På den igen (Jaelyn)

Tid: Medio december, omkring kl. 23
Sted: En gyde bag en bar i udkanten af Sheria.
Vejr: Tørt, blæsende og koldt.
Omgivelser: En lang tom vej, en lille bar og ved siden af den, bag en parkeret varevogn med barens navn påmalet lå en mørk gyde med containere, et par parkerede biler og en enkelt ødelagt gadelampe.

En fuld bargæst kom væltende ud. Hun havde ventet på ham. En ung mand, flot, men med et utrolig sørgmodigt blik i øjnene. Skægget havde været ubarberet i noget tid, og han lignede én der tydeligvis forsøgte at drikke sin smerte væk. Hvad han ikke ville mindes interesserede hende ikke. Næh, hun var langt mere interesseret i ham, hans duft og hans store arme. Hun stod der i skyggen af varevognen, med begge hænder i lommen. Hendes hår blafrede voldsomt i vinden og hendes mørke øjne henlå i skygger. "Nå, ude at nyde natten?" Hendes stemme lød blid og sagte.

Han kiggede forvirret op, prøvede at hold balancen på sine ben. Hans øjne fangede hendes og han gik et par snøvlende skridt tættere på. Han missede med øjnene imod mørket, "Hve... hvem er sshdu?" fremstammede han. Hun smilede og viste ham en række af perlehvide tænder. "Det betyder ikke så meget" lo hun. "Er du okay", hendes stemme drev af påtaget interesse. Hun gik roligt et skridt tættere på ham. Han stod stille og stirrede på hende med hans røde øjne. "Du ser så trist ud?" Hun nåede helt hen til ham, lagde en varm, *for varm* tænkte hun, hånd på hans kind. Heldigvis var han så fuld at han ikke registrede den ekstra varme der sivede fra hende.

"Jeg... jeg." Han gik i stå... tårene stod i hans øjne. "Shhyyyy, rolig nu." Hun lagde forsigtigt armene om ham og rokkede ham lidt. Da hun mærkede at han slappede af i hendes arme kiggede hun sig hurtigt omkring. Inge at se. "Kom" sagde hun og førte ham over imod gyden. Han stavrede med, og opdagede først da de var langt inde i skyggerne, at hun første dem ind i en blindgyd. "Hvad sssskal vi her?" Han kiggede undrende på hende. Hun smilede, men denne gang var der ingen medlidenhed. Kun hånlighed og fryd i hendes øjne. Han trak sig væk fra hende, men hun holdt fast i begge hans skuldre. "Så så... kom her søde" sagde hun idét hun og lænede sig frem, for at kysse ham. "HEY..!" råbte han alt for højt. Men for sent.

Han opdagede først sit fejltrin da det var for sent. Hendes læber mødte hans, og straks blev han utrolig svimmel. Alt sortnede for hans øjne, og det sidste hans nogensinde så var et par helt sorte øjne der stirrede skadefro ind i hans. Hun gav slip på hans slappe krop, der faldt sammen på jorden foran hende. Hun kiggede sig ængsteligt omkring. Havde nogen hørt hans råb?

Jaelyn der havde været på jagt, som hun efterhånden tit var af kedsomhed, var kommet ind på en gade med en lang vej og en bar. Hun tørrede noget blod af hendes mundvig med en lang sort negle lignende klø, hendes øjne faldt ned på en bar hvor hun tydeligt kunne høre folk derinde.
Hendes sorte 12 centimeter høje stiletter klikkede mod fortorvet, og brød stilheden der havde lagt sig på gaden. Hun smilede tilfreds da hun var mæt og i godt humør, i hvert fald i noget bedre ned hun normal var, men om kort til ville hun være den snobbede tøs igen, som altid søgte efter morskab, der gerne måtte indholde blod og smerte.
Hun rettede lidt på den sorte hat som holde hendes lange lysebrune silkebløde bølgende hår opppe, men dog havde ladt hendes pandehår hænge løst ned foran hendes højre øje. Hun var som altid klædt i mørke farver. Den sorte blazer hun brugte til jakke og en tynd bluse der næsten var gennemsigtig og tydeligt ville afsløre at hun ikke brugte bh, hvis hun tog blazeren af. Hendes lange slanke ben var beklædt af nogle stramme sorte bukser som viste former hjem.

