Hvor fanden er han? (Azuriel)

Han lod hende gøre disse ting. Han stod stille. Det var som om der ingen følelse var i ham mere. Som om hans før glade smil og varme øjne var væk. Der var kun en kulde og ondskab omkring ham. Da hun så i hans øjne og hans i hende fjernede han sit blik fra hendes ligegyldigt. Han kiggede ud mod vandet’’ Jeg skal bruge dig til at vække min lyst.. Når min anden side kommer tilbage.. Og nu er det på tide at du beviser din loyalitet overfor mig.. Hvordan vil du så gøre det? ’’. Han kiggede tilbage på hende. Han bevægede sig stadigvæk ikke. Han kendte hendes evne og hendes snilde, kloghed og væremåde. Den var perfekt. *Hmm.. Hvis du gør dit job godt.. Kan det være jeg faktisk lader dig overleve min Succubus*. Han kiggede på hende og afventede hvad hun ville gøre for at bevise sin loyalitet.

Hun hang stadig på ham og tænkte lidt over sit svært. Hun grinede hårdt og hånligt. "Det der skal til! Han er et godtroende fjols..." Hun bed sig i læben, ville ikke fortælle at hun faktisk synes han var rar at være sammen med. *Jeg kan sgu ikke helt finde ud af det. De er begge interessante, men på hver deres måde.*

"Han er jo ikke dum, så der skal snilde til. Meeen jeg kan et par tricks." Hun blinkede til ham og bed ham fnisende unødvendigt hårdt i halsen.

Han kiggede ud mod vandet. Han havde planer. Han stolede dog langt fra nok på Narcissa til at fortælle hende om dem. Hun skulle bevise hendes loyalitet før han ville fortælle hvordan han ville gøre det. Men endelig var han fri. Da hun bed ham hårdt i halsen smilede han bare svagt. Han kiggede ikke engang på hende. ’’Kravl så af mig.. Det burde være nok til at stille dine lyster for nu Succubus’’. Hvis hun kravlede af ham ville han gå hen til vandet og kiggede ud i det. Han stod der lidt før han så sagde ’’ de folk jeg vil have du skaffer.. Jeg vil kun have de bedste.. Forstår du?.. Kun krigerne ’’. Hans plan manglede krigere og mange af dem. Men ville det her lykkes ville selv Jægerne falde for hans fødder. Han havde jo været inden i imens hans gode sides mentor havde lært ham alt om Jægere. Han sagde med en skræmmende tone i hans stemme. ’’ Snart vil alle bukke for mig og kalde mig deres hersker.. Deres konge.. Og du min pige.. Du vil sidde ved mine fødder og nyde synet.. Jeg vil gøre alle mennesker her til mine slaver.. Vent og se’’.

Hun lignede et surt treårigt barn da hun kravlede af ham, ikke en mine der klædte hende synderligt. Hun stillede sig ved siden af ham og tilbød ham lydløst en smøg. Hun forestillede sig hvordan han sad på en stor guldtrone, hun grinte højlydt af det indre syn. "Krigere siger du. Ok, men kan du ikke i det mindste fortælle mig lidt om området... Er der væsner på alle øerne?" Hun kiggede tomt på figuren ved sin side.

Ha slog ud efter hende med en flad hånd igen. han sagde med en kold stemme ’’ Tror du virkelig at jeg vil have sådan nogle.. Har jeg ikke sagt til dig hvad jeg vil have.. Var?’’. Et svagt smil kom frem et kort øjeblik. Han nød at påføre hende smerte. Nød at se hvor rasende hun blev. Han grinede da hun sagde om han ikke kunne fortælle hende om stedet. Han slog ud efter hende igen. Han slog ikke hårdt men heller ikke blidt. ’’ ligner jeg en guide.. Eftersom du skal være tæt ved mig ofte så min gode side ikke kommet tilbage så skal du jo nok få nogle steder at se.. Stil ikke dumme spørgsmål.. så bliver du straffet ’’. Han kiggede først nu på hende med et ondt smil imens han slikkede sig langsomt om sine læber ’’ Og du er sjov at straffe ’’. han kiggede lidt op og ned af hende, men så kiggede han væk igen som var hun luft igen.

Hun nød smerten fra hans slag. Hun smilede olmt til ham ønskede at han ville slå hårdere. "Jeg er ikke en lilleglaspige" mumlede hun stille, egentligt mest til sig selv. *Så hvad nu? Hvad følger nu?* Hun var spændt og havde besluttet sig at te sig som hans hvalp indtil hun blev træt af det.

Hun puffede hårdt til ham med sin skulder, "Hvad ønsker herren at jeg gør nu?" spandt hun.

