I kirken igen..

Sted. Werclare Domkirke
Omkring. Ingen lige nu..
Vejr. Regner udenfor
Tid. 20.32
Dag+dato. IRL
Påklædning. http://www.republic.co.uk/content/ebiz/republic/invt/82910/82910_lg1.jpg

Rose lod sit hoved gå træt ned mod bænkens, som stod overfor hende, ryglæn og sukkede lavmælt. Hun havde tilbragt de sidste mange par aftener i kirken, men vidste ikke rigtig hvorfor. Det var bare et mere sikkert sted end alle andre steder i byen. Hun lukkede sine øjne og lyttede til den beroligende stilhed som der var og blev siddende som hun gjorde.

Aoi sad inde i kirken oppe på afsatsningen og betragtede den lille engel som sad på en af bænkene, hun virkede til at have en hård tid. Et tilfredst smil bredte sig på Aoi's læber da han elskede at se andre have det dårligt eller når andre led. Han blev siddende uden at lave en lyd.

Rose havde ikke lagt mærke til nogens tilstedeværelse før nu. Hun lod sit hoved gå op og lod sit blik gå søgende rundt omkring i kirken og brød sig ikke rigtig om at kunne mærke en være derinde sammen med hende uden at hun kunne se vedkommende. Man kunne godt mærke at Rose var en ret stærk engel, så helt vild svag var hun dog heller ikke. Hun gumlede på sin underlæbe og rystede på hovedet af sig selv og ville ikke til at blive paranoid på grund af dette og lod sit blik gå op på alteret oppe foran i kirken og faldt tilbage i sine tanker.

Aoi smilede skævt igen og måtte holde et grin tilbage da han kunne mærke pigens ukomfort ved at han sad og kiggede på hende. Han slikkede sig ubevidst om munden. Dog var han overhovedet ikke tiltrukket af piger overhovedet men lidt engleblod ville dog ikke skade. Han blev dog siddende og kunne godt lide at freake pigen ud og ville nyde hvert eneste sekund af det som han kunne.

Da den mærkelige følelse af at blive overvåget ikke forsvandt, valgte Rose at rejse sig op. Hendes blik gik endnu engang rundt omkring, men kunne igen ikke se nogen og gik med hurtige og faste skridt over mod døren ud til, og ville ikke være inde i kirken mens der var nogen derinde sammen med hende.

Aoi smilede skævt og fulgte hende med øjnene. Han hoppede lydløst ned bag ved hende og lænede sig hen og pustede hende i øret. Han elskede at drille folk og elskede at se dem når de blev forskrækket. Men tro mig Aoi var ikke en fyr du ville møde alene og slet ikke når det var mørkt.

Rose gispede forskrækket da der var nogen som pustede hende i øret og tog hurtigt sin hånd til øret og vendte sig om og så op på en ung mand og kunne mærke at der ikke var noget godt ved ham. Hun gik langsomt baglæns da hun ikke ville være inde i kirken sammen med ham. Hun kunne hurtigt mærke døren mod sin ryg og prøvede at få døren op uden at vende sig væk fra den unge mand.

Aoi lod en latter fylde den ellers stille kirke, han så på englen som tydeligvis var bange for ham. Han smilede skævt og så på døren bag hende som var lukket. Han fulgte efter hende da hun bakkede væk fra ham. "Er du bange?" Han stemme var drillende men dog yderst charmerende. Han smilte et sadistisk smil hvor i hans tænder blev blottet.

Rose blev ved med at se op på fyren og pressede sig op af døren da han fulgte hende og rystede hurtigt på hovedet "Nej!" snerrede hun stædigt og bed hårdt ned i sin underlæbe da hun så hans hugtænder og kunne ikke stoppe sig selv fra at presse sig hårder op mod døren og glemte at få den åbnet nu.

Aoi smilede skævt, han ville for guds skyld ikke røre kvinden foran ham med mindre det var for at bide hende. Han lod endnu en latter flyde ud i rummet. "Du er ikke særlig god til at lyve min lille ven" Han smilede igen og slikekde sig så over sine sylepidse tænder som stadig var blottet.

Rose så op på vampyren med et irriteret blik "Hold dog mund!" snerrede hun og kunne sagtens være stædig og hidsig og ville da ikke finde sig i det som han sagde. Hun prøvede hurtigt at komme væk fra døren og vampyren og brød sig ikke om at stå så tæt på ham.

Aoi så på hende og smielde skævt. "Du er virkelig bange er du ikke lille engel?" Han lagde hovedet på skrå. Et legende smil stadig på hans læber. Han så næsten ud som en porcelænsdukke, dog ikke helt så uskyldig. Han blev stående hvor han var og gjorde ikke mine til at ville stoppe hende overhovedet. Det sjoveste var jagten på sit bytte.

"Jeg er ikke bange.. Og jeg er ikke lille.." sagde hun benægtende og kom væk fra ham og brød sig ikke om at han snakkede så nedladende til hende. Hun så op på ham og rystede på hovedet af ham og kom endelig væk fra ham. Heldigvis havde domkirken andre steder at gemme sig eller andre døre at flygte ud gennem. Hun så sig lidt omkring og fandt hurtigt en korridor som hun vidste at førte hen til en mindre kompliceret korridor, så den valgte hun selføli som den bedste at gå. Hun satte i et hurtigt løb over mod den og så sig ikke tilbage for at se om vampyren fulgte med.

Aoi slog en latter op igen, det var sjovt hun prøvede at lyde når han kunne gennemskue hende på 0,5. Han blev stående og så efter hende da hun løb. Han gad virkelig ikke gennem de besvær bare for en engel når han vidste der var flere i Werclare. Han så rundt i kirken og gøs så og smuttede ud af døren. Han gik lags gravstenene igen, et beroliget smil på hans læber. Han syntes de døde var så beroligende for ham.

Rose stoppede op da hun kunne høre at vampyren var gået og åndede lettet op. Hun gik langsomt og forsigtigt tilbage til det centrale rum og så sig omkring og kunne ihvertfald ikke se ham. Hun smilte svagt og gik langsomt over til døren og ville bare væk for en sikkerhedskyld til hvis han nu ville vende tilbage. Hun gik udenfor og så sig omkring og gik langsomt på en sti mellem gravstenene.