Hvor fanden er han? (Azuriel)

Tid: Eftermiddag, midt i december
Sted: Lidt uden for byen, ved en mudret sø
Vejr: Gråt, blæsende, men tørt.
Påklædning: Sorte støvler, stramme sorte bukser, en kort sort jakke med åben hals.

Hun havde brugt de sidste par timer på at vandre rundt i byen. Den sidste uges tid havde hun boet på hotellet. Hun overvejede stadig om hun skulle blive her, eller rejse videre. Men det var som om at hver gang hun endelig besluttede sig for at rejse videre mødte hun en ny spændende person.

Hendes bekendte i L.A. havde sagt at hun nok kunne få noget morskab ud af den lille ø-gruppe. Og indtil videre havde han haft ret. Hun gik med hænderne i lommen, hendes hår blafrede i vinden. Hendes blik studerede omgivelserne. Hun har nået byens udkant, og havde fortsat ud af en lille vej. I virkeligheden havde hu været ude for at at om hun kunne møde nogle af dem hun havde mødt de sidste par dage. Da der ikke var sket noget de første par timer var hun fortsat med at gå i sine egne tanker. Hun passerede et lille forfaldent skilt hvorpå der stod 'Silent River'.

Ved bredden stoppede hun op og kiggede på søen. Den var mudret og ikke særlig smuk, hun sukkede og tændte en smøg. Men langsomme skridt bevægede hun sig ned ad en lille sti der drejede til højre om søen. Hun kiggede sig over skuldren, det var som om hun ikke var alene. Et par gange siden hun var nået uden for byen, havde hun haft den fornemmelse. Hun trak på skuldrene og gik videre. Tankerne fløj tilbage til den smukke kvinde hun havde mødt forleden nat.

Azuriel var endelig kommet på sporet af en Vampyr. Denne Vampyr var ikke en normal Vampyr. Den havde en syg trang til Dæmon blod. Han havde fulgt dens spor i 3 dage nu. Men han kunne aldrig komme tæt på den. Han var jo halv Dæmon og denne Vampyr kunne lugte ham på lang afstand. Han måtte vente på den slog til. Han måtte vente på den fandt sit næste offer. Han vidste den havde skygget en dæmon. Han vidste bare ikke hvem. Da han ankom til Silet River så han til sin overraskelse at det var en Dæmon han kendte. Narcissa. Han fulgte Vampyrens bevægelser. Den var ved at snige sig ind på hende. Eftersom hun var ren dæmon overskyggede hendes lugt hans og Vampyr var så opsat på sit mål at Az kunne nærme sig den. Han vidste at den eneste måde at dræbe denne Vampyr på var når den angreb sit bytte. Lige da stod bag ved Narcissa og skulle til at bide hende skred han til. Med en hurtig bevægelse kastede han den pæl han havde i hånden. Vampyren blev ramt bagfra. Den gik ikke helt ind til hjertet på den så den skreg med skingre hyl. Az gik over imod den med helligvand i hånden nu. Vampyren stormede imod ham. Az fik et smil på sine læber og han holdt hånden frem imod Vampyren. Ren blå energi strømmede ud af hans hånd. Den dannede sig til et blåt sværd. Az slog ud efter vampyren der med lethed undveg. Den angreb ham og han lod den. Det slog ham i hovedet og sparkede ham i maven. Imens den gjorde det blev Az’s energi sværd om til en hånd der greb fat i pælen i ryggen på Vampyren og den borede pælen helt ind i hjertet på den. Vampyren skreg og gik op i flammer. Az der var faldet på knæ efter sparket i maven rejste sig og smile imens hans energi forsvandt ind i hans hånd igen. Han tørrede lidt af sit blod væk fra sin underlæbe efter slaget fra vampyren. Han sagde roligt imens han kiggede på Narcissa ’’ Har du savnet mig?... Og tak for at være lokkemad’’.

Et sekund før vampuren sprang på hende opdagede hun at noget var galt. Som i en refleks lukkede hun øjnene og fra hendes krop stod et lynglimt så stærkt at det ville blænde alle der så direkte på hende. Imens hun vendte sig om hørte hun lyde af kamp. Til sin store overraskelse så hun Azuriel, med et blåt flimrende sværd hævet i hånden. Inden hun nåede at reagere stod vampyren i flammer.