Han slog hende hårdt denne gang. Men overmenneskelig styrke så hun nok ville flyve et par meter hvis han ramte. Han grinede ondt og rakte sine arme ud til siderne ’’ Meget simpelt.. Vi tager ind til byen og dræber og hygger os.. Piner nogle folk.. ser dem dø langsomt ’’. Han smilede ondt over til hende ’’ Jeg ville gerne se dig dræbe en person langsomt imens du prøvede at forføre mig via det.. mmh.. Det er så dejligt endelig at være fri igen efter 2 år fanget af den wuss’’. Han begyndte langsomt at gå over imod hans motorcykel og gjorde tegn til at hun skulle følge efter ham.

Hendes øjne strålede af fryd. Hun sad der på jorden og kiggede op på ham som han grinede over hende. *Endelig har jeg fået lidt glød i de matte øjne* hun roste sig selv og nød smerten der forplantede sig i hendes kæbe. De sorte øjne glinsede ved hans ord og hendes læber blev blodrøde ved tanken om den sult hun snart skulle stille. Hun rejse sig hurtigt og hoppede smidigt op bag ham. Hendes mund grinede højt da de kørte derfra.

Han stoppede foran et nydeligt hus der lå lidt væk fra byen. Det lå lige så langt væk fra andre huse at naboerne ikke ville kunne høre deres skrig. Man kunne se en familie med en mand, kone og deres datter på omkrig en 18 år sad der inde. Az smilede ondt og sagde roligt ’’Perfekt’’. Han gik af sin motorcykel og tog Narcissa i hånden. Han sagde roligt ’’Bare spil med ’’.

Da de nåede huset bankede Az på og lidt efter kom manden og åbnede døren. Han sagde med et smil ’’ Godaften ’’. Az kløede sig i nakken og smilede venligt og sagde ’’ Mig om min kærestes bil er brudt sammen.. Må vi ikke låne din telefon? ’’. Manden bød den indenfor. Az kiggede rundt med et smil og sagde ’’ Sikke et nydeligt hjem de dog har ’’. Med et slog han mandens hoved ind i væggen og han faldt om helt klart besvimet. Az kiggede på Narcissa med et ondt smil ’’ Dræb moren.. Hyg dig som du vil.. Når du er klar.. Så vil jeg se dig dræbe datteren på en forførende måde overfor mig.. Skuf mig ikke.. Du vil ikke kunne lide mig når jeg bliver skuffet’’.

Hun lignede et barn i en slikbutik da hun dansede forbi ham og ind i stuen. Moderen og datteren stod begge op og kiggede forskrækkede på hende. "James!" råbte konen bange og gik frem imod Narcissa. Med to hurtige skridt var hun ovre ved kvinden. Hun greb fast i hendes arm og tvang hende rundt i armlås så kvinden havde ansigt imod sin datter. "Gør som jeg siger" hvæsede Narcissa ind i øret på hende.

Datteren råbte op og begyndte at gå rundt om bordet over imod hende. "Hvis din datter nærmer sig, så dræber vi både hende, din mand og dig. Bed hende stå stille og holde sin kæft" Narcissa grinede og snusede til kvindens nakke. "Skat, gør som hun siger" sagde kvinden skræmt, "bare gør som hun siger!"

Narcissas øjne lyste da hun kiggede kort på datteren. "Sæt dig!" hun nikkede imod et stol der stod lidt fra bordet. Datteren gik med vaklende skridt hen og satte sig. Hele hendes krop rystede af frygt og Narcissa snusede denne herlige duft ind med en høj og tilfreds lyd. *Hvor er det lang tid siden jeg har svælget i rigtig dødsfrygt...* Hun sendte en varm tanke til Az, for at have fået hende til det igen.

"Bliv siddende, og hold din kæft!" sagde hun blidt til datteren. I næste øjeblik snurrede hun kvinden rundt, tog hende hårdt om begge sider af ansigtet og stirrede hende lige ind i øjnene. De lyste af frygt, huden var bleg og tårene trillede. Narcissa slikkede hendes salte kind, "Sikken en dygtig datter du har. Hun bliver sjov at slå ihjel" hviskede hun lavtmælt. Hun placerede sine læber over kvindens halvåbne mund, og straks mærkede hun hvordan kvindens skrækslagne sjæl gav efter og begyndte sin sidste rejse. Narcissa svælgede i dette kys og var som i en ekstase. Da kvinden var død slap hun brat hendes hoved og lod hende dumpe ned foran sig.

Hun drejede sig imod pigen der nu havde rejst sig og skreg på sin mor. *Mon han er tilfreds? gad vide hvad han ser som tilfredsstillende leg med hende her?* Hun legede sjældent med sine ofre, ikke fordi hun ikke kunne lide det. Men fordi der sjældent var en mulighed for det. Det efterlod langt færre spor bare at afslutte måltidet og smutte igen. Hun kiggede over skulderen for at fange Az' blik.

