner. Hun fyldtes med en ængstelse, ikke en engentligt frygt, for han virkede ikke truende, men alligevel var hun pludselig meget opmærksom på at hun var helt alene i en fremmed by. *Og han véd jeg ikke er menneske? Hvordan fanden? Hvad..? Hvor..?* Hun trådte endnu et skridt tilbage, og uden at være opmærksom på det selv begyndte hun at fremmane skygger og mørke omkring hende, som håbede hun at blænde ind i natten og forsvinde foran hans øjne.

Men... hun stoppede op nogle skridt fra ham, med en mørk aura omkring sig. Hun var nysgerrig og ville ikke skride før hun vidste lidt mere. Hun fik styr på sin vejrtrækning og sagde med kold og hård stemme: " Fanger? Hvad er en fanger? Og hvorfor siger du at jeg ikke er menneske?" Hun stirrede koldt på ham fra sit mørke...

Az kiggede forundret da hendes evne trådte til han rakte hurtigt sine arme frem forklarende ’’ Bare rolig.. Jeg er ikke en af de der fanatiske Hunters.. faktisk.. Ville de fleste af dem jage mig ’’. Han kiggede lidt ned. Hans mentor Procella, hun var den der havde lært ham op. Men havde det ikke været hende der havde fundet ham var han sikkert død. Han kiggede mod mørket og sagde roligt ’’ Det er nemt at se.. Som Hunter har jeg lært at lægge mærke til detaljerne.. Hvordan du ikke var bange da en fremmede stoppede dig alene om natten. Hvordan du duftede til mig.. Hvordan du ikke reagerede som et menneske ville gøre hvis jeg sagde de ikke var menneske ’’.

Han sagde roligt ’’ En Fanger er en vampyr.. En dræber’’. Han hørte sin mørke side tale til ham i hans hoved *’’ Hvor vover hun.. Ingen skal bruge deres evner foran os.. Slip mig fri og jeg vil knuse hende. Tvinge hende i knæ og få hende til at tigge om nåde’’*. Han satte sine hænder op til hovedet og gnubbede sine tændinger. *Nej.. Jeg vil ikke skade hende her.. hun har intet gjort*. Han smilede svagt ’’ Du burde passe mere på de små umenneskelig ting du gør.. Desuden var jeg ikke helt sikker.. men det er jeg jo nu.. Hvis du var et menneske ville du jo bare have troet jeg talte i tunger og var sindssyg ’’. han grinede svagt ’’Ikke også?’’.

Mens han udtalte ordene blev hun pludselig klar over mørket omkring hende. På et sekund var det væk og hun rettede sig op og kiggede rundt. Ingen at se. "Vampyr..." fnøs hun hånligt. "Så de eksisterer altså... jaja." Hun gik et skridt nærmere ham, men lod ham vide at hun bestemt ikke havde tænkt sig at lade sine parader falde.

Hendes far havde advaret hende imod hunters. Så hun havde ikke tænkt sig at lade denne unge fyr spille hende et pus. Først nu kiggede hun rigtigt på ham, gav ham et langsomt elevatorblik og smilede skævt, hånligt og drillende. Hendes attitude var enormt påtaget, som om hun forsøgte at ændre fokus, væk fra at hun lige havde lavet en kæmpe brøler. *Sgu da ikke på åben gade din klaphat* sagde hun til sig selv.

"Nå, så kan jeg gætte på at du ikke er en vampyr!? Hvad findes der ellers? Hvad er du?" Hun ville gøre alt hvad hun kunne for at få så mange informationer ud af ham som muligt, hvem vidste hvor længe der ville gå før hun mødte en overnaturlig til? Da hun havde lukket munden smilede hun, rettede ryggen og trak en smøg op af lommen. Hun tændte den og var sig selv meget bevidst om at puste røg ud længest muligt.