Lyden af et skrig fangede hendes opmærksomhed med det samme, det havde brudt stilheden. Hun smilede det smil hun altid smilede når hun tog et liv, et smil der dryppede af munterhed på grund af en andens smerte. Hun gik videre for at se hvad det var, måske kunne hun få del i morskaben, hvis ikke det allerede var afsluttet, hun trak det altid ud mens hun morede sig.

Da hun nåede hen til gyden, lod hun de chokolade brune øjne glide hen over hver eneste overflade og først så hun på en kvindelig dæmon med sorte øjne, hun sendte hende et snobbet smil og så derefter på den døde unge mand med hovedet på skrå, hun kunne ikke lade være med at smile. Hun var dog ikke imponeret, da hun ikke mente at et så svagt menneske skulle have så let en død, man skulle lege med dem, hvorfor var de her ellers?.

Hendes øjne fangede en kvinde for enden af gyden *FUCK.* Hun skimmede hurtigt omgivelserne, men fandt ingen flugtvej. *For helvede da også...* Hun rettede sig helt op og lukkede øjnene. *Din store kraftidiot... hvorfor skal du altid blande mennesker ind i det her? Hvornår fanden lærer du at jage uden spor?* I et splitsekund samlede hun alle kræfter i sig, åndede ud og åbene øjene. Hele gyden var nu indhyllet i et uigennemtrængeligt mørke. Langsomt begyndte hun at bevæge sig frem, og håbede ikke at hendes glinsende øjne ville afsløre hende i mørket. Hendes far havde fortalt hende hvordan hende sorte øjne, på mærkeligvis fungerede som katteøjne i hendes eget mørke. Hun vidste at kvinden nu intet ville kunne se... men hun måtte være stille. hendes stiletter kunne altid afsløre hende nu.

//Okay så sendte den ikke lige mit svar, skriver det lige igen, der går noget tid :/ //

Jaelyn sagde ikke noget da pigen med de sorte øjne gemte sig i mørket, hun gik bare hen til den døde unge mand og satte sig på hug ved hans hoved. Hun satte en af hendes sorte negle klør mod hans hals, og pressede den med lethed gennem huden. Hun trak en flænge på han hals, så det lignede et overfald med kniv. Hans hjerte pumpede ikke længere blodet rundt, da det var ikke meget der flød ud af ham. Måske ikke overbevisende, men et hurtigt kig ville folk tro det var kniv stik. Hun rettede sig op igen og så i retning af pigen, mens hun puttede fingeren i munden og suttede blodet af.


"Er man bange for lille mig?"spurgte Jaelyn med en håndlig stemme og et snobbet blik, hendes stemme bar dog præg af en svag charmerende britisk accent. Hun opførte sig altid på den måde når hun mødte fremmede. Hun ville se om de bare var svæklinge der ikke turde at svare igen, dem brød hun sig ikke om og kom hurtigt til at kede sig i deres selskab. Det bar sjovere hvis der kom en slags fight ud af det, noget der kunne sætte gang i tingene.
Hun var typen der opsøgte problemer, og en slåskamp var hun ikke imod. Hun var måske ikke så stærk som andre, men mødte hun en som hun ikke kunne klare, skulle hun blot røre personens læber med hendes egne, det ville give en en slags kontrol over denne, og på den måde få dem til at stoppe med det de er i gang med så hun enten kan gå til angreb eller stikke af.

Der lød en hånligt fnys fra mørket, og langsomt begyndte det at trække sig sammen og forsvinde. Ud af det kom Narcissa til syne. Hun trak vejret tungt, det var tydeligt at hun blev træt af sådan at bruge sin kraft. Hun rettede sig op og trak vejret dybt ned i lungerne inden hun talte, ”Bange, mig?” hun klukkede skarpt og gik et par skridt hen imod kvinden.

*Pas nu på søde, du véd jo ikke hvad fanden hun laver her, eller hvad hun er*Narcissa var ikke vant til at folk ikke flygtede når hun brugte sin kraft. De fleste blev skræmt fra vid og sans. Men her stod en kvinde, som oven i købet var flabet. ”Det undrer mig at du ikke er flygtet endnu. Du er måske ikke en helt almindelig trunte, hva?” Hun lagde ekstra kant på ordet trunte.

Fra sin lomme trak hun en pakke smøger. Hun tændte en og sukkede. Hun stod nu et par meter fra kvinden og betragtede hende. *Damn hun er hot* Hun smilede skævt frem for sig. Hun kiggede ned på liget og konstaterede at kvinden havde tænkt hurtigt. *Hvorfor fanden tænkte jeg ikke selv på det? Argh…* Hendes ansigt var lagt i alvorlige, trætte og alligevel spøgefulde folder. Situationen var vendt meget uventet.