Az havde sat sig i en lænestol og fulgte med i hvad der skete. Han så hvordan hun hurtigt dræbte kvinden. Han virkede som om han kedede sig. Han havde troet at hun ville langsomt dræbe datteren imens moren så på. Dette måtte være noget af det værste en mor kunne opleve. Han sad stille og roligt og fulgte hendes handlinger med sine øjne. *Hmm.. Hvor blev det jeg bad om af.. Det kan være hun bygger op til den store finale… Lad os håbe det*. Han sukkede og sagde ’’ Hvor er lysten til dig.. hvor er den forførende stil du havde.. Dræb hende samtidig med at du prøver at forføre mig med drabet ’’. Han satte sit hoved på skrå. Et ondt smil kom frem på hans læber. Han vidste at dette nok skulle blive langsomt og sjovt at se på. Han kastede en tanke tilbage på hans planer. Hvordan han ville bruge denne Succubus til at overtage magten. Hvordan hun ville blive belønnet for sin loyalitet. Hun var et våben for ham. Hendes forførende og legende metoder virkede ikke på ham. Nej der skulle mere til, meget mere hvis man virkelig ville have ham. Man skulle gøre ting som overraskede ham.

Hun smilede skævt og kiggede over på datteren der halvt stod, halvt sad og græd. Hun havde armene rakt fremimod son mor, der nu lå død på gulvet.*Hvilken herlig følelse af frygt!* Hun snusede ind og nød hvert et øjeblik af denne aften. Ved at dræbe moderen nu, havde hun fremmanet sand frygt i datteren - noget hun elskede og som hun havde savne længe.

Narcissa gik med korte skridt ud i gange, greb den besvimede mand i anklen og flåede ham ind i stuen. Hun smed ham op på sofaen meden lille anstrengelse og kiggede så over på datteren. Den ønskede virkning trådte ind. Pigen var blevet helt stille, hendes ansigt var blegere end nogensinde før og tårene fortsatte deres lydløse gang med af kinderne. Hun rystede på hovedet og fangede Narcissas øjne, som forsøgte hun at sige "Nej!" til dæmonen.

Narcissa grinede hånligt, purrede op i sit hår og mærkede hvordan hun glædede sig til at pine disse to mennesker. Hun rejste sig, hendes øjne var halvt lukkede og det vat tydeligt at se at hun var som i en ekstase. Med vuggende hofter gik hun over og flåede en ledning ud af en lampe. Hendes åndedræt var tungt, og det var som om hendes øjne blev endnu mørkere.

Ledningen bandt hun om mandens hals i en lykke, enden lod hun hænge ned langs bagsiden af sofaen. Hun smånynnede mens hun bevægede sig rundt i små langsomme og vuggende dansetrin.

Det gik nu op for Az hvad hun havde gang i. Han fjernede sit hoved fra sin hånd og sad nu normalt i sofaen *Jeg vidste hun ville overraske mig.. Det her skal nok blive langt og sjovt *. Han sad nu helt normalt i stolen. Et svagt smil kom frem på hans læber imens han nøje iagttog hendes leg. Han kunne mærke hvordan spændingen byggede sig op. Hvordan denne episode måske ikke var så kedelig som han havde frygtet. Hun havde nu vækket hans interesse. Det var bestemt ikke tit det skete. Han var meget arrogant og mente at hans måde var den eneste sjove at dræbe på, ja ligefrem kunstnerisk. Så når en anden person vækkede hans interesse var det i virkeligheden en sjælenhed. Han slikkede sig om sine læber. Han ville se et show nu. Hvad mon hun havde tænkt sig at gøre.

Stadig smånynnende stillede hun sig foran manden i sofaen. Hun bøjede sig fremover, med røven imod Az, og tog fat om hans hoved med begge hænder... Hun vuggede det lidt frem og tilbage og gryntede veltilfreds da hun kunne se han var ved at vågne. Datteren gispede højt og rejste sig fra sin stol. "Lad ham være..." sagde hun med vag stemme. Narcissa vendte hovedet og så grinende på hende. Pludselige stivnede hendes ansigt og de mørke øjne lynede, "Sæt dig!" bed hun hårdt. Pigen tøvede, men da Narcissa stille placerede sin lange tommelfingernegl ud for faderens øje og vippede sit hoved spørgende, satte pigen sig stille. Tårer løb ned over hendes kinder. Narcissa smilede skævt til hende, rette sig op og vuggede videre til sin egen nynnen.