Az lavede et enkelt svagt nik da hun sagde Vampyr. Han virkede ikke bange og da hun gik tættere på ham satte han bare sine hænder i lommerne på hans jakke. Han var en skule overrasket over at hun ikke viste at Vampyrer fandtes. Men han vidste også hvordan nogle overnaturlige væsner havde levet et isoleret liv for at beskytte dem.

Han kiggede bare på hende da hun kiggede på ham på den måde. Han havde faktisk ingen ide om hvad hun tænkte og han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere. Han ville ikke have at hun kom med endnu et af hendes udbrud og især ikke på åben gade. Han lagde dog mærke til hvordan hun så op og ned af ham. Han regnede dog med at hun analyserede ham som han havde gjort med hende.

Hendes næste spørgsmål nikkede han lidt fjernt til imens han nu kiggede rundt omkring. Han kneb sine øjne sammen for at få et bedre syn i natten. Han sagde roligt. ’’ Jeg bor ikke på denne ø.. Måske burde vi finde et mere sikkert sted at tale hvis du har et.. Du har trods alt lige brugt din evne på åben gade.. lad os håbe ingen så det’’. Han kiggede alvorligt på hende. Han var sikker på at hun kendte straffen for hvis et menneske havde set hvad hun havde gjort. Det gjorde alle overnaturlige væsner jo.

Hun betragtede ham og så hvordan han blev en smule mindre imødekommende. *Fint, så véd jeg i det mindste hvad jeg har at arbejde med.* Hun trak på skuldrene, tog endnu et sug af sin smøg og pegede i retningen af hotellet. "Baren har åben hele natten.. du ved, businessmænd og sådan." Hun kiggede på ham, studerede hans ansigt. *gad vide hvad han er? Hmm... nu har jeg fået bekræftet at der findes vampyrer. Hvad så med varulve, feer, engle og aliens?* Hun klukkede lidt for sig selv.


Han var en køn ung mand, nok omkring hendes alder. Hun smilede skævt og tog sig i at forestille ham nøgen. "Bah.." hun rystede hånden foran ansigtet og vendte sig halvt om for at gå imod hotellet. "Skal du med?"

Han nikkede til hendes ord. ’’ Det lyder som en god ide.. der kan vi snakke frit uden af skulle kigge os over skulderen hele tiden. Da de gik og hun begyndte at klukke kiggede han underligt på hende. * Gad vide hvad hun finder sjovt*. Han gav hende dog alligevel en venligt smil.

Da han hørte hende sige Bah løftede han sit øjenbryn en enkelt gang. Nu var han virkelig nysgerrig over hvad hun tænkte på. Han gik lidt før han sagde ’’ Noget galt?’’. Han åbnede døren for hende da de nåede til hotellet. Mest af alt så han kunne kigge tilbage om der var nogen der fulgte efter dem.

Da de kom indenfor nikkede han over mod bordet længst væk i hjørnet hvor de kunne sidde i fred og snakke. Han smilede og sagde ’’ Name your poison’’. Han gik op til baren og bestilte en Whisky on the rocks og hvad hun havde sagt hun gerne ville have. Så tog han deres drinks med ned til bordet og satte sig ned overfor hende. Han tog en slurk Whisky og sagde ’’ Spørg løs… Efter du har svaret mig på hvad race du er’’.

Han havde spurgt hende om der var noget galt, hun havde svaret med et skævt smil og et "Næh..." Hun havde sørget for at vugge godt med hofterne hele vejen, og der var langt fra den stille pige han havde overrasket for kun få minutter siden, til den stålfaste attitude hun nu havde.

Hun nikkede af ham da han holdt døren og havde bedt ham bringe en ren Gin med ned fra baren. Mens han var i baren havde hun hængt sin jakke på stoleryggen, smidt det ene ben over det andet, trukket askebægeret over på sin side af bordet, tændt endnu en smøg og sørget for at hår og bryster sad som de skulle. Hendes mørke øjne glimtede og fulgte hans bevægelser fra baren og ned på plads da han satte sig ved bordet. *Uh, og godt bygget. Men hvad er han?*

Hun overvejede lidt hvad hun skulle svare ham. *Kan jeg sige at jeg er dæmon? Vil det mon udsætte mig for fare? Hmmm, kan jeg måske snige mig uden om?* Hun fangede hans rolige blik, *nej... ikke en mulighed!* Hun tog et sug af sin smøg, glattede sit ansigt og sagde roligt "Dæmon, og dig?"