Jaelyn grinede en hånligt grin, og betragtede hende. Hun måtte indrømme at det var en smuk kvinde hun stod overfor, men gjorde intet der viste den tanke.
"Du gemmer dig jo som et lille barn, der er bange for monstret under sengen"sagde hun stadig hånligt og lagde armene overkors foran hendes bryst.

"Det er ikk alle der stikke af"sagde hun med et lumsk smil og hentyde til at hun havde gemt sig. Hun kneb dog øjne en smule vredt sammen da hun blev kaldt trunte, men fandt hurtigt tilbage til den snobbede facade. "Denne trunte her, kan lide at rive hovederne af små bange piger"svarede hun med et hånligt klukken. Hun skævede kort til manden og snusede til luften og nød duften af blodet, der så langsomt var begyndt at størkne, men der var noget tid til at det vile størkne helt

Narcissa gloede koldt på kvinden. "Mit hoved sidder fint lige dér hvor det sidder tak!" Hun tog et sug af sin smøg. *Hvad er hun? Vampyr?* Hun så hvordan kvinden indsnusede luft og sendte blikke efter den døde mand.

Hun trak på skuldrene og smed smøgen fra sig. "Jeg troede ikke vampyrer drak af døde?" sagde hun med hård stemme.

Jaelyn så på pigen med et overlegen smil på læberne. "Hvorfor tror du at jeg er vampyr?"spurgte hun med hovedet på skrå og så på hendes smøger.
"Gi'r du? eller er du nærig?" spurgte hun og kunne fantisk godt lide hende, hun elskede modstand og gjorde alt for at få det. Det var jo det sjove her i livet. Men hun sagde aldrig til folk at hun kunne lide dem, hun lod som om hun ikke kunne, de smuttede altid på et tidspunkt men hun fandt altid bare nogle andre.

Hun så på hende med et snobbet smil, og ventede på hendes svar.

"Ham?" Narcissa nikkede hen i mod liget. "Tag ham bare..." Hun undrede sig dog en smule over hendes ord. *Hvorfor vil hun have hans blod, men uden at være vam... hør hov* Hun erindrede pludselig at hendes far engang havde fortalt om en type dæmoner der elskede menneskekød.

Hun stirrede nysgerrigt på kvinden og spurgte: "Hvad så, er du en dæmon?"

"Det var du længe om at opdage"sagde Jaelyn med et muntert dystert smil og sparkede til manden. "De er sjovest at spise, når man har leget med dem inden"sagde hun til det med at hun måtte få ham. Hun så på hende igen og ventede på at hun skulle føre samtalen videre, da hun ikke havde mere at sige til dette.

Narcissa undrede sig over hvad det var hun gerne ville have, når nu det ikke var ham... "Nåh!" udbrød hun pludseligt. Med et skævt smil smed hun en smøg og en lighter over til kvinden.

Hun smilede og slappede lidt mere af nu. "Sig mig engang, er hele verdens freaks samlet i det her gudsforladte røvhul?" Hun lavede en cirklende bevægelse med hånden. "Engle, dæmoner og vampyrer... pffff! Det er sgu som i et helt eventyr. Hvor mange er I?" *Det sgu nok ikk' skide smart at stå her med en død mand... tænk hvis ham det flotte fjols fra den anden nat skulle dukke op, så havde hun er forklaringsprolblem.* Hun grinede højt for sig. Så nikkede hun med hovedet ud imod gaden, stak hænderne i lommen og begyndte at gå. Hun stoppede op og ventede for at se om kvinden ville følge med.

Jaelyn greb let smøgen og lighteren, hun satte smøgen mellem læberne og tænde den. Hun lod røgen sive ud af hendes let adskilte læber, efter at have været nede i hendes lunger.

"Ja, det skulle jeg mene"svarede Jaelyn, uden rigtig at være fuldstændig venlig i stemmen. Da hun spurte hvor mange de var trak hun bare på skulderne og lod spørgsmålet gå forbi. *Var der overhovedet nogen der vidste det?* tænkte hun kort, men droppede det da det var en kedelig tanke. Hun så kort efter pigen og tog et hiv af smøgen igen, inden hun langsomt fulgte efter hende.