"Hvad fanden sker her?" Mandens øjne missede og han prøvede at fokusere. Da han kiggede op og så Narcissa stå og vugge kækt foran ham stivnede han, og hans ansigt blev rasende. "Hvad helvede..." sagde han og forsøgte at rejse sig op. Narcissa skubbede ham behændigt ned i sofaen igen. "Hvad fanden laver du? ... Skat?" han kiggede på sin grædende datter. Hans øjne lynede og han forsøgte igen at rejse sig. Narcissa vendte sig hurtigt og slog ham hårdt på siden af hovedet. Manden faldt tilbage i sofaen og tog sig til sin kind, tre kradsmærker tegnede sig. Han rystede på hovedet, og kunne ikke helt forstå hvordan hun kunne være så stærk. Han så op, og opdagede først dér hendes sorte øjne. Hans ansigt gik fra vrede til frygt.

*Endelig* tænkte hun og snusede duften ind. *Dette er den bedste af dem alle, en mands frygt* Hun grinede tordende højt og det svimlede næsten for hende.

Med en øvet bevægelse trak hun en lille butterflykniv ud af sine stramme lommer. Hun foldede den hurtigt ud og skar et snit i sin underarm. "Drik!" kommanderede hun og stak armen hen foran ansigtet på manden. Han kiggede med foragt på blodet der drev og nægtede "Fy for satan, nej sgu da!". Hun greb fat i hans hår og tvang armen ind i munden på ham. "Drik! sagde jeg". Hun holdt den længe der, og kunne mærke hvordan han til sidst sank. Der gik nogle sekunder og hun fjernede armen. Manden lænede sig tilbage i sofaen og lod hovedet falde bagover.

"FAR!?" skreg datteren. Narcissa vendte hovedet arrigt og trådte et skridt frem. Fra hendes krop stod et voldsomt lys i det hun råbte "SÆT DIG!" Lyset forsvandt ligeså hurtigt ordene blev udtalt. Pigens ansigt stivnede, uden at fatte noget satte hun sig tungt på enden og stirrede bare total lamslået på kvinden foran hende.

Han kiggede da hun vrikkede lidt med hendes røv. *Det er da en start*. Han kiggede kun på Narcissa og de ting hun gjorde. Dog når hun talte med en af dem kiggede ham lidt imellem dem hun talte med og hende. Han var ved langsomt at analysere hendes fremgangsmåde. Han kunne ikke lade være med at smile da manden blev sur og prøvede at rejse sig. Han ville nok have vist han havde magten på en lidt anden måde. Men han kunne jo lide hendes måde at gøre det på. Dog havde han troet hun ville være mere slesk og sexede og ikke så højtråbende. *hvad havde jeg forventet.. Hun er jo en usleben diamant.. Men bare rolig lille Succubus.. Når jeg er færdig med din træning vil din dræber stil være perfekt *. Han kiggede på hvordan blodet nu løb ned af mandens kind. Han lænede sig faktisk lidt frem i stolen da hun fodrede ham med sit blod. Nu blev det spændende, det havde han ikke forventet. Han vidste hvilken effekt blodet havde på andre. *Har hun.. Nej det har hun ikke tænkt sig.. Måske er hun ikke så usleben alligevel.. Nu har du virkelig min opmærksomhed *. Han satte sine arme på sine ben og sad med et ondt smil på sine læber foroverbøjede og hans øjne fulgte nøje med nu. Det havde virkelig lykkes hende at få hans fulde opmærksomhed med det trick, men det var også til at se at han havde store og bestemte forventninger til hvad der nu ville ske.

Der lød et højt grin fra manden i sofaen. Han rettede hovedet op og kiggede manisk på Narcissa. Hun smilede *Hehe, nu begynder det sjove*. Hun vuggede udfordrende rundt om sofaen, bøjede sig ind over manden og lod sine hænder lege på hans brystkasse. Hun kyssede ham på halsen og bed i hans øreflip. Manden rystede nærmest hysterisk på hovedet. han forsøgte at komme op og stå. Narcissa lagde hurtigt sine hænder på hans skuldre og satte hovedet helt ind til hans. Hun kiggede kælent på Az, fangede hans blik hen over mandens skulder. Hendes blik var tydeligt slørret af lyst.

"Gør som jeg siger, så vil jeg belønne dig mig egen" sagde hun blidt og forførende ind i mandens øre. Hendes stemme var klar som klokker og blød som fløjl. Manden savlede lidt og var tydeligvis påvirket af dæmonens blod. Datteren sad stadig som forstenet og stirrede på sin far. Hun var så skræmt at hun intet foretog sig, blot stirrede.