Az tog et sip af hans whisky og tog sin læderjakke af. Overraskede nok selv om det var koldt udenfor havde han hun en t-shirt indenunder. Han havde lagt mærke til hende blikke. Men han vidste ikke hvorfor hun gav ham dem. Han kendte hende ikke godt nok til at kunne læse sådan nogle tegn i nu.

Han lagde mærke til hvordan hun så ud til at tygge lidt på hans spørgsmål og hans vidste nu hendes svar før hun sagde det. Han virkede ikke overrasket. Hendes sensuelle fremtoning. * jeg skulle have gættet det noget før.. Men det er den første succubus jeg har mødt i lang tid.. Jeg skal virkelig passe på*. Han hørte sin mørke side igen *’’ Uhh.. vi har haft sååå gode tider med Succubus Dæmoner.. De er sjove.. Jeg syntes allerede hende her er sjov ’’*. Han tog sig til hovedet igen som om han havde hovedpine. Lidt efter fjernede han sin hånd igen.

Han kiggede lidt ned mod jorden og sagde med skam i stemmen. ’’ Jeg er en hybrid.. Halvt engel.. halvt Dæmon.. Det var derfor jeg sagde at de fleste Hunters nok også ville dræbe mig’’. Han kigge op på hende med et smil. ’’ Men det gør mig ikke så meget.. Jeg gør op for mine synder.. Det er det vigtige’’. Han tog en slurk mere af sin whisky.

Hendes øjne blev store da hun hørte ordet engel komme ud af hans mund. "Engel? Virkelig?" Hun klukkede lidt. "Så findes de altså også. HA! Jamen så er vi jo næsten i familie... og også lidt en slags ærkefjender.. eller hvad?" Hun smilede stort og rystede lidt på hovedet. *Det her er sgu underligt... en engel. Hehe* Hun drak halvdelen af hendes drink i tre slurke og sukkede dybt. "Ja, du må sgu undskylde... men det er ikke hver dag jeg møder andet end mennesker."

Hun skannede hurtigt lokalet. Ud over Narcissa og Az var der kun en bartender og en lidt for fuld man di jakkesæt der hang i baren. Huntog endnu et sug af sin smøg og lod langsomt tungen glide over hendes læber.

Han så sgu godt ud ham Az, hun havde næsten lyst til at spørge om engle altid gjorde det... Hun undrede sig over hvor gammel han var, og hvad han kunne. i det hele taget var hun sinddsygt nysgerrig, men hun vidste at med tålmodighed kom man længst. *Nej, det venter vi liiiiige lidt med* Hun nøjedes med at studere ham indgående og sige: "Nå, men hvordan tér man sig så? Altså overfor en engel?"

Han kiggede ned mod sin drink da hun sagde det med fjender og familie. ’’ Hybrid mellem de racer er meget sjældne.. Jeg har aldrig mødt en som mig før.. Jeg er langt fra nogen engel ’’. Han tog en nu slurk af hans drink og kiggede stadigvæk på den. ’’ Engle er gode væsner med et godt sind og humør.. Nogle der giver håb og smil til folk.. Alle på nær dødsengle ’’. han kiggede op med et smil da hun sagde undskyld ’’Ingen grund til at undskylde.. Overhovedet.. Det var mig der sprang en bombe i hovedet på dig så at sige.. Din måde at reagere på var helt naturlig’’.