"Lad mig så høre. Ond eller god?"spurgte Jaelyn og så på hende med et lettere snobbet blik. Når hun havde snakket lidt med folk stillede hun dem ofte et lignende spørgsmål. Hun selv var til ond, og ja det var jo det sjoveste.

De drejede til højre ud af gyden og gik ned af den lange gade. Lygterne gav natten et gulligt skær. Deres høje hæle klikke urytmisk under dem.

"Heh... det kommer sgu da an på. Altså, hvordan man definerer sådan noget. Personligt ser jeg ikke en mulighed for kun at være det ene eller det andet. Altså, jeg tror ikke på absolut godhed, eller absolut ondskab." Hun tav og kiggede på de høje bygninger der strakte sig over deres hoveder på begge sider. Der lugtede lidt af havn, som en brise ramte dem.

Hun tog et sug af sin smøg og drejede hovedet. *Vær på vagt du!* Hun kiggede på kvinden ved sin side. " Så ja... det ved jeg sgu ikke. Men... Narcissa her. Og dig? Bor du her? Og..." HUn stoppede sine spørgsmål. Hun kunne blive ved med at stille dem, men tænkte at det måske var bedre at tage den lidt af gangen.

Jaelyn fulgte bare med, mens hun lyttede. Efter hendes mening snakkede pigen alt for meget, et minus point. Hun selv trak bare på skulderne og gad ikke at diskutere det med hende. Hun kunne lide blod, smerte og vold, der var ikke særlig meget godhed i hende når det kom til stykket. Men en gang i mellem havde hun dog en stemme i hovedet er bad hende lader være med at gøre andre fortræd, den lyttede hun sjældent til.

"Jaelyn"præsenterede hun sig, lige efter Narcissa stoppede hendes strøm af ord. Hun svarede ikke på hvor hun boede, det fortalte hun aldrig folk. Hun tog dem alligevel aldrig med hjem, hun havde sin søster boende, der manglede ikke selskab hjemme hos hende.

*Hmm... en stille type. Fint, så er jeg fri for at høre på hendes kvækken.* Hun snød sig selv, for i virkeligheden var hun sindssygt nysgerrig. Hun havde lyst til at snakke resten af natten. Lyst til at spørge hende om alle mulige ting, om alt mellem himmel og jord.

*En bloddæmon, spændende. Men farligt* Mindede hun sig selv om. Hun smed smøgen fra sig, stoppede op og kigge på Jaelyn. "Så øh... Lever alle racer her fredeligt sammen? Eller?"

Jaelyn smilede for sig selv, og fantaserede kort om hvordan hun kunne starte et slagsmål med hende, men måske skulle hun vente med det til når hun for alvor begyndte at kede sig. Sætte lidt skub i tingene.

"Fredeligt og fredeligt, for det meste, men det kommer an på om interesserne passer sammen, ellers plejer folk at ryge i totterne på hinanden"svarede hun med et lille skulder træk og slikkede sig på den ene hugtand. Hun havde endnu ikke rigtig oplevet fjendtlighed, kun fra en, men nu opførte hun sig på en måde der altid gjorde folk lidt pirret til sidst så hun var van til at folk var efter hende eller bare ikk kunne lide hende, så der skulle meget til før hun kaldte dem fjender. De var først fjender når de virkelig ville dræbe hende, men de var jo også de tidspunkter det var det sjove med fjender.

Narcissa studerede hende mens hun talte. *Kæft hvor er hun godt bygget.* Helt uden selv at være klar over det, stod hun og smilede skævt. Hun tændte en ny smøg og tilbød igen Jaelyn én.

Hun stod lidt og trippede, vidste ikke helt hvad hun nu skulle. *Rør hende nu bare dit fjols, det går du ikke i stykker af. Og hvis hun vil slås, hvad så? Så er der dén ekstra underholdning i nat.* Hun rystede kort på hovedet, overvejede om hun skulle spørge om lov. Hun blev enig med sig selv om at hun nok ikke ville få lov, desuden ville hun ikke fremstå som typen der spurgte andre om lov før de gjorde ting.* nDet gør jeg da heller ikke normalt... hvorfor så lige hende her?* Hun tog et sug af sin smøg, kiggede op og rakte uden nogen mine overhovedet den ene hånd frem og lagde den på Jaelyns kind.

Jaelyn tog imod den nye smøg og lod den anden falde ned foran sig, så det passede med at hun slukkede den, ved det næste skridt hvor hun trådte på den. Hun satte holde den mellem fingrene og ventede på at kunne få den tændt.