Hun rystede skrællen af sig og gik hen imod Az, "Tak" sagde hun og rakte en hjælpende hånd ned imod ham. "Nogen skræmmer?" spurgte hun og smilede kækt. Hun træk vejret tungt efter den voldsomme energibrug.

Han tog imod hendes hånd og rejste sig op. Han blødte let fra sin underlæbe. Han rystede på hovedet og sagde roligt dog en smule forpustet ’’ Nej.. Jeg slap med småskrammer.. Igen tak.. Jeg har fulgt den i 3 dage nu.. Ikke den letteste af fange ’’. Han børstede noget støv af sin læderjakke og kiggede rundt på jorden. Han fandt sin flaske med helligvand der lå på jorden. Han samlede den op og puttede den i sin inderlomme. Han smilede lidt og sagde ’’ Normalt plejer jeg aldrig at fejre når jeg ikke brækker noget.. Jeg er tilbage om lidt ’’. Han gik over til sin motorcykel og hentede en flaske whisky. Han kom tilbage lidt efter med flasken i hånde. Han åbnede den og stillede sig så han kiggede ud over vandet. Han tog en lille slurk og rakte flasken over imod hende som om han spurgte om hun ville smage. Dog sagde han intet. Der gik lidt tid før han sagde ’’ Hvordan har du så haft det’’. Først nu drejede han sit hoved og kiggede på hende ’’ Og blev historien om englen god? ’’.

Hun frydede sig da han hentede whiskey'en. *En mand lige efter mit hoved* Hun smilede til ham, tog flasken og drak i grådige slurke. Hun sendte den tilbage og grinede af hans spørgsmål. "Åh, den er langt fra færdig, men jeg håber da den bliver god" sagde hun og blinkede skævt til ham. Hun tændte en smøg og bød ham.

Hun sørgede for at stille sig i vindretningen, så hendes duft kunne nå hans næsebor. Hun lagde hovedet på skrø og studerede ham kælent. "Så du render tit rundt og redder uskyldige piger?" Sagde hun med blidt stemme.Hun vendte sig lidt væk og lod blikket falde ud oven søen.

Han rystede på hovedet da hun tilbød ham en smøg. Han røg ikke. Han havde gjort det før men han var stoppet af to simple grunde. Den trang det gav kunne frembringe hans mørke side og den anden var at det sad i tøjet og væsner som Vampyrer ville have let ved at lugte ham så. Han tog whiskyen da hun rakte ham den. Han tog en slurk af den. ’’ du må lade mig læse den når den er færdig ’’.

Da hendes duft ramte ham kunne han mærke hvordan hans Dæmoniske blod susede hurtigere i hans årer. Hvordan det virkede som om hans mørke side meget gerne ville frem igen som den ville sidste de mødtes. Da hun stillede spørgsmålet skulle man tro han fandt det sjovt. Men i stedet for kiggede han bare ud over vandet og sagde med en stille stemme ’’ Jeg kommer ofte for sent.. Ofte er der intet andet tilbage en døde øjne der stirre på mig.. Det er ikke et eventyr.. hvorfor fejre jeg når det går godt.. For det gør det ikke tit’’.

Hun kiggede på ham med mørke øjne. *Er det medlidenhed han er ude efter?* Uden at spørge ham tog hun hans hånd. Hun stod stille længe og bare betragtede søen. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle opføte sig overfor ham. Så hun var bare stille, nød hans selskab og lod hendes varme sorede sug til hans hånd.

"Det er ikke let at være os... Jeg mener, altid på flugt, fra andre, fra verden og fra os Selv" sagde hun alvorligt.