Han så ud til at tænke lidt over det sidste spørgsmål ’’ Med respekt.. Men jeg er langt fra en engel.. Tro mig’’. Han grinede lidt og drak det sidste af sin whisky. ’’Jeg henter os lige en drink mere.. Jeg kan se du har tømt din ’’. Han rejste sig op og gik op i baren og bestilte en gin mere og en Whisky mere. Han kom ned til bordet med et smil og satte hendes drink foran hende med en venligt ’’Her ’’. Han satte sig med et bump og sagde roligt ’’ Har du andre spørgsmål?’’.

Hun kunne godt lide hans rolige væsen, hans dybe og alvorlige øjne. Hun fnøs lidt af hans beskrivelse af engle, men holdt igen. *Ingen grund til at være uhøflig her på førte date - HA! date..!* Hun bød ham en smøg og lænede sig frem for at komme tættere på ham. Hun havde en sindssyg lyst til at røre ved ham, bare for at mærke hans temperatur. Mon han var varm ligesom hende? Hun overvejede sit næste spørgsmål.

"Hvordan knalder I?" Hun nåede ikke at stoppe tanken fra at komme ud af munden, *IDIOT*. Hun overvejede hurtigt hvordan hun kunne redde den og nåede til den konklusion at det kunne hun ikke... I stedet grinte hun og sagde: "Hvad findes der ellers? Og hvorfor lige her`Altså jeg mener... her ude midt i havet? Og hvad med menneskene, fatter de ikke mistanke?" Hun lænede sig lidt længere frem og lagde begge arme på bordet foran sig. I hendes mørke øjne var en glød af nysgerrighed... og noget mere.

Han blev siddende i hans rolige tilbagelænede position. Han kunne nu se at hun var nysgerrig. Som var han et eller andet spændende objekt eller nyt legetøj følte han sig som. * Helt klart en succubus.. Ingen tvivl mere.. Det vil sige at hun kan æde min sjæl gennem kys.. hvis ikke det var fordi jeg selv er halvt Inkubus.. Ingen grund til at fortælle hende at min dæmon side også er en sjæledæmon*.

Han løftede et øjenbryn ved hendes spørgsmål. Nu herskede der ingen tvivl om hvad hun var i hans hoved. Han valgte at overhøre spørgsmålet da hun hurtigt prøvede at spørge om noget andet. Han svarede roligt ’’ Vareulve.. Har mødt en enkelt halv Fe.. Jeg tror det er det’’. Da hun lænede sig frem hørte han sin mørke sides stemme i hovedet igen *’’ Uhh.. Hun er god.. Vi kunne have det så sjovt med hende.. Jeg kunne tage hende along for the ride.. Kunne godt bruge en højre hånd som hende til min plan’’*. Han tog sig til hovedet igen og rystede lidt efter på hovedet. *Glem det.. Jeg giver ikke efter til dig.. Jeg bliver kun fordi det kan være hun er farlig*. Han tog en slurk af sin whisky og smilede venligt ’’ Fordi dette er stort set et tilflugtssted for overnaturlige racer og nej.. de fleste mennesker fatter ikke mistanke.. Det er jo reglen.. Men nu er det min tur.. Hvorfor er du kommet her til?’’.

Hun kunne se at han tænkte så det knagede. *Der foregår en del inde bag dine flotte øjne, hvad?* Hun sukkede og drak en stor slurk af sin gin. "Her? Tja... jeg er her egentlig kun fordi jeg ikke vidste hvor jeg ellers skulle være." Hun pausede og kiggede ned i bordet, blev for en kort stund alvorlig, mindede i et øjeblik om en fortabt lille pige. Hun kiggede op og smilede, for første gang lidt usikkert. "Øh... ja, og så havde jeg den her bekendte, en ynkelig undskyldning af en dæmon, der fortalte at byen her var sjov." Hun rystede på skuldrene.

Hun sendte sine tanker tilbage gennem hendes tilværelse. Ubevidst smilede hun melankolsk. Det gik op for hende hvor rart det egentligt var at sidde her og tale. Faktisk kunne tale med nogen der ikke var hendes far. Hun kiggede op, fangede Az' blik og smilede.

