Skader, de sker sgu tit... (Irissa)

"på gaden" sagde hun næsten helt flovt, hun kunne jo ikke lyve over for ham. NU havde han hjulpet hende "bare sæt mig ned her, så finder jeg selv et sted jeg lige sover ud" sagde hun og smilede til ham "og tak for hjælpen" sagde hun taknemmeligt.
hendes pande begynde at glinse af sved, hun kunne mærke hvordan hendes øjne skiftede farve til rød. det var ved at være ved tid, hun skulle snart ud og jage igen. og hun kunne tydeligt mærke at der ikke gik lang tid før det skete at hun ikke selv kunne kontrollere det mer.e..

"du skal ikke være ked af at bo på gaden, jeg bor selv i en skov!"
Han lagde mærke til hvordan hendes pande begyndte at glinse af sved, og han kunne derfor ikke få sig selv til bare at sætte hende ned, hun var alt for svag lige nu til at klare sig selv. Han holdt hende stadig oppe, og gik videre hen mod havnen som han vidste lp der, han vidste der altid plejede at være tomme lagerbygninger hvor han kunne lægge hende, så hun kunne komme sig ordentligt.
"Nej jeg sætter dig ikke ned!"
Han nåede grundet hans løb, hurtigt frem til en lagerbygning hvor han åbnede døren og smuttede ind.

Irissa var helt taknemmelig over hvor meget han ville gøre for hende. hun lagde hovedet på hans bryst igen. Og lukkede øjnene hvor hun faldt ind i en blid søvn.
Også mest for hun ikke selv kunne mærke hvordan sulten gik ind og påvirkede hende og hendes personlighed.
Hun blev et lettere rovdyr når hun var sulten. og eftersom hun var nyfødt ville hun stadig ikke kunne kontrollere det.

Han bar hende ind i den store hal, og håbede på at det var en paknings hal. Han var heldig emd sit valg det var en paknings hal, så der lå en hel del sække rundt omkring som han hurtigt samlede til en form for maddrass og lagde hende ned på den. Han ville gerne se at hun bare slappede helt af og ikke gjorde noget særligt, da han kunne se at hun ikke havde det for godt.
"Læg dig nu bare ned og slap af"
Han satte sig ned lige ved siden af hende.

Irissa så på ham, hun smilede kort, men hun kunne tydeligt mærke hvordan hendes hug tænder var på vej frem, og hendes øjne blev røde, hun lukkede kort øjnene før hun kunne mærke hvordan hendes ribben ligeså stille rykkede sig på plads. Hun tog en dyp indånding, det var en af plusserne ved at være blevet forvandlet, var at man selv voksede sammen igen..

Han blev bare siddende ved siden af hende stille og roligt og kiggede på hende. Han kunne selv mærke han var ved at være træt og lagde sig derfor ned på gulvet. Han vidste ikke hvad eller hvem hun faktisk var, kendte ikke hendes navn. Han ville gerne vide det men han hadede at spørge folk om den slags da det normalt virkede så akavet.

Irissa satte sig op da hun havde fået det bedre, hun fjernede håret fra øjnene før hun så ned på Sego' hun slikkede sig kort om munden, sulten var ved at melde sig og hendes øjne lysede en rød farve.
Hun rejste sig op og stod i en kort tid og kiggede sulten ned på ham. men hun følte næsten ikke hun kunne tillade at gøre noget når han netop havde reddet hende.

Han blev bare liggende og lagde ikke mærke til hende da han havde lukket øjnene. Han lagde bare og kiggede ind i sine øjenlåg, og spekulerede over hvorfor han altid endte på hospitalerne, men aldrig blev der længe nok til at få det helt ordentligt, sidste gang var han jo stukket af med en dæmon inden han overhovedet var tæt på at være ordentligt klar til det. Han var nu stukket af sammen med en nyfødt vampyr hvilket ikke var noget man oplevede så tit.

Irissa så sig forvirrende rundt før hun lagde armene om sin egen slanke krop.
Hun kunne høre alles hjerteslag, selv dem der slog oppe af imod byen. Hendes lugtesans var forstærket og hendes høresans.
Hun var forvirret, bange for forandringen der var ved at ske med hende. og hun vidste ærligtalt ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.
Hun var sulten, hendes hals snurrede sig sammen som en klud der blev vredt for det sidste væske den havde i sig.
Hendes læber var tørre og blege.
Hun kiggede sig omkring, men ud over dem var der ikke mange sjæle omkring.

Han åbnede langsomt øjnene og kiggede op på hende, uden at kigge på noget andet. Han havde ikke den store ide om hvad der foregik i hendes hoved, men han kunne se at der var noget hun ikke brød sig om ved den måde hun stod på med armene om sig selv og så rundt på en meget forvirret måde, som et dyr der var fanget i at tage mad men frygtede at det ville komme til skade ved at spise.
"Er der noget galt?"
Han håbede hun havde det bare nogenlunde. Selvom det ikke rigtigt vedrørte ham om hun havde det godt, ville han da stadig gerne have at hun havde det godt. HAn var begyndt at blive mere venlig over for folk, så længe de ikke provokerede ham, men hvis de så valgte at provokere ham kunne de godt begynde at tage benene på nakken og løbe i retning af den nærmeste udgang.

Irissa kiggede hurtigt på ham da hun hørte hans mørke stemme som næsten gav ekko i hendes hovede.
Hun havde vendt sit forvirrende blik imod ham, og lod sine tynde arme falde ned langs hendes sider.
Hendes spidse hjørne tænder kom til syne i hendes mundvigne og hun lukkede hurtigt munden, således af de forsvandt bag ´de blege læber.
Hun så bedrøvet på ham "jeg bliver nød til at gå, tak for hjælpen det betød meget" sagde hun og med et forsvandt hun som lynet, det eneste man kunne høre tilbage var det sidste skridt hun tog før hun var væk..

//out

Han blev en smule forvirret over at hun skred hurtigt på den måde, men han lod hende gøre det. Det var ikke noget han gjorde i at holde folk tilbage, hvis det altså ikke var det de ønskede. Han blev bare liggende på gulvet, og kiggede op mod loftet, det var jo ikke ligefrem fordi han ikke var vant til at folk forlod ham lige pludseligt, så hvorfor skulle det være komme bag på ham.