Narcissa rejste sig bag sofaen, i sin hånd havde hun enden af ledningen. Hun løftede armen så snoren blev stram og manden rejste sig og fulgte derved med snoren. Hun gik rundt om sofaen og kiggede triumferende på hendes køledyr. Hun hviskede noget i øret på manden... han grinede åndsfraværende og begyndte at smide tøjet. Først røg skjorten, så bukserne og til sidst hans bokseshorts. Det var som om at dét fik gang i datteren. "Far?" himlede hun. Narcissa lod hende klage sig, i stedet gned hun sine negle hen langs brystkassen på manden. Lange røde streger kom til syne dér hvor hendes negle havde været. Hun kyssede ham på halsen og legede med ledningen imens. Han var tydeligt påvirket af hendes kærtegn, og Narcissa kiggede stolt på hans skridt.

"Kom..." hun kiggede på datteren og bød hende med en vinkende finger om at komme hen til sig. Datteren rejste sig, men tøvede. Narcissa strammede snoren om faderens hals og smilede skævt til hende. Datteren adløb og gik langsomt og rystende af skræk hen imod dem.

Da datteren stod lige foran faderen, begge med siden til Az og med Narcissa midt for lidt bag dem, stoppede hun op og stirrede fortabt på sin far. Faderens ansigt lagde sig i folder, og det var tydeligt at han kæmpede imod blodets virkning. Hans lem lagde sig lidt. Narcissa så en smule irriteret ud, viklede snoren et par gange om sin hånd, så den blev stram og tvang sin arm i hans mund igen. Denne gang lod hun den være længere. Da faderen slog hans store hænder om hendes arm og grådigt begyndte at suge, sagde hun blidt "Stop nu... og gør som jeg siger min egen. Du får alt du lyster, hvis bare du gør som jeg siger." Han slap hendes arm, og kiggede på sin datter med et sultens blik. Blodet løb af hans mundvige og han var langt fra den mand han havde været for lidt siden. Datteren trådte et skridt tilbage i panik.

Narcissa gav ham lidt snor, trådte et skridt tilbage og kiggede triumferende på Az. Stadig med blikket fæstnet i Az' sagde hun blødt, men tydeligt til manden: "Knep hende!"

Hans smil voksede *Go pige.. Du skuffer mig virkelig ikke.. Eller faktisk lidt.. Hvor er den sexede affærd jeg bad om*. Hans smil blev pludseligt mindre. Han mærkede hvordan hans gode side kæmpede. Hvordan den ikke ville lade dette ske. Han sad lidt og kiggede som om noget var galt. Lige pludselig kom der en blå energi stråle ud af hans hånd og formede sig som et sværd. Det ramte ind i mandens hoved og blod og hjernemasse sprøjtede ud over det hele. Az hev nu efter vejret og den blå energi forsvandt tilbage ind i hans hånd. Han sad som om han havde løbet et maraton. Det havde lykkes hans gode side at tage over. Han kiggede på Narcissa med et skuffede blik i hans øjne. Han begyndte at svede. Han sagde med en svag stemme ’’ Gør det ikke.. Lyt ikke til ham.. jeg troede vi var venner ’’. Han kunne mærke hvordan han var svag. Så svag at han ikke kunne bevæge sig. Det havde taget alt hans energi at genvinde kontrollen og han mærkede hvordan hans onde side kæmpede for at komme ud. Det var nu op til hende. Valgte hun at holde hans gode side ved magten eller den onde.

Et voldsomt blåt lys flåede hende ud af hendes ekstase. Som i en refleks slap hun ledningen og hoppede med et lille spring til siden. Hun landede foroverbøjet og hendes kolde øjne skannede situationen. *Hvad helvede laver han?* Hun så den døde mand på jorden og så hvordan datteren stod helt stift og kiggede ned på ham. Hendes øjne gled videre og mødte Az'. Hun registrede ikke at han havde en indre kamp, for alt i hende skreg af raseri.

Hvordan fanden vovede han at ødelægge hendes leg? Det var mange mange år siden hun sidst havde haft mulighed for at lege med sit bytte på denne måde - hell, han havde selv været med til at opmuntre hende! Det kan godt være at han mente han selv var en stor slambert, og en mægtig dæmon. Men hun vidste at hun var ældre end ham, og hun vidste at der var blødhed og engleblod i ham. Desuden kunne hun se hvor udmattet han var. Hendes øjne lynede af arrigskab, men hun tog sig god tid til at vurdere situationen. Hun vidste at hendes næste træk kunne koste hende livet.

Hun kunne vælge at hoppe på ham, flænse hvad hun flænse kunne. Umiddelbart var det dét hun havde mest lyst til i alt hendes raseri. Men det var ikke sikkert at hun ville overleve dén kamp. Godt nok var han træt, men hun var ikke dum nok til at tro at han ikke havde flere kræfter. Desuden havde hun selv brugt mere energi i dag end normalt, hun var derfor ikke sikker hvor længe hun selv ville kunne holde.