"Tak for din tid... " Hun tog endnu en smøg op og tændte den. *Så ikke noget føle-fucking-hippie-pjat, trunte.* Hun rystede kort på hovedet, smurte et skævt smil på og kiggede igen på Az. "Dæmon siger du? Jamen... hvordan går det i hak med også at være engel? Jeg mener, i alle myter går de jo ikke ligefrem fro at være bedste venner?" Hun var virkelig nysgerrig nu... men mest fordi hun faktisk anede en ligesindet her, eller så lidt ligesindet i hvert fald.

Han lagde hurtigt mærke til hendes skiftede væremåde. Han fandt det nu klassisk for Dæmoner. Han havde det jo selv sådan og han var kun halvt dæmon. Han smilede venligt ’’ Jeg er glad for at jeg var den første du mødte så.. Du kunne være uheldig og have mødt en der ikke kunne lide dæmoner.. Jeg har intet imod nogle racer.. Så længe de ikke dræber for sjov ’’. Han kiggede inderligt på hende da han sagde det. Han ledte efter hint der indikerede at hun var sådan en person.

Han kiggede på hende da hun så ud til at tænke tilbage. Han vidste at hun sikkert havde haft en inde lukkede barndom eftersom hun ikke vidste noget om andet en Jægere. Han havde lidt ondt af hende.


Han lagde blidt en hånd på hendes arm. Hans hånd var varmere en et normalt menneskes ’’ Det er okay.. Tro mig.. Mine minder om fortiden er heller ikke ligefrem nogle gode nogle ’’. Han fjernede sin hånd og gav hende et opmuntrende smil. Da hun stillede ham det spørgsmål kiggede han på sin drink. Han tog en slurk og sagde ’’ Nej.. Det kostede i sidste ende også begge mine forældre livet ’’. Han kiggede på hende igen og sagde ’’ fortæl mig lidt om dig selv ’’. Han spurgte mest for at komme væk fra emnet.

"Dræber for sjov? Det kommer vel an på hvad det betyder?" Hun kiggede på han uden at fortrække en mine. *Nej du... den får du ikke uden at betale for den!*

Da han lagde hånden på hendes arm fulgte hun den med blikket. Hendes første indskydelse var at trække den til sig, men hun holdt igen. Ville gerne mærke ham... han føltes ligesom hende. Ligesom hendes far. Hun nødt det og ønskede at han ville lade håndne blive lidt længere. Bare lade den ligge der mens han talte. Hun ville gerne høre ham tale mere mere.

Da han fortalte om sine forældre lagde hun hovedet lidt på sned og nikkede samtyggende. "Tja, det kan være det bare er skæbnen..." Hun tog endnu en slurk af sin drink og kiggede på ham. Var det en smule sorg? Eller var det bare et puds han spillede hende? Han var vel dæmon.. *Jah, pas nu på du ikke falder i alle hans lumske fælder. Giv ham ikke mere end han giver dig.*

"Mig? Hm.. jeg er oprindelig fra Holland. Men det er mange år siden. Dét der med en fast adresse, det brugte vi ikke rigtig. Jeg har været alene i knap 70 år. Levet som menneske... kedet mig!" Hun sukkede og havde for en stund smidt den flirtende attitude. "Nu er det vist din tur."

Han kiggede på hende *hun er klog.. Men så igen.. hvilken Succubus er ikke det*. ’’ med dræbe for sjov mener jeg.. Alt andet en at dræbe i selvforsvar ’’. han hørte sin mørke side igen *’’ Hah.. er vi nu ikke lidt dobbeltmoralske her?.. Kan du ikke huske alle de mennesker vi dræbte bare for sjovs skyld.. hvordan vi drak deres sjæle og nød det *. Han gned sine tændinger lidt. *Jeg vågner med mareridt hver aften.. Jeg ser deres liv forsvinde hver aften i mine drømme. Jeg vil holde dig nede.. Sørge for du aldrig skader flere*.

