Cafeen i mørket

s: Sheria Byen
k: 21: 00
o: meget få mennesker
v: koldt
d: irl


Ray havde trykket hendes vinger ind i ryggen så hun kunne gå iblandt folk og ligne et
menneske dog kunne vampyre,dæmoner og andre godt lugte hun ikke var et menneske
Ray kiggede rundt og lag først mærke til nu at hun var faret vild "ehhh!" sagde hun og sukkede hun kiggede
op i himlen solen var næsten gået helt ned hun så derefter en lille cafe der var halvgemt bag to bygninger hvor hun besluttede sig at få noget varmt at drikke siden det var koldt udenfor. Hun rodet rundt i lommen og fandt hendes pung frem *godt jeg har penge nok* tænkte hun

Matthew gik igennem Sheria by, og fik øje på en lille café. Han kunne godt trænge til noget at drikke, så han daffede afslappet derhen. Han åbnede døren, men stødte den ind i en pige, *Fuck!*, "Ups, det må du virkelig undskylde", sagde han, med et undskyldende blik, "Det var virkelig ikke med vilje!", han sukkede, og kløede sig kejtet i nakken. Det var ikke tit at folk var særlig gode til at tilgive - især ikke, hvis de havde haft en dårlig dag. Han håbede ikke at hun havde haft det, da han ikke orkede flere skænderier lige pt. Han havde været oppe og skændes med hans bedstefar for et par timer siden, og derfor var han gået sig en lang tur - han var så endt i Sheria. Han studerede pigen, for at se om hun havde taget skade.

Ray var i gang med at tjekke hendes penge var hun mærkede et eller andet støde ind i hende det gik så hurtigt at hun ikke rigtig fatte noget hun faldt bagover ned på røven "av" sagde Ray kort da hun havde slået hendes hale ben ikke alvorligt self. hun hørte en sige undskyld jeg kiggede op på ham. Ray smilte og rystede på hovdet " nej nej du behøver ikke undskylde " sagde hun venligt og kiggede rundt hun havde tabt nogne af sine penge i faldet så hun samlede dem op og rejste sig stadig med et smil "hmm" sagde hun da hun ikke følte han var et menneske hans aura var anderledes "du er.. ikke menneske vel?" spurte hun og virkede ikke bange for vis han skulle være en vampyr eller dæmon

Han slog sig selv i hovedet, og hjalp hende op, "Det er jeg virkelig ked af..", han snakkede bare videre, og ignorerede at hun havde sagt at han ikke skulle undskylde. "Må jeg ikke byde på noget? Bare for at gøre det godt igen?", spurgte han, og han snakkede sindsygt hurtigt. Han smilte svagt, med et bekymret blik, "Er du sikker på du er okay?", blev han ved.
Han lukkede døren bag sig, og kiggede kort på de mange blikke der havde samlet sig, mod dem.
Han rynkede forvirret panden, "Ehmm.. Hvorfor skulle jeg ikke være et menneske?".
Jokede hun eller hvad?

"må du da gerne men jeg er alsår okay" sagde hun og grinte "bare glem det2 sagde hun til det med menneske han lugtede bare ikke som et menneske, ray var selv en engel så hun kunne svagt mærke hvilke racer folk er " Jeg hedder Rachel men folk kalder mig Ray" sagde hun og rakte hendes hånd frem som en hilsen