en jul på caféen

Alyss betragtede kæden med et hævet øjenbryn.
"Du keder dig vidst, hva?" Spurgte hun med en rolig stemme.
Dog var hun lidt urolig for ilden.
Hun havde en svag skræk for den smukke død, og havde mærket smerten før. Noget hun gerne ville undgå fremover.

"jep." han slukkede kædens ild og sad istedet med lidt ild samlet i hånden. han begyndte at kaste lidt rundte med ilden.

Alyss betragtede ham blot åndeløst.
Hun var facineret og skræmt på samme tid.
En kombination der ikke var god ved Alyss, hendes rolige facade var væk.
Så snart hun opdagede det blev hun atter rolig.

sasori opfangede det flygtige øjeblik alyss var urolig og slukkede ilden. "noget galt?"

Alyss rystede det af sig.
"Dårlige minder" mumlede hun kort for hovedet og nikkede.
"Ild kan gøre utrolig ondt" ...

"det kan den ja, men ikke på mig, jeg har aldrig brændt mig." sasori var blevet lidt kold, hvad angår hans attitude.

Alyss smilede.
"Hmm..Det må være dejligt." Mumlede hun og nikkede.
Hendes øjne afsøgte damen der sad bag dem.

"ja, og dog, ikke så dejligt. det betyder at jeg ikke ved hvordan jeg skal kontrollere den ordenligt." sasori fik et trist blik i øjnene.

Alyss betragtede ham.
Hun kiggede på en lysestage foran hende.
"Lad være med at røre bordet" Mumlede hun og stirrede på jernet.
Hun tog hånden op og knyttede den foran lysestagen.
Jernet smældtede og klumpede sig sammen.
"Jeg er et menneske..Ved du hvor sygt det der er?"
Hendes øjne betragtede ham sørgmodigy

"nej for jeg er en dæmon og vi er skabt til at kunne se det syge men ikke forstå det." sasori var rolig i sit tonefald.

Alyss smilede.
"Ja..Du er en Dæmon, og derfor er der ikke noget sært ved at du kan det der med Ilden. Jeg er et Menneske..Jeg er helt normal, bortset fra at jeg kender til jeres racer. Og jeg burde ikke have en Evne?" Hendes smil stivnede på hendes læber og hun stirrede ned i bordet.