En fremmed lugt - Sebastian Castle

Tid: 00.45

Sted:Madelaines Lejelighed

Vejr: mørkt, fugtigt dog med en kølig vind.

Omgivelser: Møbler, tøj, sko og forskellige glas.

Madelaine var ikke langt fra hjemme. Hun havde været på Petronia, og
var godt udmattet, efter den første tur i byen, efter utrolig lang tid. Madelaine
havde altid været fuld af energi, og meget fest glad. Men, pågrund af hendes
eks Loren var hun ikke så nær meget ude og feste som hun havde gjort. De var
lige gået fra hinanden, dog med enighed, da de ikke følte gnisten var der mere.
Dog savnede hun ham meget. Men det var egentlig okay for hende at komme lidt
væk fra det faste, og få smagt på lidt nyt kød. Madelaine havde både festet, drukket
og flirtet den aften, så alt hendes energi var næsten løbet ud. det eneste hun havde
tilbage, skulle bruges til at få hendes selv bragt hjem. Hun sad i en af nat busserne,
med hovedet lænet op imod ruden. Bygningerne susede forbi uden for, og tankerne
om aftenen og Loren steg hende til hovedet. Dog kom hendes, måske, ny flirt også
ind billedet, og et lille lunt smil kom frem på hendes læber i det at hans navn pubbede
op.

Sebastian havde gået rundt i Sheria længe nok efter hans mening, han havde kigget efter et tomt sted at overnatte, han stoppede op, og kigget op mod en lejlighed, som han tidligere havde holdt øje med, da den ikke havdet virket beboet af folk. Sebastian tog en dyblinånding af den friske natte luft, han kiggede kort op på den stjerne fyldte natte himmel, det var en god nat, han havde ikke set skygge af monstre endnu, men det var også det eneste han som sådan var utilfreds med. han tog en zippo lighter op af lommen, han kunne godt lide at sidde og lege med den, han var stor fan af ild, han var ikke pyroman, han så bare frem til at afslutte det monstre som tidligere havde været hans søns liv, og han havde beslutte at ende det med ild. Sebastian sad i lang tid, han vidste ikke hvor lang tid, men det var lang tid nok, til at se der intet liv var der inde, og da der heller var det tdiligere på dagen, var der nok ikke nogen som boet der, og hvis de gjore, var de sikkert på ferie, eller noget i den stil. Sebastian lagde lighteren ned, og gik op af træpperne, for at komme op til den sal, som han havde set lejligheden være på. Sebastian kiggede kort på døren, og overvejet om den ville holde til hans store krop, men valgte at tage den ned på en anden måde for ikke at vægge folk i boligblokken. Sebastian tog hans lomme kniv frem, og satte den i låsen, og med et brutalt men stille ryk, fik han revet låsen permenet i stykker. Sebastian gik indenfor, og tænkte det var et okay sted at overnatte, han gik direkte efter det han så som køkkenet, og åbnet køleskabet, han bliv glad, da hans øjne opfanget kolde øl, han tog en ud, og lukket køleskabet, og brugte kniven, til at åbne ølen. han hørte nogen på gangen, men det var sikkert bare en anden fra en anden lejlighed tænkte han. og satte sig ned i sofaen.

Madelaine små slumrede i bussen og fik næsten et
chok da hun fandt ud hun skulle af. Hun kom hurtigt
ud af bussen. Hun svang bare sin jakke og og taske
om armene i det at hun rejste sig fra sædet, så da hun
stod ude på gaden mærkede hun godt at der kold vind,
så hurtigt fik hun jakken omkring sin små bare krop.
Madelaine viste tit sin krop frem, da hun tit fik at vide
at mændene samt kvinderne kunne lide den, men også
at hun selv var ret tilfreds med den.
Hun fik hurtigt frakken over sig, sammen med at hun
satte af til at løbe over vejen. Den plejede at være utrolig
trafik fyldt, men da det var midt om natten, var der kun få.
De høje hæler som hendes fødder var spandt på, larmede da
hun gik ned af en side gade. Hun tog en cigaret frem, og lagde
den i mundvigen imens hun prøvede at finde sin lighter. Himlen
over hende var sort og få stjerner viste sig. Hendes blik vendte
sig op imod den, imens hendes hånd ihærdigt ledte efter lighteren.
Dog i det at hun fik fat på den, faldt hun over sine egne ben, og
landede i rendestenen. Hun slog sit ene magre knæ, og langsomt
kunne man se blodet titte frem, fra det åbne sår. Hun mumlede
forskellige skændelsord, og rejste sig langsomt og usikkert på hælene.
Irriteret gik Madelaine videre for at gå hjem og få helet knæet, men
også for at sove.

Sebastian hørte en anden dør åbne, og sukkede tilfreds for sig selv, så vidste han det ikke var dem som boet her, det ville også være uheldigt tænkte han, næsten for uheldigt til det kunne ske. Sebastian tog sin første tår af ølen, den var sådan set okay, ikke helt kold, men den var okay tænkte han, og rejste sig op, for at gå hen til vinduet, han kunne godt lide udsigten, måske skulle man finde sig sådan et sted her, når alle monstre var væk, han smilte ved tanken, han vidste godt det ikke ville ske i hans livs tid, og han ville heller ikke have det skete overhoved, han kunne godt lide at hugge hoved af de morderiske, grufulde vanskabninger, han ville jo kede sid, hvis de alle gik hen og døde, hvad skulle han så?, gå tilbage til at jage mennesker?..næ, han tid som lejemorder er overstået, og det ville det blive ved med at være, han kunne finde på at lede efter en af hans gamle kærester, og begynde på en frisk.
Sebastian vendte sig væk fra vinduet, og satte sig ned igen.

Madelaine nærmede sig sin lejelighed, og der kun
på meter til at hun ville træde ind af opgangs døren.
Hun vred sig lidt over sin skade på knæet. Godt nok
var hun en hård negl, med da hun var så mager, gjorde
det nogle gange virkelig ondt på hende, og skinnebenet
samt knæene var nok en af hendes ømme punkter.
Hun fik sig ind i opgangen, og kæmpede sig op ad trapperne
langsomt og smertefuldt. Dog bed hun smerten i sig, og stod
endelig udenfor hendes lejelighedsdør. Dog i det at hun tog fat
i hendes dør opdagede hun den var åben. Et koldt gys strøg
igennem hende. Tankerne og undren omkring hvad forklaringen
på det var fløj rundt i hendes hovede. Hun lod sig stå lidt, for at
høre om noget rørte sig ind i lejelighed, men i det første tid af
stilheden, hørte hun intet, men lod sig selv stå lidt stadig for at
tjekke.
Dog var det ikke første gang der enten havde været indbrud eller
uvedkommende gæster, da historien omkring hvordan hun fik lejeligheden,
tit lokkede forskellige til, pågrund af den ældre ejer, der forsvandt.