Hun kunne vælge at spille spillet overfor ham, at græde og angre og gøre ved... Men han ville højst sandsynligt lure hende hurtigt og forsøge at dræbe hende, og så ville de ende ud som ved mulighed nr. et.

Den sidste mulighed hun havde var at få ham mildnet lidt, at tilfredstille de behov han nu end havde. At spille med på hans lunefulde humør. *Så længe det ikke kræver at jeg skal spides med det der blå sværd* Hun hadede når alting kom til overlevelse. Hun var træt af at hun aldrig kunne få lov til at udleve sin natur, at hun aldrig kunne være i fred eller gøre noget rigtigt.

Hendes ansigt blev trist og hendes øjne fyldtes et kort øjeblik med vand. Så rystede hun hovedet, rettede sig op og smilede til Az. Hendes øjne var igen mørke og smilet var udfordrende. *Pas nu på tøs, ikke udlevere di selv alt for nemt.*

Hendes hænder begyndte at lege over hendes krop, hendes hofter vuggede og fra hendes læber lød en stønnende nynnen. Hun gik med rolige skridt hen imod ham, alt imens hun bibeholdte hans øjenkontakt. "Blevet træt af legen?" spandt hun. Hun lod sin tunge lege hen over sine læber, "Noget andet du ønsker at lege... min Herre?"

Planen var at hvis ikke han foretog sig noget drastisk ville hun kravle op på skødet af ham og tirre ham alt det hun kunne, bare indtil hun igen vidste hvor hun havde ham. Det var ikke fordi hun lystede den her situation lige nu. Men hun ville gøre alt for at overleve!

Han kiggede på hende og prøvede at rejse sig. Det endte med at han faldt på knæ. Han kom med en anstrengt lyd som om han prøvede at holde det onde tilbage. Han kunne ikke. Hun påkaldte ligefrem hans onde side. Han mærkede hvordan den tog over. Han rejste sig med et over da hun kom op. Han slog ud efter hende med en flad hånd. Der lå kræft bagved. Han havde et ondt smil på sine læber ’’ Godt Succubus.. Jeg troede lige at du ville vælge min gode side at støtte ’’. Han grinede lidt og satte sig på plads i stolen igen. Han sagde med alvor i stemmen ’’ Du blev slået fordi du nærmede mig.. Jeg har sagt jeg skal give dig tilladelse til overhovedet at rører mig ’’. Han kiggede på hende imens hans øjne blev helt sorte. ’’ DU skal lære din plads.. Jeg er ikke en du kan lege med Succubus.. Jeg er ikke en du kan lokke.. Vis din loyalitet og du vil blive belønnet ’’. Han grinede svagt og kiggede på hende med et nysgerrigt blik imens han satte sig godt til rette i stolen ’’ Hvad vil du gøre nu hvor manden er død.. Hvordan vil du underholde mig nu? ’’. Hans onde smil var ikke til at tage fejl af. Han var ikke som andre, han var en ondskab i særklasse, eller det mente han i hvert fald selv at han var og det var til at se på ham. Selvsikkerheden strålede ud af ham.

Med mørke øjne kiggede hun op på ham fra gulvet hvor hun var landet, efter at være gledet af hans skød. Hun smilede olmt og trak vejret lidt lettere. *Pfff... det var lige ved at gå galt.* Hun var på ingen måde irriteret over at han slog hende, nød det blot. I virkeligheden var hun mest lettet over nu at kunne se de mørke øjne igen, så vidste hun i det mindste nogenlunde hvordan hun skulle te sig for ikke at blive spiddet.

Hans ord stak lidt til hendes tidligere vrede. Men hun slog det væk, *Bah... lad ham tro at han er noget, jo mere han undervurderer mig, jo bedre!* Hun kravlede op på knæ og lænede sig frem imod ham... hun stoppede lige inden hendes lange hår rørte hans ben. I stedet rystede hun hovedet som en vild kat og smilede kælent til ham. Hun vidste at han havde det gode udsyn ned gennem hendes halsudskæring. Hun sad lidt, lod ham havde mulighed for at få sig et godt kig.

*Hmmm... hvordan fanden fortsætter jeg herfra?*Hun var i vildrede, var ikke længere sikker på hvad det var der skulle til for at tilfredsstille ham. Hun havde været så selvsikker for kun et øjeblik siden, og nu sad hun her og hendes hoved kværnede løs som bare fanden. Flere ideer kom til hende, men hun fejede dem alle sammen væk. *Jeg er nødt til at holde mig i nærheden af ham, nødt til at kunne nå ham og røre ved ham hvis han flipper ud igen.*

Som en smidig kat sprang hun pludselig baglæns og op. Hun landede på fødderne lidt længere bagude. Langsomt vendte hun sig om imod datteren. Hele tiden sørgede hun for at bevæge sig vuggende, konstant opmærksom på at sende de mest sensuelle signaler hun kunne præstere. Hun kiggede drillende over skulderen på Az og bed let i sin pegefinger, på ægte lillepige manér. Hun drejede igen hovedet og kiggede på pigen, "Kom her skat. Nu skal vi have det lidt sjovt..." Hun rakte hånden ud efter pigen.