Da hun tog hans hånd blev han varmere. Han mærkede hvordan han fik det varmere. Hvordan hans blod fik hans hud til at brænde. Han trak sin hånd til sig og tog sig til hovedet med den. Han hørte stemmen igen *’’ Hvor er den lokkende del af hende var.. Tror du at denne søde facade er en del af hendes spil.. Hende her er virkelig god.. Jeg skal nok finde det sjovt at lege med hende ’’*. Det var til at se på ham at han kæmpede med sig selv igen. *Nej… Jeg giver ikke efter til mørket*. ’’ undskyld ’’. han rystede lidt på hovedet ’’ Nej du har ret.. Men se på den lyse side.. I det mindste så har jeg din ryg ’’. Han grinede svagt. Han mærkede hvordan hans blod kølede ned. ’’ Du må undskylde.. Men ja.. Du ved vel hvordan det er.. Men det mørke i en der hele tiden prøver at komme ud ’’. Han vidste ikke om hun havde det på samme måde som ham men det var til at se han havde svært ved at holde hans indre dæmon inde.

Hun kiggede først ned på sin nu tomme hånd. Derefter op på ham, hun så dybt i den skinnende øjne. "Kan du ikke lide mig?" spurgte hun lavt. Hendes ansigt fortalte ikke om hun var ked eller vred. Hun knne se at han havde en indre kamp, men ikje hvilken. Hun drejede ansigtet og ned af hendes kind glimtedeen tåre.

Han kiggede på hende. Han vidste hvordan hun havde været før. Dette var sikkert en af hendes planer. Han havde nu to valg. Det ene ville være at han kaldede hendes act. Det kunne give bagslag eftersom det kunne være hun ikke lavede skuespil. Den anden ville være at trøste hende. Men han havde fået et godt billede af hvor klog og snu hun var sidste gang de mødtes så han valgte den første løsning. Han kiggede alvorligt på hende ’’ Cut the crap.. Det der uskyldigheds ansigt og de falske tårer.. Du er god.. Virkelig god ’’. Han havde taget det skridt ingen af dem havde gjort sidste gang. Han havde også haft lyst til at gøre det sidste gang. Men hvis det var falske tårer og hun troede han havde set igennem det uden at være i tvivl om det, så kunne det jo være at den drilske leg de sidst havde udviklede sig til noget interessant. Han ledte jo stadigvæk efter svaret om hun dræbte for sjov eller ej. Han havde ikke glemt det mål.

Hun kikkede overrasket på ham. Endnu en tårer trillede. Med en vred hånd tørrede hun den væk, snøftede og tændte en smøg til. Hun anede ikke hvorfor hun stod her og tudede. Hendes stemme var lavmælt, men hård. "Fuck dig! Giv mig den." Hun flåede flasken ud af hans hånd og drak i hurtige dybe slurke. *Hvorfor ter du dig sådan... So* hun var mere vred på sig selv end ham.

Hun ville egentlig ha spillet ham et puds, men nu stid hun her og flæbede. Hun sukkede dybt ig drak mere af flasken.

Han kiggede på hende og han virkede overrasket over at hun selv virkede overasket *Måske tog jeg fejl af hende.. Måske er hun slet ikke en succubus*. Han kløede sig lidt i nakken. Det var nu til at se at han var usikker på om hun virkelig græd rigtigt eller ej. Da hun tog flasken smilede han dog. Men så hørte han stemmen igen *’’ Uhh hun er virkelig god.. Uhh hun er jo perfekt som min højre hånd.. hvis vi nu gav slip.. Lukkede vores onde side ud.. Så ville det blive sjovt ’’*. Han tog sig til hovedet og gned sine tændinger lidt *nej slipper ikke den del ud.. Glem det*. Han kiggede på hende med medlidenhed og sagde ’’ Er du okay?’’.

Hun træk på skuldrene. Hun sætte sig på hug og lagde armene om sine knæ. "Jeg ved det ikke. Du forvirrer mig. Sådan... " hun lod ordene hænge i luften. Hvorfor kunne han ikke bare grine af hende og kalde hende ynkelig? Trække hende op i håret og spytte hende i ansigtet. Hun smilede ved tanken og kiggede op på ham. "Du forvirrer mig, jeg kan ikke finde ud af når folk er søde. Såøh..."