Han kiggede på hende. Han kunne ikke lade være ned at undre sig hvad hun tænkte over. Hun virkede til at tænke lige så meget som han gjorde, ikke nok med det så virkede hun til at være lige så nysgerrig omkring ham som han var om hende. *Jeg må virkelig passe på her.. Især fordi min mørkeside presser på for at komme ud*.


Han lyttede til hende forklare og det var klart at se han lyttede med interesse. ’’ Så nu hvor du har levet så længe alene og er begyndt at kede dig.. Hvad har du så tænkt dig at lave?.. Hvad er din opfattelse af sjov?’’. Han prøvede at presse svar ud af hende. Prøvede at finde ud af hvilken slags person hun var.

Hun smilede... lod ham forstå at hun udemærket var klar over at han gerne ville have svar. "Søde, jeg kan ikke give dig alle de svar du vil have. I hvert fald ikke i nat." Hun tog et sug af sin smøg og rodede lidt i sit hår. Hun sørgede for at være så attraktiv som muligt. *Endelig lidt modstand, eller skal jeg kalde det medspil? Gad vide om der findes andre mænd som ham her i byen? Uuuuuh... spæææændende!*

"Men bare rolig, jeg skal nok lade være med at efterlade dårligdomme til oprydning i morgen tidlig." Hun klukkede lidt og skodede sin smøg. "Jeg skriver. Altså, jeg er forfatter. Så det tjener jeg nogle penge på. Jeg ved sgu ikke hvad sjov er... det samme som altid? Indtil videre synes jeg det hér er sjovt. At møde folk som mig... eller i hvert fald folk som ikk' er som dem", hun kastede en tommelfinger over sin skulder i retningen af bartenderen."

Hun lænede sig ind over bordet og sørgede for caual at få så meget kavalergang som muligt, hun smilede sødt og lagde en hånd oven Az', "og så håber jeg da bestemt at se noget mere til dig, unge mand!"

Han kiggede på hende med et smil ’’ selvfølgelig ikke.. Men som sagt er jeg ikke her fra byen.. Jeg er fra Werclare.. Her er min adresse.. så kan du kigge forbi hvis du vil ’’. Han gav hende et lille stykke papir. Han blik fulgte hendes da hun roede sig i håret * hende her skal man passe på.. Hun oser af fare*.

Han nikkede interesseret ’’ Det lyder da spændende.. Så du er god med ord.. Det undre mig slet ikke’’. Han smilede venligt og gav hende et respektfuldt nik. *Hun er snu.. Sådan at spille på min galante facon.. Hun har læst mig godt.. Hun er lige så god som mig til det her.. Det kan fucking ikke være godt.. Dog.. Har det vækket min interesse.. Meget*.


Da hun berørte hans hånd ville hun direkte kunne mærke hvordan den blev varmere. Han hørte sin mørke side igen. *’’ Uhh.. se lige den rack der.. god succubus.. Hun er virkelig speciel.. jeg må hellere få hende til at knæle og sværge troskab til mig.. Mmmh.. Hun er helt klart værdig til at være min højre hånd ’’*. Han satte sin anden hånd til sit hoved. Det virkede igen som om han havde hovedpine men i takt med han virkede til at få styr på den blev hans hånd også køligere igen. ’’ Det håber jeg da også de gør.. Frøken’’.

Hun smilede stort ved hans ord, og nikkede kort, som for at sige 'du vandt denne omgang'. Hun tog imod sedlen og stoppede den ned i hendes BH. I én lang bevægelse tømte hun resten af sit glas, rejste sig, svang jakken over skuldrene og rakte hånden frem, "Tak for i aften. Dit selskab har været hyggeligt. Jeg ringer sikkert til dig én af de kommende dage! Om ikke andet, så for at få inspiration til min næste novelle..." Hun smilede sit kendetegnende skæve smil, "Tror den skal handle om engle!"