Datteren kiggede panisk på Narcissa. Hun havde endnu ikke helt fattet hvad der skete omkring hende og var som i en tåge af chok. Var hendes far lige blevet dræbt af at lysende blåt sværd? Hun fattede ingen ting og hun rystede af frygt.

Narcissa rakte hurtigt ud, greb fat i pigens ene arm og svingede hende rundt som i en dansers piruette. Hun greb hende og holdt hende tæt til kroppen, så de begge var vendt imod Az. Narcissa nynnede småstønnede og vuggde hende blidt frem og tilbage, stadig fastlåst i hendes arme. Hun pressede sig tæt op imod pigens ryg og nød varmen og frygten der strålede fra hende. Hun skubbede hende et skridt frem, så også Az kunne nyde duften af fuldbyrdet angst helt tæt på. Hun vidste hvordan denne duft påvirkede dæmoner, og var efterhånden selv helt ekstatisk igen.

Hun ladge sit hoved imod pigens hals og hviskede så Az også kunne høre det. hendes stemme var blid, rund og forførende; "Se ham dér... Ja, ham den lækre. Du er hans gave, fra mig til ham. Slev om jeg nu godt nok ikke helt er sikker på at et simpelt menneske er hans storhed værdig. Han bestemmer hvornår du skal dø!" Hun frydede sig da duften af frygt blev endnu tykkere omkring hende. Hun vidste at Az' næsebor også ville være fyldt af denne duft. Hendes øjne glinsede af lyst, hendes hofter vuggede og hendes læber bevægede sin lystent henover pigens bare skulder.

Han kiggede på hendes bevægelser. Han vidste at hun ville være god til de planer han havde for hende. Hun ville kunne samle folk til hans hær. *Når du er færdig trænet.. Så skal du sendes ud og lokke folk ind til min hør med de bevægelser der. Du har en tankegang jeg kan lide.. Men du er hæmmet.. Du er blot en dæmon*. Han kunne se hvordan pigens frygt påvirkede Narcissa. Hvordan hun blev vildere og vildere. Han var kun halv dæmon så hans sans til at nyde sådanne ting var ikke så stærk. Han kunne ikke dufte deres frygt. Det var både en ulempe og en frygt. Fordelen var at han altid ville være i stand til at holde hovedet koldt. At han altid ville kunne tænke klart og ikke lade sig rive med. Han kiggede på pigen med et ondt smil. Dog sad han tilbagelænet i stolen. Han virkede ikke som før. Dette var kun mildt underholdende for ham. Dog var det til at se at hun lige før havde imponeret ham, så han var forventningsfuld til hvad hun ville finde på. Han kiggede nu på Narcissa. ’’ Du skal dræbe hende meget langsomt og jeg vil underholdes gennem hvert øjeblik af det.. Er det forstået.. Undersåt?’’. Hans stemme var overlegen og uden følelse. Han ville vise hende at hun var hans tjener og ikke andet. Han ville gøre det klart overfor hende at hendes forførende og lokkende veje ikke virkede på ham som det sikkert gjorde mod alle andre mænd.

Narcissa hørte hans ord og krøb sig en smule. Hun var ikke vant til at 'lege med maden' og hun var sgu ikke helt sikker på hvad han mente. Hvordan ville han normalt lege med sin mad? Tankerne kværnede rundt i hovedet på hende...

Hendes ene arm svang sig rundt om pigens mave, den anden holdt hendes fast i håret. Pigens ansigt vendte imod Az og hun ville kunne følge med i hvert en lille bevægelse han foretog sig. Narcissa talte hende ind i nakken, "Hvordan føles det? At stå her... dine forældre, tja de er døde!" Hun holdt en lille pause, og kunne høre hvordan pigen klynkede lavmælt. Narcissas negle borede sig ind i maveskindet på pigen, gik efter lidt tid igennem det tynde stof i hendes kjole og efterlod røde mærker på den fine hud. "Snart er det din tur..." Hun udtalte ordene med en blødhed der var som fløjl.

Pigen klynkede af smerte da hun mærkede negle bore sig ind i sin mave. "Vil I ikke nol.." hendes stemme var en lav hvisken. "Vil I ikke nok lade mig være... Jeg lover, jeg siger ikke noget til nogen". Tårene trillede ned af hendes kinder, og hver gang Narcissas negle fandt et nyt stykke abrt hud at lege med fortrak hendes ansigt sig i smerte.