Han smilede og kløede sig lidt i nakken ’’ Sandheden er.. At jeg også forvirrer mig selv nogle gange ’’. Han grinede en smule og gav hende et sødt smil. Han kiggede ud over vandet ’’ Tro mig.. Der er også noget ondt i mig.. Men jeg holder det lukket inde.. Jeg.. Det min mørke side har gjort.. Alle de uskyldige den har dræbt.. Følelsen om hvordan jeg nød det.. Det piner mig ’’. han sukkede lidt, men så kom smilet tilbage på hans læber og han kiggede ned på hende ’’ rak mig flasken.. Du skal ikke drikke det hele ’’. Han grinede lidt og rakte ud efter flasken.

"Bah... Jeg tror ikke på det der ond og god. Man kan sgu ikke være enten eller." Hun rakte ham flasken og sørgede for at lade sine fingre strejfer hans da han greb den.

Hun rejste sig op og purrede op i sit hår. Hun kiggede på ham. "ved du hvem Abbadon er?" spurgte hun henkastet.

Han grinede en smule ’’ Det er der.. Især når man er halvt engel og halvt dæmon.. Tro mig.. Der er godt og ondt.. Man må bare vide hvad side man står på’’. Da hun rørte hans hånd mærkede han blodet suse igen. Han tog sig til hovedet med sin frie hånd *’’ mmh.. Det virker til at hun er ved at finde en af de måder hun kan lukke mig fri på ’’*. *hmm.. Det virker til hun prøver sig frem til hvad der får mit dæmon blod til at vågne.. Måske er det det der er hendes plan *. Han tog en slurk af whiskyen. Han rystede på hovedet ’’ Nej navnet siger mig ikke noget.. Hvorfor spørger du ’’. Han mærkede hvordan han fik det varmere når han så hende lege med hendes hår. Hvordan hans mørke side voksede sig stærkere inden i ham.

Hun smilede og fnyste kort. "Godt eller ondt. Det er sgu ikke til at finde ud af..." Hun lod sin tunge danse på sin underlæbe. *Uhygge... Bare lidt, leg nu med* Hun rakte hænderne op og sætte håret op med en elasyik hun havde om håndleddet. En tot hang foran hendes ansigt og blafrede.

"Er du altid så vattet? Hun rakte hurtigt hånden frem og tog blidt fat om hans hage. Hun stillede sig helt tæt op af han og åndedrag han med vilje lige op i ansigtet. "Vil du slet ikke lege?" Spurgte hun drillende mens hendes arme begyndte at kæle for hans kinder.

Han tog en slurk af sin flaske og sagde ’’ Det er rigtig nok ’’. Han kiggede stadigvæk ud mod vandet. Han havde svært ved at bedømme om hun bare var en uskyldig kvinde eller en ond dæmon. Han vidste at med tiden skulle han nok finde ud af det.

Hendes spørgsmål og hendes berøring sendte en varmebølge igennem ham *Pis.. Hun ved hvad der sker.. Hun var ikke uskyldig*. Han mærkede hvordan hans dæmoniske blod susede hvordan han langsomt mistede kontrollen. Han kiggede på hende imens han begyndte at trække vejret. Han fjernede sig fra hende og faldt på knæ. Hans hænder rystede. ’’ Lad være med det der.. Jeg’’. Han kunne mærke hvordan svedperler dannede sig på hans pande. Det var som om hans hud brændte der hvor hun havde rørt ham. Han hørte stemmen *’’mmh.. Dejlige Succubus.. Nu kommer jeg snart og hilser på dig’’*. Han sagde med en anstrengt stemme. ’’ du ved ikke hvad du er ved at gøre.. Stop det.. For begge vores skyld ’’.

Hun kiggede nysgerrigt ned på ham. "Ved at gøre. Jeg forstår ikke..." Hun sætte sug på knl firan ham igen lagde en hånd på hans skulder. "Er du okay?" Hun så på ham. *Hvad sker ser? Hvorfor reagerer han sådan?* Hun aede ham på kinden og smilede til ham. "Med om sorgsfuld stemme sagde hun "Er du skidt? Er der noget jeg kan gøre for at hjælpe dig?"