Det overraskede Jaelyn da Narcissa rakte ud efter hende og lagde hånden mod hendes kind, instinktivt bed hun ud efter hendes hånd, hun prøvede ikke at bide hende bare skræmme hende så hun tog hånden til sig. Hun tillod kun få at røre sig og der var kun en grund til at hun lod dem røre hende så. Hendes søster fik ikke engang lov til at røre hende som sådan.

Narcissas hånd nåede Jaelynd kind, og hun nåede i et kort sekund at mærke at den var varm, på trods af de kolde omgivelser. Hun trak hurtigt hånden til sig da Jaelyn bed efter hende. Hun smilede drillende og hvæsede muntert af den anden dæmon. "Sulten?" spurgte hun leende...

Jaelyn så på hende med et tænkene blink. Hun var ikke sikker på hvad hun skulle synes om hende, men så længe hun ikke var en sukker sød pige så havde Jaelyn ikke noget videre imod hende. Hun skulle nok få lært hende hvordan man skulle opfører sig omkring hende.
"Altid"svarede hun med sit morderiske charmerende smil, der ofte forvirrede menneskene.

Narcissa kunne lide hende hér! Drillende, selvsikker, smuk og med ben i næsen. Hun smilede for sig selv *Ved at blive lidt blød på dine gamle dage, hva?* Efter et dybt sug af sin smøg kiggede hun på den attraktive kvinde foran hende og nikkede ned langs en sidegade, som et tegn på at de skule finde noget at lege med.

Hun gik med tunge skridt og var stille lidt. Så spurgte hun "Er du skabt eller født?"

Jaelyn forholde sig tavs, og fulgte bare med Narcissa. Hun var ikke typen der snakkede i en evighed og oftes gjorde hun hendes svar korte, så hun slap for en lang samtale, der alligevel kede hende. Stilhed havde hun intet imod, men hvis den blev afsluttet med et smerteskrig gjorde det hende ikke noget.

"Født"svarede hun med blikket rettet fremad

Hun nikkede tilkendegivende da Jaelyn sagde "født" og kom med et "Mmhmm."

Hun kiggede op og så sin hvide ånde aftegne sig mod den mørke nattehimmel. Hun smilede for sig selv. Hvem havde nogensinde troet at hun skulle gå her, sammen med én som hende... én der faktisk ikke (nødvendigvis) var ude på at slå hende ihjel? I sit lange liv havde hun sjældent mødt andre væsner, og dem hun havde mødt, var oftest ude efter at slå hende ihjel... eller hendes far. Hendes hånd greb åndsfraværende om den lille amulet hun bar om halsen.

Da de havde gået lidt, så hun havnen forude. Hun stoppede kort, lagde hovedet på sned og studerede synet. Efter et øjeblik gik hun videre, som havde hun et mål. De gik lidt tid og nåede ned på én af molerne. Foran dem, isoleret på en lille plads, lå en lille samling containere. De var bygget sammen næsten som et lille hus med halvtag. Bag plastiskruderne var der lys og man kunne høre flere mandestemmer derinde fra. Det var tydeligvis nogle arbejdere der havde midlertidige gemakker, og nu sad og snakkede. Narcissa regnede med at de drak bajere, eftersom det lød som om stemningen var høj og klokken var mange. Hun vidste også at chancen for at de ville blive forstyrret hér var ufattelig lille.

Hun drejede hovedet og kiggede på Jaelyn. Hendes øjne glimtede lystigt og om hendes mund lå et sultent smil.

Jaelyn så ned på jorden foran hendes fødder og lyttede til lyden af deres klikkende stiletter. Hun koncentrerede sig ikke rigtig om Narcissa, hun lod opmærksomheden gå lidt rundt på må og få. Det var sjældent at hun kun gav opmærksomhed til en ting eller person, oftes kun hvis det var med en bagtanke.

Hendes opmærksomhed blev dog til sidst fanget af nogle mandestemmer fra et lille hus, hendes øjne glid over dens facade, vinduer og døren. Hun lod derefter kort blikket gå rundt på det rundt omkring for at se hvordan det lå. De ville højst sandsynligvis ikke blive opdaget, måske hvis mændene skrig højt så andre hørte dem.

Jaelyn så på Narcissa da hun mærkede hendes blik på sig og gengældte hendes smil og sende hende et par muntre morderiske øjne.