Narcissa lo højt og skadefro. Hun bed pigen i halsen og mærkede hvordan hendes tænder langsomt brød huden. Pigen skreg nu højt af smerte og forsøgte at rive sig fri, men Narcissa, der var høj over situationen, holdt hende nemt fast. Med glimtende øjne, vibrerende næsebor og en smidig tunge slikkede Narcissa hen over såret. Hun kunne næsten ikke holde sig selv tilbage, og måtte bruge alle kræfter for ikke bare at flå pigen om imod sig og give hende dødskysset.

Han kiggede på. Han lagde mærke til hvordan hendes dæmoniske vilde lyst til at dræbe uhæmmet blev holdt tilbage. Han smilede ondt *Så du er i stand til at hæve dig over mængden af dæmoner.. Godt*. Dette var i virkeligheden en prøve han kørte på hende. Han ville sikre sig at han havde ansat en person der kunne se det større billede. Der ikke ville lade hendes lyster vinde. Han kiggede på hvordan pigen græd. Han havde set så mange græde på den måde. Han tænkte tilbage på hvor godt det var at være fri. Han havde haft den gode tid. Nu var den tilbage. Han havde nu en tjener der hele tiden ville sørge for at hans onde side havde magten. Hans plan om herredømmet over Øerne var så tæt på nu at han næsten kunne mærke det. Han slikkede sig om munden og kiggede på de to kvinder foran ham. Han overvejede lidt om han skulle sige noget men det så ud til hun var godt i gang. Men til sidst kunne han ikke lade være. Han sagde ondt ’’giv hende lidt af dit blod og lad hende gøre ved dig hvad hun vil ’’. Det var endnu en af hans prøver. Han kunne se hvordan Nacissa nød at have magten, hvordan mon hun ville reagere hvis et laverestående væsen havde magten over hende.

Narcissa studsede lidt over hans ord. *Lade hende drikke af mig, men så kan set jo vende?* Hun overvejede det kort, men grinte så højt. *Nå ja, hvorfor ikke? Hun bliver jo alligevel ikke nogen rigtig modstand.*

Hun drejede pigen om imod sig, stadig mens hun havde et godt fast greb i hendes hår. Armen der før havde været på pigens mave hævede Narcissa til sin mund. Hun fandt det sår der stadig var efter hun havde skåret sig med butterflykniven tidligere. Hun bed sammen om det med tænderne og brugte dem og sin tunge til at krænge såret åbent. det sved en smule, men sammen med den overvældende frygt fra pigen stimulerede det hende blot yderligere.

Narcissa kiggede kælent pigen ind i hendes skræmte øjne. "Drik!" sagde hun hårdt. Pigen rystede febrilskt med hovedet og forsøgte at sige noget... ordene kom ikke ud af hendes mund, idet Narcissa havde placeret det blødende sår hen over hendes læber. Pigen gjorde modstand, lukkede munden og forsøgte at trække hovedet tilbage. Narcissa rev hende så hårdt i håret at hun mærkede en klump hår blive trukket ud af pigens hovedbund. På grund af smerten åbnede pigen munden og ind flød dæmonens blod. Efter lidt tid kunne Narcissa mærke at pigen sank, og lidt senere, da blodet begyndte at virke, sugede pigen lystigt af hendes arm.

Narcissa sørgede for at give hende over dobbelt så meget som faderen havde fået tidligere. Da hun mente at nu var det nok, skubbede hun pigen fra sig og stillede sig op med armene ned langs siden, afventende. "Lad mig så se hvad du nu vil!"

Pigen kiggede på Narcissa med vilde øjne. Hun sprang på hende og skreg imens hun prøvede at krasse hende så meget hun kunne. Hun gav ikke op. Hendes øjne sagde mord. Blodet havde vækket hadet i hende og hun angreb det første hun kunne se.

Az og klukkede ondt over dette. Var pigen hoppet på ham så havde han dræbt hende med det samme. Han kiggede på de to kvinder men rejste sig så op ’’ Slut dig til mig når du er færdig med vildkatten der.. Du har lov til at dræbe hende ’’. Han gik ud og kiggede sig selv i spejlet. Hvis Narcissa kom ud ville han kigge på hende og sige ’’ Denne læderjakke.. Det her taber tøj.. Det passer ikke til mig.. Jeg har brug for et jakkesæt.. Verden bliver snart min og den skal se mig som en konge med stil.. Syntes du ikke det er en god ide? ’’. Det var første gang han overhoved spurgte hende om noget. Skønt det ikke var meget så var det et tegn på at han var begyndt at stole bare lidt på hende.