Da hendes hånd ramte hans kind mærkede han hvordan han mistede kontrollen. Hans mørke side kæmpede for hårdt imod. Hans krop stoppede med at ryste og han rejste sig langsomt op. Han kiggede på hende med nu helt sorte øjne. Han havde et skævt lettere ondt smil på sine læber. Han knækkede let med nakken og kiggede ned på hende. ’’ Mmh. Endelig blev tøjlerne sluppet.. Du har for resten ret.. Jeg er meget vattet og følsom.. Det er derfor jeg skal af med den side.. Og du skal hjælpe mig med det ’’. Han slikkede sig langsomt om munden og kiggede på hende med et overlegent blik. Endelig var hans mørke side fri. Han havde planer med denne dæmon. Store planer.

Hun kiggede nysgerrigt på ham. *Hov hvad sker der nu?* tænkte hun. Hun kiggede ind i de mørke øjne ig blev draget af deres dybde. Hun smilede, "Hej frække." sagde hun kælent. Hun bed i sin underlæbe og kiggede ned i jorden. *Spændende udvikling, måske der nu kan komme lidt fut i sagerne* Hun træk elastikken ud af sit hår og rystede det med begge hænder imens hun blinkede udfordrende til ham...

Han kiggede på hende lidt før han sagde ’’Jeg kunne godt bruge en som dig i mine planer.. Ser du.. Jeg har tænkt mig at overtage disse øer.. Men jeg kunne godt få brug for en forførisk lille sag som dig’’. Da hun kiggede udfordrende på ham slog han ud efter hende med en flad hånd. Han lagde kræft i men ikke så meget at den ville skade hende for meget hvis den ramte. Han grinede en smule og sagde ’’Hvad har du og tilbyde mig.. Ud over din dejlige måde at manipulere og bruge til udseende som et våben på ’’. Han havde planer. Men han havde brug for en ved sin side der kunne holde hans gode side væk. Han mente at hun var den rette til opgaven. Han var ikke just den rolige type. Han havde det også meget dominerende og selv om han kun var halv dæmon så mente han selv at han var meget bedre en de var.

Hun så hånden komme og tog smilende imod den. Hun frydede da hun mærkede smerten. Hun lo højt af hans ord. "Hvorfor ikke? Jeg mangler alligevel noget at lave." Hun tog et kort tilløb og sprang på ham med hendes arme om hans hals og hendes ben spændt om hans talje.

Med ansigtet helt tæt på hans sagde hun "Hvor starter vi?" Hendes fingre gled op i hans hår igen hun trak hårdt i det mens hun spændt kælent. *Det her skal nok blive sjovt!*

Han stod stille imens hun sprang op på ham. Han bevægede sig ikke engang. Det var nemt at føle på han da hun gjorde det at han var meget fysisk stærkere end et menneske nu. Han smilede til hende og hans øjne blev normale. Han fnøs lidt og slog ud efter hende igen. Dog med mere kraft så hvis han ramte ville hun nok falde mod jorden. Han sagde med en rolig og fattet stemme ’’ Godt.. Men kend din plads.. Du arbejder for mig.. Du skal ikke tro du kan tillade dig at røre ved mig uden at have spurgt om lov først.. Jeg er ikke dit legetøj.. Hvis du nogensinde giver mig indtryk af det igen.. Så flår jeg dine ben af og tvinger dig til at spise dem ’’. Han smilede drilsk til hende og blinkede frækt til hende. ’’Hvor vi starter er nemt.. Du skal rekrutterefolk til vores nye hær.. Med din charme og.. Fantastiske forførings teknik bliver det ikke svært at samle nogle folk.. Jeg lover dig at du får lov at sidde ved min side når alt det her er mit ’’. Han smilede ondt og gjorde tegn til at han tillod hende at røre ham nu.

Hun var rasende, hvor vovede han at behandle hende som en slave. Hendes øjne gnistrede og hun havde lyst til ay springe på ham, men hun vidste at han nok ville være stærkere end hende. Desuden kunne ham her give hende lidt sjovt at lave. *Det her fjols lån jeg flå fra hinanden når jeg ikke kan bruge ham mere!*

Lige nu var der dog en anden lyst der trængte sig på. Hun hoppede endnu engang op på ham, denne gang flåede hun hans hoved bagover, kyssede ham grådigt på halsen, bed ham i øreflippen og sagde "Ja, min herre. Jeg gør som du siger... Brug mig som det passer dig!" Hendes sorte øjne stirrede sultent ind i hans...